Jul og ramadan

Der er nogle kloge hoveder, som har villet forklare os kristne, hvad ramadanen betyder for muslimer. Og til den ende har de sammenlignet den med vores jul: lige så meget vi går op i alt det med julen, lige så meget går muslimerne op i det med ramadanen.

Det er en god sammenligning. Den har oven i købet teologisk relevans. For hvis vi kristne skulle have glemt det – hvilket ikke lyder usandsynligt – så fejrer vi faktisk jul, fordi Gud har sendt os sin åbenbaring. Og det sjove er, at af nøjagtig samme grund fejrer muslimerne ramadan. I den måned, hedder det, blev koranen gennem englen Gabriel nedsendt til Muhammed. Ikke blot har vi altså fest og højtid fælles med muslimerne – undtagen lige tidspunktet – men også den teologiske begrundelse for festen og højtiden er den samme.

Men så hører lighederne også op. For den muslimske åbenbaring er en bog, hvor vores åbenbaring er en person. Det betyder f.eks., at hvor muslimerne gør sig alle mulige anstrengelser for at vise, at bogen, koranen, er fuldkommen, dèr vil vi hævde, at det, der er fuldkomment, det er personen, Jesus fra Nazareth. Mens de vil hævde, at deres bog er uden fejl og lyde, vil vi hævde, at Jesus er syndfri.

Sandt nok, der var en periode i kristendommens historie, fra 1600-tallet frem til 1800-tallet indenfor lutherdommen, hvor vi ville hævde om bibelen, hvad muslimerne hævder om koranen, at den i direkte forstand var Guds ord. Men det er ikke en sætning, vi behøver at støtte os til. Og det har bl.a. betydet, at vi har haft langt lettere ved at acceptere videnskabens resultater med hensyn til vores helligskrift, bibelen, end muslimerne har det med deres koran.

Hvad historisk troværdighed angår, tåler vores bibel udmærket sammenligning med muslimernes koran. Det mener Bettina Meisner ikke, se her. Når hun, for at fratage bibelen troværdighed, siger, at den oprindelige bibel ikke eksisterer mere, ‘glemmer’ hun, at det gør den oprindelige koran heller ikke. Det er ikke blot noget, jeg påstår, det er noget, den muslimske overlevering, de såkaldte haditter, selv hævder. Da Muhammed døde, var hans ‘åbenbaringer’ overleveret mundtligt. Da efterhånden de fleste af dem, der kunne ‘åbenbaringerne’ udenad, døde, gav man sig til at skrive dem ned; andre hævder, at der fandt nedskrifter sted allerede, mens Muhammed levede. I hvert fald, under kaliffen Uthman (der døde i 656) fortæller man, at koranen blev ensrettet; han indsamlede alle de forskellige kopier, der fandtes og satte én mand til at rette dem ind efter hinanden. Derefter, hedder det, fik man en enslydende koran, den rigtige koran.

Men det er jo noget, vi véd i vore dage, at den måde at overlevere en tekst på, ikke giver nogen som helst sikkerhed for, at den bliver troværdigt overleveret. Hvis det endelig skal være, er det såmænd næsten bedre eller altså mere troværdigt, hvis man har en række næsten enslydende tekster, der blot på enkelte punkter afviger fra hinanden. Som man f.eks. har det med det ny testamente.

Dertil kommer imidlertid, at den ældste tekst til koranen slet ikke går så langt tilbage i tid som til Uthman. Den går højst tilbage til 670. For først i det år blev en bestemt by i Irak erobret af muslimerne, den by, der har givet navn til den skriftform, der bliver benyttet i det ældste manuskript.

Ganske vist har man fundet ældre manuskripter, bl.a. i Jemen. Men dem er muslimerne ikke så glade for. For de har afvigende læsemåder fra den ‘normale’ koran. Affotograferinger af disse gamle iturevne manuskripter måtte nærmest smugles ud af Jemen. For øvrigt er teksten på den moské, der i 670erne er bygget på tempelbjerget i Jerusalem, taget fra koranen. Men også den har en afvigende tekst.

