Enhver er ekspert

Når det drejer sig om religion, kan ingen være mere ekspert end andre. Det er det samme med døden. Ingen er kommet tilbage fra døden, og ingen kan derfor fortælle os, hvad døden er, og hvordan vi skal møde den. Eller som Kierkegaard siger: Til døden kan man ikke sende stedfortræder. Og da religionen drejer sig om livet, livet som helhed, ikke samfundslivet eller familielivet, men livet i bred almindelighed, mit liv, det liv, som ikke kan udskiftes, men som jeg er bundet til, indtil jeg dør, er det tilsvarende mig, der er ekspert, hvad dette liv angår. Til livet kan man jo heller ikke sende stedfortræder.

Der er godt nok mange, der gerne vil tilbyde sig som ekspert. Der viser sig mange kloge og fornuftige og velmenende mennesker for mig, som vil fortælle mig, hvad jeg skal gøre og gribe i, når jeg skal leve livet. Men ansvaret for mit eget liv kan de ikke tage fra mig. Og ansvaret for mit liv kan jeg omvendt heller ikke lægge over på dem. Livet er mit, det er mig, der skal leve det, det er mig, der skal møde den nye dag med fortrøstning eller vémod, med glæde eller bekymring.

Det seneste skud på stammer af eksperter, der vil belære mig, er Sherin Khankan. Hun prøver at optræde som ekspert for mig i et indlæg her på eftertanke.dk, se her. Nå nej, hun gør det skam ikke formelt set. Tværtimod formaner hun redaktionen her på bloggen og på Kristeligt Dagblad til at være agtpågivende overfor dem, der udgiver sig for eksperter, eller som af tåbelige journalister antages at være eksperter. Men spørger man, efter at have læst hendes artikel, hvordan man da skal skelne mellem virkelige eksperter og journalisternes eksperter, så viser det sig minsandten, at hun selv optræder som en slags overekspert, en selvbestaltet ekspert, kan man næsten sige. For hun er i stand til at fortælle os, hvor de gode eksperter befinder sig, hun giver endda en masse navne fra sig. Modsat kan hun også fortælle om ét menneske, som ikke skal regnes for ekspert, nemlig Ayaan Hirsi Ali, og om en række bøger, som heller ikke fortjener at blive rost som indeholdende ekspertviden. Så den selvbestaltethed, hun advarer imod, kan vi tilsyneladende kun komme ud over ved at følge hendes råd, og så skyndsomst glemme, at hun derved optræder ligeså selvbestaltet som de selvbestaltede personer, hun advarer imod.

Det er tale om en lige så stor mangel på logik, som de mennesker havde, der i sin tid ikke kunne tåle al den halløj og diskussion og usikkerhed, der var i den protestantiske lejr; derfor gik de over til katolicismen; dèr får man dog svar på sine spørgsmål, sagde de; dèr er der dog sikkerhed i de vanskelige livsanskuelsesspørgsmål. Ja, bevares, det er der. Men hvis den opnås på bekostning af det personlige engagement, er den så særlig meget værd?

Sådan også her: At finde sig tilrette i livets kogende heksekedel er altfor svært. Der er for mange faldgruber. Man kan altfor let drives hid og did af vinden. Så den ene, så den anden påstår at sidde inde med den sande viden om menneske. Både dette og hint religiøse trossamfund mener om sig selv, at det besidder den sande åbenbaring. Hvordan skal man dog komme ud af den klemme? Hvordan skal man dog opnå sikkerhed?

Tja, hvis man skal gøre, som Khankan gør i sin artikel, hvor hun tilintetgør de selvbestaltede eksperter med endnu en ekspert, der påstås at være over dem alle, så skal man jo ud af den blå luft gribe en åbenbaring, der påstås at gøre alle andre åbenbaringer ugyldige. Og her tilbyder den koranske åbenbaring sig. Den vil være den sidste og endegyldige åbenbaring, der overflødiggør de tidligere åbenbaringer til Moses og Jesus. Så på den måde svarer hendes syn på eksperter godt nok til hendes syn på åbenbaringer.

Jamen, hold nu op, vil man sige, I kristne er da ikke spor bedre; også I kommer med en åbenbaring og vil have os til at tro på den, og også jeres åbenbaring påstås at gøre alle andre åbenbaringer overflødige eller ligefrem ugyldige.

Javist, det er sandt nok, at kirken i mange århundreder har båret sig sådan ad. Men det ligger ikke hos Jesus selv. Når Jesus fremhæver den naturlige lov, den, der siger, at hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det samme skal I gøre mod dem (Matt 7,12), så lægger han op til, at åbenbaringen ikke findes i Sinai-loven, men i diskussionen mellem mennesker. Ved at komme med anklager mod andre og ved at høre andres anklager mod dig, bliver du klar over, hvad der er det rette. For når du stiller krav til andre, og når du sætter dig i deres sted, går det op for dig, hvad de ønsker fra din side. Og retter du dig efter de andres ønsker, dem, som du kender fra dig selv, så kan du rolig lade alle spiseforskrifter og sabbatsregler og alt andet fra moseloven ligge.

