Koranforundring

Der er udkommet et nyt værk om koranen: Kåre Bluitgens dobbeltværk, Koranen gendigtet, og Koranen kommenteret.

Først undrede man sig nu godt nok lidt over, at Abdul Wahid Pedersen i en ”duel” med Kåre Bluitgen i Deadline forleden ikke var i stand til at komme med ét eneste eksempel på et skriftsted, som Bluitgen havde misforstået. Ikke ét. Det eneste, Wahid Pedersen havde at indvende, var, at Bluitgen ikke var muslim. Han gik ikke til teksten med den rette ydmyge holdning, og derfor kunne man som muslim ikke nære tiltro til hans værk, uanset hvor mange år han havde anvendt på at skrive det, og uanset, hvor mange muslimske lærde han citerede.

Det er det, man kalder en fordom: en dom, der er afsagt på forhånd, før man har sat sig ind i sagen. Og normalt regner man en sådan for ret uheldig, eller – som det hedder på moderne politikersprog – fuldstændig uacceptabel. Men ikke her!

Nå, lad det være, hvad det være vil!

Hvad er det så for nogle bøger, Bluitgen har skrevet? Duer de? Kun delvis efter Lars Sandbecks mening. Han har anmeldt bogen i Politiken, og han mener, at bogen er en gave til Osama bin Laden, mens den lader de moderate muslimer i stikken.

Hvordan det?

Jo, Bluitgen har opstillet koranversene i tidsmæssig rækkefølge, så han kan få en nogenlunde naturlig fortælling ud af det. Det betyder, at alle de blide og dybt religiøse vers, som vi andre måske godt kunne være enig med Muhammed i, kommer til at stå i begyndelsen. De muslimske lærde er nemlig enige om, at disse vers stammer fra Muhammeds tid som forfulgt i Mekka. Men de hårde vers, stridsversene, de kommer til at stå til sidst og får dermed overvægt over de blide vers. For disse vers stammer fra tiden i Medina, og i Medina forvandlede den rent religiøse leder sig til en politisk leder og brugte sine åbenbaringsevner til at skaffe sig tilhængere, så han kunne underlægge sig, først andre stammer, siden andre folkeslag. Hvad han jo også rent faktisk gjorde.

Og fordi Bluitgen sådan kommer til at afsvække den forvirring, der griber en almindelig læser ved læsningen af koranen, kommer han til at give indtryk af, at der findes en éntydig fortolkning, og at denne fortolkning er identisk med en krigerisk fortolkning. Uden at han i og for sig har villet det, kommer han derved til at give vand til Osama bin Ladens mølle.

Man undrer sig.

Selvfølgelig er der da noget om det, Sandbeck siger. Koranen er fuld af modsigelser, og man står sig i nogen grad ved at lade disse modsigelser stå og ikke udradére dem, som Bluitgen gør. Jo, det har da Sandbeck ret i. På den anden side gør Bluitgen jo ikke andet, end hvad tusinder af koranforskere har gjort indenfor den muslimske tradition: han opløser modsigelserne, og han bruger oven i købet den samme metode som muslimerne selv. Man taler om abrogation. Et senere åbenbaret vers overtrumfer eller ophæver eller abrogerer et tidligere åbenbaret vers. Så det, Bluitgen gør, er kun, at han gennem sit oplysningsarbejde gør det tydeligt, at dèr ender man altså, hvis man følger de normale muslimske fortolkningsmetoder. Man ender i et krav til muslimen om voldelig kamp for Allahs sag, et krav, det er meget svært at honorére for nutidens muslim, men et krav, som det er svært at komme udenom, hvis man tolker koranen efter de anerkendte metoder.

Og dertil et krav, som er blevet mere og mere herskende i muslimske kredse igennem de senere årtier, fordi islam har oplevet en ”vækkelsesperiode”: man er blevet sig bevidst som muslim og har desværre kun kunnet se denne bevidsthed om at være muslim som en modsætning til at være vesterlænding. ”Vækkelsen” er blevet en vækkelse til had mod Vesten, hvilket er meget lidt frugtbart, især når forholdene er, som de er nu, hvor store muslimske menneskemasser skal leve i fred med det vestlige samfund, de er blevet en del af. Og blander man hadet sammen med en tolkning af koranen, der stiller krav om voldelig udbredelse af islam, så får man en farlig blanding, en blanding, som vi i vesten må se at tage højde for.

