Dyremoses gang på dyre mosetuer — plump!

Charlotte Dyremose har i en sen nattetime, hvor hun var for træt og udkørt til at kunne sove, begået et blogindlæg: ”Er religion værre end gift?” Se her. Det er fuldt af fejl, det er overfladisk indtil det pinlige, og det er måske afstedkommet af en grundlæggende misforståelse, som desværre ikke er helt ualmindelig. Blandt andet derfor er det nok ikke klogt bare at tie det ihjel, skønt hun utvivlsomt var bedst tjent med det. Det må modsiges. Hvilket vil ske i det følgende.

Dyremose begår den grundlæggende misforståelse at slå alle religioner sammen under én hat. Den misforståelse viser sig undervejs, og den understreges til sidst: ”Lad derfor alle troende – uanset tro – stå sammen hånd i hånd mod denne voldsomme krænkelse af os alle sammen”. Det, de troende skal stå sammen imod, er ateismen, specielt i den form, den har fået for nylig, den aggressive, pågående ateisme.

At det er en fejl, finder man ud af ved at læse hendes indlæg. Lad os tage det fra en ende af! Hun begynder bombastisk: ”Religion skal væk fra hospitalskapellerne”. Det lyder ikke godt. Men det er da heller ikke sandt. Der er tale om, at det kristne kors skal væk fra hospitalskapellerne. Så det er kun kristendommen, der her mister noget, hvis den da mister noget, islam f.eks. gør det ikke. Alligevel skriver hun, at religion skal væk. Ser man nærmere efter, skal det kristne kors dog heller ikke væk, det skal blot kunne fjernes, hvis det er en muslim eller en ateist eller en hindu, der skal begraves. Almindelig hensyntagen, det er, hvad der er tale om. Det var den første dyre mosetue, hun plumpede igennem fra.

Nogen vil sige, at det offentlige, som ejer hospitalskapellerne, skal være sekulært. Men det ord lyder som Fanden selv i Dyremoses ører. Det sjove er, at det faktisk er kristendommen selv, ihvert fald i dens lutherske aftapning, der går ind for et sekulært samfund. Det har aldrig været udtryk for god kristendom at ville trumfe kristendom igennem overfor folk, der ikke ønsker det, f.eks. overfor muslimer i en begravelsessituation. Her i Horsens har vi i alle de år, jeg har været præst, haft et udflytteligt kors på Vestre Kapel, et kapel, vel at mærke, der ejes af folkekirken. Så hvorfor det pludselig skal være et problem, at man i Kolding vil lave den samme udmærkede ordning i et kapel, der tilhører en offentlig institution, er noget af en gåde.

”Religionen skal væk fra DR’s sendeflade”, lyder den næste bombastiske påstand. Plump, sagde det igen. Såmænd skal den ej. Den har altid været en del af sendefladen, og det tænkes den at skulle være også fremover. Altså den religion, der hedder kristendommen (Igen tænkes muslimer stiltiende at gå med til kristne krav). At kristendommen er en del af den danske kulturarv, har man hele tiden taget hensyn til, sommetider mere, sommetider mindre. Men i den seneste aftale med Danmarks Radio om public-service-kontrakten, hedder det nu med rene ord, at kristendommen er en del af den danske kulturarv. Og det er denne nye præcisering, venstrefløjen finder overflødig. Men naturligvis, vi nærmer os en valgkamp, hvis den da ikke allerede er i gang. Og det er måske grunden til denne villede misforståelse.

Så følger et angreb på sekulariseringen, specielt som den kommer til udtryk i Frankrig. ”Frankrig er efterhånden noget af det mest sekulariserede, man kan få. Religionen er væk fra det offentlige rum, religiøse symboler er forbudt og staten er helt fri fra religion. Jeg troede ikke, at det kunne blive meget mere sekulært og ekskluderende. Men nu skal der åbenbart mere til. Nu vil Sarkozy sætte grænser for islam. – Flere grænser må man forstå”.

Dette er vildt overdrevet. Religionen er ikke væk fra det offentlige rum. Man har fået vedtaget et forbud mod burkaer i det offentlige rum. Og det må vist siges at være noget andet. (Nu er det de kristne, der uden videre tænkes som religiøse mennesker at gå med til muslimske krav). I de offentlige skoler er det forbudt at bære religiøse symboler, herunder et muslimsk tørklæde. Sjovt nok har det vist sig ikke at volde de store problemer. Det er nu Frankrigs måde at løse det problem på. I det land har man et særligt begreb: ”laïcité”, som betyder, at man er borger, før man er religiøs. Og det er vel egentlig det samme, vi giver udtryk for, når vi siger, at muslimer forventes i deres samfundsforståelse primært at rette sig efter grundloven, og først sekundært efter sharia, noget, som mange muslimer har lidt svært ved at finde ud af. Men de får her hjælp fra Charlotte Dyremose, ikke? Åh, nej, såmænd får de ej. Hun er blot træt og udkørt i denne sene nattetime og véd ikke rigtig, hvad hun siger og mener.

