Argh, alt det undskylderi!

Ak, ja, så skal man igen lide under, at nogen ikke har gjort deres forarbejde ordentligt. Jeg tænker på Deadline-udsendelsen lørdag aften den 10. 7. Den sidste del af udsendelsen byggede på et interview, Kurt Strand havde med en person fra de tidligere dansk-vestindiske øer, jeg fangede ikke hans navn. Han havde dannet en forening, som jeg heller ikke i farten fandt ud af, hvad hedder, som skulle arbejde for, at vi danskere får noget at vide om de dansk-vestindiske øer. Han mente – eller var det en forsker fra Holland, der mente det klarest – at der stod alt for lidt i de danske skolebøger om disse øer. Og det mere end antydedes, at det skyldtes, at vi danskere hellere ville hæfte os ved de positive ting fra vor historie end ved de negative. Og slavehandelen og slaveriet på de dansk-vestindiske øer hører jo så absolut til de negative. Men det skulle vi ikke slippe af sted med. For nu var han kommet til landet for at fortælle os om alle de brud på menneskerettighederne, der fandt sted i denne tidligere danske koloni, mens den var under dansk herredømme. Noget, den dog havde været i over et par hundrede år. Så vi skulle ikke få lov at feje denne del af vor historie ind under gulvtæppet.

Og mærkelig nok, denne påstand om vores lyst til at glemme alt om vort land som en slavenation, tog Kurt Strand til sig som sin egen. Han og redaktionen bag ham havde tilsyneladende ikke bladet i arkiverne. De havde åbenbart på forhånd bestemt, at dette skulle være ‘vinklingen’ på den historie: vi danskere skulle skammes ud, fordi vi ikke vil være ved, at vi havde været slavepiskere i 1700-tallet, men i stedet søger at glemme det.

Sandheden er jo imidlertid en helt anden. Vi har aldeles ikke søgt at fortrænge den del af vor fortid. Der er kommet masser af bøger om de dansk-vestindiske øer. Og de er blevet solgt i stort tal. Det gælder i hvert fald Thorkild Hansens trilogi om trekantruten: ruten fra København til Ghana, fra Ghana med slaver til De Vestindiske Øer, og derfra tilbage til København med sukker og rom (bøgerne hed ‘Slavernes Kyst’, ‘Slavernes Skibe’ og ‘Slavernes Øer’). Og jeg sad i hele det kvarter, denne sag blev behandlet, og ventede: Nu må de da nævne disse bøger! De kan da ikke bare springe dem over! De peger da om noget i den modsatte retning og viser, at øerne ikke er glemt i den danske offentlighed. Men nej, de passede ikke ind i den vinkling, man havde anlagt på historien. Så enten anede man intet om deres eksistens – og det er galt – eller også havde man ikke taget sig tid til den mest overfladiske, men også nødvendige reseach – og det er værre – eller også havde man med vilje udeladt bøgerne, fordi de forstyrrede den vinkling, man anlagde på historien – og det er værst.

Som et kuriosum kan jeg nævne, at jeg fra min tidligste ungdom husker, at jeg hørte og så en skoleinspektør fra Nakskov, der var neger. Han stammede fra de dansk-vestindiske øer, og den viden holdt han på ingen måde for sig selv, han rejste land og rige rundt med beretninger fra øerne og med fortællinger om sin egen skæbne og negrenes skæbne i almindelighed. Og fra en senere tid husker jeg vittigheden om Frederik den Sjette, der elskede soldaterparader, men en dag alligevel blev overrasket, fordi der midt iblandt de ‘almindelige’ soldater stod en negersoldat. ‘Nå, han er sort’, sagde majestæten. ‘Javel, Deres majestæt’, svarede manden, og selvfølgelig, hvad skulle han ellers sige! Og så fik han disse kongeord med på vejen som en herlig afskedssalut: ‘Bliv ved med det!’

Men disse små ting er blot, hvad lille jeg kan huske. Mon ikke andre danskere har det på samme måde? Mon ikke der rundt i den danske befolkning findes en ganske tilsvarende viden? Og mon ikke alt dette skulle være i stand til at skyde den påstand i sænk, som den gode mand fra Caribien kom med: at vi ikke véd noget om vort forhold til de dansk-vestindiske øer?

Men så var der det med undskyldningen. Vor gode mand fra Vestindien ville ikke just kræve en undskyldning, det måtte blive vor egen sag, om vi ville undskylde for de mange brud på menneskerettighederne, der havde fundet sted, men Kurt Strand borede en del i, hvad manden kunne mene med det engelske ord ‘reparation’ uden dog at få et klart svar.

Det fik han til gengæld af Venstres udenrigspolitiske ordfører, hvis navn også gled mig af hænde. Han mente, at det var en farlig vej at betræde, hvis man gav sig til at undskylde for de ting, vort folk havde lavet i fortiden. Og da han fik forevist den undskyldning, Tony Blair var kommet med for den britiske slavehandel og det britiske slavehold (se, den research kunne de gennemføre, redaktørerne, for det passede med deres vinkling), gjorde han opmærksom på, at der, straks denne undskyldning var udtalt, var kommet krav om erstatning; logisk nok, for undskylder man noget, må man også være villig til at gøre det forkerte godt igen. Hvilket fik Kurt Strand til – temmelig frækt – at spørge, om det skulle forstås sådan, at vi danskere nok kunne give en undskyldning, det måtte bare ikke koste noget.

Det bragte dog ikke vor venstremand ud af fatning. Han fastholdt, at der er noget principielt forkert i, at en stat i nutiden siger undskyld for noget, der er forøvet af den samme stat i fortiden. Og som man vel kan forstå af overskriften, er det noget, jeg kan tilslutte mig af mit fulde hjerte.

