Guds mølle maler langsomt

Én af dem, der ikke kan affinde sig med langsomheden, er Lise Fritzbøger i Weekendavisens kronik den 8-4 2011. Hun skriver: ”Holder tesen om kristendommens og demokratiets gensidige tilhørsforhold, har Gud sået et frø, langt, langt nordpå, der først har blomstret 1850 år senere”. Og man fornemmer på resten af kronikken, at den tror hun ikke på. Hvis Gud virkelig var så ivrig efter at indføre demokratiet, ville han naturligvis have fået det udbredt lang tid før. Vente i 1850 år, når man er Gud, nej, det lyder for usandsynligt.

Hun bekender, at hun først fornylig har fået læst den demokratikanon, der kom ud af et udvalgsarbejde fra 2007. Og derfor er det først nu, hun kan sige til os andre, at den kanon, der anfører Paulus’ brev til galaterne 3,27f: »Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand eller kvinde, for I er alle en i Kristus Jesus (..)« er helt forkert på den, ja, at det er for galt, at man vil have skolerne til at undervise ud fra en sådan personlig holdning, som ikke har noget videnskabeligt grundlag.

Det videnskabelige grundlag tager hun sig så for at gengive for os. Paulus så som én af de første, at det, Jesus skabte, var en helt ny religion, og, mente han, en religion, der er åben for alle: ”Ikke som en argumentation for, at alle er »lige«, men at alle — mand, kvinde, træl, fri – er lige for Gud, det vil sige lige velkomne i kristendommen. Uanset religion og baggrund kan alle vælge at sige ja til Jesus og blive kristne. Vi er alle lige velkomne og lige gode kristne – som dem, vi nu er”. Forklaringen på, at hun sætter ‘lige’ i anførelsestegn, kommer lige efter: ”Der er (desværre) ikke indikationer i kilderne af, at Paulus mente, at det at bekende sig til kristendommen skulle ændre menneskers profane status”.

Hendes konklusion er: ”Min hovedanke er, at denne demokratikanon er tænkt som et undervisningsmateriale, hvor vi som mindstemål må kunne kræve, at indholdet er videnskabeligt og fagligt funderet. I stedet får børnene religiøse postulater camoufleret som videnskabelige facts i den ikke-forkyndende folkeskole.”

Hvis man læser demokratikanonen igennem, opdager man, at meget andet fra oldtiden er taget med. Der gøres meget ud af demokratiet i det gamle Grækenland. Og lighedstanken, som man altså mener findes hos Paulus, findes også hos Seneca, gør man opmærksom på. Det vil sige, man må som læser af kronikken spørge sig selv, hvorfor det lige er omtalen af Paulus, Lise Fritzbøger vender sig imod. Og man får en fornemmelse af, at det skyldes, at hun ikke overfor de indvandrere, hun underviser, på nogen måde ønsker at hævde, at kristendommen er bedre end islam. Men det er kun en løs fornemmelse, så den lader vi ligge. I stedet går vi i gang med det ‘videnskabelige’!

Så vidt jeg kan se, er hendes opfattelse ikke mere videnskabelig end så mange andre opfattelser af Paulus’ tekst. Og det, at der ikke skulle være indikationer i kilderne af, at Paulus mente, at kristentroen ændrede et menneskes profane status, er direkte forkert. Jeg kan bedst henvise til hans brev til Filemon, det brev, jeg omtalte for et stykke tid siden, se her. Hvis den tolkning, jeg dengang gav til bedste, er rigtig (og det er der en del fortolkere, der mener), så mener Paulus faktisk, at Filemon skulle tage og frigive sin slave, Onesimus. Ganske vist forlangte de kristne ikke, at staten skulle udstede en lov, der forbød slaveriet; den ændring, der måske ville forekomme, ville vokse frem fra neden: når herre og slave opdagede, at de stod lige i Guds øjne, ville det blive naturligt for dem, at de også stod lige i menneskelige forhold.