Hun kunne nu godt have lagt et link ud til Sarkozys udtalelser. Det viser sig at være Kristeligt Dagblad, hun har det fra, se her. Læser man artiklen igennem, opdager man, at det hele er lidt mere kompliceret end i Dyremoses fremstilling. Hun må vist være et fremtrædende medlem af foreningen JLKO (”Jeg læser kun overskrifter”).

Nå, vi må videre: ”Man kan roligt i denne tid glæde sig over, at vi trods alt her i Danmark har en Grundlovssikret ret til at have en tro og at vi via folkekirkeordningen også er sikret imod de mange hovedløse og absurde forbud, som vælter ned over franskmændene”. Her nærmer vrøvlet sig det groteske. Hvis vi her i landet har en grundlovssikret ret til at have en tro, har vi den nok fra Frankrig. Her vedtog man i august 1789 de såkaldte menneskerettigheder, hvis §10 siger: ”Ingen må forulempes for sine meninger, end ikke sine religiøse anskuelser, forudsat at tilkendegivelsen deraf ikke forstyrrer den offentlige orden, som er fastsat ved loven”. Og hvordan folkekirkeordningen, som Dyremose er meget glad for, vistnok også, når hun ikke er træt og udkørt, kan sikre mod hovedløse forbud, er alt andet end klart. Den forhindrede da ikke folketinget i at bestemme, at muslimske dommere ikke måtte bære tørklæde. Men det var måske ikke et hovedløst forbud. Det er måske kun burkaforbudet, hvor man ikke kan se muslimens hoved, der er hovedløst!

Videre: Dyremoses næste plump fra de dyre mosetuer består i, at hun advarer mod en adskillelse af kirke og stat: ”Hvis stat og kirke skilles ad så har vi pludselig også i Danmark en sekulær stat. Og så bliver det pludselig legitimt at diskriminere al religion. Så er religionsfriheden truet”. Jamen, vi har da forhåbentlig allerede nu en sekulær stat. Og at vi har en sådan, nå ja, man kan diskutere, hvad det betyder, men det kan da vist aldrig komme til at betyde, selv med anvendelsen af den vildeste fantasi, at det er legitimt at diskriminere mod al religion. Men Dyremoses fantasi hører virkelig til de vildeste. Jo, siger hun, religionsfriheden er truet. Jamen, har den været truet i Tyskland, siden de adskilte kirke og stat? Har den været truet i Frankrig igennem de par hundrede år, de har haft en adskillelse? Tværtimod, må man vel sige, Frankrig har været et forbillede, hvad religionsfrihed angår.

Fra den næste dyre mosetue udfører hun et næsten endnu større plump. Hun skriver: ”For os troende – kristne, muslimer, hinduer og alt andet, er en adskillelse af kirke og stat måske det endelige dødsstød for religionsfriheden og dermed for åndsfriheden. Vis Grundloven ændres så bliver det også i Danmark tilladt  at sætter voldsomme grænser ikke bare for religionens udøvelse, men også for dens symbolik og etiske fundament”. (”Vis”, det vil sige: ”Hvis”; det er den slags fejl, der får mig til at drage den slutning, at det er skrevet i en sen nattetime). Her vil hun minsandten mene, at folkekirkeordningen ikke blot er en fordel for de folkekirkekristne, men også for muslimer. Det er meget usikkert, hvilke mellemregninger der ligger bag. Og man véd derfor ikke, om hun vil fastholde disse besynderlige betragtninger, når hun bliver rigtig vågen.

Da f.eks. Naser Khader fremsatte forslag på de konservatives vegne (er Dyremose forresten ikke konservativ?) om at forbyde burka i det offentlige rum, forlød der ikke noget om, at grundloven skulle ændres, og ingen, heller ikke Dyremose, om jeg husker ret, hævdede, at folkekirkeordningen forhindrede folketinget i at vedtage et forbud. (Charlotte Dyremose var i august 2009 imod sit eget partis forslag om forbud mod burkaer, se her). Det ville da også have været absurd at hævde noget sådant. Men er Dyremoses udsagn her ikke lige så absurde?