Det vil sige, hvad der er det rette, er lagt hen til det enkelte menneske at afgøre. Det er forvandlet fra en ydre lov, åbenbaret på Sinai eller gennem Muhammed, til en indre samvittighedsstemme, åbenbaret gennem enkeltmenneskets erfaringer og samliv og diskussion med andre.

Derfor kunne Luther afstå fra enhver pavelig sanktion af de kristne trossætninger. Derfor kunne han hævde, at enhver kristen kunne læse og forstå skriften. Derfor kunne han oversætte bibelen og udbrede den blandt lægfolket, så de selv kunne se, hvad der stod. For han var ikke bange for at sige, at enhver kristen er lige så stor en ekspert på kristendom som enhver anden, den lærde ikke mere end den ulærde, bonden lige så meget som professoren.

Det har ofte ført med sig, at der er opstået nye bevægelser iblandt kirkefolket, bevægelser, der knyttede an til bibelen og dens ord og ikke bøjede sig for nok så mange eksperter fra teologiske fakulteter. Højst upraktisk, vil man måske sige. Yderst forvirrende for det arme ubeskyttede lægfolk, vil andre måske føje til. Og risikoen er der naturligvis hele tiden for, at nogen – af hensyn til lægfolket og dets tro, naturligvis – vil prøve at lede lægfolket i den rigtige retning, eller altså: vil optræde som eksperter for lægfolket. Men netop fordi vi i en luthersk kirke er nødt til at holde fast på – med en omskrivning af udsagnet fra ”Kammerat Napoleon” – at ”alle er lige, og ingen er mere lige end andre”, er vi blevet ret gode til at gennemskue sådanne bekymringer og i stedet lade debatten afgøre sagen. Den egenskab har vi brug for overfor Sherin Khankan.

Det er nok for meget sådan ligefrem at påstå, at Khankans metode med et udvalg af eksperter, der skal bestemme, hvad der kan menes og hvad ikke, er en muslimsk metode; for vi kendte jo også til den, længe før islam var blevet et aktuelt problem her i landet. Men det er måske ikke helt tilfældigt, at hun som muslim foreslår noget sådant. Man må i hvert fald spørge tilbage: Hvorfor ikke nøjes med den frie debat? Hvorfor ikke ‘gå i kødet’ på alle os, der mener noget andet om islam, end hun gør? Hvis det er så forkert, hvad vi mener, så skulle det jo være let at tilbagevise vore forkertheder.

Det er da yderst forståeligt, at det kan føles irriterende for hende med alle os, der straks, hun åbner munden, er der med vore indvendinger. Men sådan er det nu engang her i landet. Og det er ikke blevet mindre med alt dette nymodens bloggeri. Tænk, folk ligefrem opfordres til at give deres besyv med! Har de mon læst arabisk? Har de mon studeret på Carsten Niebuhr-instituttet? Er de i stand til at tolke bare en smule af koranen? Hvorfor skal de så have lov til at blande sig?

Det skal de, fordi er i besiddelse af den ekspertise, at de er levende mennesker; de har en dagligdags erfaring, som de kloge koranfortolkere skal konfronteres med. Da en katolsk biskop i Sydamerika fordømte to læger, fordi de havde foretaget en abort på en ni-årig pige, men undlod at fordømme den mand, der havde gjort pigen gravid, vakte det et ramaskrig i hele den vestlige verden. Jamen, har almindelige mennesker forstand på katolsk etik? Forstår de nogle af de overvejelser, præster gør sig angående fosterdrab? Kan de sætte sig ind i de alvorlige og indviklede etiske spørgsmål? Nej, det kan de nok ikke. Men det er også ligemeget. For enhver, der har kendt en ni-årig pige, véd uden videre, at en sådan ikke kan gennemføre et svangerskab, og at man derfor af hensyn til pigens overlevelse er nødt til at dræbe hendes fostre (det var en tvillingegraviditet, der var tale om).

Ligeledes: Der er temmelig mange danskere, der er forældre. De har derfor den ekspertise, der skal til for at bedømme den del af sharia, der har med samliv og ægteskab at gøre. De er derfor udmærket i stand til at afgøre, at kvindelig kønslemlæstelse er en umenneskelig ting, at det er forkert at holde unge piger bag lukkede døre, at det strider imod almindelig forældrekærlighed at nægte samkvem med ens børn, hvis de vælger en ‘forkert’ ægtefælle. Så kan sharia sige, hvad den vil; man behøver ikke studere koranen på originalsproget for at kunne bedømme den slags ting.