For det første kan man spørge, som også venstremanden gjorde: Hvor skal vi standse? Skal vi nutidsdanskere sige undskyld til englænderne for vikingernes hærgen i England for 1000 år siden? Det virker ikke rimeligt. Rent bort set fra, at englænderne synes at være kommet over de eftervirkninger, denne hærgen måtte have haft.

For det andet kan man spørge, hvem det er, der skal sige undskyld. Nå ja, Kurt Strand og hans interview-offer var vist rørende enige om, at det da naturligvis måtte være den danske statsminister. Men hvorfor kun den danske? Hvorfor ikke også den norske statsminister? Danmark og Norge var jo knyttet sammen i en personalunion frem til 1814, så hvis Danmark har ansvar for slaveriet, har Norge det vel også, Island forresten ligeledes. Så hele tre statsministre på rad skal stille til undskyldningsaflæggelse samtidig. Og efter 1814 var Danmark stadig en helstat, det vil sige, Holsten, Slesvig og Lauenborg hørte med. Så der må vel også være en ministerpræsident for Slesvig-Holsten, der skal sige undskyld. Når man siger, at mange af de gamle palæer på Christianshavn er bygget for slavernes sved, er det sikkert rigtigt nok, men man må ikke glemme, at det samme kan siges om andre bygninger, f.eks. bygninger i Flensborg. Og nu vi er i gang, må vi vel også forlange en undskyldning af franskmændene, for de var med til at nedkæmpe et slaveoprør på Skt. Jan engang i 1700-tallet. Og da de fleste slavegodsejere på Skt Croix var englændere, skal vi vel også have en undskyldning fra englænderne. Men hvad, de kan måske komme ind under den undskyldning, som Tony Blair allerede har afleveret, selv om han vist ikke anede noget om deres eksistens, da han undskyldte.

Så må statsministeren jo også huske på – hvis han nu skulle få den idé at undskylde – at han endelig ikke må undskylde på indvandrernes vegne. De af dem, der er muslimer, har jo også så rigeligt at undskylde som muslimer, for den muslimske verden har været lige så ‘dygtig’ til slavejagt og slavehold som den kristne. Og skulle han komme til i sin undskyldning at glemme at trække muslimerne fra, må han endelig huske bagefter at undskylde, at han undskyldte på deres vegne. Men så skulle det vist også være klart, hvem der undskylder for hvad.

Nej, det vil sige, skal der undskyldes, så skal der vel undskyldes til gavns. Og der må være ikke så få afrikanske stammer ved Ghanas kyst, der skal undskylde for, at de drog indenlands og fangede andre individer fra andre stammer for at sælge dem til danskerne. Historiske undersøgelser må kunne klarlægge, hvilke stammer det drejer sig om. Men så må vi vel også omsider være nået til bunds i den enorme bunke af undskyldninger, man skylder indbyggerne på de tidligere dansk-vestindiske øer. Indviklet er det, og mit råd er derfor, at man dropper alt undskylderiet og nøjes med at prøve at klarlægge historien så godt, det kan lade sig gøre.

Når jeg mener, man skal droppe al denne tale om undskyldninger, skyldes det også, at forholdet mellem den, der forventer en undskyldning, og den, der tænkes at skulle aflevere en, let bliver noget forkrampet noget. Som et forhold mellem et barn, der har fået en forkvaklet opdragelse, og hans forældre. Bliver han ved med at bore i alt det, han mener forældrene gjorde forkert, spørger man jo til sidst sig selv: bliver den mand aldrig voksen? Som voksen må han dog tage ansvar for sig selv og alt det, hans forældre har givet ham med på vejen, godt og skidt. Det hører alt sammen med til det, han som voksen tænkes at overtage. Man kan jo ikke få sin barndom byttet, hvis man ikke er tilfreds med dem.

På lignende måde med beboerne på de dansk-vestindiske øer. De har nu engang den historie, de har; den kan ikke byttes, hvis de ikke er tilfredse med den. Og den har da været med til at gøre dem til dem, de er, naturligvis, men den skæbne og det, de er i dag, må de da som normale voksne mennesker tage på sig. Det er nu engang det, de har fået at bære, vi kan ikke bære det for dem. Er der traditioner, de ikke er tilfredse med, må de lave dem om, vi kan ikke gøre det for dem.

Og hvis de er interesseret i deres historie, hvis de vil prøve at sætte sig ind i, hvordan det var at være slave dengang, så findes der mange kilder i de danske arkiver, og der er skrevet mange bøger ud fra disse kilder. Og jeg kan ikke tro andet, end at de blandt dem, der måtte være interesseret i det, kan få adgang til alle disse kilder. Men det forudsætter nok, at de kan læse dansk. Så vi burde måske fra dansk side hjælpe med til at give undervisning i dansk på de dansk-vestindiske øer. Eller vi kunne måske hjælpe dem ved at få nogle af disse mange bøger om vor spændende fælles historie oversat til engelsk.

Men lad os dog gøre både det ene og det andet som frie, ligeværdige borgere, som i fællesskab kan grine af det, der måtte være at grine af (det er nu nok ikke så meget) og græmmes over det, der måtte være at græmmes over (det er utvivlsomt betydelig mere). Men skal det gøres i fællesskab, altså i et ægte menneskeligt fællesskab, så kan den ene ikke have en klemme på den anden, eller, hvis den ene mener at have noget på den anden, så må det tales igennem, det ordnes ikke ved en undskyldning, er den end nok så officiel.