Og så er vi ved at være tilbage, hvor vi begyndte: ved Dyremoses grundmisforståelse, at skellet går mellem ateister og troende, og ikke mellem f.eks. islam og kristendom. Folkekirkeordningen sikrer ikke religionsfrihed, det gør grundloven. Og den kan både ateister og kristne leve under. Men kan muslimer? Hvis kirke adskilles fra stat, siger Dyremose, bliver det legitimt at sætte voldsomme grænser for religionens udøvelse. Jeg véd godt, at når man er søvnig og træt, er man ikke særlig oplagt til at besvare vanskelige spørgsmål. Men alligevel: hvilke grænser tænkes der på? Jeg gætter på, at Dyremose stadig befinder sig i Frankrig med dets forbud mod burkaer.

Men der kan så sandelig tænkes på andre grænser, når det er muslimer, det drejer sig om, grænser, som tilsyneladende ikke indgår i Dyremoses regnestykke. Somalierne kan aldrig så meget påstå, at kønslemlæstelse af piger er et religiøst krav, vi sætter grænser for det, vi forbyder det, omend vi ikke er særlig konsekvente, idet vi jo ikke kontrollerer det. Eller imamen på Nørrebro, der viede en femtenårig pige til en ældre mand, han kan aldrig så meget påstå, at det er tilladt ifølge sharia, hvis det er det, sætter vi grænser for den form for religionsudøvelse. Det gør vi i dag under den nuværende folkekirkeordning, og det vil vi efter al sandsynlighed også gøre den dag, kirken er adskilt fra staten.

Vi tager den sidste svada med, selv om det er lidt trættende. Den er et eksempel på en valgkampsudtalelse, når den er værst. Men skriv det på den sene nattetimes konto! Den lyder: ”En samlet venstrefløj ønsker massive ændringer i vores folkekirkeordning. En samlet venstrefløj ønsker at fornægte vores kristne kulturarv bl.a. ved at fjerne den fra DR’s public service forpligtelse. Hvis nogen gik og troede, at vores kulturarv og vores værdier ikke var i farezonen, så troede de grueligt glat. Europa er på vej ud over afgrundens rand. Danmark risikerer at være på vej i samme retning – der skal bare en ny regering og en grundlovsændring til, så er der frit slag for eksklusion, diskrimination og reel censur på åndsfriheden”.

Valgkampsløgn, eller hvad? Jeg erindrer en række SF’ere, der aldeles ikke ville ændre vor folkekirkeordning. Har SF ændret politik? Er Europa sammen med Danmark på vej ud over den afgrunds rand, der hedder eksklusion, diskrimination og reel censur på åndsfriheden? Jeg kan ikke se det. Og så dette ”bare” i den sidste sætning: ”bare en ny regering og en grundlovsændring”! Jo, tak, en ny regering kan vi måske nok få, sådan bare lige. Men en grundlovsændring heldigvis ikke. Det er ikke noget, man bare lige laver, når man en dag får lyst.

Skal dette være et forsvar for den bestående folkekirkeordning, må man tage det som et tegn på, at denne ordning snart forsvinder. Når der ikke kan præsteres et bedre forsvar, så ser det virkelig sløjt ud. Nå, mig gør det nu ikke så meget, om man skulle lave lidt om på ordningen. Jeg tilslutter mig fuldt ud det arbejde som Grundtvigsk Forum har haft gang i med at få de enkelte stifter gjort økonomisk selvstændige. Og jeg kan ikke forestille mig, at dette forum er fuldt af hverken ægte SF’ere eller skabs-SF’ere. Men det kan måske Dyremose med sin velvoksne fantasi.

Redaktionen af religion.dk har lagt denne artikel ud på religion.dk, se her. De har dog rettet de to mest gravérende fejl (‘vis’ er blevet til ‘hvis’, ‘opbagning’ til ‘opbakning’) og det er da pænt gjort af dem. Men den grundlæggende misforståelse og den deraf følgende forskruede tankegang med løse påstande og fantasifulde fremtidsudsigter har de ikke kunnet rette. De står der stadig i al deres natlige ubehjælpsomhed. Ak ja.

Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold. Bogmærk permalinket.

2 svar til Dyremoses gang på dyre mosetuer — plump!

  1. Med den foragt, du lægger for dagen, forstår jeg ganske enkelt ikke, at du har brugt så meget energi på at gennemgå mit indlæg. Jeg finder ikke stilen klædelig og skal derfor ikke værdige dig mange bemærkninger. Jeg beklager naturligvis gerne, at ungernes leg ved min side lørdag eftermiddag har affødt et par stavefejl. Men når noget ligger een meget på sinde, så må indlægget skrives.

