CO2-neutral kommune? Glem det!

Det er de mærkeligste ting, der florerer i medieverdenen. En udmærket bog, der ligger på nettet: ”Sustainable Energy – without the hot air” af David J C MacKay (kan downloades gratis fra www.withouthotair.com ), fortæller, at det for nogle år siden kom på mode i England at sige, at man af hensyn til klimaet skulle lade være med at efterlade sin mobiltelefon i opladeren. Godt nok var det ikke store mængder energi, man derved sparede, men, som man sagde: ”Mange bække små gør en stor å”.

Vrøvl, siger MacKay. Vi må have tal på bordet. Vi stikker os selv blår i øjnene, hvis vi af iver for at standse alle de små bække, lader de store floder flyde videre ganske uhindret. Og derfor giver han sig i sin bog til at regne ud på, hvor store besparelser der skal til på efterspørgselssiden og hvor meget energi der skal til på udbudssiden, hvis vi skal opnå en CO2-neutral verden. I modsætning til de to amerikanere, jeg har nævnt i et tidligere blogindlæg focuserer han dog ikke på hele verden, men kun på Storbritanien.

Og ligesom de to amerikanere kun kan få balance i regnskabet ved at lade vindenergi fra Dakotas vindfyldte sletter supplere med solenergi fra Arizonas ørkenområder, sådan kan MacKay kun få tingene til at gå op for Storbritaniens vedkommende ved at foreslå, at man indfører solfremstillet el-energi fra Sahara til det vindomsuste Storbritanien. Ellers går det ikke, uanset om man inddrager al mulig bølgeenergi, tidevandsenergi, atomenergi i stor stil og geologisk undergrundsvarme. Så stort er Storbritaniens energiforbrug, og så stort vil det vedblive at være, hvis ellers man vil have det varmt om vinteren, og hvis ellers man stadig ønsker at kunne transportere sig. Og i det regnskab rækker en slukket mobiloplader som en skrædder i helvede, det vil sige: ingenting.

Samme skrædder skal man have i erindring i mange andre sammenhænge. Når visse kommunalpolitikere her op til valget lover, at de vil kæmpe for, at deres by eller deres kommune bliver CO2-neutral, skal man møde det med en vis portion skepsis. Det er da udmærket at isolere kommunens bygninger bedre, at bruge el-biler til transport af kommunens hjemmehjælpere, osv., men i det store regnskab batter det som den omtalte skrædder det omtalte sted. Jeg hørte fornylig i et møde om ”Klimakvalmegrænsen”, at de tre største udledere af CO2, USA, Kina og Indien, tilsammen står for 80% af udledningen, EU kun for 10%. Og da naturen ikke spørger efter gode hensigter, men kun efter tal, størrelse, mængde, så lader den sig ikke imponere af en enkelt velisoleret skolebygning i Nørre Ubberup, hvor udmærket det end ellers kan være med velisolerede kommunale bygninger.

Hvis endelig vi forestiller os, at vi skal gøre noget, der batter lidt mere end en enkelt skrædder, så skal vi handle som land, som folk, som det geografiske område, der hedder Danmark. Ikke just fordi naturen vil lade sig imponere af det lille bølgeskvulp, vi kan levere fra vort knappenålshoved af et land, men fordi vi derved kan vise omverdenen, hvordan man kan leve godt og behageligt på udelukkende vedvarende energi.

For det kan altså lade sig gøre, forsikrer MacKay.

Men også i det tilfælde, at vi vil handle som folk, skal vi passe på. Vi skal handle med økonomiske indgreb, ikke med løftede pegefingre, ellers forfejler vi målet. Det er ikke nok med kampagner for at få os til at skrue ned for varmen eller få os til at tage bilen med en lidt dårlig samvittighed; nøjes vi med det, viser skrædderen sig for os i al hans intethed. Nej, vi må arbejde med økonomiske incitamenter (hvad man jo også gør på verdensplan, men lad os tænke os, at vi her i landet vil gå videre end en eventuel Københavnerprotokol forlanger af os), vi må, so oder so, få al CO2-udledning til at stige i pris.

Lad os sammenligne med den måde, vi håndterer AIDS på! Man kan nøjes med moralske formaninger, sådan som den katolske kirke gør det, eller man kan uddele gratis kondomer. I det ene tilfælde går man ud fra, at mennesker vil gøre, som der bliver sagt, dvs leve afholdende, i det andet, at det vil de nok ikke, men at sygdommen skal bekæmpes alligevel.

Sådan med klimaforandringerne! Vi kan iværksætte sparekampagner, vi kan forbedre mulighederne for offentlig transport, vi kan give tilskud til diverse isoleringsforanstaltninger, og i det hele taget gøre meget mere, og bevares, vi kan nok forvente, at mange skoleklasser vil blive grebet af spareånden, vi kan også forvente, at mange, i hvert fald i en overgangsperiode, vil lade bilen stå, men efter nogle år, vil så ikke skrædderen stikke sit grinende fjæs frem: ”Ha, I har ikke engang sparet så meget som jeg”?

Og det vil være bittert, ikke mindst for alle dem, der har følt, at de ofrede noget for klimaets skyld, måske oven i købet følt, at de ofrede noget i modsætning til så mange andre. Men det forholder sig på dette punkt som med bekæmpelsen af AIDS: vi må begynde med mennesket, som det er og forefindes, vi kan ikke vente med handling, til mennesket har forandret sig og er blevet bedre, mere asketisk, mindre præget af forbrugerisme.

