Utroskab tilladt?

I dag, den 31. maj, er der på Politikens hjemmeside et lidt usædvanligt indlæg. Der er tale om en femtenårig dreng, der tillader sig at rette en anklage mod én af nutidens ‘glade’ hjemmesider, se her. Han har set de reklamer, som hjemmesiden victoriamilan.dk har hængende i København, og hørt, hvad man lader flyde ud i æteren fra radiokanaler: ’Er du gift? Gør livet levende – ha’ en affære’.

Og han indrømmer åbent sin forargelse over denne opfordring til utroskab. ”Hvad jeg ikke forstår, er, at I tilsyneladende ikke har skænket konsekvenserne ved utroskab en tanke: I min folkeskoleklasse er der fem skilsmissebørn, og i min storebrors var der ti. Det undrer mig, at I i jeres vildskab efter at ødelægge parforhold har glemt, at alle skilsmisser først og fremmest går ud over børnene! Jeg kan ikke beskrive med ord, hvor upassende det er at give voksne mennesker »spænding i tilværelsen« på bekostning af børnene, der kan få ødelagt deres tro på ægteskabets værdier”.

Det er velgørende tale. Det er god afsløring af hykleriet omkring vor seksualmoral. Og det er gjort af én, der kan gøre det. Vi andre, vi voksne, vi kristne, og da især vi kristne præster, vi er jo på forhånd dømt ude i den diskussion; for vi er enten bare ude på at hyppe vore egne kartofler, eller vi er såmænd selv lige så slemme som dem, vi anklager. Men en 15-årig dreng, der går i en klasse med fem skilsmissebørn, han véd, hvad han taler om. Han taler med vægt. Ham må man høre på.

Og han afslører alt det voksenhykleri, der omgærder disse sidespring. Bare det, at hjemmesiden ikke taler om noget så alvorligt som utroskab; oh nej, der er tale om lidt krydderi på hverdagslivets monotoni, der er tale om lidt flirteri, lidt ekstra spænding. Men vor 15-årige ven bryder igennem dette hykleri: det er opfordring til utroskab. Og det véd vi jo godt. Selvfølgelig er det det.

Og han skærer også igennem med hensyn til det, der kan blive konsekvensen. Hjemmesiden hykler naturligvis videre: det er uforpligtende, du er anonym, du vil ikke blive opdaget, der sker ikke noget ved det. Men drengen (og vi andre inderst inde) véd bedre. Den slags spændingsoplevelser er begyndelsen til et ægteskabs forlis. ‘Der sker ikke noget ved det’? Selvfølgelig gør der det. Du binder dig til et andet menneske, ligegyldigt, hvor uforpligtende aftalen er. Du får dig en elsker eller elskerinde ved siden af din ægtefælle. Men så kommer jo uvægerlig sammenligningens djævel ind i jeres forhold. Og hvordan så bevare ægtefællekærligheden?

Ja, for utroskab betyder, at du er ikke er tro, at du snyder din ægtefælle, at du holder ham eller hende for nar, at du går bag ryggen af den anden. I alle andre tilfælde betragtes det at snyde som noget modbydeligt, noget utilladeligt, noget uetisk, noget, man bare ikke gør, hvis man er et ordentligt menneske. Men i tilfældet med det seksuelle, åh nej, her er der blot tale om sidespring, flirt, dates, one-night-stand, og hvad man nu kalder det, for at understrege, at det gør sandelig ikke noget. Hykleri! Selvfølgelig gør det noget. Du kan ikke bryde din ægtefælles tillid, uden at det skaber tillidsbrud. Det er jo også derfor, det i langt de fleste tilfælde holdes hemmeligt overfor ægtefællen, hvis man har gang i noget udenomsægteskabeligt.

