Berøringsangst

 

Episoden med Arriva-chaufføren, der nægtede at medtage en kvinde, fordi hun bar niqab, det vil sige, et slør, der kun lader andre se øjnene, har skabt vild furore i den danske andedam. Og som sædvanligt, når det er noget med muslimer, kan vi hjemmegroede danskere overhovedet ikke finde vore egne ben.

Selve episoden, der startede balladen, var for så vidt klar nok. Chaufføren henholdt sig i sin afvisning til, at man ikke måtte medtage maskerede personer. Og en sådan afvisning er ugyldig, det går ikke an. Chaufføren har fået en næse af sit selskab, selskabet er blevet anmelt til politiet for racediskrimination, og så er den ikke længer.

Men så har der været nogle tilfælde, hvor en kvinde med niqab ville bruge månedskort. På et sådant er der et fotografi af den pågældende, og det er blandt andet chaufførens opgave, udover at se på datoen for at finde ud af, om kortet er udløbet, også at tjekke, om personen bag sløret er den person, der afbildes på kortet. Det kan han naturligvis ikke kontrollere, uden at personen borttager sløret og giver ham lov til at se hele ansigtet, ikke blot øjnene.

Og straks er alle mulige fintfølende danskere parat til at vise sig åh så forstående overfor muslimerne; vi må da endelig ikke forskrække dem eller få dem til at føle sig mindre velkomne her i landet. Og så hører vi om en direktør for Midttrafik, der giver det klare svar, at naturligvis må kvinden i sådanne tilfælde tage sløret af, så chaufføren får mulighed for at kontrollere det, han skal kontrollere. Men besynderlig nok udtaler en vicedirektør i det samme selskab, at chaufføren i sådanne tilfælde skal vælge at lade tvivlen komme den rejsende til gode. Måske vil hun senere blive kontrolleret af en kontrollant! Men hvordan en sådan vil kunne foretage en identifikation, uden at det krænker hendes religion, hvis chaufføren ikke kan, det forlyder der ikke noget om.

Mere fintfølende og forstående på muslimernes vegne er direktøren for Fynbus. ”Fynbus skal transportere folk. Det er ikke chauffførernes opgave at vurdere, om kundernes beklædning er religiøs. Når man går på posthuset for at hente en pakke, er personalet dér også nødt til at acceptere at se et sygesikringsbevis uden foto”, siger direktøren. Og konfronteret med den mulighed, at alle beboere i en opgang så i princippet kunne bruge samme buskort, siger han, at det er en risiko, man må løbe.

Ikke sandt, hvor er vi dog gode ved muslimerne! Hvor tager vi dog hensyn til dem! Hvor må de dog føle sig velkomne her i landet, når de på den måde får lov til at have alle deres religiøse skikke i fred. Oh, vi kan da så udmærket forstå, at det er en religiøs pligt for en kvinde ikke at vise sit ansigt i det offentlige rum. Og vi er naturligvis parate til at bøje alle regler og normale fremgangsmåder for ikke at støde muslimerne på deres religiøse følelser. Ikke for at undgå terror, ok nej, blot for at vise vor forståelse og enorme imødekommenhed.

Så det, der gælder for alle andre, og altså som den mest naturlige ting gælder for alle indfødte danskere (eller etniske danskere, som det hedder i vore dage) det gælder som den mest naturlige ting ikke for muslimerne. For vi vil for alt i verden ikke støde dem på deres religion, som vi i parentes bemærket ikke forstår et levende kuk af. Hvor etniske danskere skal kontrolleres med foto og genkendelsesmulighed, dèr dropper vi rask væk denne kontrol for muslimernes vedkommende.

Jeg må sige, at denne holdning overfor muslimer efterhånden hænger mig langt ud af halsen. Jeg væmmes. Jeg væmmes og føler mig flov på danskernes vegne, men jeg væmmes egentlig også på muslimernes vegne. Skulle de virkelig ikke kunne forstå et normalt krav om mulighed for at kunne identificere den, der bruger månedskort til bus eller tog?

Derfor var det mig en sand lise at læse, at Den muslimske Union, der repræsenterer 30 muslimske organisationer og foreninger her i landet, har været ude med en udtalelser om, at den kvinde, der vil bære niqab i det offentlige rum, ikke må anvende månedskort, hvis hun vil køre med bus. Hun skal i stedet bruge klippekort eller løse billet. Unionen konstaterer, at buschauffører “naturligvis må kunne kræve at opnå en sådan tilstrækkelig grad af identifikation af passageren, at han kan fastslå tilstrækkelig overensstemmelse mellem passageren og fotoet i dennes buskort”.

Fantastisk! Muslimer afslører sig som normale mennesker, der er i stand til at forstå de normale procedurer, vi foretager os her i landet. Jeg har hele tiden vidst, at det var de, og har hele tiden søgt at behandle dem som sådan. Men andre, fx ovennævnte direktører, har nærmest behandlet dem som børn, har udvist en enorm berøringsangst overfor muslimske skikke, og har derved ubevidst gjort dem til anderledes mennesker end vi andre.

For mig at se er Den muslimske Unions udtalelse et slag i ansigtet på alle de velmenende, men uforstandige mennesker, der absolut skal tage særlige hensyn til muslimerne. Og jeg kan ikke nægte det: Jeg godter mig gevaldigt over den begmand, de har fået med denne udtalelse.

Dette indlæg blev udgivet i Islam. Bogmærk permalinket.

Et svar til Berøringsangst

  1. Pingback: Fornuftige muslimer | ricardtriis

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.