Kan demokratiet indføres overalt?

Spørgsmålet er en aflægger af det spørgsmål, jeg tog frem i mit forrige indlæg: om menneskerettighederne er almengyldige. Og det skal besvares på samme måde: det skal besvares ud fra den naturlige lov. Hvis der findes en sådan naturlig lov, som alle mennesker kan forstå, og som fremkommer gennem den frie debat, så må alle stater principielt kunne indføre demokrati.

Det er imidlertid noget, som den kendte amerikanske politolog Samuel Huntington er uenig med mig i. Ja, ikke fordi jeg personligt har snakket med ham, men fordi han har skrevet en bog: ‘Civilisationernes sammenstød’, hvori han hævder, at de forskellige civilisationer i den grad har forskellig opfattelse af verden og livet i verden, at de uvægerlig vil støde sammen. Han arbejder både med forestillingen om et udelukkende kulturelt sammenstød og med forestillingen om et voldeligt sammenstød.

Den artikel, hvori han hævder sådanne ting, er skrevet i 1993. Selv døde han i 2008, og i anledning af toårsdagen for hans død blev der afholdt et seminar på Harvard universitet i USA. Martin Burchardt beretter om det i Information for 11-12 10, se her.

Denne artikel gav mig anledning til at genlæse Huntingtons ”Clash of Civilizations?” Og der viste sig mange spændende formuleringer. F.eks. denne: ”For det første er forskellene mellem disse civilisationer ikke bare reelle, men også grundlæggende. Civilisationer adskiller sig fra hinanden i kraft af deres historie, sprog, kultur, tradition og – vigtigst af alt – deres religion. Mennesker fra forskellige civilisationer har forskellige syn på forholdet mellem Gud og mennesket, mellem individet og gruppen, borgeren og staten, forældrene og barnet, ægtemanden og hustruen, såvel som et forskelligartet syn på vigtigheden af rettigheder og ansvar, frihed og autoritet samt lighed og hierarki”. (side 19).

Her på religion.dk har jeg gang på gang været udsat for at blive skoset, fordi jeg udpeger forskellene mellem den muslimske og den kristne civilisation. Nu kan jeg belægge denne forskel med et citat af Huntington. Ikke det dårligste belæg.

Et andet citat er dette: ”Det er usandsynligt, at den århundreder lange militære interaktion mellem Vesten og islam vil forsvinde. Den kan derimod blive mere omsiggribende. Efter Golfkrigen var nogle arabere stolte over, at Saddam Hussein havde angrebet Israel og udfordret Vesten”. (side 30). Man kan jo godt håbe på, at hans profeti ikke vil gå i opfyldelse, eller på, at Vesten vil beholde den militære overlegenhed, det har haft indtil nu.

Et sidste citat fra bogen: ”Den moderne demokratiske styreform fødtes i Vesten. Når den har udviklet sig i ikke-vestlige samfund, har det som regel været som følge af vestlig kolonialisme eller et påbud herfra”.

Dette sidste citat vil jeg godt vende mig lidt imod. Og jeg vil gøre det med den bemærkning, at Huntington vistnok kun har én fejl. Hans fejl er, at han ikke er teolog. Det betyder, at han kun er i stand til at analysere samfundene, som de foreligger i dette øjeblik, han kan ikke gøre sig tanker om, hvilke potentialer der måtte ligge i dem. Og da han – fuldstændig korrekt – tillægger de religiøse forskelle stor betydning for udviklingen i fremtiden, bliver det en væsentlig mangel ved ham, at han ikke er teolog.

Det er en altfor ringe rolle at tildele demokratiet, at det kun har udviklet sig i lande, der har været koloniseret af Vesten. Det er næsten overalt i verden et ideal for samfundene. Og når demokratiet har udviklet sig væsentligt mere stabilt i Indien, en tidligere engelsk koloni, end i Egypten, også en tidligere engelsk koloni, skyldes det en forskel i religion. Hinduismen er langt mere modtagelig for demokrati end islam. Eller sagt på anden måde: den demokratiske grundtanke ligger i forlængelse af hinduistiske tanker, men snarere i modsætning til muslimske tanker.

Det betyder også, at når Huntington i et interview med Information hævder, at grænsen for demokratiets udbredelse nu (i 1997) er ved at være nået, så er han for pessimistisk. Og hans pessimisme skyldes, at han ikke er teolog. Var han det, ville han nemlig se, at den naturlige lov ikke blot er noget, Vesten har opfundet, men er noget, der er virksomt overalt i verden, i alle samfund, hvor forskellige de end måtte være. Og den naturlige lov, dette, at der i sproget ligger forestillinger om alles ligeværd, om ret og ligelighed, som kommer til udtryk i den fri debat, den er grundlaget for demokratiet. Det vil sige, principielt kan demokratiet udbredes til alle folkeslag. I nogle tilfælde vil det udbredes i forlængelse af den religion, der hersker i samfundet, i andre tilfælde imod den religion, men fordi mennesket er, som det er, vil demokratiet selv i de mest autoritære lande være en fristelse for undersåtterne, som det er vanskeligt for de styrende at overse.

