Ud af Afghanistan? Selvfølgelig!

Forleden blev jeg klar over, at jeg var enig med Carsten Jensen. Det har jeg været længe med hensyn til krigen i Afghanistan, men nu blev det slået fast med syvtommersøm, at sådan er det.

Det er Naser Khader, der på sin blog på Berlingske Tidende har gjort opmærksom på nogle udtalelser af Carsten Jensen, der forarger ham utrolig meget, se her. Carsten Jensen bliver spurgt, om han, når han nu går ind for, at vi skal trække os ud af Afghanistan, også vil acceptere, at Taleban så muligvis får magten i landet. Dertil svarer han: ”Jeg tror ikke, at afghanerne får det bedre under Taleban. Men stillet over for valget mellem et lovløst kaos og et fanatisk styre med lov og orden, så foretrækker jeg det sidste. Der er ikke noget samfund, der kan fungere under kaos og lovløshed”. (Se interview’et med Carsten Jensen her). Dette er genuint luthersk, bortset fra, at Luther ikke siger ‘Jeg foretrækker’, men ‘Det er Guds vilje’. Det er Guds vilje, at et menneske skal indordne sig under øvrigheden, ligegyldig hvor uretfærdig den er. Luther mener dog også, at fornuften er i stand til at indse dette. For alt andet er bedre end borgerkrig.

Jeg har tidligere anvendt denne tankegang på Irak, og ‘bevist’ rigtigheden af denne betragtning ved at opregne, hvor mange mennesker der døde under Saddam Hussein, sammenlignet med, hvor mange der er døde under de indbyrdes stridigheder, der er fulgt efter hans fald. Tallet er til fordel for Saddam. Men tankegangen lader sig naturligvis også anvende på Afghanistan. Og det er i virkeligheden det, Carsten Jensen gør, uden dog at være klar over, at Luther er enig med ham, hvilket måske også rager ham en papand, jeg véd det ikke.

Interview’eren fortsætter: ”Så ugemagasinet Time har ret: Alternativet til krigen i Afghanistan er en ung pige med afskåren næse?” Spørgsmålet henviser til et billede, der var uden på ugemagasinet Time. Billedet viste en ung pige, der havde fået sin næse skåret af af Taleban. Man kan godt se, hvor køn hun egentlig er. Men unægtelig skæmmes hendes udseende af den manglende næse. Det er altså det, vi skal vælge imellem: Enten krig eller kvinder i Afghanistan med afskårne næser.

Til det spørgsmål svarer imidlertid Carsten Jensen: ”Nej, for alternativet er selvfølgelig, at hun tager en burka på. Så er der ikke nogen, der piller ved hende. Det går jeg ikke ind for, men sådan er det bare…” Og det er dette svar, der gør Khader aldeles mundlam. Dog ikke mere mundlam, end at han i det følgende kan gentage de gængse argumenter for krigen i Afghanisten, som efterhånden har dannet sig: Vi er der for at indføre demokrati, for at give kvinderne ligeret, for at forhindre, at den multinationale terrorbevægelse breder sig. For vinder al-Qaeda i Afghanistan, vil tilsvarende grupper i Jemen og Somalia få blod på tanden: nu kan også vi håbe på at vinde.

Og Khader påpeger også de ting, der er opnået ved NATO’s indsats: piger går i skole, kvinder kommer ud på arbejdsmarkedet og kan i det hele taget bevæge sig frit, fodboldbaner kan bruges til fodbold og ikke, som under Taleban, til offentlige henrettelsespladser. Alt det vil forsvinde, hvis vi overlader landet til Taleban. Og de største tabere bliver pigerne og kvinderne. ”Vi lader dem fejgt i stikken”, siger han.