Så når Meisner siger: ”Hvis man tror, at Gud er skaberen af hele universet, må det da være nemt for ham at bevare sande åbenbaringer”, så er det sikkert rigtigt sagt om Gud, men han har ikke bevaret koranen fra at blive forandret i dens overlevering. Og skal vi slutte noget om Gud ud fra dette faktum, må det bliver, at han åbenbart ikke har åbenbaret sig gennem en bog, for ingen bog lever op til kriteriet: uændret fra første begyndelse og til nu.

Dertil kommer nogle kendsgerninger, der beviser, at koranen ikke i sin helhed kan være blevet til i Muhammeds levetid. Jeg har før gjort opmærksom på én af dem, se her (søg evt på ‘Basra’). I Basra området har man fundet nogle meget gamle moskéer. De har en bederetning, der i hvert fald ikke er Mekka, snarere Jerusalem. Men da koranen hævder, at Muhammed efter indtoget i Medina fik en åbenbaring om, at bederetningen ikke mere skulle være Jerusalem, men Mekka, og da Basra ikke blev muslimsk i Muhammeds levetid, tvinges vi til den forklaring, at bederetningen blev ændret efter Muhammeds død.

En anden lille ting er værd at bide mærke i. Nu efter terrorforsøget i Stockholm har nogle imamer gjort opmærksom på sura 5,32, hvor det hedder: ”På grund af dette har Vi foreskrevet Israels børn, at hvis nogen dræber et menneske, uden at det sker som hævn, lige for lige, eller for at have skabt fordærv i landet, er det, som om han havde dræbt alle mennesker. Og hvis nogen skænker et menneske livet, er det, som om han havde skænket alle mennesker livet”. Og det er jo et udmærket skriftsted, og man kunne kun ønske, at alle muslimer rettede sig efter det. Men der står jo så meget andet i koranen, og det var egentlig mere interessant, hvis disse imamer ville tilbagevise den tolkning af diverse voldsopfordringer i koranen, som terroristerne bruger.

Problemet med sura 5,32 er blot, at skønt der hævdes, at der står det og det i det gamle testamente (”Vi = Allah har foreskrevet det for Israels børn”) så er der ikke noget sted i det gamle testamente, hvor står noget, der bare ligner det, der her citeres. Fromme muslimer vil så nok sige, at det skyldes, at det gamle testamente er korrumperet. Men hør nu videre! Man har nemlig fundet ud af, hvor ordet stammer fra. Det stammer fra en jødisk rabbiner, som omkring 200 e. Kr. ville udlægge ordet fra 1 Mos 4,10 om Abels blod, der råber til Gud fra agerjorden. Han undrer sig over, hvorfor ordet ‘blod’ står i flertal i den hebraiske grundtekst. Og som forklaring på det er det, han siger, at det skyldes, at dette at dræbe et enkelt menneske er som at dræbe hele menneskeheden og dette at frelse et enkelt menneskes liv er som at frelse hele menneskehedens liv.

Og skal man bruge almindelig, rationel historieforskning, må man sige, at Muhammed havde hørt dette ord af jøderne i Arabien på den tid, og fejlagtigt troet, at det hørte til i selve det gamle testamente. Kaj Munk skriver i 1932 i en avisartikel, at bibelen tilsyneladende er lettest at tro på for dem, der ikke har læst den. Skulle det samme mon gælde koranen?

Nu kunne man jo spørge: Hvad betyder det så, dette med, at den kristne åbenbaring er en person, er personen Jesus fra Nazareth? På det må der svares, at det betyder, at dèr, hvor Gud viser sig, det er dèr, hvor et menneske får mod og kraft til at holde fast ved sandheden, skønt det kan koste ham døden. Sådan gik det jo Jesus: han holdt fast ved sandheden, skønt han vidste, at han måtte betale med døden for det. Og sådan gik det hans første disciple: de blev forfulgt for deres tro. Og sådan går det for øvrigt også mange kristne i vore dage, ikke mindst i muslimske lande: de forfølges, ja slås direkte ihjel på grund af deres tro. Så det er ikke just muslimerne, der retter sig efter det udmærkede ord om, at den, der slår et menneske ihjel, er som den, der slår hele menneskeheden ihjel.

