Vielse af homoseksuelle?

Skal folkekirken have lov til at foretage vielse af homoseksuelle? Dette spørgsmål er nu oppe at vende igen for jeg véd ikke hvilken gang. Og selv om brudevielsen af folkekirken ikke betragtes som et sakramente, så sætter spørgsmålet tilsyneladende en debat i gang, der er så indædt, at man skulle tro, den blev betragtet som et sådant.
Der var en vældig debat om det i går aftes, den 13-3, på DR2. Og Jyllands-Posten har en leder om sagen i dag, den 14-3 (se her). Alligevel efterlader både debatten og lederen nogle ubesvarede spørgsmål.
For det første synes jeg, det er værd igen at gøre opmærksom, at det jo egentlig er ganske mærkeligt og tankevækkende, at de homoseksuelle, når de vil udleve deres seksualitet, tilsyneladende med søvngængeragtig sikkerhed griber fat i den institution, der hedder ægteskabet. Det er ikke den institution, der hedder polygamiet, det ikke den handlemåde, der kan kaldes promiskuitet, det er netop den institution, der hedder ægteskabet, med alle dens skrevne og uskrevne love, de vil leve i.
Ægteskabet er jo langt mere end en række bestemmelser i vore love. Ægteskabet er tillige en række uskrevne love. Indenfor ægteskabets rammer udlever heteroseksuelle deres seksualitet, indenfor den ramme får de afløb for de legemlige og åndelige længsler, de har. Men der er altså tale om en ramme, altså om noget, der sætter grænser for udfoldelsen. Og disse grænser påfører altså ægtefolkene sig ganske frivilligt.
Man prøvede for en tredive-fyrre år siden at sprænge disse rammer. Man ville leve i storfamilier, hed det sig, man ville arrangere sig med såkaldt ‘åbne ægteskaber’, dvs man ville på forhånd have den andens godkendelse af, at man, hvis man fik en invitation til seksuelle oplevelser fra en anden end ens ægtefælle, måtte, ja, næsten skulle sige ja til den. Blot viste det sig, at vi i ægteskabet er så tæt inde på personlighedens inderste, at jalousien var umulig at tæmme. Man kunne lave alle de aftaler, det skulle være, det nyttede intet, når først situationen opstod, opstod med næsten usvigelig sikkerhed også jalousien i al dens irrationalitet. Som man tidligere sagde, at ingen regel kunne holde kærligheden bunden, måtte man nu erkende, at ingen regel kunne holde jalousien tilbage.
Og så er man lige så stille uden den store diskussion faldet tilbage til tosomheden, til den uskrevne overenskomst, at man reserverer alle små og store seksuelle kærtegn for sin ægtefælle. Og får et ægteskab lov at vare ti eller femten år, opdager man vel også, at det netop er denne udelukkelse af andre fra de seksuelle oplevelser, der er med til at binde én sammen med ens ægtefælle.
Hermed ikke sagt, at ægteskabet er nogen let øvelse at begive sig ud i. Ikke blot, fordi man, hvis man i det lange løb ønsker sig den andens troskab, også selv må være tro, også fordi der jo er to viljer, der skal bringes til at stemme overens. Og der er ingen overdommer, der kan afgøre, hvilken vilje der skal ske fyldest. Det gælder økonomien, det gælder børneopdragelsen, det gælder hjemmets indretning, ja det gælder alt i det daglige samliv. Vel har traditionen hjulpet os ved at danne mandsidealer og kvindeidealer, idealer, som tænkes nogenlunde at mødes på midten, men når samfundet ændrer sig, ændrer disse idealer sig jo også.
Men altså: hele dette virvar af skrevne og uskrevne love, alle disse traditioner om, hvad man må og ikke må, dem ønsker de homoseksuelle sig ganske frivilligt bundet af. Det er da en anerkendelse af ægteskabet, der vil noget.
Derfor undrede det mig også meget, at der i det svenske vielsesritual, som vi blev præsenteret for i Debatten på DR2, ikke forekom den passus, som vi har i vielsesritualet for heteroseksuelle: ‘indtil døden skiller jer ad’. Da man i sin tid søgte at sløjfe denne passus i det danske vielsesritual (altså det for heteroseksuelle), vakte det stort postyr: man fandt, at det var en afsvækkelse at tage den bort. Og det var det da også. Men hvorfor så på forhånd afsvække det tilsvarende ritual for homoseksuelle?
En anden ting, man blev efterladt i uvidenhed om, var, hvad der egentlig menes med udtrykket ‘det kønsneutrale ægteskab’. Meningen er vist blot, at man vil hævde, at et partnerskab mellem to homofile mennesker er et ægteskab. Den betegnelse var der et par af debatørerne, der vendte sig imod. For mig skal det nu ikke komme an på navnet; jeg vil ikke deltage i nogen navneleg. Men jeg synes altså, man skal fastholde, at der er forskel på et heteroseksuelt og et homoseksuelt ægteskab. Og jeg kan ikke se andet, end at vi også må lade denne forskel komme til udtryk i ritualerne. Hvad jeg kan frygte med udtrykket ‘det kønsneutrale ægteskab’, er, at man på lidt længere sigt arbejder henimod at ændre ritualet for et heteroseksuelt ægteskab, så man ikke mere skal spørge ‘vil du have N.N. til din ægtemand, … til din ægtehustru’, men nøjes med det ‘kønsneutrale’ … ‘til din ægtefælle’. Det vil vist være at gøre for megen stads ud af de homoseksuelle. Men der var udtalelser i tv-debatten, der kunne gøre en sådan frygt nærliggende.
Jeg kan selvfølgelig nøjes med at sige, at så langt er vi endnu ikke kommet i udviklingen. Men jeg vil da godt føje til, at jeg ikke tror, vi nogensinde vil komme så ‘langt’. Jeg vil altid kalde min kone ‘min kone’, og hun vil altid kalde mig ‘sin mand’, og før disse udtryk bliver erstattet af det kønsneutrale ‘min partner’, skal der ikke ske noget med ritualerne. Og jeg kan ikke se nogen tegn i sol og måne til, at disse betegnelser vil forsvinde.
Endelig gav debatten ikke noget svar på, hvad der egentlig er kommet ud af den tilladelse, der kom til at foreligge for en halv snes år siden: tilladelsen til at få sit registrerede partnerskab velsignet i kirken. Hvor mange partnerskaber er blevet velsignet? Hvilke ritualer har man brugt? Det kunne det da have været sjovt nok at høre lidt om. Nå, der er vel også grænser for, hvad man kan få for sin licens.
Men alt i alt: Debatten forekom lidt for højstemt, når man tager i betragtning, at den eneste ændring fra den bestående retstilstand er, at man vil give den velsignelse, folkekirken foretaget, retslig gyldighed, så de homoseksuelle ikke, som nu, behøver at gå til både den verdslige og den kirkelige myndighed.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold. Bogmærk permalinket.

