Opstandelse fandt sted — og finder sted

Hvad det betyder, at opstandelse fandt sted, kan ses af Joh 21,15-19, fortællingen om Jesus, der tre gange spørger Peter, om han elsker ham og tre gange siger: vogt mine lam. Her ses det, at opstandelse betyder, at et forhold, der blev brudt, blev helet, eller at det utilgivelige blev tilgivet. Opstandelse er det umulige, at forholdet mellem Peter og Jesus, der havde været fuldt og inderligt, havde været som et venskabsforhold bør være, det forhold blev helet efter at have været ødelagt.
Hvordan ødelagt?
Ødelagt gennem svigt, gennem fornægtelse, gennem angst for at følge vennen Jesus i døden. Det havde Peter ellers ment, at han kunne og ville. Men da det kom til stykket, hverken kunne eller ville han.
Og så døde altså Jesus, og så var forholdet til ham for evig afbrudt, ikke blot gennem død, men gennem fornægtelse før døden, gennem skyld, gennem en villet benægtelse af alt det, Jesus stod for; hele hans budskab, alt det, han ville, det blev alt sammen smidt ud af Peter den nat i ypperstepræstens gård.
Og så stod Peter der, stod med en verden, der var brudt sammen, stod med forhåbninger, der var blevet til intet. Den Jesus, han havde troet på, var død. De forhåbninger, han havde knyttet til Jesus, var forsvundet op i den blå luft. Men det var ikke det værste. Den slags kan et menneske komme over. Næh, det værste var, at han havde svigtet. Han, der havde været et helt menneske netop i sit venskabsforhold til Jesus, han, der havde hvilet i at være discipel og ivret for alle Jesu handlinger, han havde i sidste instans svigtet, han havde vist sig som en dårlig ven, han havde ikke engang turdet vedkende sig venskabsforholdet, hvor der ikke var tale om at dø sammen med Jesus, for vedkendte han sig forholdet i ypperstepræstens gård, betød det nok ikke andet, end at man ville se lidt ned på ham eller gøre lidt grin med ham. Så elendigt et menneske var han, så dårlig en ven havde han vist sig at være.
På den baggrund kan vi nok forstå, at Peter må have modtaget budskabet om Jesu opstandelse med blandede følelser. Var han død, og forblev han død, denne Jesus, så ville ingen tænke på det svigt, der var forekommet, og han selv ville vel også, som tiden gik, få held til at fortrænge det. Men når han levede, hvad så?
Opstandelse, jamen, det er jo noget med liv af døde, det er noget med, at døden ikke har det sidste ord, det er noget med jublende forårsglæde over det fremspirende liv. Jovist, alt sammen sandt nok. Men det ny testamente er mere optaget af, at opstandelse, det er noget med et tilgivelses-ord, der sammensmelter et forhold, der var brudt, det er noget med en kærlighed, der gennembryder vor hårdhed, det er noget med et menneske, der ser durk igennem al vor menneskelige elendighed og dog erklærer, at han holder af os.
Og det er her, vi har det egentlige påskeunder. Jovist, det er da underfuldt, at et mennesket står op af graven. Men det kan vi jo ikke rigtig forholde os til, det sker jo ikke for os, før den sidste basun lyder og dommedag oprinder, altså ikke før verdens ende. Og for nogle er det måske en god trøst. For andre er det et ord, der ikke siger dem noget. For det savn, de har, har de her og nu, den opstandelse, de kunne bruge, var en omgørelse af den død, der afbrød forholdet til den elskede. Og det véd vi jo, det er ikke et sådant under, påsken stiller os i udsigt.
Og lad os derfor bare indrømme, at det kan være svært at fange trøsten i den forestilling, at Jesus gik ud af graven påskemorgen. Lad os bare indrømme, at vi måske med glæde kan synge med på påskesalmerne og også betages af påskegudstjenestens stemning, blot har vi noget vanskeligt ved at tage den stemning med os ud i hverdagen. Hvad vil disse højstemte ord os? Hvad skal vi stille op med den tomme grav?
Derfor er det en større trøst for os, forekommer det mig, at høre, at det egentlige under er tilgivelsesordets forvandlende kraft. Vor erfaring siger os vel, at når et sådant svigt har fundet sted, så er der ikke mere at gøre, så venter kun fortrængningens forstening på Peter, helt menneske bliver han aldrig mere, for det véd vi da, det utilgivelige kan ikke tilgives. Og utilgivelig var hans fornægtelse, utilgiveligt var det, at han ikke engang ville vedkende sig fortiden, utilgiveligt var det, at han af angst for at blive kædet sammen med den tilfangetagne Jesus, nægtede ethvert kendskab til ham.
Og sandt nok, vi kan aldrig forklare, hvad der skete psykologisk. Vi kan opstille vore psykologiske love, de kan være så fintmærkende det være skal, indfange den tilgivelseshandling, der fandt sted, kan vi ikke med sådanne net af årsag og virkning. Det hører til det i vor verden, der er helt uforståeligt og helt uforklarligt. Vi kan kalde det ‘åndens virken’, men det er jo blot et andet ord for det uforklarlige.
Og dette, at det skete på trods af, at det ikke kan ske, er altså det egentlige påskeunder. Dette, at Jesus imod al forventlig vedkendte sig Peter og tilgav ham, det er det egentlig uforklarlige.
I kraft af det kan vi leve. For er blot ét menneske blevet forvandlet af et sådant tilgivelsesord, er blot ét mennesket blevet ramt sådan i hjertet, at det blev forvandlet, så er der håb også for os.
Nå nej, lad os ikke dramatisere. Vi har ikke fornægtet, vi har ikke vendt vor ven ryggen, vi er blot ganske almindelige mennesker med ganske almindelige småsynder på samvittigheden. Hvad skal vi med et sådant tilgivelsesord?
Vi skal såmænd leve på det, have det som vort håb, gøre det til vor tilværelses grund. For hvor almindelige vi end er, vi har dog også venskabsforhold, der kan gå i stykker, vi har dog også forhold til ægtefælle og børn, der kan lide skibbrud, og derfor er det også for os et håb uden lige, at et tilgivelsesord kan trænge igennem. Det er én gang sket, det kan ske igen. Og så er det vort liv, der genrejses, så er det os, der får reddet vort ægteskab, vort venskabsforhold, vort forhold til vore børn.
De har et udmærket slogan i Folkekirkens Nødhjælp: Vi tror på et liv før døden. Påskens under vil ramme ned i os før døden. Bagefter kan vi så se, hvad der sker efter døden.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Ny testamente. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s