Dengang var der terrorister til

I Luthers skrifter mod tyrkerne har jeg igennem lang tid haft et problem. Nu synes mit problem imidlertid løst. Og denne glædelige begivenhed vil jeg gerne dele med mine læsere.

Luther har i 1529 og 1530 skrevet to skrifter imod den tyrkiske fare: ”Om krigen mod tyrkerne” og ”Hærprædiken imod tyrkerne”. Skrifterne findes på min hjemmeside. Problemet er, at Luther synes at overdrive vildt i sin beskrivelse af tyrkens ondskab. Han skriver i det første skrift: ”Og det, der skal bevæge kejseren til sådan at beskytte, skal ikke blot være hans pligt, hans embede og Guds bud, ikke alene det ukristelige og ødelæggende regimente, som tyrken bringer ind i landet, som jeg har omtalt ovenfor, men også den jammer og elendighed, som sker med hans undersåtter; hvilket de uden tvivl kender mere til end jeg, hvordan tyrken handler grusomt med dem, som han fører fangne bort, ganske som med kvæg, skubber, slæber, driver, hvad der kan gå, men hvad ikke kan gå, stikker han med det samme ihjel, hvad enten han er ung eller gammel, etc.” (tyrk2#103). Og han skriver i sin hærprædiken: ”Og man ser det også ret klart af den kendsgerning, at tyrken dræber, spidder og ihjelhakker menneskene, barn, kvinde, ung og gammel, mennesker, der dog ikke har gjort ham noget, og derfor handler, som var han den livagtige vredesdjævel selv. For aldrig har noget kongerige raset sådan med mord og vildskab som han gør”. (tyrk3#17).

Der er flere af den slags passager. Og ærlig talt, jeg har igennem mange år regnet med, at der nok var tale om overdrivelser fra Luthers side. Det ville passe godt med det ærinde, han er ude i, nemlig at få folk til at kæmpe imod tyrkerne med kraft og ildhu.

I lang tid troede jeg, at der muligvis kunne være tale om det samme, som jeg har læst om angående grænsen mellem muslimske og kristne områder i Spanien, at der ikke var nogen fast grænse, men et stort bredt bælte af udyrket eller kun ringe opdyrket land. Grunden var den, fortæller mine hjemmelsmænd, at muslimerne fra tid til anden foretog raids ind i de kristne områder, og at man ikke kunne slutte fred med muslimer og trække faste grænser; deres religiøse krav om hellig krig tillod dem kun foreløbige fredsaftaler og foreløbige grænser. Derfor turde ingen kristne bosætte sig i grænseområderne og dyrke dem. Det skulle det have sin rigtighed med. Men det var jo tilbage i 800- og 900-tallet. Kunne virkelig noget lignende tænkes at være tilfældet på Balkan eller i Ungarn i 1500-tallet?

Nu er jeg så her på det sidste faldet over en bog, som jeg fandt på nettet. Den hedder: ”The fall of the medieval kingdom of Hungary: Mohacs 1526 – Buda 1542”, og er skrevet af Geza Perjes. Den beretter meget udførligt om slaget ved Mohacs i Ungarn i 1526, hvor den tyrkiske sultan med en overmægtig hær slog og tilintetgjorde den ungarske hær. Dette slag spiller åbenbart samme rolle for ungarerne, som 1864 for os. Efter dette slag blev Ungarn delt, og der var utallige stridigheder om landet mellem habsburgerne og den tyrkiske sultan helt frem til 1683, hvor tyrkerne for sidste gang belejrede Wien. Først derefter blev de drevet endegyldigt tilbage.

Når jeg tillader mig at fæste en del lid til de oplysninger, denne bog giver om mit problem, skyldes det, at disse oplysninger forekommer som biting. Forfatteren er fx i færd med at fortælle om, hvor store forsvarsudgifter der var nødvendige for at forsvare landet: der skulle være en række forter ved grænserne, der skulle være et let rytteri, der kunne handle hurtigt, for selv om der var sluttet fred med ‘tyrken’, blev der fra tyrkisk side foretaget mange raids ind imod de ungarske landsbyer. Ikke sandt, der dukker disse raids op igen.

Disse raids steg i antal, da tyrken i 1521 havde stillet krav til den ungarske konge uden at få svar. Oven i købet fortæller Perjes, at det nu var bestemte enheder, der blev sat ind, de såkaldte ‘akindjis’. Disse var nemlig særlig velegnede til den slags kamp, der her var brug for, fordi de kunne udføre raids langt borte fra grænsen, og fordi de terroriserede fjendens (altså ungarernes) bagland med usædvanlig grusomhed. Det vil sige, kan man forstå, at tyrkerne ikke undså sig for at udøve terror for at lægge pres på den ungarske konge, så han gik ind på de hårde betingelser. Og ungarerne var næsten magtesløse.

Så måske Luther ikke er helt galt afmarcheret, når han skriver: ”Jeg ville ønske (hvis vor synd overfor Gud lod os have så megen forstand og så meget mod), at alle tyskere var sådan indstillet, at hverken den mindste by eller flække ville lade sig plyndre eller bortføre af tyrken; men at de, hvis det kom til en sådan nød, alle ville forsvare sig, som kunne forsvare sig, ung og gammel, mand og kvinde, karl og pige, indtil de alle var blevet slået ihjel, og at de desuden selv satte ild til hus og gård og ødelagde alt, så at tyrken ikke ville finde andet end spædbørn, og dem spidder og ihjelhakker de jo alligevel, hvis de bortfører os i levende live, og så kan vi jo alligevel ikke hjælpe dem”. (tyrk4#13).

