Åh nej — ikke igen!

Nu oplever vi det samme, som vi har oplevet mange gange før: man henretter den, der bringer budskabet, i stedet for at forholde sig til budskabet selv. Jeg tænker på en artikel i Kristeligt Dagblad (se her), hvor en debat refereres, som formanden for Trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard, lidt ufrivilligt har været anledning til. Han har sammen med Mogens Camre udgivet en bog, ”1400-års-krigen”, og i den anledning blev han interview’et på snaphanen.dk. Dette interview blev opfanget af en blogger på netavisen 180grader, der var utrolig forarget over det, Lars Hedegaard sagde. Sådan noget må man virkelig ikke sige om muslimer.

Det førte til, at Deadline lod Lars Hedegaard og redaktøren af 180grader, Ole Birk Olesen, debattere. Og det er en bemærkning af Ole Birk Olesen fra den debat, jeg godt vil fremdrage, fordi den er utrolig sigende, dvs sigende med hensyn til, hvordan vi danskere forstår de fremmede, og med hensyn til, hvor kort vor fantasi rækker.

Men først et kort referat af, hvad det da egentlig var, Lars Hedegaard sagde. Kristeligt Dagblad refererer, at Lars Hedegaard om forældre, der bekender sig til islam, sagde: “De voldtager deres egne børn. Det hører man hele tiden. Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far. (…) Kvinder har ingen værdi. De er ikke mennesker. Deres funktion er som livmoder – de bærer krigernes afkom og skaber nye krigere, men ellers … Nuvel, de kan bruges til seksuelle formål, men ellers har de ingen værdi.”

Man føjer så til: ”Siden har han i en pressemeddelelse præciseret, at han “naturligvis” ikke taler om alle muslimer.”

Nu kunne de to journalister have hørt interview’et selv i stedet for at holde sig til andres referat af det. Eller de kunne have læst, hvad Lars Hedegaard skriver på Sappho, Trykkefrihedsselskabets net-tidsskrift (se her). Her siger han, at han både i sin bog og i interview’et udtrykkelig gør opmærksom på, at han taler om islam og ikke om muslimer. Men der er ligesom mere ‘punch’ i det andet.

Indrømmet, det, Hedegaard siger, lyder skrækkeligt. Men noget af det samme har dog allerede den store muslimske filosof, Ibn Rushd (død 1198), sagt. Han siger: Vort samfund tillader ingen mulighed for udvikling af kvinders talenter. De synes at være bestemt udelukkende til at føde børn og tage sig af børn, og denne tilstand af underdanighed har ødelagt deres evne til større ting. Det er derfor, vi ikke ser nogen kvinde udstyret med moralske dyder; de lever deres liv som grøntsager og hengiver sig til deres mænd. Herfra stammer den elendighed, der oversvømmer vore byer, for der er næsten dobbelt så mange kvinder som mænd, og de kan ikke skaffe sig til livets opretholdelse ved deres eget arbejde”.

Men dette med familievoldtægterne har han dog ikke fortalt om. Til gengæld er det noget, Hedegaard belægger med en række citater på ovennævnte net-tidsskrift.

Jeg har ikke læst alle hans citater eller de bøger, han henviser til. Men jeg gætter på, at det har Ole Birk Olesen heller ikke. Og alligevel er han i stand til at tilbagevise de påstande, som Lars Hedegaard kommer med.

Hvordan kan han dog gøre det?

Jo, det viste sig i Deadline-udsendelsen. Han hævdede, endda hele to gange, at vel vidste han ikke særlig meget om de tilfælde, Hedegaard havde fremdraget, men han vidste, at forældre elsker deres børn og ikke véd alt det gode, de vil gøre for dem. Og ud fra den viden drog han den konklusion, at det, Hedegaard påstod: at familievoldtægter var et større problem blandt muslimer end blandt ikke-muslimer, var forkert. Ingen overvejelser over de kilder, Hedegaard holdt sig til, ingen gendrivelse af de kendsgerninger, der blev fremlagt, ingen tilbagevisninger af de vidnesbyrd, han kom med, blot denne stensikre overbevisning, at muslimske forældre, nøjagtig ligesom kristne forældre, aldrig kunne drømme om at gøre deres børn noget ondt.

Og det er denne stensikre overbevisning, der oven i købet blev fremført som den største selvfølgelighed, som man ikke behøvede diskutere, der fortæller en del om Ole Birk Olesen. Han har ikke fantasi til at forestille sig, at muslimer har en anden kultur, end vi har. Han kan ikke få det ind i sit hoved, at de skulle have normer, der får dem til at handle anderledes overfor deres børn, end vi ville gøre. Ja, det forhold, at det efterhånden er slået fast som en ubestridelig kendsgerning, at det, man kalder ‘æresdrab’, faktisk forekommer blandt muslimer her i landet, rører ham ikke. Han nævnede det ikke, blev blot ved sit, og fremførte det endnu engang: muslimske forældre elsker deres børn lige så meget som kristne forældre gør.

Jamen, de slår dem altså sommetider ihjel, kære Birk Olesen! Om de voldtager deres piger eller lader andre voldtage dem, forekommer mig umiddelbart tvivlsomt, for jeg véd, at de lægger megen vægt på, at deres piger har deres mødom intakt ved brylluppet. Og det forekommer mig lidt mærkeligt, om de sådan skulle gå med til, at de skulle miste værdi på ægteskabsmarkedet. Men jeg vil dog læse Hedegaards henvisninger bedre igennem, før jeg afviser det.

Der var engang for lang tid siden en politimester, der kom for skade at nævne, at kriminaliteten var større blandt muslimske unge end blandt danske unge. Uha, da da, hvor fik han på puklen for det! For selv om det var en kendsgerning, måtte man sandelig ikke sige det. Tænk dog på integrationen, mand!

Nu ser vi nøjagtig det samme. Lars Hedegaard er kommet med en påstand om den indflydelse, religionen islam øver på sine medlemmer, ikke fordi den påbyder familievoldtægt, selvfølgelig ikke, men fordi den nedvurdérer kvinder. Men uha, da, da, sådan noget må man sandelig ikke sige. Og man bliver vildt forarget på budbringeren. Budskabet er måske forkert. Det kan måske tilbagevises, hvis nogen gad. Men det forholder man sig overhovedet ikke til.

Og hvem véd, måske vi om ti eller femten år har fundet ud af, at det er et problem, som vi er nødt til at gøre noget ved, hvis vi mener det alvorligt med integrationen! Ligesom vi fandt ud af, at det med den større kriminalitet faktisk var sandt nok!

Dette indlæg blev udgivet i Islam. Bogmærk permalinket.

34 svar til Åh nej — ikke igen!