Jeg har til dato kun hørt om én muslimsk skole, som ser anderledes på sagen. Den udgår fra en sudaneser ved navn Taha, som blev henrettet i Sudan, men hvis lære lever videre i temmelig spredt fægtning. Den af hans elever, jeg har læst lidt af, er Abdullaha An-Naim, og han er professor i USA. Denne skole holder på, at det er versene fra Mekka, der indeholder den egentlige islam, versene fra Medina har kun skullet medvirke til udbredelsen af Mekka-versene, og har derfor nu, hvor islam er kendt over hele jorden, udspillet deres rolle. Der er altså tale om en slags omvendt abrogation. Det sætter denne skoles tilhængere i stand til at gå helt og fuldt ind for demokrati, altså at gøre det på baggrund af deres islam-forståelse, ikke i modstrid med den, og til helt og fuldt at gå ind for folkeretten, dvs al tale om jihad er som blæst bort i denne skoles klasselokaler.

Men desværre har skolen ikke særlig mange tilhængere.

Men ‘had til os vesterlændinge’, det kan da ikke passe? Det er da ikke alle muslimer, der hader os; det er da ikke vore hjemlige muslimer, der er båret af et had til os?

Nej, naturligvis ikke dem alle. Men man skal ikke glemme, at det, der er kernen i den muslimske tro, er fromhed. Man retter sig efter koranen eller shariaen, fordi man vil være et fromt menneske. Og man ser jo for sine øjne, at det gør vesterlændingen ikke. Og der er ikke så langt fra den foragt, vi vækker hos muslimen, til direkte had til os.

Specielt to ting ved os falder i øjnene, når det altså er muslimer, der betragter os: vores seksualmoral eller mangel på samme og vort alkoholforbrug. På begge de to områder har muslimen en bedre løsning end den, vi har, mener han. Og på begge områder kan han ud fra den fromhed, han har, forholdsvis let indse, at hans løsning er bedre end vores.

Det vil et par følgende blog-indlæg handle om.

Dette indlæg blev udgivet i Islam. Bogmærk permalinket.

7 svar til Koranforundring

  1. Mette Krogstrup siger:

    En kommentar til en del af dit indlæg..

    Du skriver: “På den anden side gør Bluitgen jo ikke andet, end hvad tusinder af koranforskere har gjort indenfor den muslimske tradition: han opløser modsigelserne, og han bruger oven i købet den samme metode som muslimerne selv. Man taler om abrogation.”

    Javel ja… Mere interessant end en diskussion med Abdul Wahid PEtersen kunne måske være en samtale med en førende islam-forsker? For på hvilket grundlag skaber Bluitgen denne kronologi (som i parantes bemærket er meget omdiskuteret i nutidig forskning)? Jeg har selvfølgelig ikke læst bogen – så vidt jeg ved er den knap nok udkommet – men får det indtryk at Bluitgen har benyttet sig af forskelligt legendestof (fx profetbiografier) og forskellige kommentarværker (unavngivne). Dvs. at denne ‘gendigtning’ højst sandsynlig består af et miskmask af forskellige teologiske retninger og koran-læsningstraditioner fra forskellige tider og dermed rammer “alle og ingen”. Altså at bogen i sidste ende ikke rigtig repræsenterer muslimer!

    (I endnu en parantes kan også bemærkes at Bluitgen skaber sin gendigtning ud fra en engelsk version af Koranen – altså en oversættelse. Og da enhver oversættelse altid vil være en fortolkning taler dette ikke til hans fordel)

  2. Ricardt Riis siger:

    @ Mette Krogstrup!
    Jeg er ikke meget klogere end du er med hensyn til Bluitgens kommentar. Men det er alligevel interessant, at han gendigter på baggrund af muslimerne selv og ikke på baggrund af moderne vestlige forskere, hvilket blandt andet betyder, at han bibeholder det, man kan kalde traditionel kronologi. Denne kronologi er nok betvivlet i nutidig forskning, men jeg vil mene, at denne betvivlelse udelukkende foretages af nutidig VESTLIG forskning. Den muslimske kronologi er i sammenligning med den moderne vestlige ret ensartet, ligesom der også i det store og hele indenfor den tradition er enighed om, hvilke koranvers der hører hjemme hvor.

    Jeg har ud fra de interviews, Bluitgen har givet, forestillet mig, at hans gendigtning svarer nogenlunde til det, vi i den kristne verden forstår ved en bibelhistorie. Her tager man ikke hensyn til, om Abraham har levet eller ej, her gør man ikke noget ud af alle de tvivlsspørgsmål, som moderne forskere kan geråde ud i om dette eller hint, her vil man blot nogenlunde redeligt gengive de gode historier.