Derfor: fordi det først virkelig batter noget, hvis benzinprisen kommer op på 50 eller 100 kr pr liter, (og derop vil den jo komme, hvis man gør de tilladte kvoter mindre år for år), så er det moralske spørgsmål, man skal stille sig, dette: Vil jeg kæmpe politisk for, at vi enten gennem beskatning eller gennem en kvoteordning får prisen derop? Vil jeg i stemmeboksen sørge for, at det bliver politikere, der tør bruge prisvåbnet mod klimatruslen, der kommer til at lede dette land?

For først med en sådan literpris begynder det at batte noget, først da får vi lukket munden på den grinende skrædder fra helvede.

Jamen, hvordan kommer jeg så til Spanien i min ferie? Nu har jeg igennem mange år vænnet mig til at kunne køre i bil hele vejen, skal jeg nu opgive det?

Naturligvis ikke. Men du skal måske køre i en el-bil, der for hver 200 km kan få skiftet de afladede batterier ud med friskopladede ditto, en operation, der tager cirka fem minutter. Det vil sige, du skal tanke op for hver 200 km og ikke, som du plejer, for hver 600 km. En frygtelig tanke, ikke? Til gengæld vil du nok få en brændstofudgift mindre end den sædvanlige.

Eller du spørger: Hvordan skal jeg så kunne holde mit hjem opvarmet? For prisen på olie og naturgas vil jo stige tilsvarende?

Sandt nok! Og det vil i høj grad gøre det givtigt for dig at få dit gamle hus isoleret, måske endda så det bliver til et nul-energi-hus. MacKay mener, at det økonomisk mest fordelagtige i en sådan situation vil være at installere den såkaldte jordvarme, altså en slags omvendt køleskab, der tager varmen fra fx græsplænen og fører den ind i huset. Han mener, at det på vore breddegrader vil være mere fordelagtigt end solfangere. Det vil det muligvis. I hvert fald vil et sådant system have den fordel, at man kan udnytte de mange perioder, hvor vindmøllerne leverer for meget strøm i forhold til forbruget, noget, der naturligvis skal styres automatisk.

Til sidst en negativ og en positiv nyhed!

Den negative først! Det har længe undret mig, at medierne forholder sig ganske ukritisk til politiske tiltag, der lader, som om vi kan fortsætte i evighed med vort forbrug af fossile brændstoffer. Der går en højderyg under havet fra Grønlands nordspids og over mod Sibirien. Den synes at være afgørende for, om det bliver Grønland eller Rusland, der vinder retten til at bore efter olie i Nordpolsområdet. Og ih, hvor er det spændende! Tænk, hvis russerne snupper gevinsten for næsen af os!

Men besynderlig nok, både medier og politikere og alle kommentatorer går ud fra som en selvfølge, at det hele, hvad udledning af fossile brændstoffer angår, er ‘business as usual’. Klimaforandringer er i den sammenhæng en by i Rusland, man drømmer ikke om at lade dem komme ind i billedet. Dels forestiller ingen sig, at danskerne og grønlænderne siger: ”Lad bare russerne løbe med retten til olieudvinding, det bliver alligevel ikke til noget, for nu kommer vi ind i en periode, hvor der bliver forbud mod fossile brændstoffer”. Dels er der ingen medier, der har løftet nogen moralsk pegefinger: Hvad skal det til at udlede al den CO2 i fremtiden?

Eller tag diskussionen om russisk gas til opvarmning af Østeuropa! Vi diskuterer op ad stolper og ned ad vægge, hvad vi dog skal gøre ved det, hvordan vi skal undgå at blive afhængige af russerne, så de ikke en anden gang kan lukke for den gas, der holder de mange hjem i Rumænien og omegn opvarmede. Og vi overvejer at investerer mange milliarder euro i en gasledning gennem Tyrkiet for at undgå afhængigheden af Rusland (forresten samtidig med, at Tyskland etablerer en gasledning fra Skt Petersborg gennem Østersøen til Tyskland, hvilket så sandelig ikke mindsker afhængigheden af Rusland). Men ingen har tilsyneladende drømt om at investere de samme milliarder i fx vindmøller og tilknyttede jordvarmeanlæg i Rumænien og Bulgarien (for nu at bruge MacKays løsningsforslag), selv om det på helt anden måde ville gøre os uafhængige, og selv om naturgassen, hvor meget der end er af den, naturligvis skal medregnes under de fossile brændstoffer, vi skal bort fra. Vi kører videre med denne diskussion, som om klimaproblemerne ikke fandtes.

Og så den positive nyhed!

Den går ud på, at jeg fornylig læste (jeg husker desværre ikke hvor), at olien slipper op lang tid før man hidtil har regnet med.

Det lyder næsten, som om Vorherre selv har grebet ind til fordel for os, temmelig meget imod vor vilje. For nu vil jo mange af de nødvendige tiltag komme næsten af sig selv, fordi det bliver økonomisk rentabelt. Er Han blevet træt af al vor palaver? Gider Han ikke mere det pjat? Det ligner Ham nu ikke. Han har hidtil fundet sig i mange andre slemme ting fra vor side. Og der er jo også stadig masser af kul tilbage. Men i hvert fald: måske vi, der ønsker os benzinpriser på op mod 100 kr pr liter, får lidt hjælp fra oven! Den er desværre vistnok tiltrængt.

Advertisement
Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.