Hvad er det så for en sandhed, der skal holdes fast ved. Det er f.eks. den gyldne regel: ”Hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I gøre mod dem”. Eller det er ordet fra Matt 16,26: ”For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men bøde med sit liv?” Disse ord og denne holdning fra Jesu side har givet os i den vestlige verden vor samvittighedsfrihed og den deraf afledede frihed, ytringsfriheden.

Og blandt andet derfor er der god grund til for os kristne at fejre jul.

Dette indlæg blev udgivet i Islam versus kristendom. Bogmærk permalinket.

7 svar til Jul og ramadan

  1. Jamila siger:

    Jeg erklærer mig til dels uenig i det, der står skrevet. Koranen er, og forbliver altid en Hellig bog, som ingen nogensinde vil kunne ændre i. Du glemmer at nævne, at selvom Profeten lærte åbenbaringerne uden ad, og at hans folk lærte dem uden ad, blev åbenbaringerne altså skrevet ned på palme blade, så de med tiden efter Profeten Mohammed død, blev skrevet ned i en bog, så folket ikke ville glemme Gud og Hans åbenbaring til folket. Gud er perfekt og havde en mening med Hans budskab til sine tjenere. Ville Gud begå den fejl, at folk ville ændre Hans åbenbaring? En Gud fejler ikke. Desuden ligestillede Koranen alle folk uanset køn, alder, rigdom, fattigdom og hudfarve. Koranen ændrede utrolig meget i folkets hverdag, og Profeten var en yderst respekteret mand. Ydermere nævner du verset sura 5,32 i koranen, og ønsker at muslimerne vil efterleve disse. Så forstår du ikke, at de vers, hvor Gud tillader Profeten at gå i krig med fjenden altså blev åbenbaret til Profeten, idet han tøvede med at gå i krig. Det vers blev nedsendt og brugt dengang i den tid, hvor muslimerne var forfulgte. Desværre bruger mange muslimerne det vers i dag, som en ret til at dræbe dem, der ikke tror på Gud(Allah). Ydermere synes jeg at folk skal vide at de kristne var accepteret i de muslimske byer. Du glemmer at Islam, Kristendommen og Jødedommen i sidste ende vil gå hånd i hånd, da de alle tre er en del af bogens folk.

  2. Svend Jespersen siger:

    Kære Jamila.

    Du skriver:

    “Ville Gud begå den fejl, at folk ville ændre Hans åbenbaring? En Gud fejler ikke.”

    Alligevel følte din gud sig nødsaget til at indrømme, han med tiden kunne skifte mening, altså erstatte en åbenbaring med en anden. Hvorfor skulle han ellers føle sig nødsaget til at åbenbare disse ord:

    “Vi vil ikke ophæve et eneste af Vore tegn eller lade (et eneste) gå i glemmebogen uden at erstatte det af et bedre eller et (i det mindste) tilsvarende. Ved du ikke, at Gud råder over alt? (2:106)

    … og:

    “Når Vi erstatter én åbenbaring med en anden – Gud ved bedst, hvad Han åbenbarer – siger de: “Du er blot er løgner;” men de fleste af dem forstår ikke. (16:101)”

    Jeg må indrømme, at jeg ikke kan forstå, hvordan en ufejlbarlig gud kan finde det nødvendigt at helgardere sig på den måde, men det kan du måske forklare?

    Så skriver du også:

    “Desuden ligestillede Koranen alle folk uanset køn, alder, rigdom, fattigdom og hudfarve.”

    Hvad med ligestilling mht. religion og mellem troende og ikke troende? I et islamisk styret samfund har ikke-muslimer ikke de samme rettigheder som troende muslimer.

    Og hvorfor forklarer du ikke, at ligestilling mellem kønnene ikke er ligestilling, som vi forstår den her i Danmark, men kun ligestilling i forholdet til Allah? Mænd og kvinder har ifølge din tro ikke ens pligter og rettigheder i forholdet til hinanden.

