"Dem" og "os" problematikken i fuldt flor

Lars Hedegaards udtalelser sætter skel mellem ”dem” og ”os”. Men det samme gør de mennesker, der vil forsvare muslimerne.

Da Lars Hedegaard, formand for Trykkefrihedsselskabet, engang i december 2009 fremsatte sine famøse udtalelser, blev han mødt med en ovenud stærk kritik. Man kritiserede ham, fordi han, såvidt man kunne høre det, skar alle muslimer over én kam. Udtalelsen lød: ”De [muslimerne] voldtager deres egne børn. Det hører man hele tiden. Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far.” Og næsten alle uden undtagelse hørte det, som om denne udtalelse gjaldt alle muslimer. Lars Hedegaard var senere ude med en præcisering, hvor han hævdede, at han naturligvis ikke talte om ALLE muslimer, men om NOGLE muslimer i sin udtalelse. Men han blev ikke troet. Denne præcisering blev betragtet som en dårlig undskyldning.

Ét af de steder, hvor Lars Hedegaard forsvarede sig, nævnede han et angreb, han blev udsat for af Klaus Rothstein. I den artikel skriver Rothstein: ”Katolske drenge er gennem mange år blevet seksuelt misbrugt af præsterne i den irske kirke,” og det får Hedegaard til at sige, at vi, hvis vi skal anvende samme nøjeregnethed på Rothstein som på Hedegaard, må forstå det sådan, at Rothstein anklager samtlige præster i den irske kirke for at misbruge små katolske drenge. Det mener Rothstein jo tydeligvis ikke. Der har været en række afsløringer af seksuelt misbrug i den katolske kirke, og når man forstår Rothsteins udtalelse på baggrund af disse afsløringer, bliver sagen klar: det er alle disse afsløringer af præster i den katolske kirke, han har for øje, det er om disse afslørede præster, han udtaler sig. Og vil man indvende, at han dog siger ‘præsterne’ i bestemt form, så er svaret, at sådan kan man godt sige på dansk, selv om man ikke mener alle præsterne, men kun nogle præster.

Denne lille iagttagelse tog jeg i sin tid op for at vise, hvordan forargelsen for folk til på forhånd at høre det, de kan forarges over (se her). Her vil jeg bruge iagttagelsen på en lidt anden måde. Jeg vil stille det spørgsmål: Hvordan kan det være, at vi, danskerne, umiddelbart hører den samme vending på to forskellige måder, på én måde, når det er katolske præster, det drejer sig om, og på en anden måde, når det er muslimer, det handler om? Det synes jeg nemlig er ganske mærkeligt.

Svaret på det spørgsmål er, at vi, danskerne (og hermed skal menes ALLE danskere) ubevidst skelner mellem ”dem” og ”os”, mellem de fremmede og os danskere. Vi tænker ikke over det, vi vender os endda hæftigt imod dem, der på anden måde skelner mellem ”dem” og ”os”, ja, man kan oven i købet sige, at vi handler i den bedste mening med det, vi siger – alligevel må man sige, at vi uden at ville det kommer til at røbe os med den forskellige stillingtagen til Rothsteins og Hedegaards udtalelser. Der er lige ved at være tale om en freudiansk fortalelse, som viser, hvilke overbevisninger vi fortrænger for os selv.

De katolikker, som Rothstein omtaler, er jo nogle af vore egne. Dem skælder vi ud med brask og bram, hvis der er noget at skælde dem ud for. Muslimerne, derimod, er ikke nogle af vore egne. Dem betragter vi stadig som ”fremmede”, selv om de efterhånden har boet her længe. De hører stadig ind under det, man kan kalde ”gæstevenskabets beskyttelse”. Dem er der derfor ingen, der må skælde ud, og hvis de gør det alligevel, tror vi dem ikke, og hvis vi alligevel af kendsgerningerne bliver overbevist, nedtoner vi kendsgerningerne. Derfor forstår vi Hedegaards udtalelse anderledes end vi forstår Rothsteins, selv om de formelt begår samme ”fejl”, hvis det skal betragtes som en fejl.

