Røde lejesvende?

Ak nej, det skal jeg holde mig fra. Det har jeg ingen forstand på.

Hvorfor dog det? Det, at jeg ikke véd noget om en sag, har da aldrig før afholdt mig fra at have en mening om det. Og det, at jeg ikke har set de to første udsendelser om de røde lejesvende, skulle da ikke hindre mig i at udtale mig om dem.

Der har i hvert fald været meget snak om disse lejesvende. Så bare ved at følge lidt med i debatten, kan man næsten ikke undgå at få en mening om det. Alligevel er det kun et meget lille hjørne af debatten, jeg her skal sige noget om.

Jeg vil analysere et interview, Kurt Strand havde i Deadline for nogle dage siden. Interview-offeret var Morten Messerschmidt. Min analyse munder ikke ud i en påstand om, at Kurt Strand er en rød lejesvend. Den munder snarere ud i en påstand om, at han er en dårlig journalist. Eller måske endnu bedre i en påstand om, at han ikke er omstillingsparat, han kan ikke gribe en bold i flugten.

Og jeg vil såmænd være parat med alle mulige undskyldninger for ham: han kan have været træt, han kan have fået en dårlig briefing af sine kolleger, osv., men dårlig journalistik var det nu. Ingen tvivl om det.

Man havde ét eller andet sted i medieverdenen fundet ud af, at Dansk Folkeparti stemte på én måde i Europaparlamentet og på en anden måde i Folketinget. Nøjagtig det samme forslag blev mødt med et nej af Dansk Folkeparti i Europaparlamentet, men med et ja i Folketinget. Og så satte man straks stemplet ‘selvmodsigelse’ på sagen. Den var det oplagt at behandle i Deadline. Og naturligvis skulle den vinkles ud fra termen ‘selvmodsigelse’.

Så man begyndte interview’et med Messerschmidt med den sædvanlige ‘manchet’, der skulle fremstille sagen. Her fik man drejet det, så det blev tydeligt, at Dansk Folkeparti kunne man ikke regne med: de sagde én ting det ene sted og noget helt andet det andet sted.

Den sagsfremstilling blev så gentaget af Kurt Strand overfor Morten Messerschmidt. Men minsandten, så viste det sig, at Messerschmidt faktisk havde en udmærket forklaring på, hvorfor Dansk Folkeparti stemmer, som de gør. Det hænger sammen med, sagde han, at sagen faktisk afgøres i Europaparlamentet. Når sagen er vedtaget dèr, er der ikke noget at gøre for os her i Danmark, vi skal simpelthen implementere direktivet. Og så kan partiet naturligvis godt stemme nej i Folketinget. Men gør det det, så får det ikke indflydelse på, hvordan implementeringen kommer til at foregå. Ved at stemme ja, får partiet indflydelse på den danske følgelovgivning og kan presse den i den retning, det ønsker.

Jeg må sige, at det lykkedes Morten Messerschmidt at forklare sagen, så selv jeg forstod det. Men Kurt Strand forstod det åbenbart ikke. Eller også havde han ikke hørt efter, men stået og tænkt på noget andet. For lidt efter gentager han den anklage for selvmodsigelse, som hele interview’et var bygget op omkring. Og så tager Morten Messerschmidt fat igen. Med engleagtig tålmodighed forklarer han sagen én gang til, oven i købet uden så meget som at antyde, at Kurt Strand ikke havde hørt efter. Kurt Strand skulle være ham meget taknemlig for den behandling.

Men det hele afslører redaktionens overfladiske behandling af sagen. At der var en fornuftig forklaring på partiets stemmeafgivning, burde man have forudset. Så ville der måske slet ikke været kommet et interview ud af det. Men så kunne man jo have beskæftiget sig med mere væsentlige emner. Men man havde ikke taget højde for eller i det hele taget forestillet sig, at Messerschmidt kunne komme med et både fornuftigt og forståeligt svar. Derfor tillod Kurt Strand sig at gentage anklagen for selvmodsigelse.

Det værste er dog det sidste. For studieværterne har for vane, når et interview er forbi, sådan lige at afrunde sagen, at opsummere, hvad vi har lært af dette interview, inden vi skal videre til næste indslag. Og hvad gjorde Kurt Strand? Rigtig gættet. Han gentog anklagen, uden at Messerschmidt denne gang kunne rette ham.

Hvad har det med røde lejesvende at gøre?

Det har kun noget at gøre med de ‘røde lejesvende’, hvis Kurt Strand har gjort, hvad han gjorde, med god samvittighed. Og det tror jeg, han har. Han har givetvis selv ment, at han med sine spørgsmål og med sin afsluttende bemærkning drev god journalistik. For er det ikke en journalists opgave at afsløre huller i partiernes tankegang? Skal en god journalist ikke opspore de svage punkter hos partierne og bore i dem, ja, måske ligefrem udstille dem? Så optaget har han været af at være en ‘god’ journalist, at han slet ikke opdagede, at der i dette tilfælde ikke var noget at komme efter.

På samme måde tror jeg, at mange af de journalister, der omtales i serien om ‘de røde lejesvende’, har handlet i god tro. De har ment om sig selv, at de har drevet god journalistik. Om Kurt Strand, hvis han blev konfronteret med min anklage, ville kunne se, at det ikke er Morten Messerschmidt, der bliver udstillet, men ham selv, det vides ikke. Det spændende er naturligvis, om han vil behandle én fra venstrefløjen på samme måde. Men nu har han sagt farvel til DR, så det bliver aldrig opklaret.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold. Bogmærk permalinket.

Et svar til Røde lejesvende?

  1. Pingback: Tweets that mention Røde lejesvende? « Ricardt Riis -- Topsy.com

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s