Jesus og Obama

 

Obamas tale i Kairo var en vældig tale, og da jeg læste den igennem (her er et link til Obamas tale på engelsk), følte jeg, at den måtte da mindst kunne afstedkomme en tre-fire blogindlæg fra min side. Nå, mere end et par stykker bliver det nok ikke til. Men, i alt fald: her er nummer to.

Jesus og Obama kan sammenlignes på ét punkt: de brugte samme metode overfor de lovfromme; begge talte til dem som til menneske slet og ret, ”glemte”, at de var lovfromme, gik ud fra som en selvfølgelighed, at almindelig menneskelig tankegang ville blive forstået af dem.

For at vise det for Jesu vedkommende, så lad os tage lignelsen om den barmhjertige samaritaner (Luk 10,25-37)! Blot skal vi i denne forbindelse huske at få indledningen med. Lignelsen er jo et svar på den lovkyndiges spørgsmål om, hvem hans næste er. Og jeg skal indrømme, at selv om jeg da godt vidste, at jøderne havde en tilbøjelighed til kun at regne andre jøder med ind under næstebegrebet, var det alligevel en overraskelse for mig at læse David Novaks bog ”Natural Law in Judaism”. Her gennemgår han den rabbinske tradition fra Jesu tid over Maimonides frem til moderne tid med hensyn til opfattelsen af en bestemt bibeltekst, nemlig 2 Mos 21,35f. Stedet lyder sådan: “35 Når en mands okse stanger en anden mands okse ihjel, skal de to mænd sælge den levende okse og dele pengene; også den døde okse skal de dele. v36 Hvis oksens ejer ikke har passet på den, skønt det var kendt, at den havde stanget tidligere, skal han yde en okse som erstatning; det døde dyr må han selv beholde.” Hvor der i den danske tekst står ”en anden mand”, står der i den hebraiske grundtekst “re’ah”, et ord, der sædvanligvis oversættes ved næste. Og da ”næste” i den rabbinske tradition altid kun er landsmanden, får rabbinerne det ud af teksten her, at den kun gælder, når begge parter er jøder. Novak skriver: “Når en jødes okse stanger en hednings okse, er der ikke nogen forpligtelse til godtgørelse; men når en hednings okse stanger en jødes okse, er der fuld forpligtelse til godtgørelse for de skader, den forvolder, hvad enten den ikke plejer at stange eller den plejer at gøre det”.

Det vil sige, som rabbinerne læser teksten, bliver jøderne i høj grad favoriseret på hedningernes bekostning. Alle er ikke lige for loven, jøden har forret, som om han betyder mere i lovgivers øjne end hedningen. Det gør han faktisk også, efter rabbinernes mening. Jøderne er det udvalgte folk, de har fået loven betroet, og derfor giver loven dem visse forrettigheder. Og disse forrettigheder, siger nu Novak, gælder på trods af, at rabbinerne godt kunne se det objektivt set uretfærdige ved deres fortolkning.

Så den lovkyndige, der spørger Jesus om, hvem hans næste er, kender godt svaret, i hvert fald det svar, som enhver god rabbiner vil komme med: det er din landsmand, der er den næste, du skal elske.

Og det synspunkt opponerer Jesus ikke direkte imod. Han fortæller i stedet en historie, som skal få den lovkyndige til selv at komme på det rette svar. Han vil ikke svare, som en normal rabbiner ville svare: ved at komme med en autoritativ udtalelse, han vil have manden til selv at forstå og svare. Sprogets egen iboende logik skal give ham svaret. Og da sproget er det almenmenneskelige, er det altså den fællesmenneskelige moral, der fortæller, hvem næsten er.

Hvordan det?

Jo, derved, at Jesus jo til sidst spørger modsat af, hvad vi ville tro. Vi ville tro, at levitten og præsten, der så den overfaldne, men gik forbi, ville blive skammet ud, fordi de ikke havde hjulpet deres næste, så pointen skulle være, at den overfaldne var deres næste. Og vi ville videre formode, at samaritaneren ville blive rost, fordi han – rigtigt – havde opfatte den overfaldne som sin næste. Det er bare ikke sådan, Jesus spørger. Han siger: ”Hvem af disse tre synes du var en næste for ham, der faldt i røvernes hænder?” På den måde, ved at fortælle en historie, sprænger Jesus det jødiske næstebegreb i stykker. For den lovkyndige må jo give et svar, der går ganske imod hans overbevisning som lovkyndig: den overfaldnes næste er samaritaneren, en fremmed, en ikke-jøde, som ikke efter normal rabbinsk fortolkning kunne defineres som næste, men som han ikke desto mindre her af fortællingens logik tvinges til at defineres som næste.

