Eftergivenhed eller klog politik?

Mødet på Holbergskolen i København, hvor man fra skolens side inviterede elevernes mødre og kun dem, har delt vandene i næsten alle partier, og godt for det. Så kan vi måske finde ud af, hvor vi står, vi danskere, og også finde ud af, hvad der egentlig er vore værdier.
I denne omgang skal kun ét indlæg nævnes, et indlæg fra Morten Uhrskov Jensen i Jyllands-Posten (se her). Hans indlæg læser jeg som regel med interesse, for han plejer at have mange gode iagttagelser at give til bedste. Men denne gang tager han fejl, afgørende fejl.
Han ser nu for det første mødremødet på Holbergskolen som endnu et tegn på vores evindelige eftergivenhed. Lad det være, hvad det være vil! Men han hævder dernæst, at man formentlig fra dansk side er så eftergivende, fordi man har en ”en fejlagtig, socialistisk forståelse af mennesket som et væsen, der, om blot det tilstås indrømmelser, på et eller andet tidspunkt vil stille sig tilfreds med indrømmelserne og derfor ophøre med at stille yderligere krav. Som i alle andre af livets forhold er mennesket ikke sådan indrettet, og dette faktum er ganske universelt, skulle jeg hilse og sige.” Og han fortsætter:
”Mennesker og grupper er sådan beskafne, så eftergivenhed næsten altid ses som et svaghedstegn og ikke som en styrke. Denne banale sandhed fortæller så også, hvorfor accept af særkrav er en dødsensfarlig vej at betræde. Imødekommelse af særkrav vil kun føre til nye og mere indgribende krav.”
Nu skriver Morten Uhrskov ikke, hvem han skal hilse fra. Men jeg vil mene, at det måske kan være fra nogen, der har et muslimsk menneskesyn, men bestemt ikke fra nogen, der har et kristent menneskesyn.
Jeg har i et tidligere arbejde: ”Frihed contra fromhed” prøvet at skildre forskellen mellem islam og kristendom som følger:
”I islam åbenbarer Gud sig på anden måde end i kristendommen. Han åbenbarer sig som en politisk med- og modspiller. I kristendommen åbenbarer Gud sig i sproget eller i ordet, i logos, som de gamle grækere sagde. Og sproget fungérer kun, når den, der taler, hengiver sig ganske. Det gjorde Gud da. Han lod sin søn dø på et kors. Derfra udspringer sprogets hele kraft. Deri ligger Guds mysterium gemt.
Men i islam ligger det gemt i spændingsfeltet mellem ordet i Muhammeds åbenbaring og den kraft, der ikke vil lade sig binde af ordet, men bryder det, hvis det passer ham.
Hvilket igen vil sige, at i kristendommen er den inderste kraft, der bevæger mennesket, respekten for ordet, lysten til at rette sig efter sproget, mens i islam den inderste kraft, der driver mennesket, er frygten for døden”. (se her).
Man skal være opmærksom på, at når man spørger efter den inderste kraft, der driver mennesket, så betyder ‘mennesket’ her både muslimer og kristne. Det vil sige, at når muslimer opfatter vor eftergivenhed på det ene og det andet område som svaghedstegn, så vil det måske være naturligt for mange at reagere som Morten Uhrskov med frygt for, at kravene blot vokser for hver gang, vi giver efter. Men hvis man, som han, begrunder det med, at sådan er mennesket: det besvarer eftergivenhed med flere krav, så må man sige, at dette er den muslimske, ikke den kristne forståelse af mennesket.
I den kristne forståelse af, hvem mennesket er, er mennesket ordpåvirkeligt. Mennesket, også muslimen, bøjer sig for retfærdighedskrav; det forstår en god argumentation; det indser, at en rimelig behandling er rimelig. Ja, mere end det: det påvirkes uvægerligt ved omgangen med andre mennesker, også andre mennesker med en anden kultur.
Det er jo derfor, det er så pinende nødvendigt at forhindre, at muslimske kvinder bliver isoleret i hjemmene. Vi må stå på hovedet, vi må give efter på alle de punkter, vi overhovedet kan give efter på, blot vi opnår det, at der bliver kontakt, at de kommer ud af busken, at de føler, at danske kvinder er almindelige mennesker som de selv. Ayaan Hirsi Alis bog ”Ayaan” var god at få forstand af. Hun fortalte deri om sit møde med den europæiske kultur, og man fik en levende fornemmelse af den astronomiske afstand, der er mellem de to kulturer.
Nu var hun en nysgerrig person og havde selv lyst til at lære os at kende. Men sådan er vel de færreste indvandrerkvinder. Dem skal der derfor lokkes for. Dem skal man give efter overfor. Og betragter de sorte mullaher det som et svaghedstegn, nuvel, så skyldes det deres forkerte menneskesyn. De ser muslimen som én, der hele tiden er i kamp for at få mennesker ind under islams herredømme, og vor eftergivenhed som et tegn på, at de har fat i den lange ende.
De tager fejl. Lad dem kun skrive i deres lille sorte bog, at her vandt de en sejr, fordi man bøjede sig for, at muslimske kvinder ikke vil eller må være sammen med mænd. Det vil vise sig at være en pyrrhussejr. For i kraft af ordets stille magt, i kraft af omgangen med etnisk danske kvinder, i kraft af, at de kommer ud blandt andre mennesker, finder de jo ud af, at danske kvinder ikke, som mullaherne påstår, er ludere ind ad en kant, at de selv ikke er mere rene og ærbare i kraft af deres tørklæde end andre kvinder, at danske kvinder og de selv har lignende problemer med deres mænd og med deres børn, og at man godt kan få noget ud af at debattere disse problemer.
Det er sikkert sandt, at mullaher og andre mørkemænd ser Holbergskolens invitation som endnu en sejr, som endnu et tegn på dansk eftergivenhed. Sådan må de vel se på sagen ud fra deres menneskesyn. Men hvorfor skulle vi dog hoppe på den limpind? Hvorfor skulle vi agere efter deres menneskesyn, når vi har vort eget anderledes menneskesyn? Hvis vi altså blot tør være ved det, eller måske snarere: hvis vi i det hele taget gør os det klar.
For et anderledes menneskesyn har vi altså. Hvilket dette blogindlæg skulle hjælpe os til at blive klar over.

