Hvad er problemet i vor politiske debat?

Sådan spørger professor i retorik, Christian Kock, og han svarer i en nysudkommen bog, at det er, at der findes en række fordummende uskikke i den politiske debat. Bogen er anmeldt i Information, se her.

Og det er da sikkert rigtigt, at man kan analysere vor noget forkrampede politiske debat ved at tage udgangspunkt i retorikken. Men enten det nu er bogen selv, der er skyld i det, eller det er Informations referat, artiklen i Information forekommer håbløst ude af trit med virkeligheden, som jeg ser den. Christian Kock nævner Carsten Jensen som et eksempel på én, der er offer for en fordummende uskik. Han skrev i 2003 som en nyfortolkning af Fadervor: »Lad os ikke kende større jubel end den, der udløses af skrabelodder og lotto. Fri os fra alle andre glæder end den, der griber os, når endnu en asylsøger sendes tilbage til en uvis skæbne.« Og, siger nu Christian Kock, dette er et eksempel på én, der kun taler til opbyggelse for sine egen menighed. Denne tekst duer kun »til at være ideologisk sutteklud for læsere, der på forhånd deler Carsten Jensens holdninger. For dem kan den fungere lidt på samme måde som porno: Den opgejler og tilfredsstiller impulser, der ligger parat i forvejen.«

Og det kan der vel være noget om. Alligevel er det en altfor pauver iagttagelse. Der er meget mere i vejen med denne udtalelse end det, at den håner modstanderne og ikke giver dem mulighed for at svare igen og heller ikke forventer det af dem. Hvad der er i vejen, kan måske et blog-indlæg af Troels Heeger og Søren Villemoes i Jyllands-posten fra den 6-12 10 antyde, se her. De mener, at der i samfundet findes et moralsk segment. Det findes i den højere middelklasse, og det stemmer overvejende på de radikale og på SF. De er moralister, og de vil opføre sig anstændigt, især i udlændingepolitikken. Og de er, hævder de to blogbestyrere, imellem valgene næsten uregerlige. De er i stand til at hidse hinanden op, så enhver lille sag pludselig kan blive et eksistentielt forhold mellem godt og ondt. Og så er Fanden løs. Især fordi mange journalister tilhører dette segment af moralsk forargede mennesker.

Det har også undret mig, at vi har en sådan overmåde moralsk middelklasse. Og det har især undret mig, at de overhovedet ikke er til hverken at hugge eller stikke i, når det drejer sig om at anerkende den kulturelle forskel mellem vor vestlige verden og islam. At der vitterlig findes en kultur, der går ind for arrangerede ægteskaber, at der virkelig findes forældre, der ikke vil tillade deres børn frit at finde og forelske sig i én, de mener, de kan dele livet med, nej, de tror simpelthen ikke på det, og vi, der prøver at forklare, at virkeligheden i den henseende overgår vor vildeste fantasi, vi bliver bortforklaret som islamofober, som indskrænkede mennesker, grebet af et uforklarligt had til islam og muslimer.

Jeg har tidligere anket over fire debattører på Deadline, se her. Specielt lagde jeg mærke til David Rehling, der roste de radikale, fordi de igennem halvfjerdserne, firserne, halvfemserne og nullerne havde holdt fast ved deres politik om det, de kalder en anstændig udlændingepolitik. Ingen af de andre klandrede ham for det. Men det er da helt forkasteligt, at de radikale holder fast ved en politik, som alle andre har fundet ud af ikke svarer til virkeligheden. De andre partier har, mere eller mindre gennemgribende, fundet ud af, at den muslimske kultur ER anderledes, og det er derfor følgerigtigt, at de har ændret politik. Men de radikale tror stadig på det, vi alle sammen troede på i halvfjerdserne: at muslimernes kultur kun var overflade, den ville forsvinde, så snart de kom op til os og boede hos os.

Det er det, der er galt i debatten: Alt for mange i den borgerlige middelklasse kan og vil ikke anerkende kulturforskellen, kan og vil ikke sætte sig ind i det, der driver de andre partier: frygten for, at integrationen af muslimerne ikke kan følge med tilstrømningen af samme. De andre partier står i et dilemma: de vil gerne være åbne, men finder det nødvendigt at bremse den tilstrømning fra muslimske lande, der finder sted i kraft af deres kultur med arrangerede ægteskaber. De radikale og til dels SF ser ikke noget dilemma overhovedet: de er blot moralsk forargede over de tiltag, som de andre finder nødvendige, hvis den folkelige samhørighed skal bevares.