Og denne forskelsbehandling, som vi danskere (det betyder her kun ”den danske elite”) i den henseende giver ”vore gæster” og os selv (de hjemmehørende?), har ofte undret mig. Når jeg tænker på, hvilke forfærdelige ting der af den kulturradikale elite og af andre kirkelige retninger er blevet sagt imod Indre Mission, hvordan man uden blusel har skældt dem ud for det værste, har trukket alle mulige dårlige eksempler frem og på ingen måde lagt skjul på, at man mente, at sådan: så halsstarrige, så indelukkede, så humørforladte var nok alle missionsfolk, så har det virkelig for mig været noget af en gåde, hvorfor man fra samme elites side og fra næsten alle kirkelige debattørers side har behandlet muslimer, som var de af glas. Og deres holdninger er dog missionsholdningen gange halvtreds. Er missionsfolk fundamentalister? Muslimer er det i langt højere grad. Ser de ned på kvinder? (det er nu ret tvivlsomt) Muslimer gør det utvivlsomt. Er de afholdsmænd? Muslimer er det helt anderledes gennemgribende (hvilket i parentes bemærket er noget af det mest positive ved dem). Men intet af det får de på puklen for i den almindelige debat.

Hvorfor? Fordi det sidder dybt i os, at sine gæster behandler man ordentligt. Det vil sige: Muslimerne betragtes stadig, i anden og tredje generation, som gæster. Det er højst besynderligt. Men sådan er det. Hvilket altså blandt andet kan ses af Lars Hedegaard-sagen.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Islam. Bogmærk permalinket.

5 svar til "Dem" og "os" problematikken i fuldt flor

  1. Karen E. Hansen siger:

    Tv-avisen i aften: “Danskerne snyder med rejseforsikringer!”
    Det er ren racisme, hvis regelen gjaldt ligeligt.
    Hvem ville tage mig højtideligt, hvis jeg beklagede mig – for jeg snyder ikke. Flertalle af danskere gør det ikke. Men det er fordi, jeg hører til “os” og ikke “dem” ifølge denne logik.
    Det fænomen, som du kalder “at behandle som gæster” også i anden og tredie generation, kalder Ayaan Hirsi Ali for “omvendt racisme” i sin bog “Nomaden”.

  2. claes flach siger:

    Mon ikke noget af forklaringen på forskelsbehandlingen er, at man anså muslimerne i Danmrak for at være en svag og udsat gruppe, mens katoliker fra gammel tid, har været hadeobjekt. Hvis man anser paven for at være bibelens antikrist, så kan alle invektiver bruges om den katolske Kirke.

  3. dcv2 siger:

    Jeg kan ikke umiddelbart forestille mig, at katolikker er særligt hadede i Danmark. Vi er generelt åndeligt set nogen sløve padder, og Luther gjorde aldrig helt op med katolicismen, selvom han tilsvinede alt og alle han ikke enige med. I dag er katolicismen først og fremmest hadet for alle de ulykker præventionsforbudet skaber i den 3. verden og til en hvis grad også det børnemisbrug, som cølibatet skaber.

  4. Ricardt Riis siger:

    @ Claes Flach!
    Du har vist desværre ikke ret. (‘Desværre’, ja, for jeg ville godt forstå, hvad det er for en mekanisme, der gør sig gældende.) Martin Schwarz Lausten har lige udgivet en bog: ”Tyrkerfrygt og tyrkerskat”, hvori han gør opmærksom på, at ‘tyrken’ var et udpræget hadeobjekt op igennem nogle århundreder, i mindst samme grad, som ‘paven’ var det. Nej, hvis der ikke er tale om, at muslimer stadig betragtes som gæster, så kan det måske skyldes den folkelige elites tendens til at nedvurdere alt vort eget. Og katolikker og missionsfolk og andre, der er hjemmehørende i vesten, hører med til det, der skal nedvurderes, muslimer derimod ikke. Ikke endnu, i hvert fald.
    I øvrigt kan man mærke sig, hvad Flemming Rose skrev i ”Gulf News” 19-2 2006: ”Ved at behandle muslimer i Danmark som lige med os andre havde tegnerne en pointe: vi integrerer jer i den danske satiriske tradition, fordi I er en del af vort samfund. Tegningerne inkluderer muslimerne mere end de ekskluderer dem”.

  5. dcv2 siger:

    “den folkelige elites tendens til at nedvurdere alt vort eget” interessant. Det ville forklare samme elites foragt for vores gamle og for vores unge soldaters liv.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s