Det gode ved fodlænker

Det har undret mig ikke så lidt, at så få medier har taget forslaget om fodlænker alvorligt. Så at sige alt, hvad jeg har læst og set desangående, går ud på, at eksperter siger, at det er unødvendigt og ikke vil nå det mål, man sigter mod; eller man gør direkte nar af forslaget, som denne websites Mogens S. Mogensen (se her). Ingen synes at have set nødvendigheden af nye tiltag. Ingen synes at tage forslaget så alvorligt, at de gider diskutere det.

Det skal her forsøges.

Det tjener forslagsstillerne til ære, at de fremsatte det før efterårsferien. For her i efterårsferien har vi oplevet lidt af det, vi oplevede for en halvandet års tid siden: bilafbrændinger og uro i de muslimsk prægede kvarterer. Så man kan ikke påstå, at forslaget er en reaktion på al denne uro. Nej, det har åbenbart været længere tid undervejs.

Vi kan jo efterhånden se et mønster. Det ser ud til, at de unge muslimer keder sig gudsjammerligt, når de ikke har deres skole at passe, og at de derfor begiver sig ud på denne halvkriminelle vej. Og det ser også ud til, at mange forældre ikke evner at holde dem indendøre, når først de er blevet fra tolv år og opefter. Og når de så ikke skal op om morgenen, går de ude til langt ud på natten. Og så skal der laves ballade.

Det har uheldige konsekvenser. Den værste af dem er nok det, at disse unge lærer, at de kan foretage sig en masse ting, uden at det bliver opdaget. Og hvis de så tilsvarende oplever, at det ikke rigtig får nogle konsekvenser, selv når det en sjælden gang bliver opdaget, fordi de sociale myndigheder ikke har særlig skrappe sanktionsmuligheder, så er det endnu en uheldig konsekvens. Men dertil kommer, at disse utilpassede unge jo er muslimer. Det betyder, at de ser ned på det danske samfund (uvist af hvilken grund). Det er sådanne unge, der jager brandfolk og hjemmehjælpere væk fra ”deres” område. En hjemmehjælper oplevede at blive truet med en splatterpistol, og da hun tilkaldte politiet, oplevede hun den desværre ikke så sjældne ære at blive ”ophøjet” fra at have været almindelig ”luder” til at blive kaldt ”stikkerluder”.

Man kan ud fra sådanne tildragelser slutte sig til, at disse unge har et bemærkelsesværdigt had til danskerne og Danmark. Og det uheldige ved alle disse uopklarede brande, er, at dette had og denne foragt får yderligere næring derved. For når de ikke pågribes, og når de, selv hvis de pågribes, ikke får nogen straf, de regner for noget, så fremtræder jo danskerne og det danske samfund som svagt, og at være svag er i deres muslimske øjne at være foragtelig.

Derfor forekommer det mig faktisk, at både forslaget om ungdomsdomstole og om fodlænker er fortrinlige forslag. Vi må have nogle sanktioner, der kan mærkes af disse såkaldt utilpassede unge. Vi må kunne ramme dem, hvor det gør ondt. Og hvis de får en ‘dom’, der hedder, at de skal være hjemme klokken ni om aftenen, og hvis der gives det offentlige (og deres forældre) mulighed for at kontrollere det, så er det noget, der vil kunne mærkes af dem.

Dog skal man naturligvis sørge for to ting mere: man skal have gennemtænkt, hvilken sanktion der skal følge bagefter, hvis den unge ikke overholder sin stuearrest. Og man skal sørge for, at deres lovovertrædelser kan blive opklaret.

Det sidste er nok det vanskeligste. For ganske mange i de berørte boligkvarterer har jo meldt ud, at de ikke tør melde det, de ser, til politiet. Formanden for boligselskabet ‘Mjølnerparken’, Mohammed Aslan, mente, at politiet skulle sørge for at vise sig noget mere i boligområdet for derved at vække beboernes tillid. Det faldt ham ikke ind, at han som voksen muslim måske havde et ansvar for at få folk til at vidne om det, de har set, og dermed vende muslimernes negative holdning til det danske samfund til noget mere positivt.

Man kan også forestille sig, at en massiv overvågning med videokameraer vil gøre sin virkning. Man har prøvet det enkelte steder, og dèr har det faktisk haft en positiv effekt.

Man kunne måske også over en bank sige, at alle fjortenårige skal befinde sig i deres hjem senest klokken ni om aftenen. Det kan muligvis gennemføres via én eller anden ordensbekendtgørelse. Og antræffer politiet så nogle fjortenårige efter den tid, kan de forsynes med fodlænker. Men jeg ville nu foretrække, at man kunne pille dem ud, der virkelig har gjort noget ulovligt, og så gå efter dem.

‘Gå efter dem’, dvs ikke med formaninger og skrivelser til hjemmet, som var det eneste, Mohammed Aslan kunne tænke sig at foretage sig, men med sanktioner, der kan mærkes.

Én ting må det her ikke blive, og jeg tror heller ikke, det er tænkt sådan. Det må ikke blive et signal ud i natten, der kommer til at stå alene og blot tænkes at virke ved sin signalværdi. En sådan har det ikke, før det bliver ført ud i livet.

Føler man, at forslaget om fodlænker til unge er noget udansk noget? Tja, det er det jo. Men det skyldes såmænd, at der med muslimerne er kommet en højst udansk kultur ind i landet.

Dette indlæg blev udgivet i Islam. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.