Sats på de muslimske kvinder

Hvorfra skal de forandringer komme, der bevirker bedre integration af muslimer? Tilsyneladende ikke fra de muslimske mænd. For de klarer sig dårligt i skolen, de falder fra i de uddannelser, de trods alt kommer ind på, de ender alt for ofte i hænderne på halv- eller helkriminelle bander. Nej, lad os satse på de muslimske kvinder! Lad os sætte vort håb om forandringer i de muslimske miljøer til kvinderne!

Hvorfor!

Overordnet set, fordi det er kvinderne, der vinder, hvis den muslimske kultur bevæger sig i en mere europæisk retning. Omvendt er det mændene, der taber, så de vil være interesseret i at opretholde status quo, det vil sige: de vil være interesseret i at opretholde den magt, de i det traditionelle muslimske samfund har over kvinderne. Det betyder ikke, at kvinderne ikke er så muslimske som mændene. Sådan vil de i hvert fald ikke selv se på det. Alligevel foregår der næsten umærkelige ændringer i de muslimske samfund. Og de mest betydningsfulde ændringer foregår altså hos kvinderne.

Jeg citerede for et par gange siden den muslimske pige Iman Rabeh fra Gellerup og påviste, at hun gik ud alene med en veninde om aftenen, hvad hendes mor aldrig ville have drømt om, se her. Nu er der et nyt eksempel på ændrede kvindebilleder indenfor islam at pege på. Det er Negin Bazrafkan, der i et indlæg i Politiken (se her) klager over, at de muslimske mænd misforstår hendes smil. De tror, at hun, hvis hun smiler til dem som hilsen, er en Søster Lystig, der straks inviterer til samleje. Men, siger hun, disse andengenerations indvandrere har et kommunikationsproblem. De kan ikke opfatte en almindelig venlighed fra én af det modsatte køn som andet end et seksuelt signal.

Omvendt med de danske fyre, hun møder og hilser på. De kan besvare hendes smil uden nogen lumre bagtanker. ”Det er dejligt, at jeg kan smile til de fleste danske fyre, få et varmt smil og ikke et klamt blik tilbage, i modsætning til mange af jer etniske drenge og mænd, der tror, jeg er en luder, fordi jeg vælger at sprede positivitet på gaden”.

Og lidt irriteret over sin religions mænd siger hun: ”Hvordan kan I forvente, at danskerne skal kunne forstå os bedre, når vi ikke engang forstår hinanden?”

Det, hun her siger, lyder opmuntrende. Det, der er sket, er jo, at muslimske kvinder nægter at spille den rolle, som islam traditionelt tildeler dem. Ifølge den traditionelle islam er mandens kønsdrift på det nærmeste umulig at tæmme. Det er derfor kvindens opgave at optræde på en måde, der ikke på nogen måde kan tænkes at vække en mands begær. Hun må f.eks. ikke bruge parfume, når hun bevæger sig ud i det offentlige rum. Hun skal tildække sine ynder og bære tilpas vide klæder, så hendes former ikke træder tydeligt frem. Gør hun det ikke, er hun selv ude om det, hvis en mand forulemper hende.

Og hun tænkes på samme måde også at opføre sig ydmygt og selvudslettende, hvis hun møder en mand. Hun må ikke se direkte på ham, for det kan opfattes forkert. Hun må ikke smile til ham, for så risikerer hun at opægge ham, og igen: det er hende, der med sine handlinger styrer mandens kønsdrift. Derfor er det også forståeligt, at idéen om, at kvinder skal bære niqab eller burka er opstået i muslimske samfund. For hvis hun betragter omverdenen gennem burkaens gitter, kan hun forene det forbudte med det tilladte: hun kan på én gang se på en mand, måske endda beundre eller direkte begære ham, og ikke se på ham; for han kan jo ikke se, at hun ser på ham; så det, hun gør: at hun ser på ham, er ikke forbudt, når det sker bag burkaens gitter, for det vækker ikke hans begær.

At denne måde at tackle kønslivets genvordigheder på er forskellige fra vores, behøver vel ingen dokumentation. Men man skal måske nok gøre opmærksom på det, når forskellene fører til konfrontation. Som forleden, da en 40-årig mand i Herfølge fik sin kæbe knust, fordi han så på en bil, der kørte lidt for hurtigt, se her. I bilen sad en mand af anden etnisk herkomst end dansk og en kvinde. Bilen standsede op, manden steg ud, kom hen mod den 40-årige, sagde, at han ikke skulle kikke på hans søster og slog ham derefter så hårdt, at han fik kæbebrud fire steder.