Jamen, så kan man jo aftale på forhånd, at man giver hinanden frihed til at forelske sig i andre end ægtefællen! Jo, tak, men er det alle, der kender sig selv og sin ægtefælle godt nok til den slags eksperimenter? Jeg tror det ikke, men bevares, der var en tid for en tredive år siden, da man absolut skulle eksperimentere med alt, også med sit ægteskab. Jeg skal ikke her siger hverken fra eller til, om det er muligt, eller i hvor få procent af ægteskaberne det går godt, blot må jeg gøre opmærksom på vor 15-årige vens synspunkt: det var børnene, der ufrivilligt kom til at deltage i alle eksperimenterne, det var dem, der kom til at undgælde sammen med de voksne eller sammen med den ene af de voksne, hvis eksperimentet mislykkedes, dvs., hvis f.eks. manden virkelig blev forelsket i sin elskerinde. Men var der nogen, hvis synsvinkel sagen ikke blev betragtet fra, var det børnene.

Det betyder ikke, at skilsmisser kan undgås. Det betyder ikke, at der ikke kan være tilfælde, hvor skilsmisse synes at være den eneste og bedste udvej. Men det betyder, at vi skal omgås samlejet med større varsomhed end hidtil. Et samleje er ikke som at klø en anden på ryggen. Et samleje binder, ofte binder det meget mere, end man forestiller sig, og mere, end man bryder sig om. Og man véd ikke på forhånd, om man hører til dem, der bliver bundet, eller man hører til dem, der formår at være upåvirket.

Og det betyder videre, at man nok kan møde mennesker, der bilder sig ind, at et udenomsægteskabeligt forhold kan bringe nyt liv ind i deres ægteskab, og at det måske i nogle tilfælde kan være sandt nok, men at det er det rene hykleri, når det bruges i en reklame, som den, der kører i København for øjeblikket.

Det er sandt nok, at et ægteskab er en højst skrøbelig affære. Ofte er et enkelt blik nok til at ødelægge det, som Jesus siger, Matt 5,27, hvor meget mere så ikke en direkte aftale, også selv om den sker gennem et nok så respektabelt rufferiselskab (hvis et sådant nogensinde kan være respektabelt). Og det er også sandt nok, at det kan være næsten håbløst at ‘reparere’ på et forhold, der er gået i stykker. Men når vi nu véd alt det, hvorfor så omgås det så letsindigt som selskabet gør det på sin hjemmeside og i sine reklamer?

Jo, det er sandelig godt, at nogen råber op imod en sådan letsindighed!

Dette indlæg blev udgivet i Etik. Bogmærk permalinket.

9 svar til Utroskab tilladt?

  1. Uzay Kertenkelesi siger:

    Hej Ricardt,

    Jeg er også lidt i chok over, at man har valgt at reklamere for noget så grimt som utroskab, og kalder det “krydderi” på tilværelsen.

    Utroskab er en forbrydelse imod et andet menneske, som har skænket én sin tillid og åbnet sit hjerte for én. Hvad er kærligheden værd, hvis man ikke agter den, men omgår dens velsignede indsigt gennem løgn og bedrag?

    I sidste ende rammer man ikke kun sig selv og den, man bedrager, men ganske rigtigt også en eller flere uskyldige sjæle, nemlig de børn, der måske bliver de hårdest ramte ofre for utroskabets dybe sår.

    Én ting er, hvis et par vælger at gå fra hinanden, fordi de er ærlige overfor hinanden; skilsmisser kan og bør være en mulighed, hvis samlivet gør ondt på parterne, og selv om det også gør ondt på eventuelle børn, så vil skilsmissen være en læreproces for alle parter, store såvel som små.

    Men når skilsmisse opstår gennem løgn og bedrag, hvad er det så, man lærer sit barn eller sine børn? At det er okay at såre et andet menneske for simpel, følelsesmæssig eller fysisk vindings skyld?

    Der vil a l d r i g komme noget GODT ud af bedrag og løgn; hverken for den, der begår dem, og slet ikke for dem, det bliver rettet imod. Sandheden, uanset hvor ond den kan gøre, vil altid være mere gavnlig for menneskets sjæl.

    At nogen (et reklamebureau, et firma) kan finde på at markedsføre hedonismens værste sider som “spændende krydderi” er mental smagsløshed med et krydderi af umenneskelighed.

