Så trækkes nazikortet — ak ja!

Nu diskuteres det igen, om racismeparagraffen skal ophæves. Anledningen er, at Lars Hedegaard, formand for Trykkefrihedsselskabet, er blevet anklaget for racistiske udtalelser. Det er der delte meninger om. Dels er der forskellige meninger om, hvorvidt paragraffen skal ophæves, dels kan man være uenig med Lars Hedegaard i det, han har sagt; det er de fleste.

I denne omgang skal jeg ikke diskutere rimeligheden i at ophæve denne paragraf. Derimod vil jeg pege på to argumenter i debatten, som efter min mening er forkerte, og det hvad enten man vil det ene eller det andet.

Det første fejlagtige argument fremføres i Kristeligt Dagblad af i dag (6-8 10) af forhenværende dommer Peter Garde. Han refereres for at have sagt, at ”det, der er på spil, er især balancen mellem beskyttelsen mod forhånelse og beskyttelsen af ytringsfriheden; eller i praksis ytringsfriheden over for religionsfriheden”. Forudsat at Peter Garde er rigtigt refereret, ser vi her en højst besynderlig foreteelse: den muslimske forståelse af religionsfrihed har sneget sig ind og erstattet vor vesterlandske forståelse af samme. Er det virkelig nødvendigt at sige det, at religionsfrihed ikke består i at slippe for at høre på forhånelser eller latterliggørelser af ens religion? Religionsfrihed er friheden til at dyrke sin religion; staten skal ikke blande sig i, hvilken religion borgeren holder sig til. Den må ikke lægge hindringer i vejen for de mennesker, der vil udbrede deres religion, den må ikke forhindre borgerne i at bygge de bygninger, de anser for nødvendige til deres gudstjeneste, den må ikke forhindre mennesker i at viderebringe deres religiøse overbevisning til deres børn.

Det er den vesterlandske forståelse af religionsfrihed. Eller det er den forståelse af denne frihed, som jeg i min naivitet troede havde vundet hævd. Men det har den åbenbart ikke. Ind har sneget sig en muslimsk forståelse, hvorefter religionsfrihed er et krav, den enkelte har på ikke at blive krænket i sin religionsudøvelse. Min religionsfrihed indskrænker altså andres ytringsfrihed, efter denne forståelse af religionsfriheden. Det er en yderst farlig forståelse af religionsfriheden. Den vil forhindre den frie debat, som enhver levende religion må være involveret i med andre religioner. Nej, må vi bede om den ‘gamle’ forståelse af begrebet religionsfrihed! Jeg har frihed til at kæmpe for at udbrede min religion i ord, tale og skrift, og den frihed indskrænkes ikke af, om andre føler sig krænkede; hvis de føler sig krænkede, kan de gøre gengæld overfor mig.

Det andet dårlige argument i debatten er det argument, der trækker nazikortet. Det gjorde først Mogens S. Mogensen på sin blog, se her, og siden Erik Bjergager i en leder i Kristeligt Dagblad, se her. Bjergager gør det kun i en kort bemærkning, så vi tager Mogens Mogensens udgave af argumentet. Han vender sig imod noget, Naser Khader har sagt: ”Vi skal ikke dømme folk for deres ytringer, men for deres handlinger”, og siger, at det lyder tilforladeligt: ”Der er bare det grundlæggende problem med argumentet, at ytringer også er en slags handlinger, tale-handlinger. Ord er ikke som tanker toldfrie, men kan have alvorlige konsekvenser. Det er bl.a. derfor, at vi har en injurielovgivning, som ingen – ikke engang Dansk Folkeparti – ønsker ophævet. Erfaringerne fra 30’ernes Europa viser desværre også med al ønskelig tydelighed, at der kan være en nær sammenhæng mellem ord og handlinger. De voldelige handlinger mod jøderne optrådte i forlængelse racistisk/antisemitisk propaganda og verbale overfald. Har man længe nok omtalt jøder som skadedyr, bliver det efterhånden naturligt at omsætte ordene i handling og begynde at gennemføre skadedyrsbekæmpelse.”

Sådan tale er mange tilbøjelige til at slutte op om. Vi skal sandelig passe på, at vi ikke får jødeforfølgelsen fra trediverne i Tyskland igen, blot med muslimer som ofre, så vi må hellere for en sikkerheds skyld bibeholde racismeparagraffen.

Efter min mening holder argumentet ikke en meter. Tag den sidste sætning: ”Har man længe nok omtalt jøder som skadedyr, bliver det efterhånden naturligt at omsætte ordene i handling og begynde at gennemføre skadedyrsbekæmpelse.” Her overser Mogens Mogensen vist, at dette kunne lade sig gøre i et diktatur som det tyske nazistyre, men jo ikke kan lade sig gøre i et retssamfund som det danske. Faktisk er mennesker her i landet blevet dømt, ikke blot fordi de har øvet vold mod jøder – jo, det er der også nogle, der er blevet dømt for – men fordi de har opfordret til vold mod jøder. Det var, som man måske husker, danske muslimer, tilhørende Hizb ut Tahrir. Altså, det kan godt være, at Hizb ut Tahrir-folkene gennem lang tid har omtalt jøderne som skadedyr, og det kan også godt være, at de har den største lyst til at påbegynde deres egen private skadedyrsbekæmpelse, men de kan ikke udleve disse lyster uden at pådrage sig straf, ja, de kan formentlig heller ikke offentligt omtale jøderne som skadedyr, for deri ligger en opfordring til vold, og noget sådant er forbudt her i landet. Efter andre paragraffer end racismeparagraffen.

Men min væsentligste anke mod dem, der trækker nazikortet, er alligevel, at det er en overfladiggørelse af det, der skete i Nazi-Tyskland. Der var dengang tale om en forfølgelse af jøder fra statens side, og en stat har helt anderledes magtmidler end enkeltpersoner har. Sandt nok, nazistaten begyndte med almindelig forhånelse af jøderne, men inden længe fortsatte den med at berøve dem forskellige rettigheder, og det er noget, kun statslige myndigheder kan gøre, indtil jo så sluttelig den tyske stat iværksatte historiens værste udryddelseskampagne. Det horrible ved holocaust, det uhørte, det aldrig før sete, det djævelske, det skal man ikke nedtone med sine sammenligninger med ytringer i nutiden.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold. Bogmærk permalinket.

2 svar til Så trækkes nazikortet — ak ja!

  1. dcv2 siger:

    Smukt og velformuleret.

  2. Apropos kortspil, så tillader jeg mig at henvise til et blog-indlæg, som jeg lige har skrevet: http://mogensen.eftertanke.dk/2010/08/07/debatten-kommer-til-kort/
    Venlig hilsen
    Mogens

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s