Men tag ikke fejl! Både de dydige, muslimske kvinder og denne hårdtslående mand handler med den bedste samvittighed. De mener nemlig, at de er bedre – og det vil sige: mere moralske – end vi vesterlændinge. Kvinderne, fordi de ikke opfordrer til kønslig omgang, men gør, hvad de kan for at undgå at vække begær. Hvilket, mener de selv, er i stærk modsætning til de vestlige kvinder, der gør, hvad de kan for at opnå det modsatte, altså for at tiltrække mændenes opmærksomhed. Den hårdtslående mand, fordi han beskytter sin søster: han slutter ud fra ordsproget ‘tyv tror, hver mand stjæler’ og mener, at ligesom han, hver gang han ser en kvinde, ikke kan andet end begære hende, sådan må en dansker nødvendigvis begære hans søster, blot han ser på hende. Og modsigelsen: at han må begære de danske kvinder alt det, han vil, hvorimod en dansker ikke må begære hans søster, den modsigelse ser han ikke; for hans søster er jo muslim og giver derfor ikke anledning til begær, ja signalerer med sit tørklæde og med sit bortvendte blik: jeg er ikke et kønsobjekt.

Men dette traditionelle muslimske mønster bryder Negin Bazrafkan. Hun slutter med at sige til sine muslimske medsøstre: ”Men slå jer løs! Til helvede med andres negative tanker! Bevis, at man kan smile, grine og kigge, uden at det betyder noget! For jo mere det bliver gjort, jo mere begynder de misforstående mænd at forstå, at det ikke skal tolkes på den samme måde hver gang. Problemet er, hvis vi kvinder tier, så er det jo klart, at de unge mænd og drenges tanker ikke udvikler sig”.

Vel brølt, løvinde! For det sjove er jo, at det ikke blot er to kulturer, der står overfor hinanden, nej, det er det naturlige (vores traditioner), der står overfor det unaturlige (den muslimske sharia, der vil lægge bånd på alle naturlige udfoldelser). Sådan forstår Negin Bazrafkan det også. Det, der skal til, det, hun håber på sker, er, at de muslimske unge mænd udvikler sig. Vi kan også sige: ‘bliver voksne’, ‘bliver hele mennesker’, ‘kommer til at handle naturligt’. Den muslimske fromhed, der vil gøre alt for at forhindre naturen i at udfolde sig, har Fanden skabt. Den naturlige omgang kønnene imellem, der lader smil spille mellem mennesker, anerkendende smil, glade smil, måske også smil, der anerkender den andens erotiske tiltrækning, den er Guds gave, den er krydderiet på tilværelsen, den er med til at få mennesker til at hvile i sig selv, ja, også med til at få mennesker til at hvile i deres ægteskab. For alle de amoriner, der flyver rundt i luften mellem vestlige mennesker, har jo den lethed over sig, der véd med sig selv, at den anden er bundet, ligesom man selv er det, men også véd, at et sådant erotisk spil giver kærligheden til ægtefællen større dybde.

Så, hurra for de muslimske kvinder! Der er i hvert fald nogle af dem, der har forstået, hvad det drejer sig om. Og der skal nok blive flere.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Islam versus kristendom. Bogmærk permalinket.

12 svar til Sats på de muslimske kvinder

  1. Lizzie H. siger:

    Super indlæg til debatten. Dog er det vigtigt at der iblandt går muslimske mænd rundt der er fuldstændige europæiske i deres væremåde. Jeg taler om de mange bosniske medborgere, som man ikke lægger mærke til fordi de ER integreret.

    Det kan godt være at det ikke er helt stuerent at have disse tanker: – men kan det ikke tænkes at mellemøstlige mænd har en større proportion af enten testoteron eller krigergenet MAOA? Det er ikke usædvanligt at drenge med mellemøstlig baggrund har ansats til overskæg når de begynder i 1. klasse.

  2. Ricardt Riis siger:

    @ Lizzie H.
    Jeg vil nok være tilbøjelig til at finde en kulturel eller religiøs forklaring og ikke en genetisk. Jeg tror, at forestillingen om, at den mandlige kønsdrift ikke er til at styre, er almindelig i alle muslimske lande, dvs i lande med meget forskellige gener. Og ligeledes er det kvindelige ideal om ikke at smile til fremmede mænd mere fremkaldt af religionen end af et særligt ydmyghedsgen hos kvinderne. Både mands- og kvindeidealet er jo også udbredt ikke blot i Mellemøsten, men også i f.eks. Tyrkiet og Pakistan. Men du har ret i det med bosnierne. Dem havde jeg overset.

  3. Svend Jespersen siger:

    @Lizzie H.

    En stor del af de bosniske muslimer, som befinder sig i Danmark, har et noget mere afslappet forhold til deres religion, end de fleste andre muslimer. Det skyldes i høj grad mange årtiers hårde linie mod alle religiøse trosretninger under Josip Broz Tito, som skabte en kultur helt anderledes end den mellemøstlige.

    I Mellemøsten har religionen altid været den altdominerende kulturskaber, og herunder hører reglerne for forholdet/forskellen mellem kønnene.