    Lad mig komme med et eksempel: I sura 33,37 står der ifølge en norsk oversættelse: ”Da du sa til din adoptivsønn som Gud og du selv har vist godhet: «Behold din hustru hos deg, og frykt Gud.» Og du skjulte i deg selv det som Gud ville gjøre klart, idet du fryktet menneskene. Men Gud har større rett til at du frykter Ham, så da Zaid hadde gjort opp med henne, gav Vi henne deg til hustru, slik at det ikke skulle være noen anfektelse hos de troende vedrørende deres adoptivsønners hustruer, når de har gjort opp med dem. Guds ordning må følges!”
    Hvad betyder nu det? Og hvordan kan det gøres til nogenlunde forståeligt for en moderne læser?

    Ja, det fortæller den muslimske tradition faktisk. Og den fortæller det ret ensartet. Da Muhammed en dag besøgte sin adoptivsøn Zaid, var han ikke hjemme, og hans meget smukke kone, Zainab, tog imod ham. Under samværet med hende blev Muhammed grebet af et vældigt begær efter hende. Så vældigt var det, at Zaid, da han kort efter kom hjem, kunne mærke det. Han tilbød straks at lade sig skille fra Zainab, for at Muhammed kunne få hende. Men desværre for Muhammed kunne dette ikke lade sig gøre, idet en adoptivsøns hustru hørte til dem, man ikke måtte gifte sig med. Så Muhammed afslog det fristende tilbud. Men da han kom hjem, fik han ovenstående åbenbaring, hvor Allah jo bebrejder Muhammed, at han ikke tog imod tilbuddet, det var derfor, han lod han blive grebet af et så mægtigt begær, og dette begær skulle han havde rettet sig efter, i stedet for at frygte mennesker.

    Man kan fortælle denne historie med et lidt svedent grin, underforstået: Muhammed er nok god til at få åbenbaringer, der passer i hans kram. Men så vidt jeg har forstået, vil Bluitgen, når han fortæller historien, blot fortælle den, dvs lade den muslimske tradition stå ved sit værd.

    Det er selvfølgelig sandt, at Bluitgen ikke genfortæller ud fra den arabiske grundtekst. Men det er for mig at se ikke afgørende, når det er et folkeoplysende værk, han har skrevet. Man skal jo ikke tro, at de muslimske arabisk-kyndige koranlæsere læser koranen, som vestlige bibelfortolkere læser bibelen. Vi læser i vesten bibelen under anvendelse af hele det historisk-kritiske apparatur; bibelen har været igennem den historisk-kritiske vridemaskine. Koranen har også været igennem denne proces, men i modsætning til de kristne, som for de flestes vedkommende har godtaget disse forskningsresultater, vil langt de fleste muslimer ikke vide af nogen historisk-kritisk forskning af ‘deres’ koran.

    For at tage et eksempel: de sorthårede skønheder, som tænkes at modtage de troende i de himmelske boliger, omtales med et ord: ‘huri’, som man ikke rigtig véd, hvad betyder. Vestlige forskere har opdaget, at mange af ordene i koranen har en syrisk oprindelse, og hvis ‘huri’ tænkes at stamme fra syrisk, betyder det en vindrue. (se tysksproget link: http://www.christoph-heger.de/Note_on_the_Huris.htm ).

    Det er en forskel, der vil noget, men også her tænkes jeg mig, at Bluitgen holder sig til traditionen, altså den muslimske tradition.

    Ricardt Riis.

  3. Abdul Akhtar siger:

    Jeg er muslim. Du er for firkantet, min ven… slap af. Mht. traditioner og de 2 betragtninger eller som du kalder det, vurdering af kristne af muslimer er bare latterligt. Om alkohol eller seksualforhold er godt eller dårligt må man selv bestemme. Krtistne måtte heller ikke drikke i fortiden… Som om jeg vurdere folk på om de drikker eller ej. Spørg en 22 årigs forældre om de kan lide at deres børn drikker sig fulde/ryger pot/har mange seksuelle forhold? Svaret er ens om du spørger kristne/muslimer…

    Det danske samfund vurdere da drenge som friske hvis de har mange piger, men hvis en piger har haft mange drenge så er de løs i snoren?
    Den tradtion om kyskhed er der stadig i det danske samfund. Hvorvidt den gælder for mange familier i danske hjem er en helt anden snak ligesom muslimer der vurdere kristne på alkohol og seksuelle forhold er forskellig fra hjem til hjem.

    Jeg mener at kernen, pointen med religion er at man skal have kærlighed og respekt for alle. Alt og alle er ligepersoner. At vurdere folk har kun og kun gud det privilegium i Islam! I kristendommen er det Jesus og Gud.

    Kernen i islam?
    Hvem har givet dig ret til at sige hvad der er kernen i islam? Hvilken fortolkning af hvilket vers bruger du? Det er da et subjektivt, fortolkningssyn du har. Religion forandre sig sammen med at samfundet forandre sig.Hvis mennesker i et samfund lever i fred kan du bande på at folk vil være ligeglade med krigsverser… Afhængig af hvilket samfund man har gælder der forskellige “kerner” som du selv siger det.