  1. Peter Kaltoft siger:

    Hej Richardt og glædelig jul;o)

    Jeg er ikke helt enig med dig i din fremstilling af interviewet..

    Hedegaard skifter mellem at tale om Islam som religion og muslimer som, ja, som hvad? Han bruger ordene i flæng, så det er svært at finde ud af præcis hvad han taler om..

    Tag f.eks. Asger der pludselig taler om, at han har “overhørt” en samtale blandt nogle “muslimske drenge”, der taler om at 40% af pigerne i deres klub er blevet “voldtaget”.. Det bliver uden videre accepteret og brugt som grundlag for en agumentering for at voldtægt er accepteret i Islam uden videre.. Hedegaard taler om en “muslimsk mands” rettigheder, slaveri og så videre, uden at forholde sig til, at han taler om en “muslimsk mand”, der skifter udseende og tankegang alt afhængigt af hvilken kultur, hvilken islamisk retning, hvilken lovskole han følger..

    Og det er det der er problemet, Hedegaard udtaler sig som ekspert om Islam, uden at være det.. Han fyrer en masse påstande afsted, som han ikke understøtter, men bare antager er sandt og kobler det hele sammen til en “virkelighed” som man skal frygte..

    Bare tag hans påstand i starten af interviewet, hvor han prøver at “argumentere” for at muslimer bevidst holder sig adskilt fra det ikke-muslimske samfund.. Han udtaler, at muslimer “må spise hvad jøder og kristne må spise, også svinekød”.. Han prøver endda at påstå, at der intet står i Koranen om at muslimer ikke må spise svinekød!! Er det den “ekspert” vi skal lytte til?

    Hedegaard har ret til sine meninger, han har også ret til at udtrykke dem, i hvert fald til en hvis grænse (nogle mennesker mener ikke, at der skal være grænser, men dem er jeg så uenig med og heldigvis er loven det også.. Indtil videre da), men andre har ret til at være uenig med ham og påpege at manden er ude på et sidespor, for det er han.. Han forsøger at male et unuanceret stereotypt billede af Islam og dem der følger religion, uden reelt at have megen indsigt i religionen..
    Det er ærgeligt og det er dumt..

    Dermed ikke sagt, at vi ikke skal påpege problemer, men vi skal ikke opfinde forhold, som ikke eksisterer, bare for at få styrket en eller anden agenda.. Det danske samfund har al ret til at kræve, at folk der bosætter sig her i landet, accepterer samfundets regler og lever efter dem, men heller ikke mere..

    Mvh

  2. Peter Kaltoft siger:

    Lige et ps.:

    Din henvisning til ibn Rushd er vidst lidt ved siden af.. Jeg holder selv meget af ibn Rushd og ser ham som en visionær tænker, men dit citat er af en mand, som beskriver et samfundsforhold i det 12. århundrede.. Det er, trods alt, et samfund der eksisterede for 800 år siden..

    Mvh

  3. Morten - - - siger:

    GLÆDELIG JUL!

    @ Peter Kaltoft

    Du antager, at når der har været en rivende, dynamisk udvikling i Europa og Europas aflæggere – så må der også have været det i den islamiske verden.

    Jeg har selv været gift med en pakistansk, muslimsk kvinde, og det første, der slog mig ved mødet med den pakistanske kultur var, at den ikke kan have udviklet sig ret meget gennem århundrederne. Jeg kunne ikke se andre “fremskridt”, end den fra Vesten importerede teknologi. – Jo: I de højere samfundslag kunne man iagttage en … fernis af modernitet. Ellers ikke!

    De islamiske kulturer er, i modsætning til vore, s t a t i s k e kulturer. Derfor var det vrøvl, da udenrigsminister Per Stig Møller opfordrede de islamiske lande til “at tage sig sammen”. For “vi lever altså ikke i det syvende århundrede”. Næ. Men hvilket århundrede lever vi så i? Eet er sikkert: Ikke i det samme! Hverken bogstaveligt talt eller udviklingsmæssigt talt.

    Det slående er jo netop, at disse gamle tekster fortsat har aktualitet i de samfund, der ikke kan kaldes dynamiske.

    Hvad der derimod er mystisk er, at Ricardt Riis ikke altid er villig til at deltage i en undersøgelse af kulturernes udviklingshierarki, endskønt han altså ser denne interessante fortidens aktualitet i nutiden.

    Den bedste bog om emnet i verden i dag er med stor sandsynlighed Lawrence Taub’s bog “The Spiritual Imperative”, der som den første nogensinde i det væld af litteratur, der efterhånden er skrevet om emnet, bl. a. tager sig for, loyalt at undersøge den islamiske revolutions og strømnings rolle i historien.

    – – –

  4. Hej Richardt og Peter (og rigtig, glædelig jul 🙂 )

    Min indvending mod Hedegaard er stort set den samme som Peters. Jeg har læst Koranen, og det er rigtigt, at der i den står horrible ting, som f.eks. at mænd kan gå til deres kvinder “som deres pløjejord” (hvor kategorien “deres” udgøres, ikke kun af deres hustruer, men også af tjenerinder og slavinder samt kvinder taget som krigsbytte). Dette er selvsagt modbydeligt, men i hvor høj grad retfærdiggør disse skriftsteder Hedegaards udtalelser om Islam og muslimer (to kategorier, som det lykkes ham at blande grundigt sammen)?

    Kun i det omfang, det lykkes ham at løfte bevisbyrden for, at Koranens edikter vitterligt fører til en overhyppighed af incestuøse overgreb mod piger i muslimske familier her til lands. For det er forholdene i Danmark, der bør interessere os, eftersom Hedegaards udtalelser rammer lige i solar plexus på danske muslimer, hvilket man da også ser af de rasende reaktioner fra alt fra Muslimernes Fællesråd til Gülay Kockbay. Hvad der sker i Pakistan og Afghanistan har nemlig kun begrænset relevans, eftersom pigers stilling i disse feudalsamfund bestemmes af mange andre faktorer end blot Koranens mest usympatiske passager.

    Kan han så dét, Hedegaard – løfte bevisbyrden? Nej. Hverken med henvisning dogma eller empiri, forekommer det mig. Eller hvis han kan, så finder han det i hvert fald ikke betimeligt at lægge statistikker på bordet, der klokkeklart dokumenterer, at pædofili og blodskam er mere udbredt blandt muslimske end blandt ikke-muslimske danskere – og hvilke konkrete dogmer, det er, der i givet fald tillader den slags overgreb inden for Islam?