7 svar til Vielse af homoseksuelle?

  1. Carl E. Mikkelsen siger:

    Kære Richardt Riis

    Godt skrevet og tak for dine gode holdninger. Gid der var nogle kloge mennesker i folketinget og blandt biskopperne, som ville skrive sig dine tanker bag øret.
    Dit indlæg skulle på forsiden af Berlingske Tidende, Jyllandsposten og især i Politikken, men den avis tør nok ikke bringe dit indlæg!

  2. Karen M. Larsen siger:

    Jeg og min kone blev kirkeligt velsignet i 2006 – ritualet var det som nogle biskopper nogle få år forud havde udsendt – udvidet med en udveksling af ringe som vi havde bedt om. Da de kirkelige velsignelser ikke bliver bogført i kirkebøgerne er det svært at sige noget om hvor mange der er blevet udført. Det ville kræve at enhver ordineret folkekirkepræst blev bedt om at indsende infos om hvorvidt og hvor mange sådanne ritualer de har udført.

    Jeg synes at et kønsneutralt ritual skal være i den forstand kønsneutralt at det kaldes ægteskab ligemeget om det nu er et samkønnet eller et tokønnet par der er tale om. Til gengæld synes jeg at der skal være en vis valgfrihed mht. brugen af tekster og tilspørgelses former. Ingen grund til at alle skal have det samme her – men i stedet til at alle har en vis valgmulighed. Og ja, ritualet bør have “i medgang og i modgang indtil døden skiller jer ad” med – det er også i mine øjne det centrale ved ægteskabet sammen med den kærlighed der binder os sammen som par.