Måske! Men hvor er deres naturlige beskyttere henne? Hvad laver deres brødre, fædre og mænd i et Taleban-styret Afghanistan? Hvorfor skal det være os fremmede, der skal beskytte deres kvinder, noget, de dog selv skulle være de første til at gøre? Se, det er, som det hedder, et godt spørgsmål. Og svaret på det spørgsmål er naturligvis, at alle disse mandspersoner er muslimer ligesom talebanerne. De er måske ‘kun’ moderate muslimer. De ville egentlig helst leve i et samfund, hvor de kan gebærde sig frit. Men når fanatiske muslimer kommer til dem og siger: Der står sådan og sådan i koranen, så har de intet svar. For der står forfærdelige ting i den bog. Og er man moderat muslim, har man ikke mange kroge i koranen at hænge sin hat på. Så nej, vi lader ikke de afghanske kvinder i stikken. Hvis nogen lader dem i stikken, er det deres brødre og mænd, som affinder sig med, at talebanerne overtager magten i deres land.

Der var en iransk modstandskvinde, der sagde det ret tydeligt for nylig: skal tingene ændres i Iran, er det iranerne selv, der skal gøre det. Og det her hun ret i. Indgreb udefra batter intet. Vi udenforstående kan blot stå med al vores gode vilje og kikke på. Griber vi ind, vil det uvægerlig blive opfattet som nykolonialisme, som Vestens forsøg på igen at skaffe sig indflydelse i landet.

I Iran kan man måske håbe på (for landets egen skyld, ikke for vores) at der vil være tilstrækkelig mange mennesker med vilje til i givet fald at sætte livet til, så der kan komme en ændring i styret. I Afghanistan tror jeg, det bliver betydelig vanskeligere. For dèr er man vant til at vise solidaritet, ikke med landets regering, men med sin stamme.

Hvordan det end går, om vi kommer ud med æren i behold eller med halen mellem benene, om Karsai og ligesindede beholder magten i landet eller Taleban vinder den tilbage, vi må mere og mere gøre os klart (hvad vi burde have vidst hele tiden), at hverken vi eller amerikanerne kan eller må fungere som verdens politibetjent, at hverken vi eller de kan ændre muslimers tankegang, i hvert fald ikke med magt, og at både vi og de betragtes som besættere i Afghanistan.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Islam. Bogmærk permalinket.

7 svar til Ud af Afghanistan? Selvfølgelig!

  1. dcv2 siger:

    Afghanske kvinders rettigheder er ikke næsten mindreårige danske soldaters liv og lemmer værd. Beklager.

  2. Daniel Henoch siger:

    Ud af Afghanistan? Selvfølgelig! Når arbejdet er gjort færdigt. Det internationale samfund ville miste enhver troværdighed, hvis vi trak vore tropper ud, før vi har gjort Karzais regering i stand til at holde hovedparten af landet under militær kontrol. Hvis vi trak os ud her og nu, og Taleban indtog Kabul, ville det ikke blot være en menneskelig og ligestillingsmæssig katastrofe for Afghanistan men også et kæmpemæssigt internationalt sikkerhedsproblem. Taleban har gang på gang vist, at de samarbejder massivt med internationale terrorister, og at de ikke har nogen skrupler med hensyn til at lade terrorister træne på afghansk jord. Lad os yde vore tropper i Afghanistan den størst mulige støtte, og lad os så se, om man ikke frem til udgangen af 2014 kan gøre de afghanske sikkerhedsstyrker i stand til at holde landet uden hjælp fra deciderede tropper fra udlandet. Mange eksperter vurderer, at det vil være muligt.

  3. Anne siger:

    Tak fordi du bringer emnet op.

    Interessen for kvindernes stilling i Afghanistan og indførelse af demokrati stikker næppe særlig dybt, f.eks. er der ingen planer om at invadere Saudi Arabien.

    Følger man pengestrømmen, forstår man bedre, hvad der sker. Selv om krigen koster USA ufattelige beløb, financieret via lån i Kina, så nyder amerikanske og formodentlig også danske virksomheder godt af krigen.

    Læste lige Lasse Ellegaards forord til Fredrik Barths bog “Afghanistan og Taleban” om det erklærede formål (eliminere Afghanistans terrorist-reder) og det uerklærede formål for NATO-interventionen.

    Det uerklærede formål skal søges i USA’s ønske, skriver Ellegaard, om at omringe og inddæmme Iran, holde vågent øje med atommagten Pakistan, hvor radikale islamiske kræfter har bastioner, og endeligt forhindre russisk og kinesisk indflydelse i Afghanistan mht. til “Det Store Spil”, hvis omdrejningspunkt er energiresurser og deres transportveje.

