Hvad skal pakistanerne gøre?

Den tidligere britiske indenrigsminister, Jack Straw, er kommet i en ‘Hedegaard’-situation i England. To unge pakistanere er blevet dømt for adskillige tilfælde af seksuelt misbrug af unge hvide kvinder, og det har fået ham til at komme med nogle generelle bemærkninger om pakistanere og pakistansk miljø i England. Ifølge Jyllands-Posten den 9-11 11 (se her) har han sagt, at ”Disse unge mænd lever i et vestligt samfund, og de opfører sig som alle andre unge mænd. De syder og bobler med testosteron, og de har brug for at få afløb for det. Men de pakistanske piger er uden for rækkevidde, og forældrene forventer samtidig, at de finder en pige fra Pakistan. I stedet søger de efter andre muligheder, og så ser de disse unge, hvide og sårbare kvinder, som de opfatter som lette ofre.”

Han har endvidere opfordret det pakistanske miljø til at være mere åbent overfor sådanne problemer, altså erkende, at de eksisterer.

Og både det ene og det andet har fremkaldt voldsomme protester. Én ting er, at han er blevet ramt af en engelsk ‘Hedegaard’. Ligesom Lars Hedegaard her i landet er blevet anklaget for at komme med udtalelser om muslimer, som man mener generaliserer, skønt han umiddelbart efter har præciseret, at hvad han sagde, ikke var ment om alle muslimer, sådan er Jack Straw blevet kritiseret for at ‘stereotypisere’ et helt minoritetssamfund. Så vidt jeg kan skønne med lige så stor uret som Lars Hedegaard.

Men en anden ting er, at man pure har benægtet, at der er tale om et særligt pakistansk problem. Som én har spurgt: ”Hvad er det, Jack Straw vil have det pakistanske samfund til at gøre? Er de bedre i stand til at beherske brune kriminelle end det hvide samfund er til at beherske hvide?” (Se her). Og at man har reageret sådan, både fra ‘hvid’ og fra ‘brun’ side, er straks mere prekært. For noget af det positive ved Straws udmelding er da, at han i disse domme ser et problem for pakistanerne. Blot må man indrømme, at han er alt andet end tydelig i sin påpegning af problemets kerne. Han véd, at byen hedder Snerpe, men han véd ikke, hvor den snerper hen.

Problemet er, at der her er tale om to kulturer, der støder sammen, en pakistansk eller muslimsk kultur og en kristen eller vesterlandsk kultur. Og jeg gætter på, at det vil være meget vanskeligt, om ikke umuligt, at få pakistanerne (eller andre muslimer for den sags skyld) til at indrømme, at det også er dem, der har et problem. For netop med hensyn til kønsmoralen mener de fleste muslimer om sig selv, at de er bedre end os. Og en sådan fromhed er næsten umulig at afvæbne. Så meget mere umulig er den, som vi kristne eller vi vesterlændinge slet ikke forsøger på det.

Men hvis vi nu retter os efter det gode råd, som Kenan Malik gav i Deadline (se det forrige blogindlæg) og undlader at lade os gribe af den sædvanlige ‘ædelmodige’ holdning til muslimer, at man endelig ikke må bebrejde dem noget, for det er så synd for dem, at de er et mindretal, og i stedet lige på og hårdt giver udtryk for, hvor de efter vor mening er helt galt afmarcheret, så kunne de måske komme til at se på sig selv og deres samfund ‘udefra’, f.eks. fra vores synsvinkel.

Hvad kønslivet angår, mener de sig langt frommere end os. Vore piger kalder de rask væk ludere, for de går letsindigt klædt, de giver sig i lag med fremmede drenge, de ser lige på andre mennesker og slår ikke blikket ned, som ethvert fromt menneske jo véd, at en kvinde skal gøre. Deres piger, derimod, klæder sig tækkeligt, og hvis de ikke af sig selv formår at opføre sig ordentligt, skal deres brødre og fædre nok tvinge dem til det. Men de fleste gør det nok ganske frivilligt. For det ligger dybt i de muslimske kvinder, at de skal være kyske, ikke indlade sig med mænd, holde sig på måtten, indtil de kan blive gift.

På trods af denne store fromhed må vi kalde den muslimske kønsmoral hyklerisk. For hvad en mandlig muslim forlanger af de muslimske kvinder, drømmer han ikke om selv at rette sig efter. Han kræver, at hans brud skal have en ubrudt mødom ved ægteskabsindgåelsen, men han ville finde det højst urimeligt, hvis bruden ville forlange eller bare forvente noget tilsvarende af ham. De muslimske brødre er meget påpasselige overfor deres søstre, for hvad de gør eller ikke gør, kan være med til at besmitte familiens ære. Men hvad drengene gør og ikke gør med deres kønsliv, betyder intet for familiens ære; de kan hore og leve sammen med danske kvinder i ét væk, det betyder intet. Og den holdning har vi et godt dansk ord for, det ord er ”hykleri”.

