Muslimer: Vi skal vise dem!

 

Nu er det så Naser Khader, der har været ude med det sædvanlige tåbelige afledningsargument. Andre gange er det andre. Men lad os tage fat på Naser Khader!

Han skrev forleden en artikel i Berlingske Tidende (se her). Heri beskyldte han Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, for at ”gå i seng med fjenden”, dvs for at stille sig på lige fod med talebanerne. Hvordan det? Jo, han havde sagt det samme som Taleban-lederen Muslim Khan, nemlig at islam og demokrati er uforenelige. Og gør man det, så ”går man fjendens ærinde”, så hjælper man med til at skubbe den store midtergruppe af muslimer, der står ubeslutsomt mellem islamistisk voldelig fundamentalisme og vestligt demokrati, over til de voldelige.

Denne tale gentog han i en Deadline-udsendelse den 25. april om aftenen i en diskussion med Dansk Folkepartis Martin Henriksen. Men det blev det ikke bedre af. Nå ja, han gentog dog ikke artiklens slutbemærkning om, at det, Søren Espersen gjorde, var egoistisk, fordi man kun tænkte på de lette points, man kunne vinde overfor vælgerne, og ikke på den indædte værdikamp, landet stod midt i; men ellers var der intet nyt; alt sammen var det hørt før, dog ikke just fra Naser Khaders side. Vi fik en diskussion af diskussionen i stedet for en diskussion af sagen. Og jeg i hvert fald er efterhånden dødtræt af, at nogen stadigvæk vil spilde min tid med den slags vrøvl fra en diskussion, der tydeligt befinder sig i et dødvande.

Lad mig derfor prøve at skyde igen på Naser Khader, selv om jeg godt véd, at jeg så kommer til at diskutere diskussionen og ikke sagen!

Jeg vil hævde, at Naser Khader med den diskussion, han her rejser, er med til at forhindre integrationen af muslimer i Danmark. Jo, for uden at han tænker over det, gør han muslimerne til viljesløse ofre for os danskere. Med den tale, Søren Espersen fører, driver han muslimerne i armene på islamisterne, hævder Khader. Han forestiller sig uvilkårligt, at samtlige muslimer vil reagere på samme måde på Espersens udtalelser: ‘Nå, er islam uforeneligt med demokrati, jamen, så vælger vi naturligvis islam’, vil de uvægerlig sige. Og så har vi misèren.

Men hvorfor er det helt umuligt at forestille sig, at muslimer reagerer modsat? At de altså siger: ‘nå så islam og demokrati skulle ikke kunne forenes! Vi skal vise ham! Vi skal overbevise samtlige grupper af muslimer her i landet om demokratiets fortræffeligheder og absolutte forenelighed med islam’? At altså netop udtalelser som Espersens skulle kunne opvække en vældig energi hos de demokratiske muslimer, så de virkelig tog sig sammen og fremkom med en række argumenter for, at man så udmærket ud fra en islamisk grundtankegang kan være demokrat! Ganske vist har vi endnu ikke set disse argumenter, men hvorfor skulle den reaktion fra muslimers side være utænkelig?

Og det er så pointen: Når Khader skælder ud på Espersen og andre, fordi de ved at nægte, at islam og demokrati er forenelige størrelser, går Talebans ærinde, så får han endnu engang fastlåst muslimer i offerrollen, så forestiller han sig, som mange andre gode og velmenende danskere, at muslimer ikke kan tænke selv, men drives til deres overbevisninger af det billede af dem, som aftegnes i de danske diskussioner. Og er de inde i den offerrolle, så får de endnu vanskeligere ved at blive integreret i vort samfund.

Nå, dette angreb på Khader er lidt for sjov. Jeg vil blot vise, at hvis det er tåbeligt at forestille sig, at Khader skubber muslimer ud i offerrollen med sit angreb på Espersen, så er det lige så tåbeligt at forestille sig, at Espersen med sine påstande skubber muslimer nogen som helst steder hen. Vi må se at komme bort fra denne diskussion af diskussionen og grave os ned under alle de velmente, men ligegyldige forestillinger om, hvad muslimer påvirkes af, til sagen selv.

Og hvad er så sagen selv?

Ja, den har efterhånden mange muslimer formuleret med prisværdig klarhed. Vi vesterlændinge med vore demokratiske forestillinger laver menneskelige love. Men disse love overtrumfes til hver en tid af de muslimske love, som er guddommelige. Vi vesterlændinge mener, at alt kan diskuteres, inklusive de religiøse grundsætninger, som indeholdes i de hellige skrifter, for det, der er helligt for os, er den frie diskussion selv; gennem den fremvokser bindende love, som alle kan forstå, fordi de fornuftsmæssigt må bøje sig for dem. Men muslimerne véd, at de religiøse grundsætninger i koranen er grundlaget for alt menneskeliv, inklusive samfundslivet med dets love og regler; der må hjertensgerne foregå diskussion i samfundet, men den skal holde sig indenfor den forudsætning, at koranen er Guds ord. Eller som det hedder i den såkaldte muslimske menneskeretserklæring fra Cairo: ‘disse rettigheder gælder kun for så vidt de er i overensstemmelse med sharia’.

Og det har vi jo aldrig fået at vide af Naser Khader: Hvad mener han om koranen? Hvad er hans syn på sharia? Hvordan bærer han sig ad med at forene sin trosbekendelse: at Muhammed er Guds profet, med sin tro på demokratiet? Kan religiøse grundsætninger diskuteres, også den grundsætning, at koranen er Guds ord og grundlaget for den islamiske sharia?

I diskussionen i Deadline hørte vi fra hans side kun den sædvanlige sniksnak om, at der er mange former for islam. Javist er der det, men hvad siger Khaders form for islam? Hvordan vil den forene islams guddommelige love – hvis han da tænker sig, at islam har sådanne – med demokratiets menneskeskabte lovgivning? Mig forekommer det, at han holde disse kort så tæt til kroppen, at ingen rigtig véd, hvad han mener. Og så er der vel ikke noget at sige til, at den forening, han i sin tid blev ophavsmand til: ”Demokratiske muslimer” ikke fik ret mange muslimske medlemmer, men derimod ret mange danske støttemedlemmer.

Det hele var ønsketænkning fra danskernes side. Er det også det fra Khaders side?

Dette indlæg blev udgivet i Islam. Bogmærk permalinket.

Et svar til Muslimer: Vi skal vise dem!

  1. claes flach siger:

    Ja, det er mærkeligt, at vi kun hører tågesnak om demokrati, men intet klart om, hvordan gudgivne love kan sættes ud af kraft ved demokratiske afstemninger. Men det kan jo være, at Khadar ikke har gjort sig problemet helt klart og derfor væver, eller at han mener, at hvis en demokratisk debat føres helt igennem, så vil et demokratiske flertal nå til samme resultat, som islam fremsætter, nemlig ud fra en foresstilling om at menneskefornuft og Guds fornuft må komme til samme resultat. Noget i retning af, at 2+2 er 4 både for Gud og mennesker.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.