Hvordan kom det dertil?

Vi kan også spørge: Hvordan kom han dertil? ‘Han’ betyder jo her Anders Breivik, den norske terrorist, der fredag den 22. juli var skyld i godt halvfjerds menneskers død. Og man skulle jo tro, at det spørgsmål kunne besvares, for Breivik har skrevet et 1500 siders manifest, hvori han gør rede for sine motiver og tanker bag drabene. Og der er da også temmelig mange, der har givet deres mening tilkende ud fra dette manifest. Men altså! 1500 sider er nu ikke sådan at læse igennem, selv ikke for en hurtiglæsende journalist. Meget mindre for en gammel, langsomtlæsende præst.

Alligevel har jeg kastet mig over opgaven. Manifestet findes i forskellige udgaver på nettet, man kan søge på ”2083 – An European Declaration of Independence.” Jeg har downloaded det, men det er ret svært at arbejde med, umådelig stort som det er. Dertil kommer, at det er uden indholdsfortegnelse. Den har jeg derfor søgt at udarbejde, samtidig med at jeg læste lidt hist og her i teksten.

Lad mig først sige, at teksten for mig at se bærer stærkt præg af at være skrevet af ”den ensomme ulv”. Manden er en ensom ”mestertænker”, der ikke har nødig at rådføre sig med andre, og han forestiller sig tilsyneladende ikke, at andre skulle kunne have noget at indvende imod de betragtninger, han kommer med. Har de det, må det være tegn på, at de stadig er inficeret med den marxistiske/multikulturelle gift, som efter hans mening gennemsyrer det nuværende samfund.

Breivik bruger også lang tid på at gennemtænke, hvad der skal ske under den tredje fase af den europæiske borgerkrig, som han venter vil komme. Tredje fase optræder først engang i 2080erne, og det er typisk for en fantast at give sig til at gennemtænke et sådant fuldstændig urealistisk scenario. Havde han haft nogen at diskutere med, ville det være kommet til vild uenighed om en række detaljer.

Men dernæst vil jeg sige, at manifestet er præget af en række selvmodsigelse. Han bruger f.eks. megen tid på i første kapitel at fortælle, hvor forfærdelig islam er, hvordan islam slet ikke er nogen fredelig religion, men fra første begyndelse har været baseret på vold, noget, vore ledere og det etablerede samfund dog benægter på det kraftigste. Og lad os så sige, da, at det forholder sig på den måde! Så er det dog ganske mærkeligt, at han, når han i kapitel 3 skal gøre rede for de handlingsmuligheder, der foreligger, hvis man vil forhindre dén muslimske overtagelse af Europa, han forudser, afviser de demokratiske midler, men griber fast fat om de voldelige midler, som han har anklaget islam for at bruge. Det hænger ikke sammen. Skal islam anklages for at anvende vold, så kan man ikke i sin bekæmpelse af islam anvende den samme metode: vold. Men det er, hvad han gør.

Han kan direkte et sted nævne en bestemt muslimsk metode og derefter hævde, at den kristne tempelridder (det er sådan, han betegner sig selv) må lære af muslimerne. Altså, lære, hvordan man snyder og bedrager og bruger alle beskidte tricks for at opnå magt, så man kan gennemføre en samfundsorden, der er modsat den muslimske.

Endvidere har han i første kapitel meget imod den muslimske ”taquiyya”, tilladelsen til at bedrage, når man står med det store formål: at skulle udbrede islam. Men i kapitel 3, hvor han fortæller, hvordan tempelridderen skal bære sig ad for ikke at blive opdaget, er der ingen ende på de løgne, han må fremsætte. Så det, han bebrejder muslimen, det er tilladt for tempelridderen. Ak ja.

