Sarkozys drømmeimam?

En fransk imam, der er enig med Sarkozy i burkaforbudet? Ja, det er rigtig nok. Han hedder Hassen Chalghoumi, er imam i en forstad til Paris, Drancy, og har netop udgivet en bog med titlen “Pour un islam de France” (For en fransk islam) (Se Kristeligt Dagblads artikel derom her). Det lyder jo godt, og en sådan nyhed burde vel modtages med kyshånd af enhver, der ser problemer med islam, herunder af undertegnede.

Oven i købet vil jeg sige, at efter det, jeg kan se af Kristeligt Dagblads artikel og af de få artikler, jeg har læst om ham på nettet, er han ikke som Tariq Ramadan en distanceblænder. Der var mange, der blev stærkt interesserede, da Ramadan annoncerede, at han ville danne en euro-islam. Man troede et øjeblik, at der var tale noget nyt, om en islam, der havde gennemlevet den samme hestekur, som kristendommen blev udsat for fra den frembrusende videnskabs side i 1800 og 1900-tallet. Men nej. Ramadans islam er den gamle islam. Ham blev man lidt skuffet over.

Så er der anderledes hold i Hassen Chalghoumi. Ligesom det tidligere al-Qaeda-medlem, jeg tidligere har fortalt om her på bloggen (se her), har han mødt muslimer, der foretog handlinger, han aldrig havde troet, at muslimer kunne foretage. Han rejste derfor rundt til en række muslimske lande for at finde den sande islam. Og det var i Pakistan, hvor man dengang praktiserede en åben og tolerant islam, at han igen fandt sig til rette i sin religion, men nu i en bevidst moderat udgave.

Han er i hvert fald blevet klar over, at den militante islam fører et altfor stort ord indenfor islam, og at den må og skal bekæmpes af blandt andre moderate imamer som han. Den opgave tager han sig så på. Men sørgeligt at sige, det kommer der en egen slags tragedie ud af. For ‘diskussionen’ med de militante muslimer føres ikke på ord og argumenter, men med vold og magtanvendelse fra de militantes side. Også i Frankrig.

Drancy, hvor han er imam, var under krigen opsamlingslejr for jøder, før de sendtes videre til Auschwitz. Derfor siger han, at han føler, det er hans pligt som imam i Drancy at ære og beskytte mindet om disse uskyldige ofre. ”Det er naturligt, at jeg er deltager, når dette er genstand for højtideligheder eller historiske konferencer. Og det er naturligt, at jeg bliver rasende, når medlemmer af mit trossamfund hævder, at holocaust ikke fandt sted. Eller endnu mere rædselsvækkende foregiver at forsvare den palæstinensiske sag ved at opfordre til at fuldende ‘die Endlösung’,” skriver Hassen Chalghoumi i sin bog.

Og man siger til sig selv: Hvor er det dog godt, at der også findes den slags muslimer! Men i næste øjeblik mindes man, at f.eks. den iranske præsident Ahmedinejad benægter holocaust, og overraskes lidt over, at der virkelig findes muslimer, der opfordrer til at fuldende Hitlers modbydelige værk. Og tænker man, at det nok kun er en lille gruppe af unge brushoveder, der tænker sådan, så er det ikke sikkert, at gruppen er så lille endda. I januar i år trængte henved 80 militante muslimer ind i Hassen Chalghoumis moske og overfaldt ham midt under fredagsbønnen.

Kort efter besøgte en journalist ham. Der var to bodyguards tilstede under interview’et. ‘Er De ikke nervøs for Deres sikkerhed?’ spurgte journalisten ham. Han smilede lidt genert: ‘Det er mest min mor, der er nervøs’, svarede han, ‘hun har sagt, at Bin Laden og hans folk aldrig vil lade mig i fred’.

Der er mange andre af hans meninger, der kan opfordre til de militantes had mod ham. Han følger Sarkozy i hans ønske om at forbyde burka og niqab. Og hans argument er ikke blot, at dette ikke kan begrundes ud fra koranen, det er også er argument fra hans side, at en sådan beklædning er med til at fremmedgøre muslimer i Frankrig. Ja, han vender muslimers argument mod Muhammed-tegningerne imod muslimerne selv. For han bliver spurgt, om ikke et burkaforbud vil være en begrænsning af friheden, og svarer, at friheden har grænser: ”Hvis en fri handling opvækker had, er den ikke god. Og vil det vise den gode side af islam? Det tror jeg ikke. Man må respektere andres følelser”. Ikke sandt! Man tror næsten ikke sine egne øjne. En muslim, der vil gøre sig umage for ikke at såre franskmændenes følelser! Glædeligt! Dejligt at høre!

Men altså desværre også sjældent. Og endnu mere desværre: forsøgt kvalt med vold af andre muslimer.

Mange franske imamer finder ham for frimodig. Han skulle være lidt mere tilbageholdende med sine synspunkter, siger de. Én af dem, M. Henniche fra Seine-St.-Denise, siger, at han ønsker at skaffe sig tilhængere ved hjælp af provokationer. Han burde i stedet focusere på uddannelse. Medierne lytter meget til ham, andre muslimer ikke så meget.

Til sidst: Han bliver vred, når man antyder, at islam og demokrati ikke kan forenes. Og dog svarer han ikke helt demokratisk fyldestgørende på denne indvending. Han siger: ”Der findes islamiske ideologier, som er uforenelige med vestlige værdier, og som legitimerer burka og polygami. Der findes sekter, hvis religiøse praksis er i modstrid med de europæiske samfunds værdigrundlag. Men islams mål er, at muslimerne lever i det samfund, der omgiver dem. For eksempel kan ramadanen tilpasses, så den ikke omfatter børn, syge og svagelige personer.”

Altså: Når islam skal praktiseres i et ikke-muslimsk samfund, må der foretages en tilpasning, ligesom når børn og syge skal gennemføre fasten. For mit øre at høre siger han dermed det samme, som mange andre muslimer siger: at det bliver noget andet, hvis islam får flertal i et land, så kan islam gennemføres fuldt ud, uden tilpasning, så bliver det at leve som muslim i et sådant land, som når en voksen, rask person gennemfører fasten. Det vil sige: han siger dog vist også til syvende og sidst, at islam og demokrati ikke rigtig passer sammen.

Det skal han ikke høre ondt for af mig. Efterhånden har de militante muslimer fået så stort medløb blandt vore muslimer, at vi skal være glade for en pragmatisk og moderat holdning som hans. Og får hans moderate holdning medhold blandt muslimerne, så kan vi se en fredelig sameksistens imøde. Blot må vi nok se i øjnene, at den ikke vil være fredelig i den forstand, at den åndelige kamp mellem kristendom og islam kan afblæses.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Islam. Bogmærk permalinket.

3 svar til Sarkozys drømmeimam?

  1. dcv2 siger:

    Herligt, selvfølgelig kan det lade sig gøre at være muslim og bøje knæ for Vesten. Inshallah!

  2. Ricardt Riis siger:

    @ dcv2!
    Pointen er, at Chalghoumi IKKE bøjer knæ for vesten. Han siger ikke, at den franske grundlov står over koranen. Han siger blot – og den opfattelse har jeg hørt før – at så længe muslimer befinder sig i Frankrig, må de bøje sig for de love, der gælder dèr. Situationen bliver selvfølgelig anderledes, hvis Frankrig får et flertal af muslimer, og jeg véd ikke, hvilke råd han så vil give. Men kunne vi nå så langt, at vi kunne slippe for volden fra diverse muslimers side, så ville meget være nået.

  3. dcv2 siger:

    Point taken. Han bekræfter islam og demokrati er uforeneligt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s