Om Carsten Jensen hører til dette segment i vort samfund, véd jeg ikke. Men vil man endelig analysere hans forslag til nyt fadervor, at bede for medlemmer af Dansk Folkeparti, så er det selvfølgelig sandt nok, som Christian Kock gør opmærksom på, at ‘bønnen’ ikke er beregnet på at indgå i nogen debat. Men det er efter min mening så langt den mindste fejl. Den store fejl består i, at Carsten Jensen lader sin moralske forargelse overtrumfe kendsgerningerne, ja, tillader ham ganske at overhøre de argumenter, der faktisk forekommer for en opbremsning af tilstrømningen udefra. Når han anbefaler os, der vil bremse indvandringen, at bede: ”Fri os fra alle andre glæder end den, der griber os, når endnu en asylsøger sendes tilbage til en uvis skæbne”, så er hans moralske forargelse så stor, at han i vores handlemåde udelukkende ser fremmedhad, og derfor ikke finder det ulejligheden værd at argumentere imod os.

Problemet er derfor ikke, at han kun taler til dem, der i forvejen er enige med ham, nej, problemet er at finde deri, at han ikke anser os for hele mennesker, der, ligesom han selv, bøjer os for argumenter og er modtagelige for argumenter. Nej, mener han, vi er ofre for et for os selv uforståeligt fremmedhad, og det eneste, der er at gøre, er at håne os for dette fremmedhad, at skamme os ud for at være umoralske i vor holdning til de fremmede, om vi dog ikke, stillet overfor så stor en moralsk renhed, som han repræsenterer, kunne gå i os selv. Og den hån kommer han så med.

Så det er kun en meget lille del af sandheden, at Carsten Jensen med en udtalelse som denne giver sine tilhængere en slags sutteklud, de kan fornøje sig med, en langt større og langt mere forfærdelig del af sandheden er, at han virkelig med en sådan udtalelse henvender sig til os, at han virkelig tror, at en sådan udskamning er, hvad vi trænger til, at han virkelig mener med en sådan hånende udtalelse at bane vejen for et bedre Danmark.

Nå, udtalelsen er fra 2003, læser jeg. Carsten Jensen kan jo senere være blevet klogere.

Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold. Bogmærk permalinket.

3 svar til Hvad er problemet i vor politiske debat?

  1. dcv2 siger:

    Der findes en overklassekultur, hvor man ikke vedkender sig nogen problemer i forhold til islam. Her går diskussionen om kaffebordene istedet på hvor forfærdeligt det er, at dansk folkeparti giver os sådan et dårligt ry i udlandet, og at man gør det sværere for kloge hoveder fra udlandet at slå sig ned i landet. Jeg har tit hørt på det.

  2. Claes siger:

    På mange måder minder tiden om slutfasen i det romerske imperium. Romerne måtte forsvare sig imod barbare fra folkevandringsgrupper. Sådan opfattedes de germanske stammer, der strømmede ind over romerrigets grænserne. Imperiet var i en tilstand af dekadence og forfald. Gad vide om Europa i evighedens perspektiv er i en lignende forfaldstilstand, for så er medicinen ud over begrænsning af indvandring en moralsk oprustning. Vores velstand har omtåget vor dømmekraft. Vi kan ikke se, at fjenden er helt inde på livet af os.
    Med et gammelt ord, opgaven er at vi må tilmure vort hjertes revner imod lasternes anfald.

  3. Kirsten Iakov siger:

    Kære Christian.

    Oprigtigt så tror jeg, at en person som Karsten Jensen HADER GUD, og HANS HAD til ” Den Kristne og Jødernes Gud ” gør ham blind for sandheden.
    Sandheden er den, at danskerne som Nation aldrig har være FREMMEDHADERE.
    Men det ville da være forståeligt, hvis de bliver det efterhånden.
    Fordi ingen nation i verden ønsker ,at blive bedraget og foragtet bare fordi , de / vi netop IKKE er FREMMEDFJENDSKE.
    Vi er bare blevet mere forsigtig med HVEM vi lukker ind i VORT LILLE LAND / HUS ( som vi unægteligt er ).Vi ville blive hurtigt og let blive løbet over ende op imod voldelige og løgnagtige personer, der`alligevel griner godt af vor godhed og naivitet.
    Nu må vi vågne op, og se om det stadigvæk er muligt for os som nation ,at vi skulle kunne sætte os i respekt , og få ONDE PERSONER der ingen taknemlighed har imod deres godgørere og fortsat kun ønsker, at udnytter os til ,vi selv er ludfattige , syge og forarmede. K. Iskov.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.