Sørgeligt jubilæum

De fleste har lagt mærke til, at det den 30. september er fem år siden, Jyllandsposten lod trykke de famøse tegninger af Muhammed. Kristeligt Dagblad har samlet en række udtalelser af ‘kendisser’, se her. Og man lægger mærke til, at der så at sige ikke kan siges noget nyt. Jeg personligt lægger desforuden mærke til – lidt overrasket – at den, hvis udtalelse jeg er mest enig med, er Helle Thorning-Schmidt. Hun siger: ”Det er mig inderligt imod, at vi på nogen måde skal bukke os for totalitære regimer. De reaktioner, som tegningerne udløste, ikke mindst i Mellemøsten, var helt ude af proportioner og tydeligvis styret af anti-demokratiske regeringer”.

Også mig er det inderligt imod, at det skal være muslimske ekstremister, der skal bestemme, hvad der må trykkes og ikke trykkes her i landet. Og det forekommer mig derfor glædeligt, at Flemming Rose i sin bog ”Tavshedens Tyranni”, der udkommer den 30. september, ikke afholder sig fra at gengive tegningerne. Vi fik i Tv-avisen kun et kort glimt af dem i bogen, men det var nok til at se, at de så langt fra var de eneste illustrationer. Det vil sige: der er en god og saglig grund til at trykke tegningerne igen. Så skal man ikke af frygt for, hvad galninge i de muslimske lande kan finde på, undlade at gøre det. Det er nu engang vores tradition for, hvordan man i bogform behandler en sag.

Men ellers vil jeg benytte lejligheden her til at fremhæve to begivenheder fra samme boldgade. Den protestantiske præsts, Terry Jones’, afbrænding af koraner, som ikke blev til noget alligevel, og det muslimske moskebyggeri ganske tæt ved ‘Ground Zero’ i New York. De to ting kan nemlig med rimelighed sammenlignes.

For det første knytter der sig stærke følelser til begge dele. I det ene tilfælde: muslimske følelser af ærefrygt overfor koranen. I det andet tilfælde: amerikaneres følelser af ærefrygt overfor dem, der døde ved terrorangrebet på World Trade Center. Hvis muslimer vil have en fornemmelse af, hvordan amerikanerne føler, når der bygges en moske ved Ground Zero, kan de spørge sig selv, hvordan de føler det, når der afbrændes en koran. Og hvis vi vesterlændinge vil have en dybere forståelse af, hvordan muslimer føler overfor deres koran, kan måske den ærefrygt, vi og amerikanerne har overfor Ground Zero, få os til at forstå muslimerne lidt bedre.

For det andet er der i begge tilfælde tale om, at nogen krænker denne ærefrygt. I det ene tilfælde er det en kristen præst, der ville afbrænde en koran uanset, at han vidste, at mange muslimer ville føle det som en krænkelse. I det andet tilfælde var der tale om en muslimsk imam, som måske ikke vidste, at hans byggeri ville krænke nogen, men som ikke har frafaldet sin plan, da han blev klar over det. Her opstår en lille forskel: for præsten kunne ikke undgå at vide, at han krænkede muslimerne, muslimen blev først klar over det bagefter.

For det tredje er der i begge tilfælde tale om, at den, der krænker, har ret til at gøre det. Ingen anfægter præstens formelle ret til at afbrænde koraner, og ingen anfægter imamens ret til at bygge, i hvert fald ikke nu, hvor han har fået byggetilladelse.

Men nået så vidt i overvejelserne, melder forskellen sig med krystalklar tydelighed. De krænkede muslimer griber til vold, nå ja, det kom ikke så vidt, for koranerne blev jo ikke afbrændt, men der var ingen, der tvivlede på, at de ville gøre det, om det var kommet dertil. De amerikanske soldaters liv i Afghanistan var i fare, de terrormål, der kunne rammes i USA, krævede ekstra beskyttelse, amerikansk ejendom og amerikanske ambassader måtte hæve deres beredskab.

De krænkede amerikanere, derimod, de bed smerten i sig, de prøvede ad lovlig vej at forhindre moskebyggeriet, de søgte gennem demonstrationer at fortælle, hvad de følte, men greb ikke til vold, tænkte ikke på det, fik det ikke ind i deres tankeverden, at det skulle kunne være en reaktion.

Og siger vi om dem, at de er civiliserede mennesker, så nødes vi til at sige om muslimerne, at de er uciviliserede.

Dette indlæg blev udgivet i Islam. Bogmærk permalinket.