    I debatten med Ole Birk Olesen henviser han således luftigt til kilder “på nettet” samt alle de bøger, “han har læst.” Det er simpelthen ikke godt nok. Man må forvente blokdiagrammer, statistikker og sammenligninger med den relative hyppighed af overgreb i andre etniske grupper fra en mand, der offentligt går ud og udtaler, at muslimske familier “voldtager deres egne børn.” Der skal s’gu tal på bordet, og de skal s’gu være uangribelige. Og hvis den slags tal eksisterer, bør de formidles på en måde, der skelner – først og fremmest mellem muslimer og Islam – men i lige så høj grad mellem forskellige muslimske grupperinger, etniciteter og nationaliteter.

    Både dokumentations- og formidlingsmæssigt fejler Hedegaard. Derfor har jeg personligt svært ved at se hans udtalelser som andet end et sekterisk udfald mod muslimer. Og det skuffer mig, for jeg havde trods alt forventet lidt bedre fra Trykkefrihedsselskabets formand.

  5. Hej Morten!

    Sorry, du gamle, men jeg overspringshandler det bedste, jeg har lært. I aften begynder jeg på The Spiritual Imperative – promise! 🙂

  6. Ricardt Riis siger:

    Hovedsigtet med mit indlæg var at angribe Ole Birk Olesen, fordi han satte automatpiloten til: ‘alle mennesker elsker deres børn, muslimer må også elske deres børn’, og altså ikke havde spor sans for, at deres kultur altså ER anderledes, og tilsyneladende havde glemt alt om ‘æresdrab’.
    Jeg er ikke enig med Lars Hedegaard i alle hans påstande, men vil nok mene, at den udtalelse, der har vakt mest forargelse (”muslimer voldtager deres egne børn, osv”), nok ikke er helt så forargelig, hvis man lytter efter sammenhængen. Han taler om familievold, fordi interview’eren får ham til det. Og man burde nok oversætte ovennævnte sætning med ”der er muslimer, der voldtager deres egne børn”, ligesom man burde være klar over, at når Hedegaard i denne sammenhæng siger ‘muslimer’, mener han mennesker, der er inde under religionens islams tryllering og altså har det syn på kvinder, at de er underordnede. Det er, om jeg husker ret, hvad han prøver at vise.
    Men hvis det er det, han mener, så må jeg indrømme, at han har udtalt sig ualmindelig klodset, eller har troet, at han kun talte til indspiste meningsfæller.
    Når jeg ikke tror, han har ret i, at denne form for familievold er udbredt indenfor islam, skyldes det, at det forekommer mig usandsynligt, at muslimer, der som bekendt lægger stor vægt på, at deres kvinder har mødommen intakt ved brylluppet, ligefrem selv vil ødelægge den og derved gøre det vanskeligere for sig selv at få deres døtre afsat. Og jeg må også fremhæve, at den henvisning, som Hedegaard kommer med på http://www.sappho.dk/udsigt-fra-sump#en.htm, en henvisning til en amerikansk undersøgelse om familievold i muslimske familier (Se her: http://www.themodernreligion.com/women/dv-ending.htm), ikke betragter voldtægt af egne familiemedlemmer som almindeligt forekommende. Men denne betragtning gør mig kun skeptisk, ikke afvisende. Så jeg giver Jørgen ret i, at Lars Hedegaard ikke kan løfte bevisbyrden for sin påstand om, at denne form for familievold er mere udbredt hos muslimer end hos os, eller i hvert fald ikke har gjort det endnu.
    Men hvor har disse udtalelser dog vakt forargelse! Jeg kan ikke lade være med at tænke på en artikel af Pernille Bramming i en bog fra 1989 ”Islam! En religion, en historie, en kultur”. Deri skildrede hun de sexuelle forhold i de arabiske muslimske lande og skrev bla: ”En anden konsekvens af køns-adskillelsen er en udbredt homoseksuel praksis blandt både mænd og kvinder”. Og ikke en kat gøede. Men nu! Nu ville man være blevet utrolig forarget på hende, hun ville være blevet udelukket det ene og det andet sted, for nu må vi jo ikke sige noget ondt om muslimerne, heller ikke, selv om det tilfældigvis skulle være sandt, (hvad jeg ikke aner, om det med homoseksualitet er).

  7. Morten - - - siger:

    Jeg tror simpelthen, at Lars Hedegaard var helt almindeligt overspændt, da han udtalte sig i interviewet. Det ser man også tit hos medlemmer af Dansk Folkeparti og, førhen, hos medlemmer af Fremskridtspartiet.

    Der hviler stadig et stort pres på mennesker, der påtager sig at mene, som vi nu gør. Fra slutningen af 70’erne blev man jo kort og godt kaldt racist og set på som en dårlig person med et underlødigt menneskesyn. Uden mulighed for at forsvare sig. Man var nemlig herefter socialt spedalsk. Også blandt de mennesker, der i grunden var enige med een. Pudsigt nok. “Du har da dine meningers mod … (men du må nu være godt dum, når du udsætter dig for at blive betragtet på den måde, som du gør. Der er ingen, der vil komme dig til undsætning, ved du jo godt!)” 🙂

    Jeg husker udmærket den afmægtige vrede, der kunne blusse op i een og få een til at udtale sig meget harsk, skønt aldrig racistisk. Den vrede brænder med tiden ud, men hos nogle mennesker, der er kommet senere ind i den såkaldte ‘islamkritik’, ulmer den vel endnu. Og hos atter andre, er en reminiscens af den blevet tilbage i form af ukonstruktiv bitterhed.

    Jeg husker selv, at i 1980’erne forurenedes debatklimaet i Danmark i en grad, som jeg aldrig havde troet, jeg skulle opleve. Det var svært ikke selv at blive kontamineret, med så megen urenhed i luften. I hele det tiår nærede jeg en følelse af dyb, dyb skuffelse over løgnene, fejheden, og forfængeligheden som var så massivt fremherskende i vort land, at jeg ikke i min vildeste fantasi kunne forestille mig det.

    Så jeg forstår egentlig godt alle de mennesker, der føler det daglige pres fra udskammerne – især de, der står offentligt frem – og som måske samtidig bærer på en stor følelse af at være blevet gjort uret i en stor del af deres liv.

    Desværre er der ikke andet for, end at vi ser at komme videre, for det er følelser og selvbeskrivelser, vi skal skaffe os af med, så hurtigt, vi formår det, hvis vore synspunkter skal nyde tilstrækkelig fremme.

    Hvis det var den slags følelser, der spillede Lars Hedegaard et puds forleden, så må vi lade ham tjene os andre til eksempel.

    – – –

  8. Altså Morten, Hedegaards udtalelser er simpelthen for dumme.

    Jeg ved selv, hvilken vrede der fylder mig, når nogle af de dyslektiske, muslimske brianner ude på blogs’ne hiver Tøndersagen frem som noget typisk dansk. Eller når Mr Manky seriøst postulerer, at muslimer er “less likely to molest,” fordi de har stærkere “family values” end danskere (ha!). Jeg bliver splitter rasende, hvorefter jeg replicerer et eller andet giftigt om sexualfikserede muslimer og alle deres gennembankede koner på danske forsorgshjem.