  4. Morten - - - siger:

    De foreliggende overvejelser giver mening i sig selv, men der mangler en stillingtagen til dilemmaet, der udspringer af, at CarstenJensen også har uret: For nogen kvinder er det for sent at tage burka på. De vil blive lemlæstet, stenet, og dræbt, når vi bryder vores løfte om at støtte deres oprør og lader dem ene tilbage.

    Alle dem, vi har opfordret til at risikere noget med vores forsikring om beskyttelse og reformer. Og hvis kamp, vi har dokumenteret på film og i artikler, som vi siden sentimentalt har nydt.

    Tillidsbruddet indebærer et større ærestab, end selve tilbagetrækningen. Sådan tænker mennesker fra moderne kulturer i modsætning til traditionelle. – Heldigvis. Hvordan skal vi bære vores svigt ? Kan vi forsvare det ? Fanger bordet virkelig ikke ?

    Man må da håbe, at ingen herefterdags vil tro på os. For ellers kan vi risikere at lokke endnu flere søde og velmenende medmennesker til at påføre sig selv en Helvedes skæbne.

    Bedst aldrig at sige “taquiya” mere …

    – – –

  5. Jørgen Laursen siger:

    Morten har fuldstændigt ret: hvis vi overlader de modige og de progressive til deres skæbne, er vi værre end deres bødler. Og hvem siger i øvrigt, at en tilbagetrækning automatisk vil resultere i “fred” under talebanernes åg? Krigsherrerne vil rejse sig igen og vende deres våben mod hinanden og den afghanske civilbefolkning – det er det eneste, der er sikkert. Og mig bekendt yder burkaer ingen beskyttelse mod borgerkrig.

  6. Daniel Henoch siger:

    Anne dit indlæg mangler enhver logik. Afghanistankrigen koster som du selv er inde på milliarder af dollars. Alligevel forklarer du den med, at nogle amerikanske og danske virksomheder tjener penge på den. Hvis meningen var, at amerikanske politikere og embedsmænd ville yde skjult statsstøtte til nogle virksomheder, tror du så ikke, at de ville have bedre og sikrere metoder til det end at starte en meget risikabel krig? Sandheden er jo, at krigene i Afghanistan og Irak formentlig har kostet republikanerne regeringsmagten, at de har presset den amerikanske økonomi tæt på afgrunden, og at de fleste amerikanere kender nogen, der har lidt tab. Så hvem er det, der helt konkret har haft økonomisk gavn af krigene og samtidig har den politiske indflydelse til at få dem gennemført?
    DIMS skriver i en i øvrigt positiv anmeldelse af Fredrik Barths bog: “Ps. Ignorer Lasse Ellegaards forord. Det er blot otte unødvendige sider.” Jeg har ikke læst det pågældende forord, men ud fra, hvad du skriver, tror jeg, at jeg ville være meget enig med DIMS. Det er da åbenlyst, at NATO-landene ønsker at påvirke udviklingen i Iran og Pakistan, så der ikke kommer yderligere uro i området. Men Afghanistan-krigen bidrager ikke til dette. Og Afghanistan havde absolut intet med Kina og Rusland at gøre under Taleban, så det er så åbenlyst forkert, at Afghanstan-krigen skulle have noget med disse lande at gøre.

  7. Anne siger:

    Daniel,
    Jeg forstår godt din indvending, 🙂
    så jeg uddyber lige :

    Udgifterne til krigen går hårdt ud over det amerikanske samfund mht. gældsætning og tab af menneskeliv samt invaliderede soldater, men kan vel samtidig godt gavne nogle virksomheder. Jeg tænkte på det, Eisenhower kaldte det militærindustrielle kompleks.

    http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/33311:Kronik–Det-militaerindustrielle-kompleks—-fjenden-indefra

    Du har ret i, at Afghanistan-krigen ikke bidrager til ro i området. Jeg nævnte blot, hvad Ellegaard skrev. At USA kan have interesser i forhold til Kina og Rusland i området mht. energiresurser og deres transportveje.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s