Jamen, Muhammed VAR jo terrorist!

Tøger Seidenfaden siger i Politiken den 26-2 10: ”Vi udtrykker forståelse for, at millioner af muslimer vitterligt har følt sig krænket af en påstand om, at deres profet skulle være en terrorist, og at islam skulle være en terroristisk religion. Det kan man godt forstå er en meget grov påstand for en almindelig muslim.”
Dertil er at sige, at man ikke kan lave om på historien. Sket er sket, også selv om det skete for mange hundrede år siden. Og jo før diverse muslimer, moderate såvelsom rabiate, får taget sig sammen til at se på historien, som den er og foreligger, des bedre. Men med Politikens undskyldning for at have gjort opmærksom på denne historiske kendsgerning har det lange udsigter med en sådan erkendelse blandt muslimer.
Det er sandt, at Muhammed ikke var nogen selvmordsbombemand. Historien ville have været forskånet for mange terrorhandlinger, hvis han havde været det. Men det lå ikke til ham at ofre sit eget liv for noget som helst. Den terror, han udøvede, lå i, at han brugte vold og trusler om vold for at få gennemført det, han ville.
Der findes talrige eksempler på, at Muhammed øvede terror i den første levnedsbeskrivelse, der er skrevet over Muhammed, Ibn Ishaqs sira. Ét af dem lyder i den engelske oversættelse, jeg holder mig til:
”Kinana, the husband of Safiya, had been guardian of the tribe’s treasures, and he was brought before the apostle, who asked where they were hidden. But Kinana refused to disclose the place. Then a Jew came who said, ‘I have seen Kinana walk around a certain ruin every morning.’ The apostle asked Kinana, ‘Art thou prepared to die if we find thou knewest where the treasure was?’ And he replied, ‘Yes.’ So the apostle ordered the ruin to be dug up, and some of the treasure was found. After that Kinana was asked again about the remainder, but he still refused to tell. The apostle of Allah handed him over to al’Zubayr, saying, ‘Torture him until he tells what he knows’, and al’Zubayr kindled a fire on his chest so that he almost expired; then the apostle gave him to Muhammad b. Maslama, who struck off his head”.
Der kan siges mange positive ting om islam. Jeg har meddelt mine forundrede læsere en del af dem i tidens løb. Men der er altså også temmelig mange negative ting at sige om både islam og Muhammed selv. Det er der ingen grund til at skjule. I hvert fald ikke, så længe vi lever i et frit land, hvor vi ikke blot personligt kan sige, hvad vi mener, men hvor vi også gennem en fri debat kan finde ud af, hvilke mærkelige hændelser der gemmes til os i historiens skød.
Denne terrorhandling fra Muhammeds side er én af dem.

Dette indlæg blev udgivet i Islam. Bogmærk permalinket.

3 svar til Jamen, Muhammed VAR jo terrorist!

  1. Claes siger:

    Historien du beretter fra muslimsk kilde er så vidt jeg kan se en videre digtning over beretningen fra Apostlenes gerninger (5,1-12) Den er forgrovet og blevet mere sadistisk, men det er i grunden den samme fortælling. Muhammed har den sikkert fra sit møde med kristne købmænd. Muhammad ben Maslama er ikke profeten Muhammed, som modtog Koranen efter islamisk tro, men en omdigtning af navnet Peter. Såh mon dog denne beretning kan bruges som bevis på at profeten Muhammed var terrorist?

  2. Ricardt Riis siger:

    @ Claes!
    Du må undskylde, at jeg ikke har citeret nok fra Ibn Ishaq. Den stamme, der er tale om i begyndelsen, er en jødisk stamme, som Muhammed har besejret og sluttet fred med på betingelse af, at de måtte beholde livet. Muhammed vil imidlertid have fingre i stammens penge. Og det er derfor, han befaler, at man skal torturere stammens skatmester, Kinana. Som skildret med det resultat, at han dør uden at have røbet, hvor den anden halvdel af skatten befandt sig.
    I Apostlenes Gerninger 5,1-11 er der tale om to mennesker, der frivilligt var blevet medlem af menigheden, men havde svigtet dens tillid ved at stikke penge til side til sig selv, altså noget helt andet.
    Hos Ibn Ishaq står der ikke noget om, at Muhammed b. Maslama er identisk med profeten Muhammed. Profeten står omtalt lige i det foregående som ‘apostelen’ eller ‘Allahs apostel’. Og at hans navn skulle være en omdigtning af Peters navn, har jeg aldrig hørt før. Men da der så at sige ingen lighed er mellem de to beretninger, finder jeg det usandsynligt.
    Det er pænt af dig at ville tage muslimerne i forsvar. Og man kunne også godt sige, at Ibn Ishaqs værk er det rene opspind. Det er præget af en vældig begejstring og beundring for Muhammeds magt, mere end af en beundring af hans moralske habitus. Og da det er skrevet over hundrede år efter Muhammeds død, er det måske ikke særlig troværdigt som historisk kilde. Men hvad så med de mange koranord, der er lige så brutale?

  3. Claes siger:

    Tak for din udvidede forklaring. Jeg tor du har helt ret og at det blot er navnet Safira, der har ledt mig til at se lighed imellem de to fortællinger. Jo, jeg finder også at Koranen er en hård bog, ikke midst er helvedes forestillingerne voldsomme, og giver billedet af en sadistisk guddom.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.