    Det er yderst tankevækkende, at en 15-årig dreng må gøre os voksne og ansvarlige mennesker bevidst om det, før nogen (måske) vil begynde at lytte.

  2. Claes siger:

    Du har som så ofte før ret i det du skriver. Nu om utroskab, eller som det hed i gamle dage – hor. Men når man ser på forholdene i danskernes hverdage, så synes man at der er så meget, der skal rettes, at man ikke ved, hvor man skal slutte eller begynde. Og så bremses man af Jesu ord til dem, der ville stene kvinden, som var grebet i hor. Den som er ren kaste den første sten. Der er også problemer med alkohol, krænkelse af ejendomsretten, løshed i omgangen med sandhed og næstens gode navn og rygte. Men også her minder Herrens ord os om, at vi ikke skal se splinten i broderens øje mens der er en bjælke i en eget.
    Vi skal nok også huske på, at moral er til “indvortes brug”, som det hed på en række apoteksprodukter. Enhver står og falder for sin egen indre dommer, samvittighedens domstol.

  3. Ricardt Riis siger:

    @ Claes!
    Skal vi nu ikke lige være her! Der er forskel på de situationer, hvor man kan bruge den om splinten og bjælken. Hvis jeg tillod mig at være forarget over, at folk i det hele taget blev skilt, så kunne du bruge den på mig. Hvis jeg var forarget over, at nogen bedriver hor, så måske også du kunne være forarget; det ville dog komme lidt an på, hvordan jeg gav udtryk for min forargelse. Men her er dette Jesus-ord ganske ubrugeligt. Jeg mener, jeg laver ikke reklame for utroskab. Jeg opfordrer ikke andre til at søge lidt krydderi på tilværelsen gennem en date eller to. Jeg har ikke oprettet et firma til utroskabens fremme.

    Og hvis du vil sige, at jeg derved gør mig bedre end dette firmas indehavere, så har du ganske ret. Det gør jeg; i hvert fald på dette punkt. Jeg opfatter såmænd også dig og en masse andre mennesker som bedre end disse mennesker. Jeg mener ikke, Jesu ord sætter vor almindelige sunde fornuft ud af kraft.

    Som det hedder i det moderne politiske sprog: Der er visse værdier, vi må stå fast på. For de menneskers skyld, der lader sig lokke i den tro, at det gør da ikke noget. Og ikke mindst for de børns skyld, der bliver ramt af de skilsmisser, der uvægerlig opstår i kølvandet på denne trafik.

  4. Claes siger:

    @Ricardt. At moralisere og påtale moraske fejltrin er en svær kunst. Vi har nok kun et at gøre, at passe på, at vi ikke selv kommer til at slå et smut ind på den brede vej, men bestandig søge at vandre ad den smalle vej, selv om den er stenet og besværlig i denne verden. Vi skal ikke som Luther sagde det: Synde kraftigt, men tro endnu kraftigere. Eller med den norske prædikant, der klagede over at det var så svært at omvende folk på hans egn, de levede så dydigt, og som derfor ønskede sig mere umoral.
    Jesu råd er, at vi tager korset op og følger i hans fodspor.

  5. Ricardt Riis siger:

    @ Claes!
    Jeg synes, du hælder lidt rigeligt med vand ud af ørerne.

    Skal vi ikke være enige om, at de, der gør børn fortræd, ikke er gode mennesker! Måske vi også kan blive enige om, at folkene bag hjemmesiden victoriamilan.dk med deres opfordring til utroskab er med til at øge chancerne for, at der gøres børn fortræd, derved at de bliver til skilsmissebørn. Og jeg i hvert fald synes derfor, at det er noget svineri, det, disse mennesker gør. Det skrev jeg et indlæg om.

    I dit første svar advarede du mig så om, at jeg, hvis jeg ville påtale noget sådant, kun kunne tillade mig det, hvis jeg selv var ‘ren’, eller at jeg, hvis jeg blev forarget og ville vise, hvordan disse mennesker går rundt med en splint i øjet, skulle passe på, for jeg gik jo selv med en bjælke.

    Og nu gentager du det med lidt andre ord i dit næste svar.