    Pointe: Det passer ganske enkelt ikke det, Hedegaard har sagt. Og selv hvis det gjorde, så har han ikke bevist det. Og selv hvis han kunne bevise, at pakistanere, bosniakker, tyrkere og tadjikker forgriber sig oftere på deres børn end deres nærmeste, ikke-muslimske nabofolk, så ville han stadig ikke have godtgjort, at det var Islams skyld.

    Misforstå mig ikke, jeg ved godt, at bl.a. mange pakistanere og golfarabere har et forkvaklet forhold til (pige)børn og sexualitet. Blandt andet derfor finder jeg Hedegaards udtalelser formålsløst generaliserende. For jeg ved jo også, at det er der mange muslimske nationaliteter, der ikke har. Og Lars Hedegaard er i hvert faldt indtil videre ikke fremkommet med noget, der har kunnet ryste mig i den overbevisning.

    Morale: Jeg synes altså ikke, at det her handler om hekseprocesser mod dissidenter, der modigt tør stå frem og sige, at kejseren ikke har noget tøj på. I bedste fald handler det om, at Hedegaard ikke tænker sig om (eller måske ligefrem er ved at blive senil?) – i værste, at han “lækker” disse udtalelser som en prøveballon for at se, hvor meget hysteri og raseri han kan slippe afsted med at piske op.

    Hvis det hele har noget på sig, glæder jeg mig til at se hans beviser. Hvis ikke, så kan jeg personligt ikke støtte Trykkefrihedsselskabet mere – medmindre, naturligvis, manden nelægger sit hverv.

  9. Hm, “ne’lægger.” Den indre o’nseaner fornægter sig ikke. 😉

  10. Richardt Riis:

    “Men hvor har disse udtalelser dog vakt forargelse! Jeg kan ikke lade være med at tænke på en artikel af Pernille Bramming i en bog fra 1989 ”Islam! En religion, en historie, en kultur”. Deri skildrede hun de sexuelle forhold i de arabiske muslimske lande og skrev bla: ”En anden konsekvens af køns-adskillelsen er en udbredt homoseksuel praksis blandt både mænd og kvinder”. Og ikke en kat gøede. Men nu! Nu ville man være blevet utrolig forarget på hende, hun ville være blevet udelukket det ene og det andet sted, for nu må vi jo ikke sige noget ondt om muslimerne, heller ikke, selv om det tilfældigvis skulle være sandt, (hvad jeg ikke aner, om det med homoseksualitet er).”

    Mener du at det er at tale ondt om muslimerne at påstå, at homoseksuel praksis evt. er udbredt hos dem? Mig bekendt er det ikke politisk ukorrekt at hævde at homoseksuel praksis er udbredt i muslimske sammenhænge – det har f.eks. Jakob Holdt påstået. (Se http://www.faklen.dk/artikler/holdt09-02.php )

    Og helt ærligt, hvordan ville du mon reagere hvis nogen påstod, at lutheranske kristne voldtager deres børn hhv. at lutheranske kristne har en særlig hang til at voldtage deres døtre – og det vel og mærke uden nogen form for dokumentation? Hvordan ville du have det hvis pensionerede folkekirkepræster blev udrådt til at være sexforbrydere? Selvfølgelig kan man ikke slynge sådanne påstande ud – og det uden norm form for seriøs dokumentation – uden med rette at blive mødt med kritik. Det ville da være et helt forfærdeligt samfund hvor man kunne sige så modbydelige ting om muslimer, som dem Hedegaard fremfører, uden at nogen tog afstand fra hans hetz.

    Selvfølgelig begås der sexovergreb også i muslimske sammenhænge – ligesom der begås sexovergreb i lutheranske sammenhænge – og ja, argumentet om at muslimer elsker deres børn ligesom alle andre og de derfor ikke kan voldtage deres børn er naturligvis et tyndt argument -for både blandt muslimer og lutheranere er der forældre, der ikke elsker deres børn – men det gør ikke Hedegaards modbydelige udsagn mere rigtige. At du end ikke er i stand til at se hvor krænende Hedegaards udsagn må virke på muslimer – eller at du er ligeglad med det – er det som virkeligt er bekymrende…

  11. @ Ricardt

    Jeg er delvis enig med Karen.

    Det der med Pernille Brammings konstatering af, at homoseksualitet er langt mere udbredt i stærkt troende muslimske lande end i Vesten, er efter alt at dømme en kendsgerning. Historisk har det desuden været en ukontroversiel påstand i en vestlig sammenhæng, hvor en repressiv, kristen sexualmoral har forstærket alskens tendenser til at se det “sensuelle” Arabien med dets haremmer og mavedanserinder og eunukker som særligt sexuelt frigjort (=syndigt). Påstanden om udbredelsen af muslimsk homoseksualitet er jeg i hvert fald stødt på mange gange, også i en nutidig sammenhæng, bl.a. i så velreputerede medier som Weekendavisen, Information og The Guardian (hvor især de to sidstnævnte vel næppe kan karakteriseres som værende specielt “orientalistiske?”;) ).

    Jeg tror mao, at du tager fejl, hvis du antager, at Brammings 1989-udtalelser ville vække særlig forargelse i dag. Blandt visse yngre, “born-again” muslimer ude i debattosfæren, helt sikkert – men ikke blandt de toneangivende troende, der kender lidt til Islams historie.

    Og hvis det endelig skulle være, så står forargelsen over at blive betegnet som skabssodomitter altså ikke mål med vreden over at se sin kultur stemplet som baseret på incestuøs pædofili. Overgreb på børn er et atavistisk tabu inden for alle kulturer på linje med kannibalisme, og når man rører ved dét, så rører man også ved nogle primitive mekanismer, der er i stand til at udløse kolossale udbrud af frustration, had og raseri.

    Det kan vel ingen være interesseret i? Eller i hvert fald ikke medmindre det er objektivt sandt, for så skal det selvfølgelig frem, så vi kan konfrontere muslimer med deres dæmoner. Men så skal det altså også dokumenteres beyond reasonable doubt.

    Ikke sandt, Lars Hedegaard?

  12. Morten - - - siger:

    @ Jørgen

    Jeg forsvarer intetsteds Lars Hedegaards udtalelser. Jeg betragter dem mere som “en Mogens Camre”, opkaldt efter den Mogens, som i mine øjne lider qf det samme syndrom.

    At prøve at forstå manden som medmenneske er ikke at sige god for hans kommentarer som debattør. Jeg ved godt, at han har dummet sig – i det mindste ved ikke at veje sine ord godt nok.