Men det er nu én ting, at vi overfor den enkelte muslim i langt højere grad burde påpege denne forskel i behandlingen af ligeværdige mennesker. Det kan være vanskeligt nok at få dem til at indse, at der er noget om det, vi siger. Noget andet er, at vi burde kunne få muslimerne til at indse, at de ikke blot har et ansvar, hvis man sådan ser på enkeltindividets moral, men at de også skulle overveje, hvordan deres anderledes kønsmoral virker ind på vort samfund og vor levevis. Det har Jack Straw da ret i, at pakistanerne eller muslimerne i det hele taget burde hæve sig op over deres eget samfunds moral eller mangel på samme og se, hvordan samfundet i det hele fungérer, altså det samfund, hvor alle skal kunne være her og være her på lige fod.

For nogen tid siden var jeg sammen med en muslim, der absolut hører til de velintegrerede. Han fortalte om sine oplevelser som muslim, vokset op i Danmark. Og det var en meget gribende og også meget positiv historie, han havde at fortælle. Blandt andet fortalte han, at han som ung havde drukket alkohol og festet ligesom de unge danskere, han befandt sig iblandt. Han havde ikke oplevet nogen særlig diskrimination, sagde han, men fortalte dog, at det havde irriteret ham, at han og hans kammerater ofte var blevet afvist på diverse natklubber og barer på grund af deres ‘muslimske’ udseende. Den diskrimination var gået ham meget på, kunne jeg forstå.

For jeg prøvede at forklare ham, at der kunne være en god grund til, at mange restauratører afviste unge muslimske drenge. For det vidste man jo efterhånden, at unge muslimske piger ikke måtte gå i byen. Det vil sige, at danske drenge og muslimske drenge skulle deles om de danske piger. Det vil uvægerlig give dels et overtal af drenge på diverse natklubber, og dels en stor mulighed for voldelige episoder sammesteds. Men det synspunkt kunne han overhovedet ikke sætte sig ind i, endsige forstå. Der var blevet diskrimineret imod ham, en sådan diskrimination var ulovlig, basta. Længere rakte hans tankegang ikke.

Jeg var nok også for dårlig til at forklare mig. Vel hjemkommen fandt jeg en bedre måde at forklare det på. Den følger her: Vi tænker os to danske landsbyer for halvfjerds år siden, A-rød og B-strup. A-rød holder bal i forsamlingshuset og som sædvanlig tropper drengene fra B-strup op og vil være med. Det er drengene fra A-rød ikke så tilfredse med. Men da der ugen efter skal være bal i forsamlingshuset i B-strup, får A-røds drenge lejlighed til at gøre gengæld: de møder op og er med i B-strup. Der er altså en vis ligelighed, og bortset fra visse småskærmydsler kan alle være tilfredse.

Men tænker vi os nu, at folkene i B-strup overhovedet ikke nogensinde holder bal i forsamlingshuset, så ser forholdene lidt anderledes ud. Så skal altså rødderne fra A-rød både lægge forsamlingshus og piger til, når drengene fra B-strup skal fornøje sig. Det ville nok ikke gå stille af. Der ville næsten uvægerlig oparbejdes et had til drengene fra B-strup, og det skulle være mærkeligt, om ikke det en dag bryder ud i voldsomheder.

Sådan er forholdene mellem muslimer og danskere i mange byer. Og man kan undre sig over, at det hidtil ikke er gået mere voldeligt for sig, end tilfældet er. Måske man tør gætte på, at restauratørerne på forskellig vis har omgået anti-diskriminationsreglerne. Men hvis man tænker sig, at det fremover ikke fortsætter med lempelige forhold, hvis man forestiller sig, at politikerne reagerer med at give restauratører lov til at afvise muslimske mænd, hvis der i forvejen er en vis procentdel indenfor i klubben, så vil jeg æde min gamle hat på, at min muslimske ven fra før ikke ville forstå en pind, men blive ved og ved med at tale om, at han bliver diskrimineret. Og selvfølgelig ville han have en pointe. For, vil han nok spørge, behandler vi i vesten ikke mennesker som individer? Hvorfor skal så han behandles, ikke som det individ, han er: en familiefar med børn, der blot vil have sig en hyggelig aften med vennerne, men som medlem af en minoritet? Det er da uretfærdigt. Ja, det er imod det, vi så stolt betegner som ”danske værdier”.