  3. Ricardt Riis siger:

    @ Jamila!
    Tak for dit indlæg!
    Du skriver, at jeg glemmer, at Muhammeds ‘åbenbaringer’ blev skrevet ned på palmeblade, for at de ikke skulle gå i glemmebogen. Det er sandt nok, den side af sagen nævner jeg ikke. Og det er vist rigtig nok, at nogle haditter nævner den store umage, som Zaid gjorde sig, han, der af Uthman blev sat til at opspore alle ‘åbenbaringerne’, og derfor også nævner, at han medtog også dem, der var skrevet ned på palmeblade. Men ærlig talt, hvis det var Guds mening at bevare ordene for eftertiden, så var palmeblade et meget skrøbeligt medium at bruge. Så jeg vil hellere lægge vægt på, at man også fortæller, at der allerede på Muhammeds var folk, der skrev ned, hvad Muhammed dikterede.
    Men du må være klar over, at skal du overbevise mennesker som mig, der ikke på forhånd går ud fra, at koranen er en åbenbaring fra Gud, men er langt mere tilbøjelig til at sige, at Muhammed var en falsk profet, så går det ikke an at bruge argumenter, der ‘bider sig selv i halen’, dvs., argumenter, der forudsætter det, de skulle bevise.
    Når du skriver: ”Ville Gud begå den fejl, at folk ville ændre Hans åbenbaring? En Gud fejler ikke”, så forudsætter du, at koranen er Guds ord, du beviser det ikke. Oven i købet gør du dig derved meget sårbar overfor de forskere, der faktisk har fundet frem til, at der er sket ændringer i ordene i koranen. De manuskripter, man har fundet i en gammel moské i Jemen, og som nu ligger i affotograferet stand i Tyskland et sted, er, hvad enten man kan lide det eller ej, koranmanuskripter, der er ældre end de ældste, man hidtil har kendt til. Og de stemmer altså ikke overens med den koran, man kender i dag. Nogen har sagt, at dødehavsrullerne var en bombe under hele den kristne teologi. Det viste sig ved nøjere granskning ikke at være tilfældet. Men hvis den muslimske teologi fastholder den tese, du synes at gå ud fra: at koranen, som vi kender den i dag, ord til andet svarer til den koran, Muhammed dikterede, så bliver manuskripterne fra Jemen en bombe under muslimsk teologi.
    Det samme kan siges imod det, du siger lidt senere: at jeg ikke FORSTÅR, at de vers, hvor Gud tillader Muhammed at gå i krig, blev nedsendt, fordi Muhammed tøvede med det. Der er ikke tale om at forstå eller ikke forstå. Der er tale om at godkende eller ikke godkende, at koranens ord kommer fra Gud selv. Det tror jeg ikke på. Og det må da være en ærlig sag. Men selve den sagssammenhæng, du fremstiller: at Gud er nødt til at åbenbare en befaling til at gå i krig for Muhammed, fordi han stiller sig tøvende an, den forstår jeg så udmærket, også selv om jeg ikke tror på, at der er tale om en åbenbaring fra Gud, men mener, der er tale om, at Muhammed snyder sig selv og sine tilhængere til at tro, at en sådan åbenbaring er fra Gud.
    Hvad angår dette med ikke at slå ihjel, så har muslimerne denne tekst i koranen, sura 9, vers 29: ”Bekæmp dem, som ikke tror på Gud og den yderste dag, og som ikke forbyder, hvad Gud og Hans udsending forbyder; og blandt dem, der har fået Skriften, skal I bekæmpe dem, der ikke bekender sig til den sande religion, indtil de kuet er rede til at betale skat!” Om blandt andet det siger du, at det muligvis blev nedsendt, da muslimerne var forfulgte. Det er der vist lidt uenighed om. Man kunne også tænke sig, at det blev ‘nedsendt’, da muslimerne efter Mekkas erobring var i færd med at underlægge sig hele den arabiske halvø. Og i så fald var de ikke forfulgte, men snarere forfølgere. Det må man vel også kalde dem de næste små 100 år, da de erobrede Nordafrika i vest, og Persien og noget af Indien i øst. Så alt i alt: det er dog vist ret forståeligt, at der er nogen muslimer i dag, der bruger det vers til at underbygge deres kamp mod alle ikke-muslimer. Og man kunne godt håbe, at fredelig muslimer ville imødegå en sådan tolkning noget bedre, end du gør.
    Så har du ret i, at de kristne var accepterede i de muslimske byer. Ikke som fuldgyldige borgere, de måtte f.eks. ikke udbrede deres religion, ligesom en muslim ikke måtte blive kristen, dvs., al religionsdebat var forhindret, men de kunne dog leve og dyrke deres religion. Så man kan godt sige, at muslimerne udviste større tolerance for andre religioner end de kristne.
    Men det var dengang. I dag har alle religioner i den vestlige verden adgang til at prædike og udbrede deres religion. Den religionsfrihed, der er fremstået i Vesten efter oplysningstiden er for mig at se bedre end den, de kristne havde under muslimsk herredømme.
    Til sidst siger du: ”Du glemmer at Islam, Kristendommen og Jødedommen i sidste ende vil gå hånd i hånd, da de alle tre er en del af bogens folk.” Du bruger ordet ‘glemmer’ forkert. Det er ikke noget, jeg glemmer, det er noget, jeg ikke tror på. Disse tre religioner kommer ikke til at gå hånd i hånd. For der er uovervindelige modsætninger imellem dem. Nogen af dem har jeg påvist i mit indlæg.