Men mere endnu. Når han i sine mange fantasier forestiller sig, hvilke overbevisninger der kan få lov til at overleve, når det herlighedsrige, der forventes, når Europa har udstødt sine muslimer, er oprundet engang i 2080erne, så er det patriarkalske overbevisninger, han giver lov til at eksistere: kvindernes magt begrænses, feminismen bortskæres, for én af svaghederne ved vort samfund er netop, at de mandlige dyder er blevet erstattet af kvindelige. Det vil sige: vi, der går ind for kønnenes ligestilling, og af den grund har temmelig meget imod islam, vi skal ikke slutte os til hans ”modstandsbevægelse”, for så kommer vi fra asken i ilden.

Det er det, der får mig til at sige, at der er tale om en mand, der arbejder alene. Andre ville have opdaget disse selvmodsigelser, han selv gør det ikke.

Alligevel må man sige, at Anders Breivik er ganske godt begavet. Han indrømmer godt nok selv, at han ikke har skrevet hele bogen, men den del, som upåtvivleligt er skrevet af han, er skrevet på et ganske godt engelsk. Der hører en del til at læse engelsk, men jo endnu mere til at skrive det. Og det gør han ganske godt.

Der er også en vis sammenhæng mellem bogens kapitler. Der er ikke tale om et kaotisk sammensurium. Det første kapitel er det kapitel, hvor han støtter sig mest til andre forfattere (de vil sikkert meget have sig frabedt at blive brugt således af ham). Men han opnår at skabe en vis fornemmelse af, at vi her i Europa er under pres fra muslimerne: de bliver flere og flere, dels gennem indvandring, dels gennem en større fertilitet. Og de har ikke tænkt sig at integrere sig, tværtimod, de ønsker at gøre deres ghettoer til rent muslimske områder, hvor shariaen hersker, for så, når de er mange nok, at overtage hele samfundet, så vi, de oprindelige indbyggere, bliver dhimmier i en muslimsk stat.

I andet kapitel tager han selv mere over og gør rede for, hvordan de ledende i vort samfund er besmittet af marxismen/multikulturalismen – to ting, han betragter som noget nær det samme – hvordan journalister og politikere har ført befolkningerne bag lyset i beskrivelsen af multikulturalismens velsignelser.

Inden det kommer til den muslimske overtagelse, hedder det så i kapitel 3, vil dog europæerne gøre oprør. Det ytrer sig i forskellige faser, som han gennemgår som den helt store profet, han anser sig for at være. Og det vil slutte med, at europæerne vinder, det kan enhver regne sikkert og vist med. Når de så har vundet, vil de udstøde muslimerne af deres lande, selv om det nok først vil ske om en halvfjerds til firs år, og der således er tale om både anden- tredie- og fjerde generation af muslimer. Ja, det vil sige, de vil dog være så nådige mod muslimerne, at de får lov til på visse betingelser at forblive i landet: de skal lade sig døbe, de skal antage vestlige navne, de skal acceptere at blive straffet, hvis de taler arabisk eller urdu eller noget andet ikke-europæisk sprog.

Vil de ikke gå ind på disse betingelser, skal de deporteres. Hvordan det skal foregå, fortæller han ikke noget om. Men at det skal foregå med magt, er der ikke tvivl om, magt både overfor de individer, der skal rejse, og overfor de lande, der skal modtage dem.

Men det mærkelige er, at selv om det er muslimer, han har så meget imod, så var det socialdemokrater, han massakrerede. Og det er, så vidt jeg kan se, her, kæden springer af. Hvor fordrejet end tankegangen hidtil har været, man kan dog godt fornemme en vis logik i den. Der er også andre, der deler nogle af antagelserne. Men hvordan i alverden kommer han fra dette politiske program, der måske indebærer en revolution engang i 2070erne, og så frem til et massedrab på almindelige nordmænd i 2011? Hvor er forbindelsen? Den er ikke til at få øje på.

