Det libyske folk?

Der står et spørgsmålstegn efter overskriften. For det store spørgsmål i det libyske eventyr, som vi har indskibet os i, er, om der er et libysk folk. Det lyder smukt, når Hillary Clinton siger, at det ikke er op til amerikanerne eller europæerne at bestemme Libyens fremtid, men kun op til ‘det libyske folk’. Og vi andre følger jo trop i denne lidt overfladiske tankegang, når vi uden videre tænker over Libyen som over alle andre lande: Der er mennesker, der bor i dette land. Og da landet hedder Libyen, må de mennesker, der bor der, selvfølgelig hedde libyere. Og uden at vi tænker over det, skaber dette ord, hvad det nævner: altså – slutter vi – findes der selvfølgelig et libysk folk. Der bor mennesker i Danmark, de hedder danskere, altså er der et dansk folk. På samme måde alle mulige andre steder.

Men se engang til Somalien! Der bor mennesker i Somalien, de hedder somaliere, altså findes der et somalisk folk. Sådan tænker vi. Den slutning drager vi. Men det passer jo så åbenlyst ikke. Der bor mennesker i Somalien. Sandt nok. Men de tilhører forskellige stammer. Og disse stammer står fjendtligt overfor hinanden. Selv om man med vestlig støtte på forskellig måde har søgt at skabe en samlingsregering, er det ikke lykkedes. Somalien er blevet det, man kalder en fejlslagen stat (‘a failed state’).

Eller se til Jugoslavien! De mennesker, der bor i Jugoslavien, er naturligvis jugoslavere, hvad ellers? Og hvis vi spørger, hvem der skal bestemme i Jugoslavien, er det selvfølgelige svar, at det skal da det jugoslaviske folk. Blot står vi overfor det samme problem dèr: Der er ikke noget jugoslavisk folk. Der er kroatere, serbere, bosniakker, osv., men ikke noget jugoslavisk folk. De mange forskellige folk blev under Tito holdt sammen med magt, men da den undertrykkende magt forsvandt, var det ikke et samlet jugoslavisk folk, der glad trådte ud i friheden, det var en række forskellige folkeslag, der nu fik lejlighed til at genoptage deres gamle stridigheder, hvad de så gjorde i en grad, så det internationale samfund måtte gribe ind og dele landet op i områder, der nogenlunde omsluttede de forskellige folkeslag.

Nu hører vi så, at Libyen er et stammesamfund. Det vil dog sige: det synes at være en kendsgerning, som vi ikke hører, men snarere overhører, ‘glemmer’, ser bort fra. ‘Der er et libysk folk, det forlanger demokrati, og demokrati vil vokse frem helt af sig selv, hvis blot Gaddafi fjernes’, sådan tænker vi uden videre. Alligevel går det mere og mere op for diverse tv-værter og redaktioner, at det hele ikke er så enkelt endda. Det er ikke i Libyen som i Egypten og i Tunis. Vi véd ikke om stammerne i Libyen vil fare i flæsket på hinanden, når der ikke længer er nogen central magt, læs: Gaddafi, som tvinger dem til at holde fred. Vi kan nok sige til os selv, at vi for enhver pris vil overlade en sådan stammekrig til stammerne selv, men vil vi det også, når det kommer til massakrer på civilbefolkningen? Det ville vi trods alt ikke i Jugoslavien.

En lektor fra Århus, Tonny Brems Knudsen, gav den 29-3 i den sene Deadline en analyse af situationen i Libyen. Han mente, at koalitionen ville forfølge det politiske mål at søge at gøre den provisoriske overgangsråd i Benghazi til en international anerkendt størrelse. Og Steve Yetiv fra Christian Science Monitor skriver i ”Gulf-News”, se her, at rådet blev oprettet den 5. marts og at dets 31 medlemmer repræsenterer forskellige regioner i Libyen. Han giver i det hele taget en række gode råd, som det nok vil være klogt at følge.

Han opfordrer det provisoriske overgangsråd til åbent at sige, hvad dets hensigter er, når Libyen er befriet: at det er at sammensætte en forsamling, der kan komme med et udkast til en demokratisk forfatning. Det skal ikke blot ske af hensyn til det internationale samfund, men også af hensyn til de stammer, der er loyale mod Gaddafi; de skal se for sig, at deres stamme vil blive behandlet fair i et nyt Libyen. Så er der større chance for, at de svigter Gaddafi.

Han mener også, at det er en vigtig opgave for rådet at få dannet en ordentlig hær. For uden ro i landet, intet demokrati.

Endelig ser han en vigtig opgave for rådet i at søge at forsone øst- og vest-Libyen. Der har fra gammel tid bestået en vis uoverensstemmelse mellem stammerne i øst og vest, og skal Libyen kunne fungére, forudsætter det et minimum af tillid på det punkt.

Men han ser tydeligt vanskelighederne i landet: ”Det er vanskeligt at udelukke en fortsat borgerkrig mellem konkurrerende stammer, militser, demokratiske stemmer og militære elementer. Det er heller ikke umuligt, at radikale jihadister kunne opnå en vis indflydelse, eller at en ny sekulær autokrat kunne fremstå for at erstatte Gaddafi for dem, der vil gå ‘tilbage til fremtiden’.”

Derimod tror jeg ikke særlig meget på hans anbefaling om, at man kunne bede libyerne hente råd fra Irak. Vi fra Vesten begik den fejl i Irak, at vi troede, det var let at indføre demokrati ved krav udefra. Det var det ikke. Tilstedeværelsen af fremmede tropper forhindrede eller forhalede en udvikling i retning af fredelige forhold. Den fejl må ikke gentages i Libyen.

Til sidst: Der er en vis uoverensstemmelse mellem Hillary Clintons ord om, at Gaddafi skal holdes ansvarlig for det, han har gjort, og så det råd, de to kommentatorer kommer med: at han skal have mulighed for at få at flygte til et fristed i en eller anden afrikansk stat eller i Venezuela. Jeg vil mene, Clintons udtalelse er uoverlagt. Det kan godt være, det stemmer bedst overens med den retfærdighedsfølelse, vi har, men det er uklogt. Man skal i situationen her ikke komme med trusler, der risikerer at forlænge de libyske oprøreres kamp. Så hellere lade ham løbe uden rettergang.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold. Bogmærk permalinket.

Et svar til Det libyske folk?

  1. Pingback: Er der et syrisk folk? « Ricardt Riis

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s