Langt vigtigere end alt dette undskylderi er det, at man i sin historieforskning ikke prøver at stikke noget under stolen. Åbent og ærligt må alting foregå, og gør det det, vil man måske opdage mange mærkelige ting. Måske en slaveejer ved en bestemt lejlighed har vist medlidenhed med en slave, hvem véd, måske en slave, der fik ordre til at piske en medslave, har gjort det med virkelig sadisme, hvem véd, måske man ender med at finde ud af, at begge parter har været mennesker, blot med hver sit regelsæt, et regelsæt som danskerne ikke har formået at bryde ud af, måske, fordi de ikke kunne gennemskue det, måske, fordi det var for indviklet, måske, fordi de heller ikke havde synderlig lyst til det, der var for mange penge involveret.

Men det mest mærkelige, man opdager, er vel alligevel, at dette umenneskelige regelsæt nu er brudt sammen. Overfor dette glædelige faktum burde alle krav om undskyldning ophøre. Vi er alle efterkommere af nogen, der har brudt med slaveriet.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold. Bogmærk permalinket.

23 svar til Argh, alt det undskylderi!

  1. Nils Finn Munch-Petersen siger:

    Man bør jo se på begivenheder i en tidssammenhæng. Da danskerne var onde mod slaver i Vestindien, var adlelen i Danmark langt ondere mod de danske bønder. Der var stavnsbånd i Danmark. En slave havde stor værdi !, og det var ikke spor økonomisk, hvis man behandlede sine slaver alt for dårligt. Derimod kunne en bonde kunde jages fra hus og hjem, eller gøres uarbejdsdygtig på en træhest. Der var bønder nok. at ta’ af.
    Nu bør den danske adel nok skyndsomt give en forsinket undskyldning til Danmarks bønder..

  2. Ricardt Riis siger:

    @ Nils Finn Munch-Petersen
    ”det var ikke spor økonomisk, hvis man behandlede sine slaver alt for dårligt”, skriver du.

    Det synspunkt har Thorkild Hansen også til at begynde med. Men han undrer sig over, at godsejerne rent faktisk ikke behandler deres slaver godt. Forklaringen finder han i de stigende jordpriser i slutningen af 1700-tallet. De betød, at ejeren ikke havde den langsigtede interesse, som du forudsætter. Det kunne betale sig for ham at presse sine slaver til det yderste. Han skulle blot have mest muligt ud af det i de ti til femten år, han var ejer, derefter solgte han slavegodset med stor fortjeneste.

    Og så var det da forresten i slutningen af 1700-tallet, at stavnsbåndet blev ophævet. Blandt andet i kraft af en del adelsfolks indsats. Sådan er historien så mærkelig. Men du har ret. Der er i tidens løb gjort stor uret mod bønderne fra adelens side.

  3. Morten - - - siger:

    Den danske befolkning sympatiserede ikke med slaveriet. Det ved vi ikke mindst fra den begivenhed, at to slaver (Hans Jonathan og Peter Samuel) løb bort fra deres “herskaber” og meldte sig til kampen på Københavns red i 1801.

    De to oprindelige slaver, der påstod sig fri, da man “ikke kendte til slavehold” i Danmark, blev dog nægtet deres frihed – ikke som slaver, men som tyende! Og som tyende blev de ført ud af Danmark og tilbage til slavetilværelsen på De Vestindiske Øer.

    Vi ved, at opinionen var helt på deres side under den den oprørende og uretfærdige rettergang, der blev dem til del.

    Vi skal derfor være varsomme med at finde “forklaringer” på “tolerancen” over for slavehold i den danske befolkning, thi intet tyder på, at en sådan har eksisteret.

    Og så vores håndgribelige grusomhed. Jeg har læst, at plantageejerne i Dansk Vestindien kun yderst sjældent var danske. Dette står også at læse på hjemmesiden http://www.danskvestindien.dk:

    “„Dansk Vestindien“ – St. Croix, St. Jan og St. Thomas – var ikke noget imperium. Sammenlagt er øerne på størrelse med Mors. Og hvor danske var de egentlig? Størstedelen af befolkningen – slaverne – var afrikanere; plantageejerne var for det meste af hollandsk, fransk og engelsk oprindelse. Kun embedsmændene og soldaterne var i grunden danske.”

    Slavehandelen var kynisk, og et udtryk for griskhed, men ikke noget almindelige danskere har sympatiseret med. Vi er ikke grummere, end afrikanerne selv, der solgte os slaverne. Europæerne var ikke slavejægere – de faldt for den djævelske fristelse det var at købe de slaver, afrikanere tilbød dem blandt andre “varer”. De varmblodede krigere solgte til de koldhjertede købmænd.

    Endelig har alle mennesker dette tilfælles:

    – Vi har ikke selv valgt vores fødested
    – Vi nedstammer alle fra slaver (og slaveejere)

    Hvis det giver mening kan vi da godt gå rundt og sige undskyld til hinanden i bedste Minnesota-stil, bare vi er enige om, at alle i så fald skylder alle en undskyldning. Hvis vi da omsider er blevet kollektivt “ædru”, og er enige om at begynde på en frisk.