  4. finn rasmussen siger:

    i kan umuligt have noget indhold i livet. tænk at tre voksne mennesker i ramme alvor diskuterer hvad nogle gamle dumper skrev eller ikke skrev for ca. 2000 år siden. og hvad værre er , i tror endda det er den eneste sandhed. hvis det ikke lød vom en vits ville jeg sige vorherre bevares.

  5. Peter.H siger:

    Enig med Finn.

    Få jer et liv,og vågn op til nutiden.

  6. Ricardt Riis siger:

    @ Finn Rasmussen og Peter H.!
    Det ville være rart, om I kunne tage hensyn til det, der bliver skrevet. Svend Jespersen og jeg argumenterer imod Jamila, og vi vender os begge mod den tanke, at koranen indeholder den eneste sandhed. Alligevel bliver vi slået i hartkorn med Jamila med en bemærkning om, at vi diskuterer, hvad nogle tumper sagde for 2000 år siden. Hvilke tumper der er tale om, bliver ikke helt klart. Muhammed døde i år 632 e. Kr., det vil sige for cirka 1400 år siden, er det så Jesus og hans disciple, Finn tænker på? Det tror jeg såmænd ikke. Så vidt jeg kan skønne, bunder de 2000 år i simpel uvidenhed.
    Men sandt nok, jeg regner Jesus for én af de tumper, jeg finder de ulejligheden værd at lytte til. Om Jamila tilsvarende finder Muhammed værd at lytte til? Ja, det vil jeg tro. Problemet med Muhammed er, at han har sagt en hel masse om vold i Guds navn. Det er med til at give visse muslimske ekstremister blod på tanden, som vi så det i Stockholm for nylig. Vil man forhindre det, er det klogt at vide lidt om, hvad Muhammed har sagt for 1400 år siden, og om, hvad muslimer i vore dage mener om disse ord. Det er derfor, jeg er meget glad for Jamilas svar. Og jeg håber ikke, han lader sig afskrække af nogle tumper som jer fra at komme igen.

  7. Jørgen Laursen siger:

    De kommer sjældent igen. Normalt kommer de bare forbi og dumper deres stivnede verdensbillede i hovedet på os andre, hvorefter de forsvinder. Man skal ikke forvente nogen debat eller argumentation fra deres side. Og det gælder dem alle, tumperne såvel som halleluja-muslimerne.

    😦

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.