Fort Hood

Vi har hørt om massakren på den amerikanske militærbase, Fort Hood, da den fandt sted. Men dengang var FBI’s undersøgelser langtfra slut, så man vidste ikke, om den major, Nidal Malik Hasan, der skød vildt omkring sig inde på militærbasen og dræbte og sårede mange, var almindelig psykopat eller muslimsk jihadist.

Vore aviser har vistnok sluppet sagen, men The Economist bringer den 14. november en artikel, der følger op på sagen. Vi har hidtil hørt, at major Hasan stod for at skulle udsendes til Afghanistan, hvor han som psykiatriker skulle hjælpe soldaterne med de psykiske problemer, de pådrog sig under krigen. Vi har også hørt, at han var en enspændernatur, ugift og uden børn, uden særlig social kontakt i øvrigt. Endvidere, at han var muslim, men den side af sagen har man nedtonet for ikke at mistænkeliggøre samtlige Amerikas mange muslimer.

Det har måske ikke været særlig klogt. Eller altså: på den måde at gå ud fra, at der ikke er nogen særlige kulturelle forskelle mellem kristne amerikanere og muslimske amerikanere, kan vise sig at være farligt. Måske er det politisk korrekt, men det er ikke politimæssigt klogt.

Tidligere kolleger har fortalt, at han var stærkt imod krigen mod terror; han betragtede dette fænomen som en krig mod islam. FBI-agenter er også i deres undersøgelser stødt på hans navn. Det gjorde de, da de undersøgte en radikal imam, Anwar al-Awlaki, nu bosat i Jemen. De fandt ud af, at major Hasan havde haft forbindelse til denne imam, men de havde ikke foretaget sig noget i den anledning, de havde ikke givet nogen notater fra sig.

Det samme gjaldt den undersøgelse, der blev sat i værk imod ham, da han på internettet skrev noget, der kun kunne forstås som en forherligelse af selvmordsbombere. Agenter var blevet opmærksom på ham, men foretog sig ikke noget, noterede intet på hans papirer.

Disse mangler gav bagslag, da han i sommer købte sig de våben, han brugte ved sin massakre. Da der intet stod i hans papirer, gik købet glat igennem. Amerikanerne vil jo stadig give mulighed for, at alle og enhver kan gå hen og købe sig et våben. Dog vil de ikke sådan lige udlevere våben til folk, der er glade for selvmordsbombere. Så havde der nu stået noget i hans papirer, var det ikke sikkert, at han havde kunnet få fat på de våben, han skulle bruge.

Resten af artiklen bruger The Economist til at overveje noget andet end det, det efter min mening er mest påkrævet at overveje. Det, der skal overvejes, er, som jeg ser det, det spørgsmål: Hvorfor ringede alarmklokkerne ikke hos agenterne? Var det, fordi de gerne ville være politisk korrekte? Skyldtes det, at de havde en vis ønsketænkning om, at det amerikanske forsvar skal være for alle, og at man derfor ikke må mistænke nogen i forsvaret for at være jihadist? Var årsagen den, at de regnede med, at korpsånden i det amerikanske militær ville overtrumfe enhver kulturel forskel? Eller var de bange for, at det ville vække anstød i det muslimske samfund i Amerika, hvis det kom frem, at en almindelig major i det amerikanske forsvar var mistænkt for at være jihadist?

Herhjemme har der jo været røster fremme blandt muslimer og andre om, at det er diskrimination imod muslimer, hvis PET i særlig grad holder øje med dem. Jeg er nu glad for, at PET ikke retter sig efter den slags fine fornemmelser; det muliggør nemlig, at vi kan gribe terrorhandlingerne i opløbet. Sådan som jo amerikansk efterforskning muliggjorde en optrevling af den terrorcelle, der ville angribe Kurt Westergaard og Flemming Rose og måske også Jyllands-Posten. Diskrimination eller ikke, sådan må et efterretningsvæsen handle. Og mon ikke mange muslimer også er glade nok for, at vort efterretningsvæsen handler sådan!

Dette indlæg blev udgivet i Islam. Bogmærk permalinket.

2 svar til Fort Hood

  1. Ricardt Riis siger:

    Christopher Hitchens har i Information den 19. november taget sagen op med en konklusion, der minder om den, jeg her har givet (se http://www.information.dk/215954).

  2. Pingback: Hvem er ekspert? « Ricardt Riis

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.