    – – –

  4. Tak for dit svar Richardt Riis.
    Ja, vi kan altid gå ind i lidt historisk ordkløveri.. Historie er noget underligt noget, der ændrer sig som tiden går, og det er vigtigt at prøve at se den fortidige verden i sin historiske sammenhæng.
    Jeg er enig i, at det ikke har været rart at være slave på De Dansk Vestindiske Øer (og ubehaget ved at være slave kender damer fra Østeuropa og Afrika, der er ret så synlige i Istedgade i København, også alt for godt – uden megen sympati fra nutidsdanskere).
    Men at vi skulle undskylde fortidens slaveri, er noget vrøvl.
    Jeg bruger aldrig Torkild Hansen som kilde, han er god nok når han ta’r direkte fra andre kilder, men ret så umulig, når han er “analytisk”. Prøv i stedet at læse: V.S. Naipaul: The Loss of El Dorado (også oversat til svensk), for at forstå, hvad der foregik den gang i Vestindien (selvom bogen beskriver Trinidad).

  5. Ulla Jensen siger:

    Hvis vi skal undskylde noget, så er det at vi solgte vores vestindiske øer til USA for simpel mammon i 1917. Det er en skamplet i Danmarkshistorien!

  6. Lars Hougaard Clausen siger:

    Uden selv at have set det pågældende afsnit af Deadline vil jeg gerne give mit besyv med i henseende til en genovervejelse af slavetidens konsekvenser. Til det formål vil jeg indskyde en kirkehistorisk iagttagelse hos Grundtvig, som i 600-tallets latinske menigheds mission i England så nøglen til samme latinermenigheds overlevelse. Det var de strengt taget lidet kristelige englændere, der i kraft af deres vitalitet gav den kristne kirke en ny begyndelse.

    Det samme kan være tilfældet med de former for kristendom, som opstod i den nye verden. Her kunne den katolske befrielsesteologi være et eksempel, men jeg finder en protestantisk aflægger, rastafari på Jamaica mere interessant. Hvor den katolske befrielsesteologi fungerer som en kritik af de herskende magtforhold med basismenigheden som et politisk motiveret alternativ, er rastafari en politisk set hensigtsløs folkelig vækkelse i forlængelse af den protestantiske tradition, der via England er kommet til Jamaica.

    Rastafari er kendetegnet ved en ved første øjekast problematisk opfattelse af det etiopiske kejser Haile Selassie I som Messias. Ham er det, der gennem sin rolle internt i Den Etiopisk Ortodokse Kirke, set udefra i rastafaris optik giver anledning til en folkelige vækkelse kendetegnet ved en bevægelse “from Quashie to lion”, idet “Quashie” er betegnelsen for en selv-annulerende social adfærd: overlevelse via underkastelse. Jeg citerer Adrian Anthony McFarlane, der refererer til den kendte jamaicanske forsker og politiske aktivist Horace Campbell:

    “Denne løveagtige status opstod næsten ex nihilo – fra at være svag og frygtsom til af være dagsordensættende, stærk og “dread” (skræmmende). Fra et rastafari-perspektiv viser denne forvandling Jah(ve)s hånd, der forvirrer undertrykkere og skeptikere. Som Campbell bemærker, “begyndte rastafarier at reparerer den psykologiske skade forvoldt af århundreders påtvungen tjenstvillighed, reaktionær sløvhed og efterligning ved at erklære deres identifkation med løven – dens brøl, dens hår, dens legemlige styrke, intelligens og hele adfærd”… Denne løvemetafor er det som har inspireret rastafaribevægelsen. Haile Selassie I havde ikke alene løver som kæledyr (venner) men var også kronet som ‘den sejrende løve af Juda stamme.’ … Løven er derfor symbol på ligefrem styrke – moralsk, psykologisk og socialt – og tillid; den antager sin ledende rolle, på trods af almindeligt mishag, som en naturlig konsekvens af Jah(ve)s nærvær i gudmenneskebevidstheden (I-consciousness) i rastafari.”

    Det er altså tale om en folkelig forvandling affødt af den imødekommenhed overfor en given folkekarakter, som Grundtvig anser for en særlig egenskab hos Helligånden.

    Hvis man skal pege på et generelt udtryk for en tros- og livserfaring svarende til en sådan vurdering af rastafari i grundtvigsk perspektiv, er det oplagt at henvise til bevægelsens bevidste omdannelse af det engelske sprog. Det særlige “pidginengelsk” på Jamaica er i rastafarisammenhæng yderligere omdannet og udviklet ifølge bestemte principper. Dog genfindes også traditionelle symboler med et for rastafari specifikt indhold: “Babylon”, der specifikt refererer til “England” og til “police”; “Rome” er djævelens tilholdsted. Identifikationen af paven, “pope” med djævelen stammer sandsynligvis fra pavens velsignelse af de flyvemaskiner, der bombede Etiopien under Musolinis angreb på landet i 1935; “Ethiopia” er det sande Israel, også “Isreal” (Is real). Eksempler på deciderede neologismer er: “overstand” istedet for “understand” for at undgå forstavelsen “under-”, der har negative konnotationer til slavetidens undertrykkelse. Et hyppigt anvendt princip er indsættelsen af det vigtige personlige stedord “I-”, hvor det er muligt, således også “Iverstand” parallelt med det nævnte “Overstand”. Et århusiansk reggaeband hed “Isciples” afledt af “disciple”. Ligeledes “Ital” istedet for “vital” og “Iration” som synonym for “creation” eller “production” for at understrege et personlige aspekt i ordene. Et ord der ikke behøver at ændres rent stavelsesmæssigt er “idea”, der venteligt bliver til “Idea”. Man kan lave en længere liste. Det grundlæggende princip må siges at være en potensering af sproget. Et morsomt eksempel er, at ordet “mango” (frugten), som opløst i sine stavelser bliver til et negativt ladet udtryk: “man go” laves om til det positivt ladede “Icome” (I come). Den sproglige krone i denne religiøse “dialekt” er formuleringen “I and I”, der kan anvendes i stedet for alle former af det personlige stedord: jeg, du, han, hun, vi, I, de. Formuleringen henviser med sit dobbelte subjekt til et ligeværdigt menneskeligt og religiøst fælleskab, og versalen “I” refererer også til romertal et: “I” i den kejserlige titel: “Haile Selassie I”. Guds svar til Moses i 2. Mosebog 3, 14, som i den danske oversættelse gengives med “Jeg er den, jeg er!” oversættes i rastafari også til “I and I”.