Og hvad har dog ikke den af Khankan forkætrede Hirsi Ali givet os almindelige danskere! Hun har fået os til at forstå, netop fordi vi selv indgår i et familiemønster, hvor svært det er for en muslimsk kvinde at frigøre sig fra alle shariaens krav. Hun har fået os til at se den enorme forskel, der er mellem en islamisk kultur og en vestlig. Vi har fulgt hende på hendes møjsommelige vej ud af den muslimske kulturomfavnelse. Vi har været overrasket over hendes overraskelse over at blive hjulpet af en politibetjent. Vi har forstået gennem hendes islam-ekspertise, hvor svært det var for hende at undlade at tildække sit hår (ville ikke alle mændene kikke efter hende? Ok, nej, der var hverken større eller mindre interesse end før tørklædet røg). Vi har opdaget, at alt det, vi tager for at være selvfølgeligheder (f. eks. at en kvinde kan sidde på en cykel) var nyt og fremmedartet for hende. Og vi har rystet på hovedet af den tvang, det muslimske samfund tilsyneladende styres af. Skulle det virkelig være nødvendigt at tage så mange sikkerhedsforanstaltninger, blot fordi man skal mødes med familiens repræsentanter for at få annulleret sit bryllup?

De bøger, hun har skrevet, har virkelig fungeret som øjenåbnere for os vesterlændinge. Og vil nogen (f. eks. Khankan) nu bagefter fortælle os, at hun slet ikke har forstand på den virkelige sharia, at hun ikke har læst ordentlig på koranen, osv., så vil vi tillade os at sige, at hun har leveret os netop den ekspertise, som vi havde savnet indtil da: den ekspertise, som et almindeligt menneske er i besiddelse af. Den ekspertise var det, der greb os, den var det, der fortalte os noget, vi ikke vidste i forvejen, den var det, vi kunne leve med i.

Sherin Khankan fremhæver som sit ideal: ”For det neutrale rum er en illusion blot. Der er altid en fare forbundet med processen, hvor forskeren skal fortolke eller vælge mellem væsentligt eller uvæsentligt. Opgaven består i at gøre omgivelserne opmærksomme på dette forhold, således at man ikke ender med at tale om en religion, som var den generel eller statisk”. Det er sandt: forskeren har ofte sin egen dagsorden, ikke mindst, når det drejer sig om forholdet mellem danskere og muslimer her i landet. Mig forekommer det, at Khankan gennem sin udvælgelse af ‘islam-eksperter’ tydeligt har markéret sin dagsorden. Det eneste problem er, at hun vist selv tror, hun er neutral. I hvert fald mener hun, hun har mandat til at rådgive os andre. Måtte hun blive klogere!

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Islam. Bogmærk permalinket.

7 svar til Enhver er ekspert

  1. Claes siger:

    Virkelig godt – blev lettet og godt til mode af dit indlæg. Ville nok udtrykke uenighed med dig på nogle punkter, men bestemt ikke afgørende. Hellere det du skriver end så meget man ellers bliver bundet på ærmet, fra Koranen til Mormons bog. Den gamle Kirke vil nok sige, at den har åbenbaret viden på visse punkter – men det er jo ofte nok skin viden, mennesketanker ophøjet til Guds tanker.

  2. Ingrid siger:

    Tak for dit indlæg. Det satte også nogle ting på plads for mig.

  3. I eksistentiel forstand har du naturligvis ret i, at ingen kan være mere ekspert end andre i religion. Men religion optræder ikke kun som en eksistentiel og personlig sag, men også som et samfundsmæssigt fænomen, og her gælder det naturligvis ikke, at ingen kan være mere ekspert i religion end andre. Det er vel derfor, at man på universiteterne har oprettet et fag som religionhistorie/videnskab for at give de studerende større indsigt i religion end de havde før de kom til universitetet.
    Venlig hilsen
    Mogens

  4. Claes siger:

    Enhver døbt er både præst, biskop og pave efter Martin Luther. På den måde ser det lyst ud for os almindelige kristne. Vi behøver ikke at afvente et kirkemøde eller en pavelig udtalelse for at have en mening om kristendom. Vi kan trygt læse i den gamle bog og bruge vor almindelige menneskeforstand, når vi vil nå frem til hvad vi personligt kan tro og stå inde for. Uvidenhed skal skæmme resultatet, men ikke vor barnlige tillid til Gud.

  5. Ricardt Riis siger:

    @ Mogens S. Mogensen!
    Selvfølgelig har du ret: nogle er mere kloge end andre, også på kristendom og religion i det hele taget. Pointen er imidlertid, at disse mere kloge ud fra denne grunddemokratiske betragtning tvinges til at komme med argumenter overfor de mindre kloge og tvinges til at gøre det på en måde, så det kan forstås.
    Venlig hilsen
    Ricardt

  6. Pingback: Dan Ritto » Har Sherin Khankan et svar?

  7. Dan Ritto siger:

    Richardt, dit indlæg sætter mange ting p plads – og tak for det!

    Men… bør det ikke tilføjes, at når Khankan argumenterer (hvis man ellers kan kalde det dét!) for Sharia i Europa, altså indførelse af et andet retssystem, så forlader hun i virkeligheden den religiøse sfære og bevæger sig over i den politiske debat? Og her er problemet jo så, at Khankan forlanger at blive taget på med de fløjlshandsker som man almindeligvis tager på andre religioner med, mens hun i virkeligheden bør lade sig underlægge de samme betingelser som gælder for alle andre der stikker næsen frem politisk. Og dé betingelser er ganske aldeles hardcore!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s