Pressens selvsving

‘Selvsving’, dette forholdsvis nye begreb, som udelukkende bruges om pressen og den debat, der forgår dèr, må vist siges at skulle anvendes om både Lene Espersen-sagen og Helle Thorning-sagen. På de to punkter er pressen gået i selvsving. Her vil jeg hovedsagelig beskæftige mig med Helle Thorning-sagen.

I denne sag blev der fornylig foretaget en kovending af de helt store af Rune Engelbrecht Larsen på hans blog i Politiken. Han hævder først på sin blog, at Thorning med det, hun har gjort, har mistet enhver chance for at blive statsminister, se her. Store ord i sommervarmen! Men han er fuldstændig sikker i sin bedømmelse: ”Thorning-Schmidts skattesag driver afgjort ikke over, om så hun går nok så meget bodsgang. Den er simpelthen for tyk”.

Senere samme dag har Rune Engelbrecht vendt på en tallerken, se her. Dog ikke sådan, at han beder om forladelse for noget eller undskylder noget. Selvfølgelig ikke! Det er jo kun politikere, der tænkes at sige undskyld. At pressen skulle gøre det – hvor kan jeg dog komme på den tanke? Nej, han kan nøjes med at komme med en beklagelse af, at han ikke ventede, til han havde hørt hendes egen forklaring. Den har han nu hørt, og så får piben en anden lyd. Og man må da vist også sige, at det, at han kan gå så langt, faktisk er ret bemærkelsesværdigt.

Som man måske erindrer (men medierne har gentaget sagen til bevidstløshed, så ‘måske’ kan vist godt slettes), så går sagen ud på, om Thorning har afgivet falsk oplysning til en offentlig myndighed. Det er B.T., der har lagt sagen frem. Avisen har fået aktindsigt og kunne for nogen tid siden berette, at Helle Thorning til Skat havde indberettet, at hendes mand kun var i Danmark i 33 weekender, hvilket skulle være for lidt til, at han skal betale skat her landet. Enden på den sag blev dog, at han for at redde sin kone ud af en mulig suppedas besluttede at betale skat her i landet, endda med tilbagevirkende kraft. Og så skulle den sag være ude af verden, mente både ægteparret Thorning-Kinnock og den danske verdenspresse.

Men lur mig, om ikke B.T. allerede på det tidspunkt vidste, hvilket træk der skulle blive deres næste. Sådan er pressen yderst lumsk. Når man vil afsløre noget, man mener er forkert, offentliggør man tingene drypvist. Bedst som den ‘anklagede’ mener at have redet stormen af, kommer næste afsløring. Sådan her. B.T. kunne nu fornylig afsløre, at Thorning-Schmidt til justitsministeriet, da hun i oktober 2009 ansøgte om, at hendes mand måtte stå som medejer af deres hus på Østerbro, havde opgivet, at hendes mand var i landet ”hver weekend året rundt fra fredag til mandag”. Og det er jo noget mere end de 33, der blev opgivet til Skat.

”Ha, der har vi hende!”, råbte den samlede danske verdenspresse, inklusive Rune Engelbrecht. Det var det, der fik ham til at afskrive hende som statsministerkandidat.

Men så foretog Helle Thorning det usædvanlige skridt at afbryde sin ferie for at tage hjem til Danmark og forsvare sig. Hun gav interview i lufthavnen. Og minsandten: hun kom, hun så og hun sejrede. I hvert fald overfor Rune Engelbrecht. Nu skriver han: ”Afgørende er det, om hun har ret i, at der i denne sag slet ikke er tale om nævneværdig økonomisk vinding for hende eller hendes ægtemand. I givet fald er det vanskeligt at tro, at hun skulle have vildledt bevidst. Og ret skal være ret: Hvis der heller ikke er andre forhold at komme efter i samme sag, er der ikke megen substans tilbage – i det mindste før skatteundersøgelsen er færdig.”

Og her må man sige: Afgørende for, om Rune Engelbrecht kan nøjes med at beklage, eller han skal helt ned på knæ, er, om han på forhånd kunne have set det, som Thorning nu fortæller ham: at der med oplysningerne til justitsministeriet ikke var tale om at opnå økonomisk vinding. Og beklageligt for ham må man sige, at der ikke er noget nyt i det, Helle Thorning nu siger. Hvis der var økonomisk vinding ved, at hendes mand blev opført som medejer af huset, skulle Engelbrecht kunne have set det, også før hun gjorde opmærksom på det. Så det er ikke nok at sige: jeg beklager, nej, ned på knæ, kære Rune Engelbrecht, og mød op med et lige så angerfuldt udtryk som det, du forlanger af politikerne.

Lene Espersen? Tja, hun ligger såmænd, som hun har redt. Men fejlen er ikke, at hun holder ferie, fejlen er, at hun afsatte Per Stig Møller som udenrigsminister for selv at overtage posten. Han var rimelig populær på den post og havde vel også ved hårdt arbejde opnået en række gode kontakter. Dem kan hun ikke sådan bare lige overtage. Og fordi pressen med en vis ret opfattede dette ministerskifte som usagligt, derfor har den siden været ivrig for at se, om hun nu også arbejdede lige så hårdt som Per Stig. Og her gælder det, at fejl ses med det samme, også den ubetydelige fejl, at hun ikke var med til sidste uges udenrigsministermøde i Bruxelles, resultater ses først efter lang tids arbejde.

