Skomager, bliv ved din læst!

Vi tager endnu en runde i klimadebatten!

Først til Johann Hari, der i Information bekender, at han er klimaskeptiker. Han hader det samfund, der venter os, og han ville langt foretrække at kunne leve videre, som han hidtil har gjort. Blot har han altså gjort sig den ulejlighed at undersøge de mange videnskabelige facts, der er kommet på bordet, og er nået til den konklusion, at hans klimaskepticisme ikke lader sig opretholde. De kendsgerninger, der tyder på, at vi står overfor en række klimaændringer af delvis ubehagelig karaktér, kan han ikke lukke øjnene for. (Se artiklen her).

Og da han nu vil betegne sig selv som klimaskeptiker, kommer han til at mangle en betegnelse for dem, vi andre kalder klimaskeptikere. Dem kalder han derfor ‘klimabenægtere’, en forkortelse for ‘klimaforandringsbenægtere’, hvilket igen er en forkortelse for ‘benægtere af, at klimaforandringerne er menneskeskabte’.

Jeg kan i meget høj grad tilslutte mig Johann Hari. Jeg nærer som han stor ulyst ved at tænke på alle de udfordringer, som klimaforandringerne stiller os overfor, så også jeg har efter fattig evne sat mig nogenlunde ind i de videnskabelige beviser for, at der venter os store klimaforandringer uden at kunne finde afgørende huller i bevisførelsen. Men kan nogen påvise dem, griber jeg til med begærlighed.

Dog er jeg jo også godt klar over, at de fleste mennesker nok har det som Johann Hari og jeg: de vil helst kunne fortsætte afbrændingen af fossile brændstoffer med uformindsket styrke, eller: de ser helst, at alt det med klimaforandringer er falsk videnskab, eller: de griber med begærlighed enhver modforklaring, der måtte vise sig. Så jeg risikerer meget let at komme til at lade mine følelser: lysten til at kunne leve videre som hidtil, sejre over det gustne overlæg: beviser for, at der faktisk er noget farligt i gære.

Og denne min klimaskepsis overfor klimaskeptikerne bliver ikke mindre af at se, hvordan de optræder.

Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti havde således i en udsendelse med Clement Kjersgaard for nogen tid siden alle chancer for at fortælle, hvad det var ved klimapanelets beviser, han fandt forkert. Han skulle begrunde, hvorfor Dansk Folkeparti ville afholde en alternativ klimakonference. Dèr fortalte dog ikke om noget bevis, der havde haft indflydelse på ham. Han nøjedes med at sige, at man jo også skulle høre den anden side af debatten.

Og da denne såkaldt anden side så fik taletid i Deadline i form af professor Ole Humlum fra Oslo Universitet, kom der så nogle modargumenter på bordet? Nej, overhovedet ikke. Humlum nøjedes med at påpege en række usikkerheder ved klimapanelets arbejde. Og det vidste vi såmænd godt i forvejen. Klimapanelet har selv gjort opmærksom på det ved at sige, at der er 90%’s sandsynlighed for, at klimaændringerne fra 1940 og fremefter er delvist menneskeskabte. 90%’s sandsynlighed! Ville jeg undlade at lade mig operere for kræft, hvis jeg fik at vide, at der var 10%’s sandsynlighed for, at der ikke var tale om kræft? Formentlig ikke.

Men her er der dog tale om en form for videnskab, omend en højst mangelfuld sådan.

Mere besynderligt er det med dem, der prøver at lægge tankerækker fra deres eget fag ned over naturvidenskaben. Jeg har allerede her på bloggen nævnt teologer, der bringer Gud ind i en naturvidenskabelig diskussion som et argument for, at intet ændrer sig, for intet kan ændre sig, når Gud er tovholder for udviklingen i sidste ende. Det er ganske besynderligt at være vidne til, at teologer kompromittere sig selv og deres fag på den måde.

I dag skal jeg nævne Hans Hauge, der i Jyllands-Posten i dag bruger, nej ikke teologien, men litteraturvidenskaben til at fortælle, hvad der er op og ned i klimadebatten. (Se her). Han begynder med at stille følgende spørgsmål: ”Er den dominerende klimavidenskab postmoderne, konstruktivistisk og pragmatisk?” Og så er tonen slået an; så skal videnskaben bedømmes ud fra litterærkritiske metoder. Det kommer der ikke noget godt ud af. Man må give Hauge et venligt råd: Skomager, bliv ved din læst! Hauge, hold dig til det, du har forstand på!

Når Hauge forsøger sig ud i det videnskabelige, lyder det sådan her: ”De fleste er vant til, at alle snakker om vejret, men ingen kan gøre noget ved det. Nu får alle at vide, at vi kan gøre noget ved vejret. Vi ved også, at metrologerne ofte tager fejl, når de skal forudsige vejret i Danmark om tre dage. De kan ikke sige, om vi får en hvid jul, men de ved, hvordan vejret er om 100 år. Det strider mod vores erfaring.”

En drilsk parentes: Hauge er i farten kommet til at stave vejrmændene forkert. Faktisk hedder de ‘meteorologer’. ‘Metrologer’ må være de mennesker, der søger for, at metroen i København kører ordentligt, og de kan faktisk med rimelig stor sikkerhed sige, at det ikke vil sne til jul inde i tunnellerne. Parentes slut.