    Og så bekender jeg, at jeg også har sagt hadefulde ting i mit raseri, dengang i firserne. Men måske ikke fremsat beskyldninger som disse. Nej, det har jeg forresten ikke. Men vrede ting.

    Jeg vurderer ikke, at kommunister spiser små børn – eller at muslimer voldtager dem. Som jeg har skrevet andetsteds.

    Derudover har jeg angrebet Ole Birk Olesen – for at Hedegaard har uret, er ikke at sige, at Olesen har ret.

    – – –

  13. @ Morten

    Og så bekender jeg, at jeg også har sagt hadefulde ting i mit raseri, dengang i firserne. Men måske ikke fremsat beskyldninger som disse. Nej, det har jeg forresten ikke. Men vrede ting.

    Det har jeg også, som du ved. Vi er dog kun mennesker, og nogle gange kammer vreden over alle hyklerne bare over, og så forløber man sig. Men jeg tvivler på, at det er det, vi ser her. Hedegaard er for kvik, og for mig virker hans udtalelser for kalkulerede. Endvidere er jeg lidt rystet over, at folk som Kim Møller i det mindste ikke tager proforma afstand fra ham. For mig vidner det om, hvor fortvivlende polariserede de her kulturkrige er blevet, når vi ikke engang tør kritisere tåbeligheder i vores egen lejr af angst for at blotte os over for denne verdens Carsten Agger’e.

    Derudover har jeg angrebet Ole Birk Olesen – for at Hedegaard har uret, er ikke at sige, at Olesen har ret.

    Enig. Ole Birk Olesens “men-de-elsker-jo-også-deres-familier”-argument er tyndt. Skal vi lave en ny ytringsfrihedsorganisation placeret midt imellem Trykkefrihedsselskabet, Ole Birk Olesen, Jacob Mchangama, DF og William Jansen?

    😉

  14. Morten - - - siger:

    Der var engang een, der sagde til mig om Frans af Assisi: Da han begyndte at blive farlig for dem, gav de ham en organisation. Det var langt snedigere, end at bekæmpe ham. Thi med den var Frans’ farlige inspiration opslugt og væk. – Men franciskanerordenen er her skam endnu.

    Skal vi ikke bare være alt det, vi tror på ? Så er vi måske meget farligere …

    Men derfor kan vi da godt organisere os lidt engang i mellem 🙂 Hva’ gamle jas ? Du og jeg og et godt krus … kaffe. Ing’ 😉

    – – –

  15. Jeg er på, du gamle. Husk, at 1848 Revolutionen boblede frem på Paris’ caféer over en go’ gang mokka.

    Á bas la bourgeoisi! Vive l’Empereur!

    😛

  16. Morten - - - siger:

    Ja, ja! Lige det dér! Det dér mæ’ burgøjserne og det andet – hva’ var’et du sagde … Nå jo: Piiv’ mæ’ lång’ rør!

    Et godt stop og et or’nli’t krus – så ska’ vi sgis’me’ nok vise de burgøjsere, hvad ægte dansk ytrings- og bramfrihed er for én. Jaha-haaah, ja!

    – – –

  17. WilliamJansen siger:

    Jeg giver RR ret i hans overordnede pointe med at det er en fejlslutning at diskutere budskabets anstændighed, fremfor det faktuelle. Det bør være legitimt at gøre opmærksom på at Koranen opfordrer til vold, kvindeundertrykkelse og andet skidt.

    Men i dette specifikke tilfælde, så mener jeg at altså at RR er galt på den. Lars Hedegaard skal første gøre en jætte-indsats for at sandsynliggøre sin påstand (som f.eks. Sam Harris, Hirsi Ali eller Ibn Warraq har gjort med deres påstande), og så har han fortjent at få sit udsagn vejet. Så langt er lige netop Lars Hedegaard ikke kommet endnu.

    M.h.t. organisationer, selskaber og det der ligner, så tror jeg at Islam-kritikken har det bedst med at være en allestedsnærværende dimension i samfundet, som folk tager til sig via osmosis. Der er visse ting (politikerlede, ateisme m.m.) som er nødvendigt og agtværdigt, men ikke egner sig til selskabsdannelse. Jeg giver dog gerne te i Helsingør til eventuelle Islam-kritikere, som vil diskutere verdenssituationen.

  18. Morten - - - siger:

    Jamen, hvis det er i Helsingør, teen bliver lavet, så må revolutionen jo komme til Helsingør.

    – – –

  19. … sammen med bjerget og Muhammed? I så fald foreslår jeg Odense. Alle er selvsagt velkomne, inkl. Lars Hedegaard og Profeten (men helst uden bjerget – der går min grænse. Og så skal der jo også være plads til Buraq i haven 😉 ).

