Fire løver — uha, uha!

Satire til at bekæmpe terrorister med? Kan det lade sig gøre?

Faktisk har jeg længe ment, at det måtte være muligt. Jeg har endog lavet et lille plot om det. Men det er ikke blevet til nogen film endnu. Det er ligesom ikke min genre.

Men nu er der én, der er kommet mig i forkøbet. Nok også med et bedre resultat end det, jeg havde kunnet præstere. Det er filmen ”Four Lions”, instrueret af Christopher Morris, jeg tænker på. Den havde première i går og er anmeldt i Information, Kristeligt Dagblad, Berlingske Tidende, Politiken og flere andre steder. Faktisk var det Kristeligt Dagblads anmeldelse, der fik mig til at vejre noget interessant. Anmelderen brød sig ikke om filmen, havde faktisk en hel masse moralsk kvabbabbelse over, at man lavede en film, der gjorde grin med noget så alvorligt som muslimsk terror. Men da det netop var det, der forekom mig at være nyttigt og interessant, ja måske at være det bedste våben imod terroristerne, ville jeg dog lige se, hvordan de andre anmeldere så på sagen.

Og her er internettet fantastisk. En søgning på google og man har en række anmeldelser. Nogle ovenud begejstrede, nogle kun delvis begejstrede, men vist kun Kristeligt Dagblads direkte negativ. Og så har jeg endda regnet en del engelske anmeldelser med.

Til de negative hører også de røster i England, der tilhører pårørende til dem, der blev dræbt ved terrorangrebene den 7. juli 2005. De har startet en kampagne rettet mod biografejere, om de dog ikke vil boykotte filmen. Måske forståeligt, ja, men så vidt jeg på nuværende tidspunkt kan se (jeg har ikke set filmen): en misforstået reaktion.

Det er sandt nok, at handlingen i høj grad lægger sig tæt op ad begivenhederne i London i 2005. Og jeg må indrømme, at jeg ikke véd, hvordan filmen ender. Sprænger de sig alle i luften, som de har planlagt det? Og tager de andre med sig i døden? Jeg véd det ikke. Ja, jeg véd end ikke, om det går så galt, som én af anmelderne antyder, at politiet i den afsluttende jagt kommer til at ramme en uskyldig, fordi han, ligesom selvmordsbomberne, har klædt sig mærkeligt ud. Det skulle i så fald minde om den fejltagelse, det engelske politi foretog kort efter terroren i metroen, at de jagede og dræbte en fuldstændig uskyldig mand, blot fordi de havde fået et tip og troede, at han var selvmordsbomber.

Men lad os bare tage det sidste først! Lad os antage, at filmen virkelig lader politiet, der i filmen ikke er afbildet som de strålende kriminaldetektiver, vi ser i krimierne, men mere som en samling kluddermikler, fumle så meget med tingene, at de kommer til at skyde den forkerte. Hvad fortæller det os? Ja, det bringer tanken tilbage til den fatale fejltagelse dengang, men ved at gøre grin med det, ved at lade tilpas absurde bemærkninger falde, fortæller det os også om de helt nye spilleregler, vi er blevet stillet overfor her i 00’erne: at hvor vi før kunne regne med, at også forbrydere ville stræbe efter at redde livet, dèr er den forudsætning forsvundet. Vi står med de muslimske terrorister overfor mennesker, der stræber efter at tage så mange andre mennesker med sig i døden. Og hvordan stiller vi os til dem? Kan vi forlange af vore politifolk, at de skal gå hen til dem og søge at uskadeliggøre dem? Selvfølgelig ikke. Derved ville de jo blive draget med ind i døden. Jamen, hvad så? Det har vi ikke fundet ud af endnu.