Og alt det kan han da have ret i. Og ovenstående tankeeksperiment skulle da også gerne forblive et tankeeksperiment. Men det burde kunne åbne muslimers øjne for, at også de har et ansvar for at få deres skæve kønsmoral til at passe sammen med vores lige kønsmoral. Hvis min ven spørger, hvorfor han skal undgælde ved at blive diskrimineret i nattelivet, må man som modspørgsmål spørge ham: Hvorfor skal danske piger undgælde for den muslimske skæve moral? Hvorfor skal de lokkes ind i et samliv med en ung muslimsk mand, et samliv, som de mener er begyndelsen til et langt livs ægteskab, men som for deres muslimske ven blot er en venteperiode, som han kan nyde, indtil han kan få sig en god og from og ærbar og urørt muslimsk kvinde at gifte sig med?

Og dette: at man som muslim her i Europa har et ansvar for at få sine muslimske moralforestillinger til at passe sammen med de europæiske, det er just det, Jack Straw gør opmærksom på, og som jeg mener, man bør støtte ham i. Og det kan ikke fra muslimernes side gøres på den måde, at de nøjes med at pudse deres glorie og regne deres kønsmoral for højt hævet over vores, fordi de holder deres piger borte fra alle ‘fristelser’. Nej, de må virkelig også tage deres unge mænds problemer med kønsdriften alvorlig. De problemer kan de ikke bare tørre af på os.

Og vi, vi europæere, der er vant til at være åh så forstående overfor alle muslimernes krumspring, vi må virkelig tage bladet fra munden og direkte sige dem det, vi mener inderst inde: at de er nogle værre hyklere, når de ikke stiller samme krav om kyskhed til deres drenge som til deres piger. Og så kan de komme aldrig så meget med deres sharia, hykleri er det.

Dette indlæg blev udgivet i Islam. Bogmærk permalinket.

6 svar til Hvad skal pakistanerne gøre?

  1. Claus Beyer siger:

    Du har så evigt ret, Richardt Riis. Det kan jeg trygt sige efter mange ophold i muslimske lande og derved erhvervet indgående kendskab til kulturen og islam. Det er blot synd, at muslimerne ikke læser Kristeligt Dagblad. Forhåbentlig taler du med dem andetsteds. Det kunne i så fald være interessant engang at høre, om du nogensinde er lykkedes med at trænge ind til mennesket bag den uigennemtrængelige islam-facade, hvor alt preller af, som ikke er i samsvar med koranen. Ofte hørte jeg i arabarlandene sætningen “jeg elsker mine børn/koner; men ikke så højt som Muhammed. Jeg elsker ham over alle”, eller endnu værre: “jeg elsker dig højest – næst efter Muhammed”. – Så er kæresteriet hurtigt forbi. Jeg tror, at et gensidigt ærligt møde med en muslim er noget nær en umulighed. Desværre. Men måske netop derfor er det fascinerende at rejse i de lande. Fordi man aldrig kommer til at forstå dem helt. Altid er der flere spørgsmål end svar. De to verdener vil aldrig mødes.

  2. SA siger:

    Jeg vil give jer fuldstændig ret i at muslimer for det meste lukker af over for ligestillig osv. Men som muslimsk pige der både drikker, ryger og har en dansk kæreste vil jeg lige sige at det self. ikke er alle der gør det. Ja så kommer det irreterende ord som danskere er så trætte af, det er en generalisering.
    Jeg går på gymnasiet og bliver ofte involveret i diskussioner omkring islam og kultur. Jeg er altid den der siger at de fleste muslimer har, som Claus Beyer så smukt kalder det, en islam-facade.
    De muslimske drenge forventer en “uskyldig” pige, og pigen kan ikke forvente det samme. Som ung muslim i 2011 vil jeg så sige at alle de muslimske drenge jeg kender faktisk er ligeglade med om en pige har været sammen med en dreng eller to, men self vil de ikke have en pige der har været i seng med alt for mange drenge.
    Det er dog ikke kun muslimer der mener dette. fx. på mit gymnasium kan man ikke gå en dag uden at høre en flok tøser stå og snakke om hvor klamt det er at Louise (eller Fatima for den sags skyld) har været i seng med 2 drenge på en uge.