  20. PS! Ikke et ord til Carsten Agger!

  21. Ricardt Riis siger:

    Engang i halvfjerdserne (ja, jeg véd det, det er meget lang tid siden, men så gammel er jeg altså) underviste jeg på HF i religion. Og jeg husker, at jeg dengang var nødt til at fortælle mine elever, at muslimer trods deres mange særheder dog var en slags mennesker. Jeg skulle jo have dem til at nære en passende nysgerrighed overfor stoffet, og så nytter det ikke, at man forestiller sig, at muslimer er håbløst underudviklede.
    Men der gik ikke så lang tid, så vendte bøtten. Så var der ikke længer nogen nysgerrighed efter at finde ud af, hvordan muslimer tænkte, eller hvad islam gik ud på, så lagde en dyne af politisk korrekthed sig ned over al beskæftigen sig med islam; det blev meget forargeligt at sige noget som helst ufordelagtigt om islam og muslimer. Nu er der så kommet en mere nuanceret islam-kritik på banen, men fordi denne politiske korrekthed har haft magten til at sætte dagsordenen i altfor lang tid, er det meget vanskeligt for denne kritik at have den rette afslappede kritiske holdning.
    Men vi er dog nogle stykker, der prøver at være både afslappet og utendentiøs i debatten.
    Store dele af interview’et med Lars Hedegaard beskæftiger sig således med den særlige form for jihad, hvorefter man vil tage magten ikke med militære, men med demografiske midler, altså: man vil formére sig til flertallet. Jeg vil give ham ret i, at islam i sin historie har udvist en stadig aggressivitet. Og det har været noget, man som europæer først kunne tage afslappet på, da islam ikke mere var nogen trussel imod os. Og det vil vel sige efter amerikanernes afklapsning af barbarstaterne i det nuværende Algeriet i 1812-15 eller deromkring, hvor der blev sat en stopper for deres sørøveri.
    Men om så muslimerne alle var ude på den galaj med at tage magten ved demografi, jeg tror stadigvæk på vores kultur. Det er stadig min opfattelse, at det ville ikke lykkes dem, fordi de ikke ville kunne holde sig fri af påvirkning fra vores kultur. Og ligesom jeg er overbevist om, at Østen er langt mere påvirket af Vesten, end Vesten er af Østen, sådan tror jeg også, at den islamiske verden er langt mere påvirket af os, end vi af den. Så Hedegaards pessimisme deler jeg ikke.
    Jeg deler heller ikke hans opfattelse af pædofili hos muslimerne. Men i modsætning til mange andre, der udelukkende reagerer på rygmarven og med stor forargelse hævder, at sådan må man sandelig ikke sige om muslimerne, prøver jeg at komme med argumenter. Det vil sige: jeg prøver at forholde mig til Hedegaards dokumentation (for der foreligger dokumentation), se http://www.sappho.dk/udsigt-fra-sumpen.htm, selv om den kan forekomme lidt tynd. Han siger selv, at ”Meget af materialet er derfor anekdotisk eller vedrører forholdene i enkelte lande.”
    Han fortæller om udgivelsen af bogen ”Se oss” i Norge: ”Læs f.eks. beskrivelsen af, hvordan man i det somaliske miljø i Norge behandler sine pigebørn i Amal Adens bog Se oss (Aschehoug 2008), hvor hovedpersonen bliver voldtaget af sin onkel, mens både faderen og moderen kikker den anden vej. Om denne skildring bemærker den norske børneombudsmand Reidar Hjermann, at “hvis bare noget i den bog stemmer, har vi et vigtigt job at gøre”. Det havde han vel ikke sagt, hvis han antog, at der var tale om et enkeltstående tilfælde”.
    Og han skriver om Taslima Nasrin: ”I sin erindringsbog Meyebela: My Bengali Girlhood – A Memoir of Growing up Female in a Muslim World (Steerforth Press 1998) beskriver Taslima Nasrin, hvordan hun ved to separate lejligheder blev voldtaget af sine onkler. Hvor mange bengalske piger har oplevet noget lignende – uden at turde fortælle det? Nasrins mod og åbenhjertighed medførte, at hun måtte flygte for sit liv og fortsat lever i eksil i Vesten”.
    Det er ‘kun’ to tilfælde, vil man sige. Jo, sandt nok, men dette, at det øjensynlig sker med forældrenes vidende, indikerer, at det nok ikke er helt så ualmindeligt, som vi i vesten vil tro.
    Endvidere henviser han til to undersøgelser, som omtaler vold i muslimske familier, herunder seksuel vold, men hvor meget den seksuelle vold fylder, kan jeg ikke se. Endelig henviser han til en site, hvor en tysk islamkender, Peter Raddatz, siger, at ”As I pointed out before — incest is one of the biggest social problems in Islam”.
    Som jeg skrev tidligere, forekommer det mig besynderligt, hvis muslimske familier sådan ligefrem skulle gøre det vanskeligere for sig selv at bortgifte deres døtre. Men der kan naturligvis være andre sociale mekanismer, som jeg ikke er klar over. Så denne iagttagelse kan kun gøre mig til skeptiker, ikke til fornægter.
    Så kunne vi muligvis tage et større skænderi om, hvordan Brammings beskrivelser ville blive mødt i dag. Når jeg holdt på, at de ville blive mødt med forargelse, skyldes det bla, at noget af det, de unge muslimer bebrejdede Tingbjergpræsten, var, at han var bøsse. Men jeg tror ikke, jeg gider tage denne diskussion; det er ikke enkeltudsagn, jeg vil forsvare, det er denne dyne af politisk korrekthed, der vil styre debatten med dens tale om ‘den gode tone’ og dens forargelse over selve det at påpege anderledeshed hos muslimerne, jeg går imod.
    Og stadigvæk: de fleste reaktioner på interview’et med Lars Hedegaard går fuldstændig udenom sagen. Og hvis der bare er noget om det, så er der en del muslimske piger, der lider under det, piger, som vi måske burde hjælpe.

  22. Richardt Riis:

    For det første undrer det mig, at du ikke synes at være interesseret i hvad Koranen siger om incest. Jeg mener, du synes jo ellers at antage, at muslimerne er programmeret til at gøre hvad Koranen siger. I Koranen kan man læse: “Forbudt for jer er: Jeres mødre, jeres døtre og jeres søstre, jeres fastre og mostre, jeres brordøtre og jeres søsterdøtre”. (Sura 4, vers 23). I henhold til den logik du ellers bruger mht. islam kan du derfor ikke påstå, at sexovergreb i muslimske miljøer skyldes islam.

    For det andet er de “beviser” du hentyder til ikke beviser for at alle muslimer voldtager deres børn eller at seksuelle overgreb blandt muslimer er mere hypige end blandt ikke-muslimer. Det eneste de beviser er at seksuelle overgreb også forekommer i muslimske sammenhænge hvad jo ikke kan undre. Seksuelle overgreb er generelt mere udbredte end mange tror. Mange feminister har f.eks. været ude med påstanden om at ca. en tredjedel af alle kvinder har været udsat for seksuelle overgreb. Om det er rigtigt ved jeg ikke, men generelt tror jeg, at det er rigtigt, at sexovergreb er en erfaring som rigtigt mange kvinder har haft. Langt de fleste ofre for sexovergreb antages ikke at anmelde overgrebene.

    For det tredje hjælper man helt sikkert ikke de muslimsk piger, der udsættes for sexovergreb, ved at dæmonisere islam. I stedet bidrager man hermed formodentligt til, at endnu færre muslimsk piger vil turde anmelde overgreb da de så må regne med at deres individuelle tragedie vil blive brugt til et generelt angreb på deres religion, som de måske lige præcist fordi de har været misbrugt har et særligt behov for at søge trøst og styrke hos.

  23. WilliamJansen siger:

    @ Karen:

    Verset lyder i sin helhed:

    Forbudt for jer er: Jeres mødre, jeres døtre og jeres søstre; jeres fastre og mostre; jeres brordøtre og jeres søsterdøtre; jeres fostermødre, der har ammet jer, og jeres fostersøstre; jeres hustruers mødre og jeres steddøtre, som står under jeres beskyttelse og stammer fra kvinder, I har haft samleje med. Hvis I ikke har haft samleje med dem, begår I ingen overtrædelse -; hustruerne til jeres sønner, der er udgået af jeres lænder; at I bringer to søstre sammen. Dog, hvad der er sket, er sket. Gud er tilgivende og barmhjertig

    Jeg synes at “hvad der er sket, er sket”-afslutning er en anelse for laissez-fairre-agtig til min smag, og det bør nævnes. Ellers har du helt ret, og det er skæmmende at det ikke er blevet nævnt endnu (og den retter også mod mig selv, da jeg også hører til dem der sov i timen).

