Halve sandheder

Jeg kan ikke lide at blive spist af med halve sandheder. Når det sker, bliver jeg irriteret: jeg forstår ikke, at nogen kan tro, de kan slippe af sted med det.

Her den 19. marts skete det i en artikel fra Kristeligt Dagblad, se her. Birthe B. Pedersen beretter fra Frankrig om en muslim, der får mange af sine medmuslimer til at skrive under på en erklæring om, at de går imod kønsdiskrimination. Det hedder i erklæringen: ”Vi erklærer højt og klart, at intet i vores tro, religiøse praksis eller muslimske arv berettiger til kønsdiskrimination. Vi fordømmer alle former for vold mod kvinder. Vi erklærer, at skilsmisse og prævention er en rettighed ligesom retten til selv at vælge sin ægtefælle.”

Og ikke sandt, når man læser det, skulle man jo tro, at alle kunne være glade. Hvad mere kan man forlange af muslimer? Er det ikke det, vi har krævet af muslimer den ene gang efter den anden herhjemme, at de skal gå ind for lighed mellem kønnene? Og se, så er der faktisk muslimer, der gør netop det: går ind for lighed mellem kønnene, vender sig imod diskrimination af kvinder. Hvorfor er jeg så ikke tilfreds? Jeg må da være en gammel, gnaven jeronimus!

Nuvel, dette er affattet som en erklæring, man skriver under på. Så det er måske forklarligt, at den er lidt kort i formuleringerne. Men når en sådan erklæring fra muslimer fremstår i en længere artikel, så forventer man at få lidt nærmere oplysning om denne erklærings overensstemmelse eller manglende overensstemmelse med koranen og den muslimske tradition, shariaen.

Det får man ikke. Og så kommer irritationen! Så siger man til sig selv: Hvad er den af? Regner de os for idioter? Tror de ikke, vi véd lidt om den muslimske tradition? Er de ude på at narre os?

Jamen, det er da så udmærket, så udmærket, at der er muslimer, der går imod enhver form for vold imod kvinder. Men har de ikke læst koranen, sura 4,34: ”Mænd står over kvinder, fordi Gud har givet nogle fortrin frem for andre, og fordi de har givet ud af deres ejendom. De kvinder, der handler ret, er lydige og vogter det skjulte, fordi Gud vogter det. De, fra hvem I frygter genstridighed, skal I formane, lade alene i sengen og slå. Hvis de så adlyder jer, skal I ikke foretage jer mere mod dem. Gud er ophøjet og stor.”

Her står der jo direkte, at mænd må slå deres hustruer, hvis de er genstridige. Men når nogen, der kalder sig muslimer, og som derfor må anses for at være tilhænger af den muslimske trosbekendelse, der hævder, at Muhammed er Guds profet, dvs., at koranen er Guds anvisninger på, hvordan man skal leve sit liv, åbent erklærer noget, der står i koranen, for forkert, så forventer man en forklaring.

Jeg véd ikke, hvilken forklaring der kan gives. Hvis koranen er Guds ord, er der vel ikke noget at rafle om. Måske dette koranord kan blødgøres af andre koranord, måske man ud fra andre overvejelser kan komme bort fra den tilladelse, der gives her, men jeg forstår ikke, at vi skal spises af med sådanne halve sandheder.

Nå ja, i næste afsnit hedder det: ”Men appellen fastslår også, at “sexisme er ikke begrænset til visse befolkningsgrupper og visse kvarterer, sådan som det ofte hævdes i et forsøg på at fremstille muslimske mænd som mandschauvinistiske karikaturer og muslimske kvinder som de eneste ofre for kvindeundertrykkelse”.” Og det er da sandt nok, også blandt kristne foregår der vold i ægteskabet, og også det er fordømmeligt. Men de kristne har ikke en helligskrift, der tillader en sådan vold. Det har muslimerne. Hvordan der kan skabes overensstemmelse mellem koranordene og den omtalte erklæring, og hvordan koranens tilladelse kan overtrumfes af europæisk lovgivning, der forbyder vold i ægteskabet, for de muslimer, der vil leve her i Europa, det er den store gåde. Men altså en gåde, som denne artikel ikke giver noget svar på.

Kristne mænd, der slår deres koner, angribes af loven, ja, men de angribes tillige i deres samvittighed. Men muslimske mænd, der slår deres koner, angribes kun af loven, i deres samvittighed kan de henholde sig til koranens tilladelse. Hvordan får man nedbrudt den tilladelse?

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Islam. Bogmærk permalinket.

6 svar til Halve sandheder

  1. Ellen P siger:

    Spot on, Ricardt Riis, men dårlig journalistik er desværre reglen, ikke undtagelsen. Journalisterne viger konstant uden om at stille relevante, nærgående og i særdeleshed kritiske spørgsmål…

    Der er endvidere en række ahadith fra – for muslimer – pålidelige kilder, som understøtter koranens konetævevers. Et lille udpluk:

    Bare slå løs – du skal ikke stå til regnskab for nogen:
    The Prophet (peace_be_upon_him) said: A man will not be asked as to why he beat his wife.
    Abu-Dawud, Book 11, Number 2142

  2. Ellen P siger:

    Muhammed kunne også selv – her er det hans barnebrud, det går ud over:
    “He struck me on the chest which caused me pain”
    Muslim, Book 004, Number 2127:

    Men det er trods alt lidt smagløst både at piske og b0lle sine koner samme dag:
    The Prophet said, “None of you should flog his wife as he flogs a slave and then have sexual intercourse with her in the last part of the day.”
    Bukhari, Volume 7, Book 62, Number 132

  3. Ellen P siger:

    Og tæsk fik de:
    Aisha said, “I have not seen any woman suffering as much as the believing women. Look! Her skin is greener than her clothes!”
    Bukhari, Volume 7, Book 72, Number 715

  4. Ellen P siger:

    Og en lille klam detalje: Mand b0ller en af konernes slavepiger, konen giver så slavepigen bryst for så er slavepigen forbudt for manden, men han klager sin nød til en af Muhammeds nærmeste bonkammerater, og får besked på at gå hjem og banke konen og jumpe videre på slaven:

  5. Ellen P siger:

    “En mand går til Umar ibn al-Khattab og siger, ‘Jeg har en slavepige, som jeg plejede at b0lle. Min kone gik hen til hende og gav hende bryst. Da jeg gik til pigen, advarede min kone mig fordi hun havde givet hende bryst. Umar beordrede ham til at banke konen og b0lle videre med slavepigen, for slægtskab via amning gælder kun, når det er børn, der ammes.”
    Malik’s Muwatta, Book 30, Number 30.2.13

  6. Videre vil r det understreket at det er viktig at norsk lovgivning ikke kommer i strid med menneskerettighetene. Stl vil ikke ha noen bestemt oppfatning om den foresl tte samordning er heldig eller ei. Likeledes er det viktig at man ikke gjennom administrativ tilknytning til det offentlige forfordeler noen av milj ene eller diskrimineringsgrunnlagene.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s