Men så de almindelige terrorister, hvad med dem? I filmen er de afbildet som en samling fjolser, der ikke véd, hvad deres mål egentlig er, og dårlig nok, hvordan man gør, når man vil lave en selvmordsaktion. Men lave én vil de. Hvorfor? Ja, én af de anmeldere, jeg har frekventeret, er ude med den sædvanlige forklaring: det er ikke religionen islam, der er skydeskive. Man tager sig til hovedet. Hvor har de unge, forvirrede mænd deres had til alt vestligt fra? Hvor har de den overbevisning fra, at de kan komme uden om køen til paradis ved at gøre, som de gør? Mon ikke fra én eller anden form for islam? Men denne anmelder mener, at når man stræber efter religionens irrationelle dogmer, kan man kun blive tosset i hovedet. ‘Religionens dogmer’, ikke sandt, så rammes som så ofte før kristendommen også. Men det er altså indenfor islam, at selvmordsbomberne er fremstået, ikke indenfor kristendommen. (se anmeldelsen her)

Og så vidt jeg kan forstå, har terroristerne samme besvær som vi andre med at forholde sig til dette selvmordsvanvid. Der skal laves en afskedsvideo for hver af dem, men de skændes bravt om, hvordan man skal sidde på en sådan video. De vil ødelægge et apotek, vist fordi man dèr sælger kondomer, og det er i deres opfattelse udtryk for den vestlige dekadence. En anden af dem vil sprænge en moské i luften og give de kristne skylden for det, for på den måde at vække de moderate muslimer til kamp. To af dem kommer til Pakistan på træningslejr, men må sendes hjem, fordi de opfører sig aldeles ‘uterroristisk’.

Karakteristisk er det vist også, at den førende af dem, Omar, er gift med en smuk og tiltalende og ligefrem kvinde, med hvem han har en søn. Altså en almindelig og tilsyneladende velintegreret muslim. Alligevel kommer han ud i dette bizarre, som en selvmordsaktion er. Oven i købet er hans kone indviet i gruppens planer og bifalder dem. Det synes hun er en udmærket måde at bruge livet på. Tja. Man spørger sig, om det nu også er realistisk. Men det er det måske mere end vi bryder os om. For de på én eller anden måde må vel hadet til vesten ligge i vinterhi hos de moderate muslimer.

Én af dem sprænger sig selv og et får i luften ved en fejltagelse. Det er ham, der skal være sprængstofeksperten. Og så bliver da både vi (og de andre terrorister) klar over, det er en farlig profession. Men besynderlig nok, da hans hoved falder ned fra et træ og rammer en hund, og politiet således opdager, at noget er i gære, er det ikke den velintegrerede Omar, der hentes ind til afhøring, men hans dybt troende, koranstuderende og aldeles uskyldig bror.

Det er svært at balancere mellem det urkomiske og det dybt tragiske, og det er måske det, der får nogle anmeldere til at melde fra: det er bare for meget, og andre til at mene, at Christopher Morris netop har fundet den rette balance, så man ud over at blive godt underholdt også får noget at tænke over.

Men jeg har ikke kunnet lade være med at gennemtrawle min sorte sjæl for at finde ud af, hvorfor selve det at gøre grin med disse selvmordsterrorister forekommer mig at være en god idé, også selv om den ikke gennemføres af mig selv.

Det svar, jeg foreløbig har fundet frem til, er, at der er noget umenneskeligt over disse terrorister. De tager sig selv utrolig højtideligt, og ved at gennemføre et selvmordsangreb og ved at tage så mange andre med sig i døden som muligt vil de tvinge os andre til også at tage dem højtideligt. Stillet overfor al denne højtidelighed, for ikke at sige selvhøjtidelighed, er det altså befriende at få sandheden om dem serveret: de er nogle sølle fjolser, der har ladet sig indfange af en retorik om had til vesten, en retorik, der er ganske udbredt i muslimske miljøer. De er ganske almindelige mennesker, der har lige så svært som vi andre ved at omsætte denne overspændte retorik til praksis. Det gør dem latterlige, og udover at prøve at afværge deres vanvittige planer skal vi altså også huske at reagere ved at grine af al denne absurde umenneskelighed, de repræsenterer.

I hvert fald er jeg da begyndt at overveje, om jeg mon skulle ulejlige mig i biografen, ifald filmen skulle komme her til Horsens.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold. Bogmærk permalinket.

2 svar til Fire løver — uha, uha!

  1. Jørgen Laursen siger:

    Ellers kan du få den her. Den er bestemt de 10.99 £ værd, også selv om den med fordel kunne have været 20 minutter kortere. Tragikomisk slapstick hvor latteren bliver siddende i halsen på en, efterhånden som ligene hober sig op.

    Dejligt, at en så respektløs satire kan laves i England i dag. Der er håb endnu. Trods alt.

  2. Pingback: Når virkeligheden overgår fantasien « Ricardt Riis

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s