Tvangsskilsmisse — og det i Danmark!!

Nu vil man minsandten tvinge den irakiske tolk til at lade sig skille fra den ene af sine to koner. Båret af det store danske ædelsind har man givet ham lov til selv at vælge, hvilken af konerne han vil sende ud i mørket.

Hvad er det dog for noget? Hvordan kan myndigheder, der kalder sig danske, ende med et så udansk forslag? Vi plejer da at kunne finde ud af det. Vi plejer at kunne finpudse vore regler, så også mærkværdige væsener kan finde plads indenfor deres rammer. Hvorfor i alverden har man så ladet sin fantasi blive hjemme i denne sag og udelukkende holdt sig til en angstfyldt, streng jura?

Jeg begriber det ikke.

Jeg var i sin tid imod Irak-krigen. Men når nogle af irakerne har risikeret deres liv for at hjælpe os med at få vore soldater helskindet hjem, og når de vitterlig risikerer at blive slået ihjel af deres landsmænd, hvis de bliver dernede, så manglede det da bare, at vi ikke skulle hjælpe dem det bedste, vi kan. Vi kan simpelthen ikke være andet bekendt. Om de så havde fem eller ti koner, hjælpes skal de.

Men hvad gør vi? Vi kommer med vore paragraffer og vil absolut have den arme, bigamistiske tolks familiemønster til at passe til disse paragraffer. Hvorfor skulle det dog det? Han er jo iraker og ikke dansker.

Måske det hænger sammen med, at vi slet ikke forstår andres kulturer, i hvert fald forstår vi dem ikke, så vi accepterer deres anderledeshed. I virkeligheden mener vi vist: Vi er de bedste, og vil andre bo hos os, så har de bare værsgo at tilpasse sig os.

Man kan også undre sig over, at alle de sædvanlige progressive røster i denne sag ganske er forstummet. Venstrefløjen ser til den anden side. Protesterende præster er ikke poppet op endnu, og kommer måske aldrig frem. Er vi virkelig så overfladiske i vor debatkultur, at vi ikke er i stand til at se forskel på et i forvejen indgået ægteskab og et ægteskab, der påtænkes indgået? Det ene må vi naturligvis acceptere, også når det er et ægteskab med kone nummer to, det andet ikke, hvis det er et ægteskab med en kone mere end den første.

Og al snak om de mange og ganske overvældende velsignelser ved multikulturalismen er forstummet. Den kunne nok også bedst bruges, når den anderledes kultur ikke kom for tæt på og ikke var for anderledes.

Jeg véd ikke, hvad man er bange for. Tror man måske, at herboende muslimer, der ønsker at gifte sig med kone nummer to, vil rejse til et af de muslimske lande, der tillader bigami, (det er jo ikke alle muslimske lande, der gør det) få foretaget vielsen dèr, og så vende tilbage med deres to koner? Hvis det er det, man er bange for, så skulle det vel være en smal sag for kyndige jurister i justitsministeriet at opstille betingelser, så den slags ikke kan lade sig gøre. Ellers skulle de have deres skolepenge tilbage.

Eller er man bange for, at hvis man giver sig til at forsvare den irakiske tolk, vil man blive betragtet som én, der i al hemmelighed går ind for bigami? Jeg tror ikke, at vores debatkultur er så lavtstående, men hvis den virkelig er det, så er kuren imod denne idiotiske debatkultur så sandelig ikke at stikke hovedet i busken, men i stedet frækt og frejdigt at sige sin mening og så lade de idioter, der vil misforstå, misforstå.

Og min mening er altså, at den behandling, vi har givet den irakiske tolk, den kan vi simpelthen ikke være bekendt. Find på noget! Find en paragraf, der kan bruges! Og kan det ikke lade sig gøre, så lav en! Men tvinge ham til at lade sig skille, det kan man bare ikke!

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Indvandringspolitik, Islam. Bogmærk permalinket.

8 svar til Tvangsskilsmisse — og det i Danmark!!

  1. Maria J. siger:

    Lov er lov Ricardt! Og med LOV skal LAND BYGGES!

    Hvis andre ikke må snyde i skat så må jeg heller ikke!
    Hvis andre ikke må køre for stærkt så må jeg heller ikke!
    Hvis andre ikke må stjæle så må jeg heller ikke!