    Der er grund til at glæde sig over den bevægelse – endnu er det ikke en vækkelse, der har ramt vores kirke fra Jamaica.

  7. claes flach siger:

    Napoelon har sagt, at historisk sandhed er de løgne vi kan bliv enige om.

  8. Ricardt Riis siger:

    @ Nils Finn Munch-Petersen!
    Du skriver: ”Jeg bruger aldrig Torkild Hansen som kilde, han er god nok når han ta’r direkte fra andre kilder, men ret så umulig, når han er “analytisk”.”

    Jamen, i den overvejelse, jeg citerer ham for, ta’r han faktisk direkte fra en anden kilde, nemlig Jens Vibæk i Vore gamle Tropekolonier, bd II. Og uden at gribe til den kynisme, som Napoleons udtalelse er udtryk for, må man indrømme, at forklaringen ‘stemmer’, tingene ‘går op’, den modsætning, der er mellem slavernes høje pris og den usle behandling, de fik, får sin forklaring, når hensigten fra godsejernes side blot er at indkassere en stor fortjeneste ved salg af godset efter ti til femten år. Thorkild Hansen skriver: ”Negrene sultede. De tobenede trækdyr, der havde kostet deres ejere saa mange penge, blev holdt i gang paa et eksistensminimum. De maatte udnyttes her og nu, ejerne havde travlt, en systematisk pleje af slavebestanden var uden interesse, dens virkninger laa alt for langt ude i fremtiden, de skulde tjene penge i en fart. Købsprisen var dækket ind af det udbytte, de fik ved at tappe en neger for de kræfter, der var i ham ved overtagelsen. De lod ham arbejde, til han styrtede, og anskaffede sig derefter en frisk. Derfor var der ingen modsigelse mellem de stigende slavepriser og ejernes rovdrift”. (Slavernes Øer, side 253).

    Det interesserer mig sådan set ikke, om Thorkild Hansen eller Jens Vibæk ‘analyserer’, det væsentligste for mig er, at jeg forstår analysen. Og det gør jeg. Og om alle andre, inklusive Napoleon, så anser denne analyse for løgn, jeg anser den for sand, for jeg får igennem den forklaret alle de mærkværdigheder, som de samtidige kilder afslører.

    Men naturligvis, alt dette gør ikke behandlingen af bønderne i Danmark bedre.

  9. Jeg er så godt som enig. Det var ikke mit formål at forsvare slaveriet.
    Der er i øvrigt også rædselshistorier om slaver i det dansk styrede Tranquebar, selvom det ikke her drejede sig om plantageslaver. I Tranquebar blev den begavede og humane missionær Bartholomæus Ziegenbalg sat i fængsel af den danske kommandant, for at lade lavkastebørn gå i skole. Kommandanten skrev: Hvad vil ikke slaverne gøre, når de hører, at de kan blive fri for slaveriet?” (gennem omvendelse til kristendom) “en stor synd for fattige folk” (europæere og højkaste indere) “som nøje har levet og sandet, at de kunne købe slaver til deres tjeneste”.. “Det er en større synd, at give en slave fri, hvad enten de er kristne eller ej, end at sælge dem til andre”.

  10. Helle Møller siger:

    Kære alle
    Jeg har siddet og set jeres artikler igennem.
    Men hvis vi ikke ser på os selv og vores forfædres adfærd… så kommer vi simpelthen ikke videre.
    Jo vi har været slaver i Danmark og Norge. Og det er måske grunden til, at Janteloven lever
    Og trives så godt.. Hvor vi holder hinanden nede, fordi vi holder os selv nede.
    Og disse dårligdomme har vi spredt over hele jorden. Fordi vi simpelthen ikke vil se vores sorte sider og indfri dem.
    Jeg selv har været ude for at blive mishandlet af en politimand. Han sparkede mig og bankede mit hovedet ned i en mursten imens jeg var bag-bundet i håndjern og lå ned. Han sagde, at sådan en som mig bare skulle dø.. Imens jeg lå, der gik der en film foran mine øjne med undertrykte mennesker såsom sorte, som blev revet midt over-
    Og som bare ikke havde nogen mulighed for ikke bare at blive totalt mishandlet.
    For at gøre min historie kort.
    Så gik jeg 2 år før jeg kom i retten og i disse 2 år gik jeg længere og længere ned psykisk.. jeg kunne simpelthen ikke rejse mig selv op igen , da jeg troede, at jeg fortjente bare at dø og mit liv var intet værd.
    Hvis jeg ikke havde gået i retten og fået et officielt papir på, at jeg havde fået bekræftet, hvad der var sket var sandt og at jeg fik et symbolsk beløb på min smerte. Så ville jeg simpelthen ikke kunne have fortsat mit liv…..
    Så jeg forstår så godt, at det er livsnødvendigt at få bekræftet officielt hvad der er sket…..ellers vil det fortsætte ind til den næste genration og ingen kan komme op på deres egne ben ..Hele deres fundament er væk, mit fundament forsvandt totalt.
    Og ikke nok med det, hvis vi ikke indfrier vores forfædres mørke sider ja så forfølger de os….Så vores gode fundament forsvinder…og ligeså vel som det destruerer dem, vil vi også destruerer os selv. Lets face the fact…. og lad os starte på en frisk. Mvh. H.