Men bortset fra det er denne udtalelse fra Hauges side et retorisk trick, der har til hensigt at nedgøre klimapanelets videnskab som videnskab. Som om en videnskab ikke kan gøre sig de store linier klar uden at kende alle detaljerne i det små. Jeg mener: fordi min mekaniker ikke kan finde ud af, hvad der er i vejen med min bil, drager jeg da ikke den konklusion, at bilfabrikkerne ikke har en pind forstand på biler. Eller fordi økonomer ikke kan forudsige, hvordan det går med lille mig og mit huslån, lader jeg da ikke denne mangel få indflydelse på deres forudsigelser om økonomisk vækst eller økonomisk recession. Jeg har ikke særlig stor tiltro til økonomisk videnskab, men vil jeg vende mig imod nationaløkonomien, må jeg bruge nationaløkonomiske termer. Jeg kunne fx sige, at de ikke kunne forudsige den krise, der kom for godt et år siden. Så er det argumenter af samme kaliber, der møder hinanden.

Kan gerne være, at Hauge ikke har den store tillid til meteorologien. Men vil han delagtiggøre os andre i sine tvivl, så må han bruge argumenter, der passer til sagen. Han kunne fx have nævnt argumentet om, at den globale temperatur ikke er steget igennem de sidste ti år. Det kan forholdsvis let nedgøres med den iagttagelse, at havvandets gennemsnitstemperatur er steget ufortrødent. Men det er dog et argument. Hauges bemærkning er imidlertid kun et vidnesbyrd om, at han ikke rigtig har forstået, hvad det drejer sig om.

Nå, han forsøger også ad andre veje at vende sig imod klimapanelets teser. Han prøver at være videnskabsfilosof. Han fortæller os, hvad videnskab er, og giver sig til at skelne på forskellig måde. Han slutter med følgende påstand: ”Nu ser vi en tydelig forskel på det to positioner. Konsensusvidenskaben siger: fordi det er en konstruktion, kan vi handle og forandre verden. Korrespondenssandhedsvidenskaben – skeptikerne – siger, at vi ikke kan forandre verden, vi kan kun forstå den”.

Hermed ender det da i det skinbarlige vrøvl. Har vi ikke med vores videnskab forandret verden, så véd jeg sandelig ikke, hvad vi har. Vi i den vestlige verden har gennemtrukket dels vor egen verdensdel, dels de fremmede med jernbaneskinner, hvorpå vi har ladet vore mægtige lokomotiver bruse frem gennem ødemarker og bebyggelser. Vi har forstået, hvordan damptryk fremkaldes, og vi har minsandten ikke nøjedes med at forstå det, vi har brugt det, vi har forandret verden, så det klodser. Det er jo bla. det, der nu volder problemer.

Og nu, hvor Hauge er i gang med sine retoriske tricks, så holder han sig ikke for god til at slutte af med følgende replik: ”Vi er i det globale risikosamfund enige. Vi mennesker kan skabe”. Det skulle være mantraet i Bella-centret. Vrøvl! Skal vi tale om et mantra, er der tale om et langt mindre prætentiøst og langt mere farligt mantra: ”Vi mennesker kan ødelægge!” Det vidste vi godt i forvejen. Men vi var ikke klar over, at vi uden at ville det kunne komme til at ødelægge vore egne livsbetingelser. Det er det, der nu er bred videnskabelig konsensus om. Som det, også i Jyllands-Posten, blev fremført samme dag af Carsten Agger, cand. scient. i teoretisk fysik: ”Hvis der kommer mere CO2 i atmosfæren, bliver det varmere. Det er ikke svært at forstå, det er nemt. — I løbet af det 20. århundrede voksede indholdet af CO2 i atmosfæren med 35 pct., fra cirka 275 ppm til 375. Hvad vil vi så forvente at se, når vi husker, at CO2 er en drivhusgas? Bingo (desværre). Sværere er det altså ikke.” (Se her).

Hvis du fryser om natten, tager du en ekstra dyne på. Så får du det varmere, fordi du derved bremser varmeafgivelsen fra din krop. Det er det samme med jorden. Når vi gør dynen tykkere, dvs udleder mere og mere CO2, så får vi det varmere, også selv om klimaet er så indviklet en sag på lokalt plan, at vi ikke kan forudsige vejret mere end en fire-fem dage frem. Det kan selv jeg forstå. Og jeg er sådan set ligeglad med, om der er tale om konsensusvidenskab eller korrespondenssandhedsvidenskab. Det er bare sådan. Og det er sådan, uafhængig af alle de religiøse, sociologiske og litterærkritiske teorier, man forsøger at lægge ned over videnskabsfolkene.

Forstå det dog!

Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold. Bogmærk permalinket.

Et svar til Skomager, bliv ved din læst!

  1. hans hauge siger:

    kære riis

    pragmatisme, postmodernisme og konstruktivisme er ikke litteraturteoretiske metoder. det ved du åbenbart ikke. du skulle også slå ordet metrolog op i retskrivningsordbogen. det har du ikke gjort. og hvad skomageren angår – kunne du ikke holde dig til teologien og undlade kommentere klimavidenskaben og litteraturen, som du også udtaler dig om uden at vide noget om den

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.