Men det var alligevel noget andet, der gav mig forklaringen på den mange raids. De synes jo foretaget uden grund, af ren og skær blodtørst. Og sådan er vel tyrken trods alt ikke.

Perjes fortæller om togtet mod Wien i 1529. For at den tyrkiske hær skulle nå frem, skulle den passere ungarsk jord. Her havde sultanen efter sejren i 1526 installeret en lydkonge, og ham ville han gerne gøre lidt godt for. Derfor befalede han hæren, at den ikke måtte plyndre og tage fanger på dens vej gennem Ungarn. Og, fortæller Perjes, det blev soldaterne meget oprørte over. De var vant til at tage fanger med, når de trak sig tilbage. Derved fik de jo en lille ekstraindkomst, for sådanne fanger kunne sælges som slaver på de tyrkiske slavemarkeder. En oplysning givet ‘en passant’ og derfor formentlig en ret troværdig oplysning.

Det fik mig til igen at konsultere Bernard Lewis’ bog: ”Race and Slavery in the Middle East”, som også ligger på nettet. Og ganske rigtigt, her stod det jo alt sammen, blot havde jeg ikke bemærket det første gang, jeg læste bogen. Det muslimske samfund havde brug for slaver. Men det var skæbnens ironi, siger Lewis, at fordi muslimerne behandlede deres slaver forholdsvis godt, fx frigav de mange af dem, derfor havde de brug for en stadig tilførsel af slaver. Det var et forhold, der gjaldt fra den første begyndelse og langt op i 1700-tallet. Det forklarer de mange raids ind i de kristne områder. Det var gemene slavejægere, der var på spil.

Nå ja, jeg havde da godt vidst, at man langt op imod vor tid i middelhavsområdet var udsat for raids fra søsiden mod udsatte landsbyer. Deres indbyggere blev indfanget og solgt som slaver. Så sent som i 1627 blev Vestmannaøerne ved Island overfaldet og samtlige indbyggere bortført og solgt som slaver i Algier (se her). Og jeg havde også læst om de mange sørøvere i det vestlige Middelhav. Det var først og fremmest besætningerne, man var ude efter. De kunne enten indbringe gode løsesummer eller sælges på slavemarkederne. Der var såmænd også danske statsborgere iblandt disse fanger.

Men Lewis fortæller, at der også var tilførsel af slaver fra andre af islams grænseegne, fra Nubien, fra de centralasiatiske stepper og altså fra grænsen til Europa på Balkan. Så gik omsider tingene op. Det var ikke overdrevent, når Luther fortalte, som han gjorde. Det var sandfærdige skildringer, han præsenterede os for, omend det ikke klart fremgår af dem, om der var tale om ‘normale’ slavejagter, om terroraktioner begået af akidjis, eller om den almindelige hærs hærgen. Men umenneskeligt har det været.

Og nu forlanger jo almindelig høflighed, i hvert fald som mange forstår den, at jeg slutter med at sige, at vi kristne sandelig heller ikke har været for gode. Jeg vil nøjes med at sige, at jeg med dette ikke anklager nutidens muslimer for noget, dog kun på betingelse af, at de erklærer, at det var forkert med det slaveri, man anerkendte dengang, og at det var forkert at føre krig i islams navn.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Islam. Bogmærk permalinket.

7 svar til Dengang var der terrorister til

  1. Claes siger:

    Tyrkerne havde det samme syn på slaveri, som den kristne verden på den tid. Negerbefolkningen i USA er et levende bevis imod den kristne verden. De ville alle leve i Afrika, hvis ikke kristne mennesker havde indfanget deres forfædre og solgt dem. Vi skal i sandhed være varsomme med at rose os selv.

  2. Ricardt Riis siger:

    @ Claes Flach!
    Ja, vi skal være varsomme med at rose os selv. Men er det det, jeg gør? Vi har en forestilling om, at vi i den vestlige verden er skyld i alverdens ulykker og at vi bare har at sige undskyld i tide og utide. Og det skyldes to ting, tror jeg: dels, at vort slaveri ikke ligger så langt tilbage i tid og nok også var af større omfang end den muslimske verdens slavehold, og dels at slavefrigørelsen kom fra os; det vil sige, alle argumenterne imod slaveriet ramte os på vor samvittighed, og den dårlige samvittighed går vi stadig rundt med. Mange af os har jo som barn læst ‘Onkel Toms hytte’.

    Hvad jeg beder om, er ikke, at muslimer skal sige undskyld til os europæere, fordi de, dengang da de var de stærkeste, tog mange europæiske slaver. Alt det undskylderi er mig imod. Blot, at de skal erkende de historiske facts, og erkende, at det var en fejl, at de holdt slaver, og en fejl, at de førte krig i religionens navn.

    Så kan vi måske en anden gang foretage en sammenligning mellem vort europæiske slavehold og det muslimske.

  3. claes flach siger:

    ja, men det er jeg helt enig i. Slaveri er et onde som må ophøre. Den politiske frigørelsesproces er en langsom ophævelse af slaveri under enhver form. Udbytning er en mild form for slaveri, hvor det ene menneske tvinges til at lade sig nøje med for lav løn for sin arbejdsindsats. Det kræver et skarpt blik at få øje på alle slaveriets former. Tyskerne talte før krigen om renteslaveri.

  4. Pingback: “Tyrkerfrygt” endnu en gang « Ricardt Riis

  5. Pingback: Historiske sammenstød « Ricardt Riis

  6. Pingback: Ubehjælpsomt islam-forsvar | ricardtriis

  7. Pingback: At undskylde eller ej | ricardtriis

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s