    Jeg skal nøjes med to bemærkninger for gennem dem at udstille hulheden i din krigeriske og nedladende stil:

    1. Da Khader foreslog sit vanvittige burkaforbud, og jeg straks meldte fra, blev jeg kontaktet af et antal topjurister, som forklarede mig, hvorfor netop forskellen i kirkens status her og i Frankrig var afgørende for, at et sådan forbud ikke kunne gennemføres her men godt i Frankrig. Jeg sagde det ikke selv offentligt, da jeg vil fastholde, at jeg ikke er jurist, og derfor ikke skal gøre mig klog på Grundloves juridiske spidsfindigheder. Dog fastholdt jeg, at jeg mente og stadig mener, at et sådan forbud vil stride mod Grundlovens ånd

    2. Hvis du lytter til SF’s kirkeordfører og læser på SF’s hjemmeside fremgår det, at partiet ønsker en adskillelse af kirke og stat.

  2. Ricardt Riis siger:

    @ Charlotte Dyremose!
    Du forstår ikke, at jeg lægger så megen energi i at gennemgå dit indlæg. Det skal jeg såmænd sige dig: det skyldes, at jeg godt kan lide folkekirken. Og skal den forsvares, og skal den nuværende ordning forsvares (hvad jeg ikke véd, om den skal) så skal det i hvert fald gøres betydelig bedre, end du gør det, for dit ”forsvar” har nærmest den modsatte virkning.

    Og nu du åbenbart synes, du skal svare, hvorfor svarer du så ikke på det, der er mit hovedanliggende, på dette, at du blander alle religioner sammen i én stor gryde og ser sekulariseringen som noget helt forfærdeligt, der vil legitimere diskriminering af religion? Jeg spørger f.eks., om religionsfriheden har været truet i Tyskland og Frankrig, selv om disse lande i mange år har haft en ordning, der adskilte kirke og stat. Og jeg spørger også, lidt mere indirekte, om, hvordan folkekirkeordningen kan forhindre de efter din mening hovedløse forbud, vi ser i Frankrig.

    Skal folkekirkeordningen forsvares, så må efter min mening først de økonomiske forhold ordnes, så statens bidrag til præstelønningerne flyttes over på kirkeskatten og bidrag derfra til begravelsesvæsen og personregistrering flyttes den anden vej. Men den kan minsandten ikke forsvares ved løse og ubegrundede påstande om, at en adskillelse af kirke og stat vil være et dødsstød for religionsfriheden og for åndsfriheden.

    Så må jeg indrømme, at jeg måske har misforstået dig lidt. Når du skriver: ”Hvis grundloven ændres, så bliver det også i Danmark osv”, så troede jeg ud fra det foregående, at du tænkte på den ændring, hvorved kirke og stat kunne skilles ad, for nogen mener jo, det kræver en grundlovsændring. Nu på dit svar kan jeg se, at du måske tænkte på den ændring, hvorved et forbud mod burkaer kunne gøres grundlovmedholdeligt. Men jeg kan kun sige ‘måske’. For i sammenhængen er den anden opfattelse mindst lige så tænkelig.

    Vi skulle gerne kunne forklare muslimer, hvorfor de gennem deres skat skal bidrage til folkekirkens forkyndelse. Det er ikke nemt, som det ser ud i øjeblikket. Men én ting kan man ikke argumentere med: at den nuværende ordning er en sikring af religionsfriheden og åndsfriheden, og at derfor alle troende, kristne, muslimer, hinduer og alt andet i virkeligheden burde betale deres bidrag til folkekirkens forkyndelse med glæde. Det er altså så forkert, som det kan blive. Religionsfriheden er sikret i grundloven, og man har oven i købet dèr en formulering om, at ingen er pligtig til at yde personlige bidrag til nogen andens gudsdyrkelse end sin egen (§68), en paragraf, som nogle hævder, den nuværende ordning forbryder sig imod, mens andre mener, at ordet ‘personlig’ undskylder den. Men jeg har aldrig før hørt det argument, at ordningen er en sikring af religionsfriheden. Og jeg mener stadig, det er forkert. Skulle du have en forklaring eller en uddybning, hører jeg det da gerne.

    Ok, jeg har måske ikke givet dig kredit nok for din modstand mod Naser Khaders forslag om burkaforbud. Og jeg må også indrømme, at jeg ikke var klar over, at SF nu direkte går ind for en adskillelse af kirke og stat. Men jeg synes stadig, at din sidste svada, som jeg har citeret, er helt ude i hampen. Er Europa virkelig ude på afgrundens rand, fordi Frankrig indfører et forbud mod burkaer i det offentlige rum?

    Er min stil krigerisk og nedladende? Krigerisk, måske ja. For jeg må indrømme, at jeg er voldsomt uenig med dig. Nedladende? Tja, det er ikke udelukket. For jeg har ikke megen respekt for dem, der prøver at klare sig med uargumenterede påstande og forkerte forudsætninger. Og jeg kunne altså ikke (og kan stadig ikke) med min bedste vilje finde noget, der kan give mig bare en anelse om, hvilke mellemregninger der får dig til at mene som du gør.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.