Jamen, Muhammed VAR jo terrorist!

Tøger Seidenfaden siger i Politiken den 26-2 10: ”Vi udtrykker forståelse for, at millioner af muslimer vitterligt har følt sig krænket af en påstand om, at deres profet skulle være en terrorist, og at islam skulle være en terroristisk religion. Det kan man godt forstå er en meget grov påstand for en almindelig muslim.”
Dertil er at sige, at man ikke kan lave om på historien. Sket er sket, også selv om det skete for mange hundrede år siden. Og jo før diverse muslimer, moderate såvelsom rabiate, får taget sig sammen til at se på historien, som den er og foreligger, des bedre. Men med Politikens undskyldning for at have gjort opmærksom på denne historiske kendsgerning har det lange udsigter med en sådan erkendelse blandt muslimer.
Det er sandt, at Muhammed ikke var nogen selvmordsbombemand. Historien ville have været forskånet for mange terrorhandlinger, hvis han havde været det. Men det lå ikke til ham at ofre sit eget liv for noget som helst. Den terror, han udøvede, lå i, at han brugte vold og trusler om vold for at få gennemført det, han ville.
Der findes talrige eksempler på, at Muhammed øvede terror i den første levnedsbeskrivelse, der er skrevet over Muhammed, Ibn Ishaqs sira. Ét af dem lyder i den engelske oversættelse, jeg holder mig til:
”Kinana, the husband of Safiya, had been guardian of the tribe’s treasures, and he was brought before the apostle, who asked where they were hidden. But Kinana refused to disclose the place. Then a Jew came who said, ‘I have seen Kinana walk around a certain ruin every morning.’ The apostle asked Kinana, ‘Art thou prepared to die if we find thou knewest where the treasure was?’ And he replied, ‘Yes.’ So the apostle ordered the ruin to be dug up, and some of the treasure was found. After that Kinana was asked again about the remainder, but he still refused to tell. The apostle of Allah handed him over to al’Zubayr, saying, ‘Torture him until he tells what he knows’, and al’Zubayr kindled a fire on his chest so that he almost expired; then the apostle gave him to Muhammad b. Maslama, who struck off his head”.
Der kan siges mange positive ting om islam. Jeg har meddelt mine forundrede læsere en del af dem i tidens løb. Men der er altså også temmelig mange negative ting at sige om både islam og Muhammed selv. Det er der ingen grund til at skjule. I hvert fald ikke, så længe vi lever i et frit land, hvor vi ikke blot personligt kan sige, hvad vi mener, men hvor vi også gennem en fri debat kan finde ud af, hvilke mærkelige hændelser der gemmes til os i historiens skød.
Denne terrorhandling fra Muhammeds side er én af dem.