    Man kan så kigge på forskellene mellem områder med stor islamisk indflydelse og dem uden. Mine 11 år i Mellemøsten efterlader ingen tvivl i mit sind om, hvor jeg ville foretrække at være kvinde.

  4. Morten - - - siger:

    Jeg tror også I vil kunne lide hende her: http://www.gazette.dk/?p=1500

    Det er altsammen hørt før, men måske oftere nu, end før ? Vi skal dog være forberedt på en vis reaktionær attitude hos mange af de ægteskabs-truede piger, som nu søger asyl i uddannelsessystemet. De tager koran i hånd og klæde på hoved, for at overbevise om, at deres tilflugt til læreanstalterne skam ikke er et oprør mod islam … Først deres døtre igen, vil gøre oprør. – Hvis der er perspektiv i at gøre oprør til den tid. Det afhænger af, om vores samfund til fremover ligner et reelt alternativ.

    Satser vi på pigerne, står vi med et meget stort problem i forhold til brødrene. Hvad skal vi gøre ved det ?

    De vil tredoble deres antal i løbet af få år (2005 – 2020), også selvom fertiliteten går drastisk ned fra i morgen.

    – – –

  5. Karen E. Hansen siger:

    “Vel brølt, løvinde! For det sjove er jo, at det ikke blot er to kulturer, der står overfor hinanden, nej, det er det naturlige (vores traditioner), der står overfor det unaturlige (den muslimske sharia, der vil lægge bånd på alle naturlige udfoldelser).”
    Tak for den ligefremme, naturlige udtalelse!
    Jeg lærte lige et nyt udtryk (for mig) hos en lederskribent i den svenske avis Expressen: Kulturracisme.
    Et udtryk som også ville kunne bruges til at lægge bånd på en sådan udtalelse…. desværre.
    Vel brølt hr. Riis!

  6. Morten - - - siger:

    “Kultur-racisme” klinger lidt henad af “etno-centrisme”. Hvor førstnævnte kun har været brugt sporadisk i debatten herhjemme – ligesom “islamofobi” – nød sidstnævnte en vis fremgang i de i samtalehenseende Forfærdelige Firsere.

    Der er heldigvis en stigende tendens til at udrense de usaglige og blot stigmatiserende begreber af kommunikationen i Danmark på det seneste. Vi er omsider begyndt at opfatte tolerance konceptuelt.

    Til gengæld er det et spørgsmål, om det nu er begreberne, eller snarere den onde vilje i sig selv, der kan bruges til at undertrykke ytringer med.

    – – –

  7. Shafi siger:

    Jeg tror problematikken har mange aspekter, bl.a. ungdomskulturen.

    Det er nu ikke kun kulturen og religionen, der altid forklarer det hele. Jeg er opvokset i et kommunistisk land med mange forskellige nationaliteter. Od der gav unge mænd også udtryk for deres seksualitet osv. når de så en smilende ung kvinde. Det gør man i Italien, Spanien og mange andre lande – så det har intet med islam at gøre.

    At satse integrationen på kvinder er et positivt element. Unge kvinder skal have hjælp, vejledning og rådgivning når de vælger fx uddannelse og de skal bane vejen for et bedre sameksistens af danskere og etniske minoriteter i landet.

  8. Morten - - - siger:

    Men Shafi: Det har tit noget med undertrykkende dogmatisk religion at gøre – i hvertfald sådan, at fænomenerne synes at optræde samtidig i et mønster. Det kan være, der er en fælles kilde til begge dele, snarere, end at det ene fører til det andet, men hvis den ikke er kulturel – hvad er den så ?

    – – –

  9. Svend Jespersen siger:

    @ shafi.

    Ja, mænd og kvinder overalt på kloden “giver udtryk for deres seksualitet, osv.” , og det er helt naturligt. Forskellen ligger i, hvordan deres omverden accepterer eller forbyder disse udtryk. Og det afgøres af kultur eller religion.

    Hvad mener du om islams forbud mod, at muslimske kvinder gifter sig med ikke-muslimer?

  10. Kære Ricardt Riis,

    En del muslimer har det dårligt med at blive kaldt “muhammedanere”. Er du uvidende om det, eller er det skrevet bevidst?

    mvh

    jce
    Antakya / Tyrkiet

  11. Ricardt Riis siger:

    @ Jørgen Christensen-Ernst!
    Jeg plejer at kalde muslimer muslimer. Men i mit næste indlæg ”Ekskluderende teologi” taler jeg ganske rigtigt om ”muhammedanisme”. Det skyldes, at Den augsburgske Bekendelse bruger udtrykket. Min egen holdning til ordet har jeg givet udtryk for her http://riis.eftertanke.dk/2008/08/16/fy-ord-i-den-offentlige-debat/
    Venlig hilsen
    Ricardt Riis

  12. Pingback: Nu kommer de muslimske mænd på banen | ricardtriis

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s