Min pointe med dette er, at Jesus får manden til selv at svare. Han er altså komplet ligeglad med hele hans rabbinske baggrund, går ikke ind på hans tankegang, men går i stedet ud fra, at han, som alle andre mennesker, er et sprogligt væsen, og at han derfor vil være i stand til at forstå, at ethvert menneske, han møder på sin vej, kan være den næste, han skal elske.

Nøjagtig det samme gjorde Obama i sin Kairo-tale. Han talte til muslimerne som til mennesker. Kan gerne være, han kildrede dem lidt rigeligt med deres strålende fortid, men han gik overhovedet ikke ind på den forudsætning, som muslimer har fælles med de gamle jødiske rabbinere: at muslimer, i kraft af, at de har modtaget åbenbaringen fra Gud, koranen, er bedre end andre mennesker, har rettigheder, som andre ikke har. Om han vidste, at muslimer tænker sådan, eller han ikke vidste det, det blev man ikke klar over. Men man blev i hvert fald klar over, at han tiltalte dem, som om de var mennesker og kun det, altså som mennesker, der ikke var mere end andre mennesker.

Han nævnede f.eks. sin forpligtelse som præsident til at sørge for, at amerikanernes vrængbillede af muslimer blev nedbrudt. Men så fortsatte han: ”Det samme princip må gælde muslimers opfattelse af Amerika. Ligesom den grove stereotypiske opfattelse af muslimer ikke passer, sådan er Amerika ikke en grov stereotype på et egoistisk imperium”. Lige for lige, når venskab skal holdes, siger vi. Javist, for os er det selvfølgeligt. Men det er så sandelig ikke selvfølgeligt for muslimer. De er vant til at få at vide, at de er bedre end andre mennesker. Det siger deres religion, ligesom de jødiske rabbinere i sin tid sagde det om sig selv og deres landsmænd.

Men Obama siger det ikke. Han tiltaler dem bare som mennesker. ”Det må I da kunne forstå!” Og selvfølgelig kan de forstå det. De ER jo mennesker. Blot er deres menneskelighed overskygget af deres religion, der fortæller dem, at de er mere end andre mennesker. Men tiltales de som mennesker, hvorfor skulle de så ikke opføre sig som mennesker og måske efterhånden glemme de mærkelige ting, deres religion fortæller dem.

Hør et andet forsøg på at nedbryde disse muslimske fordomme fra Obamas side! Han sagde også i talen: ”Lad der ikke herske tvivl om det: islam er en del af Amerika. Og jeg tror, at Amerika i sig indeholder den sandhed, at uanset race, religion eller livsforhold, deler vi alle de samme forventninger – at kunne leve i fred og sikkerhed; at kunne få en uddannelse og at kunne arbejde med værdighed; at elske vore familier, vore samfund og vor Gud. Disse ting er vi fælles om. Det er hele menneskehedens håb”.

Jamen, er manden da ikke klar over, at indenfor islam er man ikke fælles med alle andre mennesker om sandheden? Det ligger i selve den åbenbaring, islam påstår at have fået, at når de gennem den har fået besked om, hvordan livet skal leves, samfundet skal indrettes, kønnene skal opføre sig overfor hinanden, så er alt andet forkert, fordi det kun er menneskeværk og menneskelove. Derfor er de muslimske samfund indrettet, så muslimerne sidder øverst, og under sig har de andre religioners tilhængere. Det er ganske logisk, når man altså går ud fra, at den muslimske åbenbaring er en ægte åbenbaring. Hvorfor overser Obama ganske det?

Det gør han, fordi han bruger Jesu metode. Jesus gik uden videre ud fra, at den lovkyndige forstod almindelige menneskelige betragtninger. Det gjorde Obama også overfor muslimerne. Og det, Obama sagde, passer jo. Det kan alle forstå. Også muslimer forstår det, og de har formentlig bagefter det største besvær med at overbevise sig selv og hinanden om, at de alligevel er bedre end andre. Hvad de forresten har rigtig godt af.