6 svar til Sørgeligt jubilæum

  1. Maria siger:

    Hej RR – du skrev:

    “De krænkede amerikanere, derimod, de bed smerten i sig, (…) de søgte gennem demonstrationer at fortælle, hvad de følte, men greb ikke til vold, tænkte ikke på det, fik det ikke ind i deres tankeverden, at det skulle kunne være en reaktion.”

    Jeg kan nu aldrig glemme, at der for hvert civilt offer fra World Trade Centre er blevet dræbt 100 civile mennesker i Irak. Og det er ikke civiliseret. For mig har invasionen af Irak altid lugtet af primitiv hævn, sat i gang af et umodent følelsesliv.

    Blandt de ord, George W. Bush brugte i forbindelse med den pågældende invasion, var ordet “annihilation” – af terrorister, mente han: “krigen mod terror” skulle ikke standse, førend hver eneste terrorist var fjernet fra jordens overflade – dvs. myrdet.

    Vold er i allerhøjeste grad en del af amerikanernes tankeverden, og dette er sådan set et af de primære problemer, verden har i dag. Havde de ikke reageret, som de gjorde, på angrebet d. 11. september – med mere vold og krig – ville ingen i dag have husket dette angreb med undtagelse af ofrenes pårørende.

    Ikke anderledes, end man i dag husker tsunamien i 2004. Man husker den som en tragedie, men ikke som noget, der ændrer en tøddel ved vores værdier og dispositioner for tilværelsen.

    Det burde 11.sept.-angrebet heller ikke have gjort. Dét ville have været civilisation.

  2. Ricardt Riis siger:

    @ Maria!
    Du har ret. Der er noget, jeg har overset. (Forudsat, at du tænker på amerikanernes invasion af Afghanistan – du skriver Irak). Jeg husker stadig, hvor forbavset jeg blev over invasionen i efteråret 2001. Det, jeg tænkte på, da jeg skrev, at amerikanerne ikke griber til vold, er ikke den amerikanske stat, men enkeltamerikaneren. Han drømmer ikke om at søge at påvirke sine myndigheder med vold.

    Men staten USA! Jo, på statsniveau føler vist amerikanerne sig som helten i tegneserien ”Fantomet”: han er den pr definition gode, han rammer altid plet (det, der hedder collateral damage forekommer ikke i den tegneserie), hans modstandere, derimod, er onde og griske. Det gav sig udslag i, at man absolut skulle forfølge forbryderne til verdens ende, uanset at man derved ‘kom til’ at slå mange flere afghanere ihjel end de knap 3000 amerikanere, der blev dræbt den 11-9 2001. Og den senere invasion af Irak, ak ja, også dèr så vi den amerikanske politibetjent i arbejde.

  3. Claes siger:

    11 sep gjorde dengang et stærkt indtryk på os i den vestlige verden, dels på grund af skadens omfang men også fordi vi blev stillet ansigt til ansigt med en angrebsform, som er ret ukendt hos os, nemlig at angriberen med vilje sætter sit eget liv til. Hos os prøver selv de største forbrydere at undslippe skaderne. Nu har vi så efterhånden set det så mange gange, at den første forbløffelse har lagt sig. Selvmordsangreb har mistet nyhedens nimbus.

  4. Morten - - - siger:

    Det er for meget forlangt, at amerikanerne ikke skulle have reageret med magtanvendelse på 11. september. Deres reaktion var heller ikke uden virkning, selvom det er korrekt, at den korresponderer med despoternes tankegang. Det var tydeligt, at den lammede mange styrer, der tidligere associeredes med terrorstøtte.

    En skælvende Arafat udtrykte sin dybeste medfølelse med det amerikanske folk. Libyens diktator, Ghadaffi, trådte helt ud af gruppen af hårdnakkede terrorsympatisører og søgte forlig i forhold til fortidens synder. Det virkede for en stund.

    Men amerikanernes visdom er ikke stor nok til at håndtere situationen rigtigt. De kan ikke dosere og balancere.

    Og det kan mennesker bare ikke anno 2010. At lægge os det til last er nytteløst. Men at bearbejde vores indhøstede erfaringer konstruktivt, vil selvfølgelig bringe os videre.

    Vi er allerede videre.

    – – –

  5. Maria siger:

    @ RR: Enig.

  6. Ali F siger:

    danskerne er beskide vantro hunde.
    vi knepper jeres mødre.
    mand hvor er i lamme.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.