Tag Iran! Et muslimsk land, javist, men alligevel med en forfatning, der på papiret har demokratiske træk. Man kan godt sige, at de demokratiske tanker i befolkningen skyldes vestlig indflydelse. Men denne indflydelse skal forstås ret. Det skyldes selve det forhold, at Vesten ligger der. Det skyldes selve den kendsgerning, at de vestlige lande fungérer og fungérer godt, til glæde for deres befolkninger, at folk i Iran spørger sig selv, hvorfor de ikke kan få et liv af samme karat som Vestens befolkninger. En tid kan man vel holde folk hen med påstande om vestlig dekadence, om vestlig elendig kønsmoral, om vestlig materialisme, men kan det gå i længden? Så svagt står i hvert fald islam i Iran, at præstestyret har været nødt til at bruge både snyd og magtanvendelse for at kue befolkningen. Og det er et tegn på, at demokratiske idealer om menneskelig selvbestemmelse gør sig gældende imod forestillinger om islams overlegenhed i alle henseender.

Jeg synes stadigvæk, at Sovjetunionens fald er et skoleeksempel på, hvordan de demokratiske ideer virker. Indtil Gorbatjov havde de sovjetiske ledere kunnet holde gode miner til slet spil. De var klar over, at det demokrati, man havde, med valg til sovjetter, osv., kun var skuespil. De vidste, at det, der holdt samfundet sammen, var frygt, blot måtte man hykle demokrati og omsorg for folket. Så kom Gorbatjov. Og han troede på socialismen. Han overså, at dette med friheden var et mummespil. Han mente, at det gik an at indføre glasnost og perestrojka. Han glemte at hykle. Han mente helt alvorligt, at samfundet kunne bygges på folkets frie medleven i beslutningerne. Det kunne samfundet også. Men så var det blot ikke længer det sovjetiske samfund, men det russiske, der blev resultatet.

Og kunne det ske i Sovjetunionen, kan det vel også ske i den muslimske verden. Men indrømmet, man måtte vente i 70 år i Sovjetunionen. Så det er ikke til at vide, hvor lang tid der vil gå, fra iranerne opdagede, at demokratiet var levedygtigt i Vesten, til det slår igennem i Iran. Men hvorfor opgive håbet på forhånd?

Til sidst: Jeg kan ikke dy mig for at nævne Huntingtons sidste bog. Den hedder ”Hvem er vi? Udfordringer, som Amerikas nationale identitet står overfor”. Heri efterspørger han en større bevidsthed hos amerikanerne om deres angelsaksisk-protestantiske kulturarv, fordi han ser denne arv truet af den store indvandring fra Mexico. Denne bog medførte beskyldninger mod Huntington for at være både racist og indvandrerfjendsk, skriver Burchardt. Det tog hans elever stærkt afstand fra: »Det er ikke antimexicansk at konstatere, at mexicanske indvandrere i modsætning til andre nationale grupper ikke kommer til USA for at blive amerikanere. Mange mexicanere er gæstearbejdere og rejser frem og tilbage. Det betyder, at de har et incitament til at bevare deres kultur og sprog, og det kan blive en udfordring for den angelsaksisk-protestantiske kultur, hvorpå vort demokrati ifølge Huntington hviler.«

Og så siger man til sig selv: ”De kan sagtens, de amerikanere! De er kun truet af den mexikanske kultur, en kultur, der er kristen og derfor ligner deres egen ganske meget. Vi europæere oplever også indvandrere, der har et incitament til at bevare deres kultur og sprog, og vi er også vidne til, at de rejser frem og tilbage. Men disse indvandrere er ikke kristne, har ikke blot et andet sprog og en lidt anden kultur, men har en helt anden religion og en helt anden kultur, og den agter de for alt i verden at holde fast ved, og i det hele taget er de ikke kommet til Europa for at blive europæere. Er den mexikanske kultur en trussel for den amerikanske, hvor meget mere vil så ikke den muslimske være det for den europæiske!”

Man skal måske i virkeligheden ikke fokusere så meget på alle vanskelighederne, i stedet glæde sig over alt det, der går godt. For, synes disse amerikanere at sige, det hele kunne være meget værre!

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold. Bogmærk permalinket.

5 svar til Kan demokratiet indføres overalt?

  1. claes flach siger:

    Det kræver nok en vis udvikling, før et samfund kan fungere som demokrati. Selv i Danmark kan man komme i tvivl, når man ser, at unge mennesker ikke ved, hvad 5×9 er eller hvad 70% af 1000 er.

  2. keh siger:

    Det er især interessant, hvad der vil ske i Iran. Eksil-iranere gør sig ofte positivt gældende i de europæiske demokratier.
    Men du må opretholde den optimisme, der plejer at præge din blog!
    Selv i Sverige tales der i dag om at tage truslen fra islamismen alvorligt !!
    …. Mens forskellige imamer og talsmænd forsikrer, at terror absolut intet har med islam at gøre.

  3. Morten - - - siger:

    I følge konklusionen på en nylig, dansk universitetsproduceret statistik, er muslimer en bagatel mere demokrati-positive, end oprindelige danskere.

    Problemet er bare, at statistikken udelukkende måler, hvor gerne, man vil gøre sin indflydelse gældende via demokrati. Og det har faktisk ikke noget med demokrati at gøre.

    Demokrati kan kun måles på, hvor meget indflydelse, vi hver især er parate til at bevilge hinanden. Og i lyset af den erkendelse … er det svært at være specielt optimistisk – lige på den front.

    – – –

  4. Monex siger:

    20071 InnledningEngelsk er ikke bare morsm let i mange land men er ogs et hovedspr k og lingua franca i forskning n ringslivet og media. Voksende internasjonal kontakt og globalisering ikke minst innen utdanningssektoren f rer til et voksende behov for engelsk.

  5. Pingback: Gorbi – Gorbi – | ricardtriis

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s