Kære Asem!

Under overskriften “Ung muslim i Danmark” er der her i september 2008 offentliggjort et indlæg af dig fra engang i september 2007, (se her).

Egentlig ville jeg have kommenteret det for nogen tid siden, men da jeg opdagede, at indlægget var et år gammelt, opgav jeg det. Nu har jeg fået lidt tid tilovers, så nu kommer der alligevel en kommentar. Men jeg gætter på, at du nok forlængst er over alle bjerge. Alligevel lader jeg, som om det er dig, jeg skriver til.

Vi havde en lille samtale for et års tid siden. Jeg var kommet med nogle beviser for, at koranen ikke kunne være Guds ord, og du lovede at svare på disse indvendinger imod din tro, men der kom aldrig noget svar. Så jeg er vant til at holde enetaler. Men lad blot alt dette være, hvad det være vil. Det er ikke dèr, jeg vil hen.

Derimod vil jeg anholde to ting i dit indlæg.

Den ene er, at din sandhedssøgen har ført dig i favnen på islam. Du skriver: “Jeg ledte efter kilden, dvs. noget fra Gud. Hans ord stod visselig i Koranen. Det er det, jeg er overbevist om i dag: Islam. Jeg tror ikke, jeg ved!”

Den anden ting er, at du skriver: “Men det, at jeg decideret skal tage danske/vestlige værdier til mig, kalder jeg en “tvangskonvertering”. For jeg bestemmer jo selv. Og sådan tror jeg, mange unge muslimer føler i dag. Og det kan forklare den stigende tendens til religiøsitet blandt os unge muslimer. Det er ikke noget ungdomsoprør. Det er snarere en stræben efter sandheden. Det er jo ikke nogen farlig ting. Det er jo ikke sådan, at når jeg sidder i Metroen, at folk skal kigge efter mig, og tænke over, hvad jeg nu har tænkt mig at gøre med min rygsæk. Det er bare min bærbare, der ligger i den. Ikke en selvmordsbombe!”

Du har rigtigt konstateret en stigende tendens til religiøsitet hos unge muslimer. Og dette burde naturligvis være en uskyldig stræben efter sandheden. Men når du skriver: “Dette er jo ikke nogen farlig ting”, så tager du desværre fejl. Dette, at unge muslimer søger sandheden i koranen, vise sig af og til at være en yderst farlig ting. Så når du gør lidt grin med vor mistænksomhed, er du desværre galt afmarcheret: Det er forfærdeligt, at der er unge muslimer, der kan få det ud af deres koranlæsning, at de skal øve terrorangreb mod os vesterlændinge, og dette forfærdelige klares ikke med en overlegen gøren nar af vores frygt for den slags galmandsværk. For dette forfærdelige er en virkelighed.

Du kan ikke blive klar over, om du er dansker eller marokkaner. Men du er i hvert fald muslim. Det vil sige: din marokkanske kultur har vundet over den danske. Og det skal du ikke høre et ondt ord for. Sådan er det også gået danskere, der har bosat sig i udlandet: deres religion er det sidste, der giver slip på. Derimod tror og håber jeg, at du har snuset så meget til dansk kultur, at du ikke mere vil lade den kritiske sans, der ligger i dansk eller vesteuropæisk kultur, gøre holdt ved din religion.

Hidtil har du gjort som alt for mange muslimer: du har undersøgt verden, du har undersøgt samfundet, du har undersøgt alle menneskelivets foreteelser, og alt har du undersøgt med kritisk sans. Men du har undtaget islam. Du har ikke beskæftiget dig kritisk med koranen. At islam er sandheden, er, siger du, noget du véd, ikke noget, du tror. Det vil sige: det er noget, der på forhånd er sandt, forud for alle undersøgelser. Men det er der ingenting, der er, hverken kristendom eller islam.

Og vi har i vor danske sammenhæng netop brug for unge KRITISKE muslimer, hvad enten de så henter deres kritiske sans fra vor vesteuropæiske kultur eller fra dele af den muslimske kultur (for der har jo også været kritik indenfor islam). Der er brug for muslimer, der kan skaffe vore muslimer en anderledes korankultur, så det bliver umuligt for terrorister at finde belæg for deres ugudelige handlinger i koranen. Der er brug for muslimer, der med vesteuropæiske øjne kan gennemtrawle den muslimske kultur, så vi kan lære den at kende. Ikke for at vi bare ukritisk skal falde på halen for den, men for at vi kan lære at se på den med kritiske og videbegærlige og undrende øjne: så anderledes, og dog med så mange lighedspunkter!

Vi kristne har været igennem bibelkritikkens vridemaskine og er kommet helskindet og beriget ud på den anden side. Det samme kunne man ønske sig for jer muslimer. Men en sådan proces kan altså ikke indledes med en bogstavtro på koranen.

Dette indlæg blev udgivet i Islam versus kristendom. Bogmærk permalinket.

2 svar til Kære Asem!

  1. claes flach siger:

    Interessant nok at beskæftige sig med islam, men for en kristen er koranen menneskeværk, sammensat af brokker af jødedom og kristendom. Det må muslimer forstå, at vi i gunstigste fald kan betragte deres religion, som et helhjertet menneskeligt forsøg på at befæste monoteismen, som i nogle kristne miljøer måske var blevet fordunklet og gjort tvivlsom, ved trinitetsteologi og helgendyrkelse. Kun i den betydning er den kommet ved englebud fra Gud. For os er manden fra Nazareth det Guds ord, der forvisser os om den himmelske Faders grænseløse kærlighed til alle sine børn. Det er Jesu tro og tillid til Gud, der er det oprindelige centrum i kristendommen – “een Gud og alles Fader”, som det er udtrykt hos apostlen Paulus. Jesus levede i denne tro på Faderen og kan derfor med rette kaldes Guds Søn i en særlig betydning. Men til alle sagde han: Kald ikke nogen på jorden jeres Fader, for en er jeres Fader, han som er i himlen. Alle er vi Guds børn og Jesu søskende.

  2. Samiya siger:

    Nu er dette indlæg direkte rettet mod en bestemt person, men jeg vil dog alligevel tillade mig at kommentere på det, da jeg også implicit synes at kunne se en henvisning til unge muslimer generelt.

    Jeg vil gerne slå fast, at der naturligvis er mange unge refleksive, pragmatiske muslimer med evne til (selv)kritiskhed. Men man kan IKKE reformere koranen. Desuden er det i virkeligheden udlægninger det handler om. Når folk læser koranen tolker de i øst og vest og er ofte mere uenige end konkurrerende paradigmer indenfor videnskaben.

    Til sidst, så skal vi have lov til at synes, at det er morsomt, at nogle kan frygte (ikke mig – jeg er hunkønnet), men fx. min bror, fordi han ser ”muslimsk ud” – ja hvad det så end er kognitivt ensbetydende med – for ellers bliver det bare for deprimerende. Det har intet at gøre med at ville fremstille et reelt eksisterende problem på en vulgær måde eller lign.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.