  3. Arne Hornborg siger:

    I (u?)overensstemmelse med Bibelen?
    Ønsker ,,man’’ at blive viet i en dansk Folkekirke, den evangelisk/luthersk/protestantiske Kirke, er grundlaget vel det at ,,man’’ er religiøs, tror på Gud, tror på, anerkender og retter sig efter Bibelens budskab, Bibelens forkyndelse. Hvad ellers?
    Bibelen er den kristne tros hellige skrift, det troen hviler på. Udgår fra.
    Når lesbiske og homofile ønsker at blive viet i en dansk Folkekirke, skulle man tro det var af religiøse grunde. At de var troende mennesker. Det lader ikke til at være tilfældet. Ifølge Bibelen kan der kun indgås KIRKELIG VIELSE, KIRKELIG ÆGTESKAB mellem kvinde og mand. Enten er de homofile/lesbiske ikke troende eller også mener DE at de har ret til at omskrive Bibelen efter eget forgodtbefindende.
    Spørgsmålet er ganske enkelt: Er kirkelig vielse mellem mennesker af samme køn i overensstemmelse med Bibelens budskab, eller er det uforeneligt i henhold til Bibelens budskab?
    En kirkelig vielse skal ikke være et populistisk udstyrsstykke. Vi kan ikke fortolke Bibelen efter personlig forgodtbefindende, fortolke Bibelen efter netop dén personlige situation vi lige nu står i.
    Der er ved at udvikle sig for meget pop og populisme inden for Kirken, måske i et forsøg på at få flere mennesker i Kirke. Det vil, på længere sigt, give bagslag. Kirken er en åndelig institution og skal ikke udvikle sig til et populistisk, poppet underholdningssted.
    De kirkelige handlinger skal Staten ikke blande sig i, det hører til under religionsfriheden.
    Skulle man fra Regeringens side have den, jeg vil næsten kalde det grovhed, at blande sig i kirkelige handlinger, må det i hvert fald være op til den enkelte præsts afgørelse om hun/han vil foretagelse vielse af mennesker af samme køn, om hvorvidt det strider mod den enkelte præst tro i henhold til Bibelens klare budskab.
    Skal Bibelen eventuelt ,,moderniseres?’’ tilkommer det ALENE de kirkelige kredse overalt i verden at nyskabe Bibelen, ikke noget Staterne og Parlamenterne skal have indflydelse på, lige så lidt som Kirkelige Kredse og Trossamfund skal lovgive om verdslige love.
    Kirken er et åndeligt sted, der kræver fordybelse.
    Kirken skal ikke, i sine KIRKELIGE handlinger, være underlagt Statens, Statens tilfældigheder efter hvilket politisk parti, hvilken politisk konstellation Regering og Folketing kortvarigt er sammensat af. Sporene fra de tidligere øslige diktaturer skræmmer. Kirken skal hvile i sig selv.
    Ligger det lidt i tidens, noget holdningsløse, populistiske ånd, at hvis en lov ikke passer én personligt, så behøver man ikke, ønsker ikke, at rette sig efter loven, såvel kirkelige som verdslige love? Samtidig med at vi som enkeltpersoner FORVENTER at samfundets love skal beskytte os, hvis vi har behov for det. Konsekvenserne af dén udvikling er vist ikke så svær at gætte sig til.
    Arne Hornborg
    Grafiker/forfatter
    Spangåvej 34 . Sengeløse

  4. juma siger:

    “Skulle man fra Regeringens side have den, jeg vil næsten kalde det grovhed, at blande sig i kirkelige handlinger, må det i hvert fald være op til den enkelte præsts afgørelse om hun/han vil foretagelse vielse af mennesker af samme køn, om hvorvidt det strider mod den enkelte præst tro i henhold til Bibelens klare budskab.”

    Det er altså et underligt udsagn, at hævde, at regeringen med et lovforslag vil blande sig i kirkelige handlinger. Det er jo omvendt. Lige nu blander regeringen sig, da kirken ikke har MULIGHEDEN for at vie homoseksuelle. Hvis en sådan vielse bliver mulig, så kan kirken netop selv bestemme. Det kan den ikke nu.