Men hvis hun fra sit skjul i Toscana hører råbene om at afbryde sin ferie for at forklare sig overfor den danske verdenspresse, og hvis hun siger til sig selv og/eller sin mand: ”Ikke om jeg vil! Den skide presse kan vente, til jeg kommer hjem!”, så er man lige ved at kunne lide hende bare for det. Nok synes vi danskere, at politikere skal svare og forklare sig, men vi synes vist egentlig også, at det kan være velgørende, når nogen sætter pressen på plads: det er ikke den, der skal styre landet, selv om den har en utrolig stor magt, og jo altid véd præcis, hvad der skal gøres.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold. Bogmærk permalinket.

5 svar til Pressens selvsving

  1. Jørgen K.L.Hansen siger:

    Er der egentlig ikke nogle helt klare regler for, hvornår man er skatte-
    pligtig i Danmark?

    Det er klart, at det er man, hvis man har sin folkeregisteradresse i DK.
    Om man er dansk, engelsk eller singalesisk statsborger, kan jeg ikke se
    burde ændre på det forhold.

    Om man er helt eller delvis ejer af et hus i DK, kommer vel ikke sagen ved.

    Så er der lige spørgsmålet, om det at opholde sig helt eller delvis i ud-
    landet, samtidig med at man opretholder en tilknytning til Danmark, vil
    få nogen indvirkning for skattepligten.

    Her har reglerne (sådan som jeg husker dem) hidtil været således, at
    man har skattepligt i det land, som man opholder sig mest i. Hvis man
    altså mest opholder sig i Schweiz, så er man skattepligtig der.

    Når man opholder sig i Schweiz (og er skattepligtig der), så må man ikke opholde sig i Danmark mere end knap halvdelen af året, og aldrig
    i, omkring eller på kvartalsskift! Gør man det alligevel, så bliver man
    også skattepligtig i Danmark.

    Bedste hilsener,
    Jørgen K.L.Hansen
    Nyvangsvej 34
    3540 Lynge

  2. Ricardt Riis siger:

    Man kan godt af og til blive lidt forarget på den danske presse, sådan som jeg jo da også er blevet det i mit indlæg. Hvis man vil have lidt mere at forarges over, kan man forarges over, at ingen tilsyneladende finder det mærkeligt, at man nu vil til at lave dyneløfteri på Helle Thorning og hendes mand. Det har man ellers i andre sammenhænge fra pressefolkenes side været meget forargede over. Men ok, når en toppolitiker skal afsløres, så gælder alle trick, og så går man gladelig med til det, man i andre sammenhænge forarges over.

    Eller man kan forarges over, at vi behandler de mennesker, der findes sig en ægtefælle i udlandet, på den måde. Hvor er alle de multi-kulti-folk henne, som synes, at det er åh så skønt med ægteskaber på tværs af landegrænser? Alt det synes fuldstændig overset i tilfældet Stephen Kinnock. Han skal sandelig bare værsgo finde sig i det værste fra pressens side.

    Eller man kan forarges over den retsusikkerhed, der synes at råde på området. Ikke blot gælder der regler om et bestemt antal dage i Danmark om året, der gælder også regler om tilknytning, og hvad det angår, synes skatteyderen at være overladt til myndighedernes forgodtbefindende. Burde man egentlig ikke tage anledning af Helle Thornings tilfælde til at få undersøgt, om den måde, vi behandler sådanne udlændinge på, nu også er rimelig? Men ak, det er ingen medier interesseret i, i hvert fald ikke, når det drejer sig om at få skovlen under Helle Thorning.

    Men hvad skal vi ellers gøre? Nej, selvfølgelig, så længe vi har dette elendige indkomstskattesystem, så må vi nok bære os ad på disse lidet hensigtsmæssige måder.

  3. Ricardt Riis siger:

    Kære Ricardt Riis!
    Du tager helt fejl i din behandling af Lene Espersen. Har du ikke læst, at indtil flere forhenværende udenrigsministre hævder, at det må være hendes beslutning, at hun skulle komme til Kabul med et privatfly? Den slags bestemmer udenrigsministeriet nemlig aldrig bag ryggen på ministeren. Så når hun prøver at tørre denne fejltagelse af på embedsmændene, tager hun helt fejl.
    Venlig hilsen
    Samuel Nørskov

  4. Ricardt Riis siger:

    @ Samuel Nørskov!
    Det gør blot det hele meget værre. Altså meget værre for pressen. Lad det være sandt, at Lene Espersen selv har været involveret i beslutningen om at bruge privatfly! Hvorfor træffer hun så den beslutning? Det gør hun, fordi der fornylig har været ”afsløringer” i pressen af ministres ”overforbrug” på transportområdet. Pressen var fuld af forargelse over alle de penge, som blev brugt på transport af ministre. Og så beslutter hun sig altså til at gøre, som pressen forlanger: til at spare på transportbudgettet. Men ak, så er også det galt, for så kan hun ikke få landingstilladelse til de militære lufthavne i Afghanistan. Men se, om pressen griber i egen barm! Se, om de bare så meget som antyder, at de kunne have et medansvar her! Ikke tale om.
    Venlig hilsen
    Ricardt Riis.

  5. claes flach siger:

    Du sætter fingrene på ømme punkter. Det er som om mediefolk er hævet op over alt andet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s