    Men hvordan skal vi nogensinde komme til at diskutere moralske spørgsmål, hvis der stilles sådanne krav til enhver diskussionsdeltager? Og hvis det forholder sig sådan, at vi, stillet overfor en hvilken som helst umoralsk handling, aldrig vil kunne fordømme handlingen (naturligvis uden at fordømme mennesket, der udfører handlingen), så bliver alting pludselig ligegyldigt, så mister enhver af os den moralske legitimitet, der skal til for at kunne deltage i en debat om, hvad der moralsk set er rigtigt og hvad forkert.

    Jeg husker en sag fra Brasilien, hvor en niårig pige var blevet voldtaget med det tilfølge, at hun blev gravid med tvillinger. Kan man ikke vende sig mod den mand, der har voldtaget hende, før man har bestået ‘din’ moralprøve? Hendes mor og to læger fik foretaget en abort, da der ellers var fare for pigens liv, og blev af den grund ekskommuniceret af den katolske biskop på stedet. Kan man ikke blive forarget over den biskops umenneskelige handling uden først at skulle lede efter bjælker i sit øje?

    Efter min mening er der handlinger, der umiddelbart er så forkastelige, at man uden videre må fordømme dem; altså fordømme handlingerne, ikke nødvendigvis mennesket bag dem. Voldtægtsmanden kan man måske nok forstå og føle en vis medlidenhed med; han har måske haft en forkvaklet barndom og fået et forkert forhold til kvinder, hvem véd? Men biskoppen og den katolske kirke, der har dette bastante og umenneskelige syn på abort, at hellere må moderen dø, end fostrene aborteres, dem har jeg svært ved at finde noget undskyldende ved.

    Overført på det nævnte tilfælde: seksualdriften er svær at styre, og at nogen er faldet ved siden af, det kan på mange måder være forståeligt, og måske endda undskyldeligt, eftersom det at indlede et udenomsægteskabeligt forhold ofte bunder i én eller anden alvorlig kurre på tråden mellem ægtefællerne. Så var det en mediebombe om en politiker, der havde gjort noget sådant, så ville jeg straks være parat med min forståelse, og måske endda, som du gør her, drage Jesu krav om at være ren, før man kaster sin sten, frem i erindringen.

    Men her er der tale om mennesker, der direkte forsøger at tjene penge på menneskers lyst til utroskab. De gør det med den bortforklaring, at der ‘ikke sker noget ved det’, at det ‘giver ekstra kulør på tilværelsen’, eller at det skaber ‘spænding i livet’. Og det er det, jeg sammen med den 15-årige påpeger er med til at ødelægge parforhold, så ‘spændingen hos de voksne’ betales af børnene.

    Det synes jeg stadigvæk er forargeligt. Og vil nogen gribe mig i at modsige mig selv ud fra noget, jeg tidligere har sagt, så er han velkommen til at prøve. Jeg tror ikke, det vil lykkes. Men den går altså ikke sådan bare ud i det blå at sige, at jeg ikke må fordømme disse mennesker uden først at være ‘ren’, underforstået – hvilket er sandt nok – at jeg jo aldrig er ren.

  6. Claes siger:

    Anliggendet var hverken angreb eller advarsel til dig, men at pege på et dilemma for os som kristne. Jeg mener ikke at holocaust og Alvert Schweitzers virke i Afrika er lige godt eller lige syndigt. Kort sagt, jeg mener at der er forskel på menneskelige handlinger, og at vi skal stræbe efter det gode og undgå det onde. Jeg mener også at vi har ret til at pege på, det vi finder forkasteligt og ondt. Vanskeligheden jeg støder op imod er Jesu stærke ord om ikke at dømme og om at det mål vi måler andre med, med det skal vi selv få tilmålt. Intet andet.
    Måske du kan hjælpe mig med problemet i stedet for at forsvare dig, for du er ikke under angreb eller tiltale. I hvert fald ikke af mig. Hvordan peger vi på det onde, uden at angribe synderen og dømme ham, det er mit problem.