    Der er ikke nogen religion der er ond, alle religioner siger vær sød mod din næste, lad vær med at sjtæle osv. Nogle gange er der bare mennesker der ødelægger det for andre. Jeg er stolt af at være muslim, og som alle andre muslimer bliver jeg irriteret når nogen siger noget dårligt om muslimer.
    Det er ligesom blondinejokes. Hvis du fortæller en blondinejoke til en blonde bliver hun også sur. Det er en naturlig ting.

    Min verden er smeltet sammen med det danske, og jeg er sikker på at hvis du, Claus Beyer virkelig prøver at se det fra muslimers synspunkt af, vil du også kunne møde vores verden.

  3. Ricardt Riis siger:

    @ SA!
    Tak for dit indlæg. Det er altid sjovt at høre fra muslimer om noget, der angår muslimer.

    Og selvfølgelig generaliserer vi. Men lige så selvfølgeligt mener ingen af os, at sådan, som vi beskriver det, er alle muslimer. Vi mener kun – eller jeg mener kun, for jeg skal da ikke tale for Claus Beyer – at der efterhånden tegner sig et billede af, på hvilke punkter muslimer er anderledes end danskere.

    Og ét af disse punkter er altså forholdet til kønsdriften.

    Ligesom du er stolt af at være muslim, er jeg stolt af at være dansk. Men det betyder ikke, at jeg finder alt, hvad der er dansk, helt i orden. Jeg synes således ikke, man kan være stolt af de såkaldte ungdomsrejser, hvor unge mennesker rejser til Rumænien eller Spanien for at drikke sig fra sans og samling.

    Skulle man så som dansker ønske sig noget af den muslimske holdning? Bestemt ikke. For vor kultur lægger op til, at ægteskaber skal indgås på frivillig basis, lægger op til, at de unge skal kunne mødes og have mulighed for at forelske sig i hinanden. Det lægger den muslimske holdning, hvor pigerne holdes i kort snor, mens drengene får næsten frit slag, på ingen måde op til. Men man kan naturligvis modsat spørge, om den danske holdning med druk og løs sex lægger op til det. Det synes jeg ikke, den gør. Heldigvis er det ikke den danske holdning i sig selv. Ligesom det andet vel heller ikke er den muslimske holdning som sådan.

    Du har ikke ret i, at alle religioner siger, at man skal være sød mod sin næste, osv. Religionerne ER forskellige. En væsentlig forskel mellem islam og kristendom er således, at mens kristendommen overlader til mennesker selv at finde ud af, hvad der i den givne situation er godt og hvad ondt, så foreskriver islam gennem sin sharia, at det og det er godt (halal) og det og det er forkert (haram). Man kan selvfølgelig spørge, om det virkelig kan gå godt, når kristendommen sådan slipper tøjlerne, men du giver sådan set selv svaret på det, idet du siger, at der i jeres pigegruppe har dannet sig den overbevisning, at det ikke er så godt, hvis en pige går i seng med to forskellige på en uge.

    Hvorfor?

    Fordi man efterhånden opdager, at dette at gå i seng med et andet menneske involverer nogle meget store følelser, og fordi man godt véd, at disse følelser til sin tid, når man er blevet helt voksen, gerne skulle danne baggrund for et livslangt ægteskab.

    Så jeg vil da håbe for dig, at du og din danske kæreste må kunne finde ud af det sammen, må kunne overvinde de kulturforskelle, som I nok skal opdage efterhånden, og må kunne overvinde dem i kraft af jeres fælles kærlighed.

  4. Morten - - - siger:

    @ SA

    Så har vi måske i virkeligheden et interessefællesskab. Jeg vil mene, at dannelsen af muslimske kolonier med internt tyranni er en trussel mod din livsstil. Og mod mange menneskers velfærd, både lokalt og nationalt.

    Det er klart, at det ikke er det at være muslim i sig selv, der er problematisk. Det er det at være tyran. Lad os forene vore kræfter i kampen mod tyrannerne.

    Både dem, der fortæller rodløse unge indvandrere, at overgreb på “kuffar” – herunder seksuelt misbrug – ikke er en synd, for “kuffar” er ikke mennesker i Guds øjne. Og kan derfor forstås som “jihad”.

    Og dem, der triumferer, når muslimske mænd “spreder deres sæd” til danskerne, men med terror forsøger at forhindre, at deres egen “æt” bliver “besmittet af de urenes sæd”.

    Ovenfor gengivne holdninger er helt autentiske. Og dybt pronblematiske og demoraliserende for alle parter – undtagen for islamisterne, som lever af dem.

    – – –

  5. Pingback: En underdrivelse hos Akkari | ricardtriis

  6. Pingback: Selvbeherskelse eller selvpromovering | ricardtriis

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.