Er Dannebrog i fare?

Det ser ud til at være meget svært at finde den rette middelvej, når det gælder religiøse symboler. Nu sidst har en række juraprofessorer advaret mod, at mange europæiske symboler kan være i fare, efter at menneskerettighedsdomstolen i Strassbourg har afsagt en kendelse om krucifikser i italienske offentlige skoler: der må ikke findes sådanne symboler i et offentligt klasseværelse. Hvor standser denne tankegang? spørger professorerne og hævder, at når det først er blevet en menneskeret ikke at blive fornærmet, er der ingen grænser for, hvad der kan kræves fjernet af religiøse symboler: skal så ikke også de mange europæiske flag, der indeholder korssymbolet, ændres?

Det har fået udenrigsminister Lene Espersen til at prøve at slå koldt vand i blodet. Det er for langt ude, mener hun. Men i Kristeligt Dagblad for den 15.6. siger Birthe Rønn Hornbech det modsatte. ‘Korset i Dannebrog kan komme under pres fra menneskerettighedsdomstolen’, siger hun, ‘det er naivt at tro andet’. (se her). Og så er spillet gående, det efterhånden velkendte spil om, hvor stor hensyntagen man skal vise mindretallet.

Først er der nu dommen selv! Jeg kan da godt se en vis mening i den. Staten tænkes i alle europæiske stater at være sekulær. Og de, der tjener i staten, tænkes at være neutrale i religiøs henseende, både med hensyn til klædedragt og med hensyn til opførsel. Så hvis der forefindes et krucifiks i en skoleklasse, lever denne skole ikke op til det sekulære ideal. Alt sammen korrekt. Jeg kan ikke se, der er noget forkert i denne tankegang. Bevares, man kan spørge, om alle i Europa nødvendigvis skal være ens, om det er en domstol i Strassbourg, der skal afgøre, hvordan tingene skal være i Italien (og i Danmark), osv., men sagen selv: at en sekulær stat ikke i sine skole eller andre steder, hvortil der er offentlig adgang, må anbringe religiøse symboler, sagen selv finder jeg helt i orden.

Blot må man jo så følge denne tanke til dørs. Vi har for nogen tid siden herhjemme haft en rivende debat om, hvor langt vi skulle bøje os for muslimske kvinders krav om at måtte bære deres tørklæde overalt. Dommen giver en klar afgørelse: overalt, hvor staten træder frem som stat, skal religiøse symboler banlyses. Det vil sige: ingen muslimske tørklæder i de offentlige skoler! Ingen tørklæder på de offentlige sygehuse! Osv. Så snart en person fremtræder som det offentliges repræsentant, må vedkommende i sin fremtræden være neutral. Man kan selvfølgelig diskutere, hvor nøjeregnende man skal være: må der bæres små halssmykker med korssymboler eller halvmånesymboler? Må man bære et kors i jakkereversen? Men at hovedreglen skal være religiøs neutralitet, derom kan der ikke være tvivl.

Jamen, hvad med privatskoler? Hvad med privathospitaler? Hvad med de hospitaler, der drives af diakonisser eller katolske søstre, evt. med statslig støtte? Som man kan forstå, er der mange uafklarede og måske uafklarlige spørgsmål. Og man gjorde måske klogest i at lade lokale myndigheder selv træffe den slags afgørelser. Men når nu nogen ønsker klare linier, nuvel, så må de trækkes i denne retning.

Imidlertid var der, dengang vi diskuterede, om de muslimske kvindelige dommere, der måtte blive udnævnt i fremtiden, skulle have lov til at bære tørklæde, nogen, der gjorde opmærksom på, at den krone, som findes på højesterets og andre retters logo, foroven bærer et kors. Skal det så også fjernes? spurgte man.

Det spørgsmål minder om det, der nu drages frem med Dannebrog. Skal korset i Dannebrog fjernes som en konsekvens af dommen mod krucifikset?

Mit svar er: Nej, selvfølgelig ikke! Begrundelsen er, at korset begge steder har vundet hævd. Man kunne måske nok, hvis man var meget ihærdig, fjerne korset fra højesterets krone; det er så lille, så kun få ville lægge mærke til, at det en dag var borte. Men det samme kan man jo ikke sige om korset i flaget. Det hører nu engang med til Dannebrog. Og Dannebrog drømmer vi jo ikke om at udskifte. Det har aftegnet sig på vore nethinder, og det kan vi ikke sådan uden videre lave om på. Eller, hvis vi gør det, forlanger vi af samtlige danskere, at noget, der er blevet dem kært, skal fjernes. Dumt! Ingen ateist har hidtil fået den besynderlige idé at ville have det afskaffet, selv om der hidtil har været mange danskere, der var ateister, hvorfor skulle vi så pludselig ændre på dette afgørende nationale symbol?

Anderledes stiller det sig med korset i passet fra Jellingestenen. På det tidspunkt, da man indførte det, var idealet om en religionsneutral stat blevet til. Så man gik altså med viden og vilje imod noget, man egentlig godt ud fra dette ideal kunne se var forkert. Om det kan man ikke sige, at det har vundet hævd, eller at det har fået en stor plads i danskernes hjerter. Man kan snarere sige, at det blev indført for at sige til vore muslimske medborgere, at dette er en kristen stat, og det har de bare at finde sig i. Hvilket jo er helt forkert, når staten netop ikke skal være kristen, men religionsneutral.

Men fordi Dannebrog har vundet hævd, derfor kan vi aldrig ved at bruge det sige noget sådant til vore ikke-kristne medborgere.

Og for øvrigt skal man lægge mærke til, at både klagen over korset i passet og klagen over krucifikset i det italienske klasseværelse er afgivet af ikke-muslimer. Måske vore muslimske medborgere har syntes, at det var for pjattet at klage over noget sådant. Og har de det, lover det vel egentlig godt for fremtiden.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold. Bogmærk permalinket.

2 svar til Er Dannebrog i fare?

  1. Jens siger:

    Som jeg forstår dommen handler det vel om at blive fri for religion.

    For min skyld kunne vi udskifte det danske flag med en vimpel (i stil med nepals flag) der viste et vikingeskib. Det er Dansk kultur.

    vh

    Jens

  2. Thor siger:

    Klar argumentation langt væk fra det bevidst manipulerende hysteri, som eksempelvis en minister lægger for dagen. Substansen behandles adskilt fra spørgsmålet om sagen burde afgøres ved domstolen eller ej.

    Her kan en almindelig ateist som mig være med.

    Mon ikke det i sidste ende er afgørende om
    1) en sekulær stat fremhæver en bestemt religion over for børn – i modsætning til voksne, der ikke i samme grad er påvirkelige
    2) hvilken magtrelation der er mellem de, der bruger det religiøse symbol og de, der er tvunget til at blive eksponeret for det – for eksempel en dommer med nikab, sikh-turban eller kors over for en anklaget.

    Venlig hilsen
    Thor

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s