  11. Morten - - - siger:

    Kære Helle

    Men vi starter også på en frisk hele tiden. Historien har både et cirkulært aspekt og et lineært. Den gentager sig selv, derved at vi stadig gentager og konfronteres med vore dårskaber, såsom f. eks. stigmatisering og udhængning af dem, vi ikke er “i gruppe med”. Det er det cirkulære aspekt. Eller det spirituelle, autentiske aspekt.

    Men vi brænder ikke længere hinanden. Det er det lineære aspekt, nemlig det bevidste, reflekterende aspekt. Det er et aspekt, vi har udviklet specielt meget i vor kulturkreds. Du vil muligvis bemærke, at vi begår relativt færre grusomheder, og reagerer relativt mere modent på problemer og provokationer, end mange andre kulturer. Vi har afskaffet dødsstraf, anvender ikke systematisk tortur, o. s. v.

    Så der er sket en forandring. Og det er den, vi skal bedømmes på, snarere, end på den fortid, der på en eller anden måde har skabt nutiden. – Så også i den, må der jo have ligget kim til det gode, der var mere levedygtige, end mange af kimene til det onde.

    I dit tilfælde er overgrebet sket i nutiden, og derfor er det logisk, at den, der har begået overgrebet, drages til ansvar. Men ikke, at hans efterkommere gør det.

    De vil snarere være ligestillet med dine efterkommere i deres stræben efter at gøre det bedre og udvikle mere bevidsthed, hvis det er det, der kræves, eller mere spiritualitet, hvis det er det, der skal til for at skabe harmoni mellem de to aspekter af mennesket.

    – – –

  12. Helle Møller siger:

    Kære Morten og andre.

    Ja nu bliver problemet totalt reflekteret væk , ved at gøre det til noget intellektuelt, – i mit univers er det lige så slemt som at gøre noget psykisk som fysisk , hvis begge dele bliver udført lige så koldt og umenneskeligt.
    Som i mit tilfælde da han truede mig psykisk med at dræbe mig , men ikke gjorde det fysisk….for jeg så døden .
    – men man kan” jo heller ikke forlange at folk”som kun har læst sig til alt deres viden- uden at føle noget på deres krop , som er opvokset i et samfund hvor man ikke må have ondt , aldrig kan forstå , at når et menneske der er blevet mishandlet og har fået taget deres fundament af livet væk – og det eneste de beder om er at få det anerkendt , Så de kan stille og roligt bygge deres fundament op igen , for de mangler jo stadigt et fundament som deres forfædre ikke var i stand til at give dem , da vi havde frarøvet det fra dem. I mine øjne er vi mere eller lige så kyniske som dengang , Speciel fordi at vi har al den viden og kender til den , stadigt vil reflektere problemet væk .Så vi er ikke blevet et hak bedre .
    Og der er intet spirituelt ved , at man stadigt fornægter sin fortid – og der ikke er nogen handlekraft(større forståelse på et sjæleplan , hvor man ikke er bange for ens ego bliver udslettet) men gør det for at forstå og hjælpe en anden mands smerte. Kun ved at bede om tilgivelse fra vores forfædre kolde og umenneskelige adfærd – kan vi komme til at vokse spirituelt. Når det spirituelle er mere vigtig en vores ego , dvs. når vi kan sige Ja,- det skete den gang og ja det vil vi skrive under på. Før kommer vi ikke videre …..Pga. at EGOET der siger FØJ!!! vi vil ikke sige UNDSKYLD- Men egoet , der bare står og blokere for enhver udvikling i menneskeheden.
    Mvh. H.M.
    Vi er ikke kommet en skid videre selvom at vi er så” belæste og Kloge”, Men vi er stadigt ligeså afstumpet som vores forfædre. Desværre!!!!

  13. Morten - - - siger:

    Kære Helle

    Der er altså nogle halv-store problemer:

    For det første er forurettere og forurettede døde, så vi ved ikke engang, hvem der skal sige undskyld til hvem. Dit projekt ender med, at folk, der nedstammer fra fæstebønder, står og siger undskyld til folk, der nedstammer fra afrikanske slavejægere. På grund af hudfarven!

    For det andet handler det ikke om, at en undskyldning vil gøre noget eller nogen godt. For så var det først og fremmest araberne med deres talløse millioner af slaver, man henvendte sig til – og siden sydamerikanerne – i stedet for f. eks. amerikanerne med deres i alt 300.000 – eller danskerne med vores endnu færre.

    Det er tydeligt, at kritikken ikke retter sig mod “den hvide mand”, fordi “han” har gjort noget specielt grusomt eller forhærdet. På ingen måde. Det, der derimod er historisk nyt er, at vi rent faktisk HAR sagt undskyld! I modsætning til noget-som-helst tidligere imperium i historien.

    For vi har saftsusemig taget afstand, og det ligger os fjernt at acceptere fortidens handlemåde. Det gælder endda på det nærmeste hver eneste af os, praktisk taget uden undtagelse. Og det er desværre historisk ret unikt. Vi har oi realiteten – og vore forfædre har – sagt undskyld. Og det har man også opfattet “ude i verden”.

    For det er dette undskyld, som i dag er årsag til, at man retter en anklagende finger mod netop os. Og det er ikke godt. For så ender pointen med at blive, at det ikke kan betale sig at sige undskyld!