  4. Abdul Akhtar siger:

    Jeg er muslim. Du er for firkantet, min ven… slap af. Mht. traditioner og de 2 betragtninger eller som du kalder det, vurdering af kristne af muslimer er bare latterligt. Om alkohol eller seksualforhold er godt eller dårligt må man selv bestemme. Krtistne måtte heller ikke drikke i fortiden… Som om jeg vurdere folk på om de drikker eller ej. Spørg en 22 årigs forældre om de kan lide at deres børn drikker sig fulde/ryger pot/har mange seksuelle forhold? Svaret er ens om du spørger kristne/muslimer…

    Det danske samfund vurdere da drenge som friske hvis de har mange piger, men hvis en piger har haft mange drenge så er de løs i snoren?
    Den tradtion om kyskhed er der stadig i det danske samfund. Hvorvidt den gælder for mange familier i danske hjem er en helt anden snak ligesom muslimer der vurdere kristne på alkohol og seksuelle forhold er forskellig fra hjem til hjem.

    Jeg mener at kernen, pointen med religion er at man skal have kærlighed og respekt for alle. Alt og alle er ligepersoner. At vurdere folk har kun og kun gud det privilegium i Islam! I kristendommen er det Jesus og Gud.

    Kernen i islam?
    Hvem har givet dig ret til at sige hvad der er kernen i islam? Hvilken fortolkning af hvilket vers bruger du? Det er da et subjektivt, fortolkningssyn du har. Religion forandre sig sammen med at samfundet forandre sig.Hvis mennesker i et samfund lever i fred kan du bande på at folk vil være ligeglade med krigsverser… Afhængig af hvilket samfund man har gælder der forskellige “kerner” som du selv siger det.

  5. Ricardt Riis siger:

    @ Abdul Akhtar!
    Du skriver, at indenfor islam er det Gud og kun Gud, det gælder. Indenfor kristendommen er det Jesus og Gud. Det er ikke rigtigt. Nå ja, det sidste kan måske være rigtig nok. Men indenfor islam gælder gud, som han forstås gennem Muhammed. Den muslimske ”trosbekendelse”, som man skal fremsige for at blive muslim, lyder ikke blot ”Der er ingen Gud uden Allah”, som det ville være, hvis du havde ret, nej, den føjer til: ”og Muhammed er hans profet”, dvs koranen skal af en god muslim betragtes som Allahs eget ord.

    Derfor er det andet, du siger: ”At alle personer er lige meget værd”, heller ikke korrekt. For ifølge koranen må en mand have fire koner, men omvendt en kvinde kun have én mand, og ligeledes kan en mand ifølge koranen opnå skilsmisse meget lettere end en kvinde. De to køn er altså ikke lige meget værd.

    Det kunne være dejligt, om du havde ret i, at kernen i al religion er, at man skal have kærlighed og respekt for alle. Sådan er islam bare ikke, hvis man skal bedømme efter koranen. Her er der regler for, hvordan kristne skal behandles og hvordan muslimer skal behandles. Og det er ikke en ens behandling, der dèr tales om.

    Så spørger du, med hvilken ret jeg siger, hvad der er kernen i islam. (Samtidig overser du, at du lige har tiltaget dig ret til at bedømme samtlige religioner, herunder kristendommen). Mit svar er, at jeg har en almindelig borgers ret til at bedømme islam. Når man lægger sin helligskrift ud i offentligheden – og koranen er jo offentlig tilgængelig – må man finde sig i, at den bliver bedømt. Det er, hvad jeg har gjort. Og samtidig giver jeg naturligvis dig ret til at bedømme kristendommen alt det, du vil. For vi har jo også lagt vores helligskrift ud i offentligheden.

    Endelig mener du, at hvis mennesker lever i fred i et samfund, vil de være ligeglade med diverse krigsvers fra koranen. Gid du havde ret! Men de forskellige terroranslag mod vesten fra muslimsk side beviser det modsatte. Og så længe disse vers findes, og så længe det er almindeligt blandt muslimer at betragte koranen som guds eget ord, så længe vil disse vers ligge som en tidsindstillet bombe, der vil kunne udløses, hver gang en muslim beslutter sig for at leve efter koranens bogstavelige ord. Det er ikke særlig betryggende.

    Geert Wilders foreslog i sin film ”Fitna”, at muslimerne rev disse sider ud af deres koran. Vil du kunne gøre det?

    Ricardt Riis.

  6. Pingback: Kristne om muslimsk terror | ricardtriis

  7. Pingback: Islam og vold | ricardtriis

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.