    Må man skamløst pimpe sin egen blog her? I så fald; jeg har selv “analyseret” Sura 4 ved flere lejligheder, senest her.

  24. Pingback: Incest i Islam? « Bohemian Rhapsody

  25. William Jansen: “Hvad der er sket er sket” kan forstås på den måde, at man i tiden før Muhammeds komme levede i “forvirringens tid” og derfor ikke vidste hvad der er rigtigt og forkert f.eks. mht. incest – Logikken kunne altså være, at man ikke skal straffe folk der begik incest før Muhammed “modtog retledningen fra Gud”, men det er også klart, at en sådan adfærd er forbudt nu.

  26. Ricardt Riis siger:

    @ Karen M. Larsen!
    ad. 1. Jeg har ikke den opfattelse, du tillægger mig. Du må derfor beholde din undren over mig for dig selv. Mig angår den ikke. Hvad det drejer sig om at undre sig over, er, hvordan det mon må være at leve i et samfund med den opfattelse af kønslivet, som muslimer har. Og her spiller koranen en lige så ringe rolle, som ny testamente gør, når man ikke kan lade være med at undre sig over, om der mon er en vis årsagssammenhæng mellem cølibatskravet til de katolske præster og de mange sexskandaler.
    ad. 2. Jeg har ikke omtalt Lars Hedegaards dokumentation som ‘beviser’. Jeg har blot, blandt andet som reaktion på din påstand om, at der ikke er givet seriøs dokumentation, nævnt det, han selv har fremført. Man kan så afvise det eller godtage det, som man synes, men at kalde det useriøst er vist forkert. Selv indrømmer jeg, at jeg langt fra finder det fyldestgørende, men at jeg på den anden side stadig står uforstående overfor de ‘værdier’, der tilsyneladende findes i muslimske miljøer: skulle det virkelig være muligt, at de kan handle, som Hedegaard og nogle af hans hjemmelsmænd hævder?
    ad. 3. Jo bedre vi forstår muslimerne, des bedre kan vi hjælpe dem iblandt dem, der er undertrykt. Vi har længe haft en altfor stor berøringsangst overfor muslimerne, og derved har vi i hvert fald ikke hjulpet dem. Tvangsægteskaber kan man ikke hjælpe de muslimske kvinder imod, hvis man ikke i forvejen har diskuteret det og fundet ud af, at det faktisk er noget, der forekommer. Og det samme gælder vold i hjemmet. Hvis det er sandt, at muslimer har en større tendens til at ‘løse’ deres problemer med vold end andre folkegrupper, så vil den hos muslimer almindeligt accepterede forestilling om mandens dominans over kvinden godt kunne tænkes at føre til større vold i hjemmet hos muslimer end hos andre. Men sandt nok, vold i hjemmet forekommer også blandt danskere.
    Du spurgte mig i et tidligere indlæg, hvad jeg ville sige til, at lutherske miljøer blev anklaget for, at der var mere sexuel vold i hjemmet hos dem end hos andre. Lad mig stille et modspørgsmål: Hvad siger vi til, at vi af muslimer bliver anklaget for, at vore kvinder er ludere? Den anklage, du nævner, er tænkt, den, jeg nævner, er reel. Gør vi andet end trække på skuldrene? Sætter vi ikke vor lid til, at muslimerne, som tiden går, nok lærer os bedre at kende? Det samme kan jo muslimerne gøre overfor Hedegaards anklage.

  27. Richardt Riis: Jeg kan stadigvæk ikke lade være med at undre mig over, at du, når man f.eks. diskutere islams holdning til andre religioner, til frafald mfl. uden videre mener, at Koranen og sharia er altafgørende – mens du så, når vi taler incest, lige pludseligt mener, at Koranen og sharia ikke spiller nogen rolle. Hvis du i øvrigt mener, at “den opfattelse af kønslivet, som muslimer har” ikke kommer fra Koranen, hvor kommer den så fra? Og hvis den ikke kommer fra Koranen, så er den vel ikke muslimsk, og så falder alle dine incest-anklager mod islam til jorden som en sten…
    Man hjælper ikke muslimske kvinder ved at fortælle dem, at tvangsægteskaber og incest er et resultat af islam. For dermed fortæller man dem, at dem der gør oprør herimod gør oprør mod islam og dermed stiller sig udenfor religionen. En hel del muslimske kvinder kæmper mod tvangsægteskaber og kvindeundertrykkelse og inddrager her deres religion som argument for at en sådan adfærd er forkert. Denne forening er vigtig for mange muslimske kvinder, da de ikke ønsker at opgive deres religion.

    Jeg kunne i øvrigt så som modmodspørgsmål spørge dig hvorfor du ikke går ud og forsvarer de muslimer, der kalder danske piger for ludere – du mener jo øjensynligt, at man må sige hvad man har lyst til om andre, ikke sandt? Eller gælder dette måske kun når angrebet er rettet mod muslimer?