  5. Ricardt Riis siger:

    @ Arne Hornborg!
    Du skriver: ”Ønsker ,,man’’ at blive viet i en dansk Folkekirke, den evangelisk/luthersk/protestantiske Kirke, er grundlaget vel det at ,,man’’ er religiøs, tror på Gud, tror på, anerkender og retter sig efter Bibelens budskab, Bibelens forkyndelse. Hvad ellers?”
    I dette lille afsnit forekommer der en glidning i tankegangen. Du taler om bibelens budskab og bibelens forkyndelse. Og med den formulering må man tænke på det frisættende ord fra Gud, som er evangeliets kerne: ‘dine synder forlades dig’. Men når så dette budskab, denne forkyndelse bliver noget, man skal rette sig efter, så viser det, at du ved bibelens budskab aldeles ikke forstå noget frisættende ord fra Gud, men i stedet forstår et lovord fra Gud, et ord, der kan fortælle os, hvad vi skal gøre og ikke gøre. Det er en glidning i tankegangen, fra det rigtige: at kernen er et budskab, til det forkerte: at det egentlige er besked om, hvad vi skal gøre.
    Jeg kan også være lidt mere hård og sige, at du læser bibelen med muslimske øjne. Muslimerne læser deres koran for at få vejledning i, hvordan man skal opføre sig i tilværelsen. Og mange kristne læser desværre bibelen på samme måde. Derved overhører de et afgørende Jesus-ord. Jesus har givet os den gyldne regel: ”Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem.” (Matt 7,12). I denne regel har vi alt, hvad vi behøver, når vi skal finde ud af, hvad vi skal gøre og ikke gøre. Ud fra den regel kan vi selv finde ud af det. Det vil sige: vi behøver ikke nogen åbenbaret lov, hverken en koran eller en bibel, til at fortælle os, hvad der er godt og ondt.
    Jamen, det står der ikke, vil man sige. Men jo, det er lige præcis det, det gør. For Jesus føjer til: ”Sådan er loven og profeterne.” Det ord må man ikke læse hen over. For deri ligger jo, at den gyldne regel erstatter alle de love og regler, som de jødiske lovkyndige havde uddestilleret af det gamle testamente, herunder også diverse forbud mod homoseksualitet.
    Og ud fra det ord kan man også drage den slutning, at Paulus i sin omtale af homoseksualitet er mere påvirket af sin jødiske fortid end af Jesu afstandtagen fra jødedommen. Hvilket ikke betyder, at Paulus ikke er værd at lytte til.
    For øvrigt kunne det måske være noget sjovere, hvis du havde taget stilling til det, jeg skrev, fx det om, at de homoseksuelle vil ind under de bindinger, som det heteroseksuelle ægteskab giver, i stedet for blot at forholde dig til overskriften.

  6. Karen E. Hansen siger:

    Det bør tages i allerbedste mening, at der er et ønske fra (nogle) homoseksuelles side om at gå ind under den binding og ansvarlighed, som traditionelt hører ægteskabet til; men det er påfaldende at den grænseløse iver for at være “anti-diskriminerende” er helt uden bekymring for, hvad ideen om et “kønsneutralt ægteskabs-ritual” gør ved definationen af et ægteskab. Hvorfor kræver “ligestillingen” at kønsforskellens betydning nu skal skjules???
    Tænk på at stå over for et brudepar, og så i ligestillings-hysteriets navn at skulle tie med en kønsforskel, som er en del af skabelsens under… Skal det mon så være politisk ukorrekt, at kalde denne forskel en velsignelse? Det er stadig denne forskel, der via to forskellige, ja netop forskellige, kønsceller med gener fra to forskellige personer (og familier) bliver til undfangelsens under.. og et barn.
    Uanset hvor meget godt, der er at sige om adoption og kunstig befrugtning, så er det da et faresignal, at denne form for politisk korrekthed også kræver alle mulige fiksfakserier for at bortforklare, at børn alligevel bliver til ved at to køn bidrager. Ofte er det jo så faderen, der skal bortforklares, evt. forties – og udelukkes ved en ihærdig påstand om at det da er ganske, ganske unødvendig for et barn at have en far – det er videnskabeligt bevist siger man!
    Der er forskel på at give et barn en god opvækst på de betingelser, der nu engang blev – og så principielt fortrænge, at baggrunden for menneskelig familiedannelse er, at formeringen kræver to køn.
    Denne form for lige-rets-hys må konsekvent kræve, at det også snart bliver muligt at få børn ved kloning, eller ved at to ens celler kunstig kan bringes til at generere en undfangelse.
    Hvad vi som menneskehed ville miste ved det, bliver netop ikke gennemtænkt, fordi der, så vidt jeg kan se, er gået den sædvanlige refleks-tanke i det: “vi må da ikke diskriminere et mindretal”
    Ligeberettigelse og respekt ville der være ved det, hvis homoseksuelle i denne situation ikke klamrede sig til ægteskabet for at prøve at vinde respekt og betydning ved det, men ville være ved, at et partnerskab ikke er et ægteskab, men noget andet. Og ikke alt behøver at være ens.
    Vh
    Karen

  7. Karen E. Hansen siger:

    Ikke “definationen”, men definitionen, sorry 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s