Dette indlæg blev udgivet i Indvandringspolitik. Bogmærk permalinket.

2 svar til Eftergivenhed eller klog politik?

  1. jeronimus siger:

    Kong Phyrrus havde lidt store tab i sejren over romerne, og han vidste, at de ville komme tilbage med fornyet styrke. De såkaldte mørkemænd har vist ikke lidt nogen store tab, og de regner nok ikke med at demokratiet vende tilbage med fornyet styrke. Jeg tror snarere, at de er klar til at stille fornyede krav til demokratiet. Den næste slagmark bliver måske krav om sharia i den borgelige ret, hvilket er set i England.

  2. Ricardt Riis siger:

    @Jeronimus!
    Jamen, jeg er da ikke i tvivl om, at mullaherne vil komme med nye krav, måske krav om indførelse af sharia-lovgivning for muslimer i Danmark.
    Men lad os nu lige skelne korrekt!
    Hvis disse mullaher, som vi kan kalde dem, betragter Holbergskolesagen som en sejr, så vil jeg mene, det er en pyrrhussejr. For netop derved mister de den magt over deres kvinder, som de havde, hvis de fortsat gik derhjemme uden kontakt med det danske samfund.
    Sharialovgivning er noget andet. Jeg har tidligere vendt mig stærkt imod, at vi skal gå med til noget sådant. Hvorfor? Fordi alle borgere i dette land er undergivet dansk lovgivning. Vi kan ikke acceptere, at muslimske kvinder stilles dårligere, end de er for øjeblikket efter dansk lovgivning. Og det vil de blive, hvis der indføres speciel sharia-lovgivning for muslimer.
    I det ene tilfælde ønsker vi, at muslimske kvinder skal gøre noget af sig selv, frivilligt, nemlig at deltage i det danske samfundsliv. I det andet nægter vi muslimerne ret til at fratage deres medlemmer en rettighed, som det danske samfund giver dem.
    Vi skal efter min mening giver muslimer alle de friheder, vort samfund kan bære. Det kan i visse tilfælde måske være passende at lade dem selv betale for det, hvis der påføres nogen ekstraudgifter; hvis de fx forlanger bederum og bedetider på en offentlig eller privat arbejdsplads eller anden hensyntagen, så må deres bedetider tages fra deres almindelige fritid, det kan det ikke være meningen, at de andre ansatte skal arbejde flere timer end dem. Og hvis de forlanger særskilt mad på institutioner, og den særskilte mad koster ekstra, så må der også betales ved kasse 1.
    Men sharia-lovgivning, nej. Her har vi jo også en god begrundelse for vort nej.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.