Så jo, der blev sået et frø af Paulus, og dette frø groede faktisk i oldtiden. Når man i Rom engang i 200-tallet valgte en slave til biskop, så viser det, at man gjorde alvor af tanken om, at alle var ligestillet. Og selvfølgelig kan vi da undre os over, at det virkelig skulle tage så lang tid for denne ligestillingstanke at vinde fodfæste i menneskers sind, men der var jo til slaveriet knyttet ret store økonomiske interesser. Og økonomien har altid været en tung dame at danse med. Det var muligvis også den, der var medvirkende til, at man også under de senere kristne kejsere bibeholdt bestemmelserne om slaver og behandlingen af slaver.

Da slaveriet bredte sig i den nye verden i 1600- og 1700-tallet, var det bl.a. sådanne bestemmelser fra romerretten, man påberåbte sig. Men til gengæld påberåbte de mennesker sig Paulus, som begyndte at agitere for, at slaverne skulle gives fri. Og da det jo er endt med, at slaveriet er blevet ulovliggjort i hele verden, er det da ikke nogen helt ringe bedrift af et bibelord at have øvet. Og når vi nu er ved metaforen med et frø, der bliver sået, så er det vel naturligt at nævne Jesus-ordet om sennepsfrøet: ”Han fortalte dem en anden lignelse: »Himmeriget ligner et sennepsfrø, som en mand tog og såede i sin mark. v32  Det er mindre end alle andre frø, men når det vokser op, er det større end alle andre planter og bliver et helt træ, så himlens fugle kommer og bygger rede i dets grene.« (Matt 13,31f). Bevares, træet har måske været længe om at gro sig stort nok til redebyggeri, og det er måske ikke sådan, at det ligefrem vrimler med fugle, og den del af Paulus-ordet, der handler om forholdet mellem mænd og kvinder, er måske heller ikke fuldt ud virkeliggjort, men alligevel!

Og vil nu Fritzbøger hævde, at den udlægning, som blev brugt af tilhængerne af slavefrigørelsen, ikke er videnskabelig korrekt, at Paulus altså aldrig havde tænkt sig en situation, hvor det af staten skulle blive forbudt at eje et andet menneske, eller at Paulus på ingen måde var nogen samfundsomvælter, så må man svare, at det alt sammen sikkert er rigtig nok, måske oven i købet videnskabeligt korrekt. Men man må føje til, at ord er nogen sære størrelser. De lader sig ikke sådan stille på række og geled af videnskaben. De lever deres eget sære liv. Og er de først én gang sluppet ud i menneskenes ‘ordverden’, så er der ingen, der rigtig véd, hvad det ender med, heller ikke den person, der i sin tid var ophavsmand til dem.

Og vi skal altså ikke lade os kyse af selv nok så alvorlige videnskabsfolk. Videnskaben har sin berettigelse. Den er uomgængelig, når det gælder sprogbehandling, historisk sammenhæng og personpsykologi. Men ordene selv har i sig en kraft, som videnskaben kun indirekte kan få fat på. Ordene her om den manglende forskel på mand og kvinde, på træl og fri, på jøde og græker, har således i sig selv haft sprængstof i sig. Der ligger i ordene selv den tanke skjult, om mon ikke samfundet skulle kunne være anderledes. Og at udfinde den tanke, at læse ordene på den måde er ikke videnskabens opgave, det er menneskets opgave, det menneske, der skal leve og tro og håbe.

Jeg fandt på internettet en sjov lille gennemgang af den udlægningshistorie, Gal 3.28 har haft, se her. Af den fremgår det med stor tydelighed, at langt de fleste kloge teologer i tidens løb, Augustin, Luther, Calvin m.fl., har bestræbt sig på at sige, at ordet ikke skulle forstås om forskellene i menneskers sociale position. Disse bestræbelser viser netop, at sådan kan ordene forstås i sig selv. Ordene er, hvad enten Paulus havde tænkt sig det eller ej, potentielt samfundsomvæltende. Men denne forståelse har man altså villet tilintetgøre.

Først da man (omsider) forstod, at alt ikke nødvendigvis behøvede være, som det altid har været, kunne man læse Paulus’ ord uden teologernes advarselslamper, læse dem som håb om et andet samfund, som et ideal, samfundet måske en dag kunne udvikle sig hen i retning af. Mange ting skulle falde på plads, før der kom fugle for at bygge rede i det træ.

Men sket er det, og sket er det i vores kulturkreds. Og ærlig talt, det behøver vi da ikke skamme os over.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Historie. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s