  7. Karen E. Hansen siger:

    Tak til Richard Riis for som sædvanligt et tankevækkende – og velafbalanceret indlæg!

    Kære Claes!
    Denne gang forstår jeg simpelthen ikke dine indvendinger..! Hvis det ikke er muligt at sige denne dreng tak, fordi han beder de voksne om at være ansvarlige på det seksuelle område – da han har oplevet lidt af folkeskolens normalsituation: Nemlig at se og mærke børns smerte og savn ved de voksnes ofte forbavsende manglende tanke på konsekvensen af egne handlinger. At tænke på dem er faktisk hvad det vil sige at være voksen! – så er ordene om ikke at dømme misbrugt.
    Hvis bare en enkelt tænker lidt mere alvorligt om de sager, efter at have læst drengens modige udspil (modig=imod strømmen), så er det da en god gerning, han har gjort.. Børnene er faktisk den svage part.

  8. Ricardt Riis siger:

    @ Claes!
    Lad os tage Jesus-ordet om ikke at dømme! Hvad det angår, har jeg nemlig fundet frem til en alternativ udlægning.

    Det står i Matt 7,1-2: ”Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes. v2  For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med”. Men det står også i en lidt udvidet form i Luk 6,37f: ”Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse. v38  Giv, så skal der gives jer. Et godt, presset, rystet, topfyldt mål skal man give jer i favnen. For det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med”.

    Der er en fejl i oversættelsen af vers 38. Der står ikke, at ‘man’ skal give jer det i favnen, der står, at ‘de’ skal give jer det i favnen. I de tidligere to autoriserede oversættelser var man teksttro. Men i den nye ikke.

    Gør det nogen forskel?

    Ja, det gør det. Det hele kommer an på, hvem det er, der tænkes at give os et godt mål i favnen, når vi giver.

    Her siger den sædvanlige ‘mainstream’-udlægning, at det må være domsenglene ved verdens ende. For man opfatter ordene her som et udtryk for Jesu fine, forkromede etik. Jesus har, siger man, skærpet den almindelige etik, så den bliver komplet umulig at overholde. Hvordan kan vi lade være med at dømme? Vil vi ikke altid i vor omtale af andre dømme, ja, måske endda fordømme? Og så er der lagt op til, at tidehvervsfolkene kan bruge stedet som ‘syndespejl’, dvs som den skærpelse af loven, der gør den uoverholdelig, og derved driver os til at stole på Guds nåde og kun det, undlade alt praleri, osv. Eller der er lagt op til, at de ‘fromme’ kan indtage en eftergivende og altid tilbagetrækkende holdning, hvor man prøver at undlade enhver dømmende og fordømmende holdning, af og til med ringe held, men alligevel, vi skal jo rette os efter Jesu ord, ikke!

    Men er det det, Jesus vil?

    Nej. Det ‘de’, der står hos Lukas, betyder de andre i fællesskabet. Og det, Jesus giver os, er ikke en fin etik om, hvordan vi skal bære os ad, hvis vi helt vil glemme at tænke på os selv, det er ‘blot’ en klogskabsregel om, hvad der kan betale sig for os at gøre, hvis vi vil have livet til at lykkes for os. Det siger han forresten selv i slutningen af bjergprædikenen: den, der retter sig efter ordene her, ligner en KLOG mand. Det vil sige: hvis du vil være klog, så lader du være med at dømme. Hvorfor? Fordi du i så fald ikke bliver dømt. Fordi fællesskabet mennesker imellem er indrettet sådan, at din ikke-dømmende holdning smitter af på dine omgivelser, måske ikke i første omgang, måske ikke, så du opdager det med det sammen, men før eller siden vil den holdning, du møder andre med, smitte de andre, så de møder dig med den samme holdning.

    Det gælder også, hvis vi skal kalde holdningen er gavmild holdning: ‘Giv, så skal der gives jer’, hedder det jo hos Lukas. Også gavmildhed kan smitte og vende tilbage til dig selv, og så bliver altså den gavmildhed, du møder andre med, noget, du kan gøre for din egen skyld, for at få livet i det fællesskab, du står i, til at lykkes.