    Ingen kunne drømme om at bede araberne om en undskyldning – for araberne kunne aldrig drømme om at give en. Og det er meget tankevækkende. Samt giver anledning til at overveje helt andre forklaringsmuligheder, end dem, jeg synes, du ser i din “hvid forbryder sig mod sort”-optik. Den er helt enkelt ikke holistisk.

    Du ser også lidt forkert, når du, vel bl. a. på baggrund af mit indlæg, forsøger at gå om bag pandebrasken på “os”.

    Jeg, for mit vedkommende, skriver ud fra en rig og alsidig livserfaring, og du er velkommen til at lære mig at kende og stille mig spørgsmål ang. mine kilder. – Jeg har været både gift med en muslim og levet sammen med en afrikaner. O. s. v. Men et boglærd menneske er jeg ikke i egentlig forstand.

    – – –

  14. Morten - - - siger:

    P. S.

    Hvis du vil tage udgangspunkt i Dansk Vestindien specifikt (hvor der ikke var nogen afrikanske slavejægere), så må jeg igen sige, at langt de fleste danskere i Danmark var meget fjernt fra begivenhederne, og at slaveri forekom danskerne oprørende, når de mødte det i Danmark. Det er ikke ret svært at se.

    Og jeg vil især holde fast i, at vi som nye generationer efter min bedste overbevisning og indsigt, har et vilkår til fælles med de nye generationer i Vestindien: At vi ikke selv har valgt, hvor vi vil fødes, og at begivenheder i fortiden har bestemt det for os allesammen.

    Derfor tror jeg ikke på, det er undskyldninger, her behøves. Det er da snarere anerkendelse, forståelse, og medmenneskelig solidaritet. Sådan, helt universelt.

    – – –

  15. Helle Møller siger:

    Kære Morten

    Jeg vil give dig fuldstændigt rart i at en undskyldning ikke rækker specielt , men en anerkendelse officielt vil hjælpe dem langt mere , med at få deres menneskelig fundament tilbage – som sagt før – det var jo det de mistede og det deres forfædre ikke kunne give videre til de nulevende i dag.
    Ja – selvfølgeligt var det ikke alle danskere som var med til at have slaver , men Danmark ejede det jo og må derfor stå til ansvar. So here we are …….jeg lægger ikke specielt dig til ansvar og jeg holder heller ikke med nogen speciel gruppe af sorte eller hvide , da der er sikkert lige så mange ”dumme” sorte som hvide !!!! og jeg kan heller ikke dømme nogen andre….. Men jeg mener stadigt at de fortjener en anerkendelse for de mishandlinger som der nu skete dengang , for at få deres liv igen , uden at de skal bære rundt med alle de lig i lasten , som deres forfædre u-undgåligt har givet videre. Og hvorfor at det så svært at give dem det — Det var jo ikke personligt hverken dig eller mig eller nogen andre som lever i dag , der gjorde noget…..Der mener jeg bare!! , at det lige så kunne ha`været os , hvis vi ikke kan anerkende hvad der skete dengang. Mvh. Helle

  16. Morten - - - siger:

    Kære Helle

    Jeg mener også, at det er helt afgørende at se forskel på ret og uret, og at erkende, at det, vore forfædre gjorde ikke er noget, vi selv ville gøre, men tværtimod ser på som forkert.

    Det, vi i dag ville kunne teste vores retfærdighedssans på, er grønlænderne. Mange danskere har et sentimentalt forhold til de amerikanske indianere, men har kun foragt til overs for det lille folk, grønlænderne, om det så skyldes deres “løsagtighed” (hvad med os selv?) eller deres “drukfældighed”.

    Det er nutid, og på det forhold kan vi måle vores klarsyn og dømmekraft.

    Og her skal vi holde tungen lige i munden, for her snyder “farve”-tænkningen. Hør selv, hvad der skete:

    For ikke længe siden evakueredes grønlænderne en bloc fra Gellerupparken i Århus, fordi muslimerne i området ikke kunne have respekt for deres levevis, og derfor udsatte dem for vold og chikane. Politiet opgav (politi-ånd anno 2010?) at beskytte dette meget svage, lille mindretal, som vi har påtaget os et særligt ansvar for gennem vores kolonialisme. Kun ganske få mennesker mødte frem for at protestere den dag, denne oprørende udflytning skulle finde sted, og de havde kun sorg af det. Muslimerne forsøgte at overdænge dem med sten, og at trænge frem til dem. Og der var ikke støtte at hente fra pressen.

    Muslimerne er typisk mere mørklødede, end vi, og det giver tilsyneladende denne trosretnings tilhængere en vis beskyttelse. Grønlænderne er også mørklødede, men de er ikke i stand til at råbe op, og de er for få. Desuden bliver de ikke respekteret tilstrækkeligt, fordi de “jo bare” er “vores grønlændere”.

    Vi ved allesammen, at hvis muslimerne var blevet drevet ud af et område, så havde der været en sag. Og den havde ikke været slut endnu. – Når jeg siger en sag, mener jeg nemlig “et ramaskrig”. Formentlig internationalt.

    Fordi mørklødede mennesker var slaver, nyder mørklødede mennesker fra traditionelle slaveholder og – jæger-kulturer en urimelig beskyttelse.

    Så i den forstand er vi faktisk enige: I vores forsøg på at forbedre os, har vi ikke helt formået at forandre konceptet i vores adfærd, men blot vores praksis. Og selvom det vitterligt er til det bedre, så udrydder det ikke dårskaben med et slag. Det formår vi simpelthen ikke.