    Og ligeså….hvis andre ikke må begå bigami, så må jeg heller IKKE!

    Så simpelt er det!
    Loven skal IKKE bøjes alt efter etnicitet, religion, etc.
    Loven skal være ENS for ALLE herboende borgere!

  2. Ricardt Riis siger:

    Kære Maria J!

    Du forenkler det lige en anelse for meget.

    Du skriver: “hvis andre ikke må begå bigami, så må jeg heller IKKE!”

    Men der er ikke tale om at “begå bigami”. Spørgsmålet er det modsatte. Har staten ret til at tvinge en skilsmisse igennem imod de impliceredes ønsker? Der er ikke tale om at give nogensomhelst af de mennesker, der opholder sig her i landet, tilladelse til at indgå et lovformeligt ægteskab med kone nummer to eller tre. Men der er tale om at betale af på en taknemlighedsgæld uden at gøre os selv helt til grin.

    Forøvrigt: Vi overvejer, om ikke vi kan sende familien til Storbritanien. Dèr kan han nemlig godt gå lov at bo med sine to koner. Jamen, hør nu: Har de det ikke også sådan i Storbritanien, at lov er lov og lov skal holdes? Mener de ikke også derovre, at alle er lige for loven? Hvorfor skulle det så være umuligt at indføre ordninger efter britisk mønster?

    Med venlig hilsen
    Ricardt

  3. Jørgen siger:

    Hej Ricardt og Maria!

    Som udgangspunkt synes jeg, at folk selv skal ha’ lov at rode med, hvor mange mennesker, og af hvilket køn, de gifter sig med. Når det er sagt, så stiller jeg alligevel min teoretiske tolerance i bero, når det kommer til flerkoneri inden for Islam, eftersom jeg mistænker samlivsformens muslimske tilhængere for at have en reaktionær dagsorden. Således ville jeg være beroliget, hvis muslimer også gik ind for polyandri og accepterede bøsseægteskaber. Men det er der mig bekendt ingen af dem, der gør.

    Hvorom alting er, alle disse teoretiske overvejelser må vige i den konkrete sag om tolken med de to koner. Nogle gange er anstændighed vigtigere end principper, og vi *skylder* ganske enkelt de tre mennesker at finde en pragmatisk løsning, eftersom han – med stor personlig risiko – var vores loyale allierede i Irak.

    Så ja, jeg er enig med Ricardt: Find, bøj eller opfind en eller anden paragraf, der kan bruges. Andet kan vi s’gu ikke være bekendt.

    Med venlig hilsen

    Jørgen

  4. Ellen siger:

    Selvfølgelig skal den oppotunistiske bigasmisttrold lade sig sklille fra mindst en af sine koner – hvis han er ked af at forskelsbehandle dem, kan han jo lade sig skille fra dem begge.

    Han vidste at bigami er forbudt i DK, men bistandshjælpen, boligstøtten og børnechecken lokkede lige godt for meget, så han prøvede lykken alligevel.

    Den muslimske flerkonerimodel er udtryk for det ledeste kvindesyn, man kan forestille sig, og det er et vigtigt signal at sende, at det ikke accepteres herhjemme.

  5. Ellen siger:

    Desuden er der ingen, der tvinger ham til at blive i landet. Personligt så jeg hellere bagsiden af ham og hele hans harem.

  6. Ricardt Riis siger:

    Til Ellen!
    Du glemmer vist, at han er én af dem, der har hjulpet os i Irak. Han kunne imødese forfølgelse og død dèr, hvis vi lod ham blive. Derfor skulle han hjælpes ud af landet, bigamist eller ej.

  7. Ellen siger:

    1. Bigamisten har ikke “hjulpet os” i Irak – han har arbejdet for os til en klækkelig løn, der afspejlede den risiko, han løb.

    2. Tolkene fik at vide, at flerkoneri ikke er tilladt i DK, og kunne blive hjulpet til lande, hvor man dyrker den slags.

    3. Folk i DK skal overholde dansk lov, og loven skal være lige for alle.

  8. Pingback: Essens? | ricardtriis

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s