    Beviset for, at jeg har ret i min tolkning, er imidlertid det sted, hvor det hos Lukas hedder: ‘Tilgiv, så skal I få tilgivelse’. Hvis der her tænkes på forholdet til Gud, så er dette udsagn ganske uevangelisk. For evangeliet er jo netop, at Gud elskede os først, ikke, at vi elskede ham først, og han så, som gengæld for vores kærlighed, også elskede os. Nej, overfor Gud er det altid ham, der begynder. Hvorfor står der så ‘tilgiv, så skal i få tilgivelse’? Det gør der, fordi der tænkes på den tilgivelse, du møder din næste i fællesskabet med. Også tilgivelse smitter. Og hvis du begynder, så vil du før eller siden møde tilgivelse fra den anden.

    Det vil sige: når det hedder, at det mål, vi måler med, skal vi selv få tilmålt med, så er det ikke dommen ved verdens ende, der tales om, det er den holdning, vi har til de andre i fællesskabet. Er du sur og gnaven, vil den anden også møde dig med en sur og gnaven holdning. Er du uempatisk og uden forståelse for andre, vil andre også være sådan overfor dig; det er i hvert fald noget, du risikerer.

    Og på den baggrund er det så, Jesus siger: Hvorfor så ikke være så klog, at du udnytter denne ekkovirkning i menneskesamfundet! Hvorfor ikke begynde med at vise dig forstående!

    Nå, dette er vist blevet altfor langt. Men det skyldes, at det, jeg her fremfører, er en alternativ tolkning. Der er meget gammelt arvegods, der skal ryddes af vejen.

    Men betyder det så, at vi frit kan dømme andre mennesker?

    Det betyder, at vi ikke behøver at have ordet om ikke at dømme til at hænge som et damoklessværd over hovedet på os: hov, nu kom jeg da vist til at sige noget, der kunne opfattes, som om jeg dømmer et andet menneske! Nej, det drejer sig om de forhold, vi står i til andre mennesker, de fællesskaber, vi bevæger os i.

    Og det betyder, at vi ikke behøver være så nervøse for, hvad vi siger i den samfundsmæssige diskussion. Kan gerne være, at jeg hævder, at folkene bag victoriamilan.dk er nogle idioter. Men vil nogen sige, at jeg jo i så fald dømmer disse mennesker, så vil jeg svare med et modspørgsmål: Mon ikke de fleste kan høre, at det er deres opfattelse, jeg kalder idiotisk, ikke dem selv. Jeg kender dem jo ikke, og det véd den intetanende læser udmærket. Men jeg kender deres forkerte og farlige og uetiske opfattelse. Den er det, jeg gør vrøvl over, det er den, jeg dømmer som idiotisk eller uetisk.

  9. Claes siger:

    Tak fordi du giver dig tid til svar på mine spørgsmål. Anledningen var, at du selv i dit indlæg stopper op og siger at vi voksne, kristne og slet ikke en præst kan udtale sig, som den unge mand gør. Denne tøven gav mig taker om, at du måske havde ret i, at vi ikke kan udtale os på samme måde som det unge menneske. Og hvorfor så det? Din gode forklaring sidst giver mig grund til at tro, at det egentlig er af klogskabshensyn. Og jeg giver dig ret i dine overvejelser et meget langt stykke af vejen.
    Blev også glad over,at du ikke uden videre bruger den efterhånden lidt mekaníske tidehvervs konstruktion, som hvor meget rigtigt den end kan indeholde, virker kunstlet overført på Jesu forkyndelse. Så mekanisk ironisk har Mesteren ikke været, han mente virkelig, at vi skal lade være med at dømme vore medmennesker og at dommen svipper tilbage i ansigtet på os selv Sådan som Jesus også anskueliggør det i fortællingen om den ubarmhjertige tjener. Den barmhjertige høster barmhjertighed, den ubarmhjertige kommer ind under retfærdighedens hårde lov. Tak for samtalen. Tak fori du ikke bare finder mig trættende med mine spørgsmål eller dømmer mig ude.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.