Og sådan var det hele vejen igennem. Ingen påvisning af de teologiske forskelle, kun en appel til mennesket i muslimen, det menneske, der ifølge vor kristne tro skjuler sig inde bag alle menneskers facade, hvor religiøst udsmykket denne facade end er med fromhed og bedetimer og åbenbarede regler.

Det gælder også den sidste store appel i talen, den med henvisningen til den gyldne regel. Også her brugte han Jesu metode. Og han ‘løj’, ligesom Jesus ‘løj’. Ja, undskyld jeg siger det, men når Jesus formulerer den gyldne regel således: ”Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem”, så er det en henvisning til noget, alle kan forstå, det er en regel, der findes i alle kulturer (man har formuleringer i gammel kinesisk kultur og i de jødiske apokryffer, der minder slående om Jesu formulering), og når han derfor fortsætter med at sige: ”Sådan er loven og profeterne”, så foretager han et frontalangreb på rabbinernes lovforståelse, så fjerner han al tale om, at loven er åbenbaret på Sinai, for en sådan åbenbaring bliver ganske overflødig, når den gyldne regel forstås af alle og enhver, så ‘lyver’ han for rabbinerne. For Jesus har jo nok vidst, hvad han gjorde. ”Sådan er loven og profeterne”, sagde han, men selvfølgelig vidste han, at det var loven og profeterne aldeles ikke ifølge rabbinernes opfattelse.

Hvad sagde Obama? Han sagde: ”Der er også en regel, som ligger ved grunden af enhver religion – at vi gør mod andre, hvad vi ønsker de skal gøre mod os. Den sandhed overskrider nationers og folkeslags grænser”. Den regel ligger netop ikke ved grunden af islam. Islam er ét stort forsøg på at fjerne al tale om den regel. Islam bygger på en påstået åbenbaring, og en åbenbaring giver en oplysning fra sig, som menneskene ikke havde før. Og denne åbenbaring, koranen, er speciel for muslimerne, de deler den virkelig ikke med andre, vel overskrider denne sandhed nationers og folkeslags grænser, men kun, når disse nationer og folkeslag bliver muslimer.

Men hvorfor siger så Obama noget forkert? Nuvel, han gjorde det måske ikke bevidst. Men om det så var bevidst, så fulgte han nøje i Jesu fodspor gennem en sådan bevidst usandhed. For kan ikke enhver forstå, at det, den gyldne regel siger, er, hvad der kræves af et menneske, åbenbaring eller ej? Er det ikke de åbenbaringstroende, der lyver, og de gylden-regel-troende, der har ret?

Den gyldne regel ligger ikke ved grunden af islam. Men den ligger inderst inde i sindet på enhver muslim. Som sproglige væsener er de modtagelige for sproglige påvirkninger. Og det er som sproglige væsener, Jesus tiltaler os, ligesom Obama tiltalte muslimerne som sproglige væsener.

Det er det fælles træk hos Jesus og Obama. Det er den samme glade overbevisning om det fællesmenneskeliges realitet, som i sin stærke tro på denne realitet blæser på alle forsøg på at indskrænke det fællesmenneskelige.

Hvor var det velgørende at høre!

Dette indlæg blev udgivet i Islam, Obamas Kairo-tale. Bogmærk permalinket.

2 svar til Jesus og Obama

  1. claes flach siger:

    Igen, hvor er jeg dog enig med dig. I det alment menneskelige ligger styrken og den overbevisende kraft i Jesu budskab. Vi føler i det indre, at Mesteren har ret. Jesus siger da også selv engang til farisæerne: Hvorfor dømmer I ikke fra jer selv, hvad der er det rette. Derved sætter Herren al dogmatik ud på et sidespor. Du skal ikke som en gramofon gentage det, der er sagt. Døm ud fra dig selv, hvad der er det rette. Det overleverede kan vi tænke over og grunde på, men det vi erkender ud fra os selv, det overbeviser på en helt anden måde. Inde i os selv har vi kirken eller paven, luther eller hvad vi plejer at sætte højt som autoritet. Inde i os selv har vi fornuft og samvittighed, de rette autoriteter i personlige spørgsmål.

  2. Pingback: Danske ghettoer? « Ricardt Riis

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.