    Tilbage til dit udgangspunkt. Det skal ikke mangle på anerkendelse af, at fortiden handlede forkert. Men det er også vigtigt at anerkende, at den – ligeledes fejlende nutid – trods alt gør fremskridt.

    Vi afventer udviklingen. Undskyldninger synes jeg imidlertid bør være personlige. De officielle og generelle … giver mig tit nok gåsehud, fordi den store afstand i tid (det er altid aaalt for sent, når de gives) forlener hele “ritualet” med noget usmageligt og forlorent.

    Og til sidst har jeg lyst til at sige: Jeg mener selv, at vil man forstå, hvordan fortiden tænkte om “mindreværdige mennesker” (fæstebønder, tyende, trælle, slaver) – så skal man blot se på, hvordan vi selv – i 2010 – tænker på dyrene i “den animalske produktion”.

    En dag – tror jeg af et ærligt hjerte – vil vi se med samme gru på nutidens kyniske og barbariske forhold til andre skabninger, end mennesket, på omtrent samme måde, som vi i dag ser på de ovennævnte fænomener.

    Men selvom vi ikke skulle komme dertil, så er det dér, man vil kunne finde en lærerig sammenligning.

    – – –

  17. Morten - - - siger:

    P. S.

    Til grønlændersagen. Altså: “Mørklødede” chauvinister kan godt jage andre “mørklødede” væk – uden at det får “det officielle Danmark” op af stolen – endskønt det finder sted i vores eget land – mens det ikke kunne tænkes, at “hvide” kunne slippe afsted med at gøre det samme.

    Det afgørende bliver her, hvem der er stærkest og kan råbe højest. Og så længe det er tilfældet … er der noget vi ikke har forstået.

    Deri ligger også faren i, at “en slags mennesker” undskylder overfor “en anden slags mennesker”, for det hjælper os ikke rigtigt til at forstå den kompleksitet i anliggendet, som vi helt tydeligt stadig ikke har forstået.

    Trods den gode vilje.

    – – –

  18. Helle Møller siger:

    Kære Morten
    Ja ! grønlænderne har været totalt udsat for det samme som de folk fra de vestindiske øer. – jeg ville også ha´gået rundt på gaderne hvis ikke jeg ikke havde fået en anerkendelse officielt.
    Jeg mener dog ikke at man kan samligne deres situation med vores tid som trælle , da det fandt sted her og vi behandlede hinanden på denne dyriske måde. – Men der var åbenbart ikke nok , så vi måtte ud og ødelægge andre kultur , hvor vi var så overlegen og feje , med vores skydevåben.

    Ang. Problemet i Århus , Så er det jo en skam at vi skaber disse ghettoer . Vi samler dem alle der ude , så de kan slås med hinanden.
    Vi Urgh! de skal ikke integrer os sammen med os. For vi kan simpelthen ikke finde ud af at være sammen med “mørk glødende” kultur.
    Hmmm!!!åbenbart

  19. Jørgen Laursen siger:

    Ang. Problemet i Århus , Så er det jo en skam at vi skaber disse ghettoer . Vi samler dem alle der ude , så de kan slås med hinanden.
    Vi Urgh! de skal ikke integrer os sammen med os. For vi kan simpelthen ikke finde ud af at være sammen med “mørk glødende” kultur.
    Hmmm!!!åbenbart

    Hokus-pokus, zim-zalabim! Der fik du lige lavet racisterne om til ofre. Flot klaret, Helle.

    @ Morten

    It’s déjà vu all over again. Du har en buddhists tålmodighed, det må man lade dig. Men det har jeg ikke. Så jeg må hellere absentere mig, inden jeg forløber mig.

    Go’ ferie!

    🙂

    At du orker.

    Anyway,

  20. Morten - - - siger:

    Kære Helle

    Jeg synes helt grundlæggende, det er en skræmmende tanke, at nogen mennesker skulle være født skyldige i kraft af deres herkomst eller farve. En sådan “skyld” findes slet ikke i et lille barn. Denne skæbnebestemte “fødsel til en byrde”, minder mig om en slaves forbandede lod.

    Med mit grønlænder-eksempel ville jeg desuden vise, at vi slet ikke er modne til at sige undskyld. Vi er tilbøjelige til at undskylde til de forkerte, af de forkerte grunde.

    Jesus var, synes jeg, klogere, end de, der mener, at her vil undskyldes. Han mente, at det der trænges er tilgivelse (og dermed forståelse), og at det er på vores vilje dertil, vi skal måles.

    Det synspunkt vil jeg hermed tilslutte mig.

    – – –

  21. Helle Møller siger:

    kære morten
    Ja det er nok det smukkeste , er at tilgivelse , og bede om tilgivelse.
    Og hvis man er istand til at bede om tilgivelse – ja så tror jeg også at alle vil føle fred i sindet.
    For så er der heller ikke nogen fortrængninger.Så er det hele lagt frem på bordet.

    Ang. dit århus ..Hvis et mennesker gør et andet fortræd ,der er vi alle lige . Gul Grøn eller blå.Og det må den gule , grønne eller blå må stå til ansvar for hvad de gør.
    Men som et samfund er det bare uheldigt at skabe ghettoer , da der er andre måder at leve sammen på , som kunne være langt mere sunde.

    God Ferie.

  22. Helle Møller siger:

    Kære Morten Igen

    Hvis vi kunne nå så langt ! at vi kunne tilgive hinanden og bede om tilgivelse .- ja sikke et paradis det ville være her på jorden.

    Det er virkeligt så simpelt!!

    tak ! for denne gang , er på ferie.

  23. Pingback: Undskyldning? | ricardtriis

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s