  28. Ricardt Riis siger:

    @ Karen M. Larsen!
    ad. 1. Det er nu ikke så svært at forstå. Hvis den opfattelse af kønslivet, som fx den katolske kirke har, når den forlanger, at dens præster skal leve i cølibat, er imod menneskets natur, så vil det give problemer i praksis: i misbrug af drenge og ægteskabslignende forhold til præsters husbestyrerinder m. m., fordi den menneskelige natur vil bane sig vej ad andre kanaler end de normale. Spørgsmålet er naturligvis, om dette præstecølibat er i overensstemmelse med ånden i det ny testamente eller ej. Og iøvrigt kan der jo være alle de forbud, der være vil, i det ny testamente og i den katolske tradition imod både homoseksualitet og incest, det vil alligevel være denne forkvaklede fortolkning af det ny testamente, der er skyld i de uheldige forhold.
    Og ligeledes: Hvis den opfattelse af kønslivet, som koranen og sharia giver udtryk for, er imod menneskets natur, og det er den, blandt andet i kraft af idealet om kønsadskillelse, så opstår der problemer, fordi den menneskelige natur ikke er sådan at stænge inde. At problemerne så giver sig udslag i det højst unaturlige, at en far slår sit barn ihjel, det kan naturligvis ikke direkte tilskrives islam, for koranen eller sharia giver ikke tilladelse til den slags drab, men islam i skikkelse af både koran og sharia er alligevel medskyldige i det, fordi det er dem, der har skabt denne forkvaklede opfattelse af kønslivet.
    Du taler om mine incest-anklager mod muslimer. Ligesom i mine tidligere indlæg er jeg heller ikke nu gået længere end til at ville overveje muligheden af større incest hos muslimer end hos andre. Så indtil videre foreligger der ikke nogen anklage mod muslimer på dette punkt fra min side.
    ad. 2. Så vidt jeg kan forstå på dig, mener du, at man skal fortie det, man egentlig mener, for ikke at skade de muslimske kvinder. Det vil sige: vi danskere kan ikke føre nogen åben diskussion om disse emner, for vi må hele tiden passe på ikke at komme til at såre muslimerne. Selv om vi er af den opfattelse, at det forholder sig som ovenfor skildret, så skal vi for alt i verden holde mund med det, for de muslimske kvinder, der føler sig trængt, kunne jo komme til at se ud som ‘frafaldne’ med de mange uheldige konsekvenser, det fører med sig, eller de kunne selv få en fornemmelse af, at det var deres religion, der var noget galt med, og det ville jo være forfærdeligt.
    Jeg har vist før sagt, at jeg finder en sådan holdning fuldstændig ødelæggende for al normal sandhedssøgen. Så lad mig her nøjes med at føje til, at jeg også finder den nedværdigende for muslimerne. Den går ud fra, at de ikke kan tåle at høre, at andre er uenige med dem i deres religiøse opfattelse. Den opfatter dem som en slags umodne børn, man skal tage hensyn til. Hvornår når vi dertil, at vi kan betragte dem som fuldgyldige borgere, hvis tåbeligheder man kan vende sig imod med nøjagtig samme kraft, som man i sin tid vendte sig imod Indre Missions mærkværdigheder?
    ad. 3. Du spørger til sidst, hvorfor jeg ikke går ud og forsvarer de muslimer, der kalder danske kvinder for ludere. Med ordet ‘forsvare’ mener du formentlig ‘anerkende deres ret til at være her og sige, hvad de mener’, selv om det kunne lyde, som om du mener, at jeg skulle give dem ret i sagen. Jeg vil svare, at det har jeg sandelig også gjort. Og som bevis vil jeg henvise til en artikel, jeg skrev i 2005. Jeg opretter et nyt blogindlæg med denne artikel: “Er kvinder Satans redskab?” for den har stadig aktualitet. Her kan du læse mit svar.

  29. Karen M. Larsen siger:

    Eller med andre ord: Selv når Koranen forbyder en adfærd så er den faktisk skyldig i denne adfærd… Kunne man så ikke også bruge den samme logik mht. Bibelen?

    Hvorfor skulle kønsadskillelsen i øvrigt få en mand til at voldtage sine egne døtre? I og med at han er gift skulle han vel have mulighed for at få afreageret sine lyster på “naturlig vis”, ikke sandt? Ud fra din logik kunne man lige så godt sige, at Indremissionske mænd i særlig grad må begå incest fordi deres tro forbyder dem sex udenfor ægteskabet… Tror du i øvrigt, at IM ville forblive tavse, hvis du gik til medierne med sådanne beskyldninger rettet mod dem?

    Jeg har ikke sagt, at man ikke må kritisere islam – jeg har sagt, at man ikke må komme med vanvittige og udokumenterede beskyldninger. Jeg ved hvor krænket jeg bliver hver gang nogle kristne føler sig kaldet til at sammenligne homoseksualitet med pædofil – og derfor går jeg ud fra, at også muslimer bliver lige så krænkede som jeg bliver det når de mødes med beskydninger om at de i kraft af deres identitet er potentielle pædofile, der voldtager deres egne børn. Har du alrig hørt om det lille ord der hedder “empati”?

  30. Ricardt Riis siger:

    @ Karen M. Larsen!
    Du skriver: “Eller med andre ord: Selv når Koranen forbyder en adfærd så er den faktisk skyldig i denne adfærd… Kunne man så ikke også bruge den samme logik mht. Bibelen?”
    Svar: Jeg har forklaret mig én gang. Fuld ud fyldestgørende. Læs denne forklaring igen!
    Du skriver: “Hvorfor skulle kønsadskillelsen i øvrigt få en mand til at voldtage sine egne døtre?”
    Svar: Ja, det er også det, jeg spørger Hedegaard om, for det forstår heller ikke jeg. Men jeg har også meget svært ved at forstå, at hans muslimske idealer skulle få ham til at slå sin datter ihjel.
    Du skriver: “Ud fra din logik kunne man lige så godt sige, …”
    Svar: Hold dig venligst til det, jeg skriver, ikke til, hvad du mener at kunne gætte dig til, at jeg burde mene.
    Og sidst, men ikke mindst: du går ud fra din egen krænkethed og slutter, at så må muslimer også føle sig krænkede over vores diskussion. Jeg har tidligere skrevet følgende: ““Hvad siger vi til, at vi af muslimer bliver anklaget for, at vore kvinder er ludere? — Gør vi andet end trække på skuldrene? Sætter vi ikke vor lid til, at muslimerne, som tiden går, nok lærer os bedre at kende? Det samme kan jo muslimerne gøre overfor Hedegaards anklage.”
    Hvis du havde læst dette med forståelse, ville du være blevet klar over, at en eventuel krænkelse går begge veje, og måske også have forstået, at muslimer muligvis er meget mere hårdføre, end du går og tror.

  31. Morten - - - siger:

    Men Karen – nu siger Zonka, at den citerede sura slet ikke er relevant i denne sammenhæng. Som der står i en henvendelse til mig:

    “Morten, den omtalte sura omhandler hvilke kvinder du ikke kan gifte dig med, ikke hvem du kan have halal-sex med… Iøvrigt er koranen ret fri med hvem du som mand kan have sex med, her blot et lille udpluk:

    * Sex med koner, døtre og slavinder – Koranen 2:223. I denne sura anvendes ordet “nisa” betydende “kvinder” og ikke koner (zawaj) som visse oversættere har anvendt for at skjule den oprindelige mening. Koranen foreskriver dermed at dine kvinder er din ejendom og du kan have sex med dem nårsomhelst du lyster dette. (”Dine kvinder” skal forstås som koner, døtre og højrehånds besiddelser (slavinder)).
    * Sex med mindreårige piger – Koranen 65:4.
    * Flerkoneri – Koranen 4:3.
    * Sex med slavinder – Koranen 4:24, Koranen 23:6, Koranen 33:50 og Koranen 70:30
    * Incest Sex – Koranen 33:37. Muhammed bedrev ikke selv incest, da hans døtre allerede var gift væk da sura 2:223 kom til ham, men han bedrev sex med sin svigerdatter Zainab.”

    – – –

  32. Pingback: Et seksuelt forkrampet miljø? « Ricardt Riis

  33. Pingback: Aprilsnar udenfor sæsonen? « Ricardt Riis

  34. Pingback: Er vi blevet klogere? | ricardtriis

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.