Må en præst tale politik?

 

Hvor går grænsen for, hvad en præst kan tillade sig at sige fra prædikestolen?

Mange præster har været oprørte over, at politiet ryddede Brorsons kirken, og hele 25% har givet udtryk for, at de ville huse en afvist asylansøger. Så da søndagens tekst var Jesu lignelse om den barmhjertige samaritaner, var der nok en del præster, der følte sig fristet til at give regeringens flygtningepolitik nogle nakkedrag. TV2 havde da også været på pletten i en kirke (noget, man ellers aldrig gør) hos en præst, som man nok på forhånd vidste ville sige noget imod flygtningepolitikken – man havde sikkert forhørt sig i forvejen for ikke at spilde tiden, altså reportageholdets tid, ikke seernes – og man bragte nogle af de ”saftige” udtalelser, men var dog objektive nok til at bringe nogle kirkegængeres udtalelser; de var ikke alle positive overfor prædikenen.

DRTV havde bragt en gudstjeneste med Orla Villekær som prædikant. Og hos ham skortede det ikke på politiske udtalelser. Flygtningepolitikken fik, så hatten passer. ”Vil vi ikke udøve den samaritanske pligt, så er det bedre at ophøre med at fejre gudstjeneste og i stedet lukke landets kirker, for så er vores gudstjeneste en hån imod Gud”, hed det bombastisk. Og nu han var i gang, benyttede han sig af lejligheden til at sige noget imod den frie abort, noget, der vistnok mere end flygtningepolitikken er hans hovedinteresse. (Se hans prædiken her).

Har en præst lov til det?

Der er ingen tvivl om, at disse præster udtaler sig politisk. Og skal man ikke holde politik og religion skarpt adskilt?

Tja, hvad siger Luther?

Ja, Luther blandede sig faktisk i politik. Og man kan derfor sige, at han sammenblandede kristendom og politik ret grundigt.

I 1523 hævdede han i skriftet ”Hvor langt skal man adlyde øvrigheden?”, at hvis øvrigheden vil konfiskere bøger (Luther tænker på sine egne skrifter, herunder oversættelser af det ny testamente), så skal man ikke frivilligt aflevere dem, men lade politiet gennemsøge sit hus, hvis de vil, og tage sin straf, hvis de finder noget. Og sådan må de kristne handle, hvis ikke de vil miste deres sjæls salighed. (Se her). Er det ikke en utidig sammenblanding af kristendom og politik?

Lidt senere, i 1542 i anledning af den såkaldte ”Würzen-fejde”, hævder han, at følger en kristen sin fyrste i en angrebskrig, så følger han ham til helvede. (Se her).

Det er dog vel at gå ind i politik, ikke! Og det er den Luther, vi mener, vi retter os efter, når vi hævder, at religion og politik skal holdes adskilt! Hvordan hænger det dog sammen?

Lad os tage det sidste først! Luther gik ind for den naturlige lov. Og den naturlige lov, mener han, er Guds lov. Det vil sige, når den naturlige lov, altså den lov, som alle har siddende i samvittigheden, siger, at en angrebskrig er forkert, så er det Gud selv, der taler. Og hvis en fyrste alligevel vil angribe, også selv om han ændrer betegnelse for sin krig og kalder det ‘præventivt forsvar’, så er det Guds lov, han overtræder, og det er Guds lov, der overtrædes af de soldater, der følger ham.

Og tager vi det andet eksempel, så har vi her kimen til vore dages krav om ytringsfrihed, et krav, der baserer sig på den naturlige lov. At fastholde sin ret til at læse, hvad det skal være, er en kristenpligt, som man må være parat til at sætte livet på spil for.

Vi kan sammenfatte det i en anden Luther-tanke: man må som kristen finde sig i, at der begås uret imod én, men under ingen omstændigheder lade sig tvinge til selv at begå uret. Og hvad der er ret og uret, ses ikke af diverse bibelsteder, men af den naturlige lov, som af Gud er skrevet i hvert menneskes samvittighed.

Det sidste er væsentligt. Luther selv kunne imidlertid godt have en tilbøjelighed til at nøjes med skriftens autoritet, når han skulle rådgive om, hvordan kristenlivet skulle udfolde sig i dagligdagen. Han mente, at der var overensstemmelse mellem de formaninger, der udspringer af bibelen, og dem, der udspringer af den naturlige lov. Det er der nok også. Men for os i dag, der HAR gennemført statens frigørelse fra kirkens omklamring, er det ret væsentligt at gøre opmærksom på, at hvad vi skal gøre, skal vi gøre, ikke fordi det står i bibelen, men fordi det svarer til samvittighedens stemme i vort indre.

Det betyder blandt andet, at der til stadighed er diskussion om, hvad der er det rette og hvad ikke. Og i denne diskussion, som jo bliver en politisk diskussion, så snart spørgsmålet er, hvad STATEN skal gøre og ikke gøre, har vi efterhånden vænnet os til, at præster kun deltager, når de IKKE står på prædikestolen.

Her kan jo så nogle præster ikke ‘holde sig på måtten’. Og det er lidt dumt. Ikke fordi det evangelium, der skal prædikes, ikke har konsekvenser i dagliglivet, heller ikke, fordi det ikke har politiske konsekvenser, men fordi præsten på prædikestolen ikke deltager i en diskussion, hvilket viser sig ved, at man ikke tænkes at modsige ham, når han står på det ophøjede sted.

Det, det drejer sig om fra prædikestolen, er at give menigheden den frimodighed det er at være barn af Gud, så den selv kan høre samvittighedens stemme eller selv kan indse, hvad man skal gøre og ikke gøre. Bagefter, ved kirkekaffen, kan præsten så diskutere, om det er dette eller hint, man skal gøre, altså netop diskutere, for så står præsten på lige fod med sin menighed.

Frimodigheden må gives ved en tilsigelse; det har man prædikestolen til. Øre for samvittighedens stemme må gives ved den indbyrdes diskussion, politisk eller menneskelig, som det nu kan falde; det har man konfirmandstuen, foredragssalen, eller avisen til.

Så den gode Orla Villekær har dummet sig, men ikke forbrudt sig med sine udtalelser.

Dette indlæg blev udgivet i Luther. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.