Nå ja, han siger i begyndelsen af kapitel tre, at dialogens tid er ovre. Og ærlig talt, her misforstod jeg ham. Jeg troede, han mente: dialogen med muslimerne. Men nej, han mente dialogen med de politiske bevægelser i landet. De etablerede partier er fastlåste i deres multikulturalisme, han kan ikke komme til orde med sit budskab, derfor må han ty til terror. Men hvordan han kan tro, at terror kan få det politiske budskab til at glide ned, det er en gåde. Kapitel 3.29 har overskriften: ”At bruge terror til at vække masserne – mange i folket vil hade os for det”. Når han selv er klar over, at terror vækker had, hvordan kan han så drømme om at bruge det til at få masserne til at forstå hans budskab? Her slår det klik for ham.

Han prøver i dette afsnit at forklare sig på følgende måde: ”Størstedelen af vort folk vil nægte at gå med i modstandsbevægelsen, fordi de føler, de har for meget at miste. De har investeret mange år og en masse penge i lange uddannelser og de fleste mennesker har renter og lån, som de er nødt til at betale. Mange får særlige regerings-belønninger for at forblive loyale mod systemet. Alle disse forpligtelser og incitamenter frembringer en symbiose mellem ofrene (folket) og udrydderen (regimet), så vi på en måde får et kollektivt enormt ”Stockholm-syndrom” (sympati med og loyalitet mod en gidseltager). Vor opgave er et bryde disse bånd og dette kan kun opnås ved at være med til at skabe et scenario, hvor den anti-europæiske hadideologi, som vi ønsker at ødelægge, forgår/imploderer eller dør, fordi den udsættes for tusinde slag. For hver succesfuld operation bliver et nyt slag tildelt, og det vil medvirke til denne ideologis forsvinden. At udrydde marxisme i Europa til tage os 30-70 år, men det vil i sidste ende lykkes os. Enhver anstrengelse tæller, det er der ingen tvivl om”.

Er dette en god forklaring? For mig ser det ud som en dårlig forklaring, eller som ingen forklaring overhovedet. Selv om man så antager, at de europæiske elite holder befolkningerne som gidsel og med sin anti-europæiske ideologi, som han siger, tvinger dem til at finde sig i deres undertrykkelse, hvordan skulle så denne hadideologi gå i spåner uden argumenter imod den? Hvordan kan det være fremmende for ødelæggelsen af denne ideologi at dræbe 75 mennesker, de fleste af socialdemokratisk observans? At Rote Arme Fraktion i Tyskland i sin tid dræbte de efter deres mening onde kapitalister, det havde dog en vis umiddelbar forbindelse med den ideologi, der lå bag gruppens handlinger. Men i dette tilfælde kan jeg altså ikke se nogen forbindelse overhovedet mellem drabene og ideologien. Havde det endda være ledende socialdemokrater, som han havde dræbt, så kunne han med en vis ret sige, at det var en straf, fordi de havde ledet landet i en forkert retning gennem den indvandring, de havde tilladt. Men det var der jo ikke tale om. Det var unge mennesker, der knap nok endnu havde taget politisk stilling til noget som helst. Han skulle overfor dommeren have sagt, at han med sin handling ville afskrække folk fra at blive socialdemokrater. Men han opnår jo det stik modsatte. Det er ikke hans handling, der vinder sympati, heller ikke hos andre ekstremister, det er socialdemokraterne.

Derfor tror jeg, at hans fanatisme har forvandlet sig til paranoia. Han har gået alene med disse mærkelige tanker, og de har taget magten fra ham, så det ikke længer er argumentationskraften bag dem, der driver ham, men den overdrevne forestilling om egen betydning, der ligger gemt deri. Altså: ligger gemt deri, hvis han kan gennemføre en operation som denne. Og fordi han har gået helt alene med det, ser han bort fra de svage argumenter, han har på dette punkt.

Man kan håbe for ham, at det norske politi vil tage sig god tid med sine undersøgelser på Utøya, gå hvert skridt igennem, som Breivik har gået, konfrontere ham med hvert mord, han har begået. Han skriver et sted selv om, hvordan han benytter sig af forskellige metoder for at kunne fastholde sin ideologi og sit handlingsmål, og det virker lidt forkrampet. Og mit ønske for ham er, at han kommer til at måtte bryde denne ideologi i stykker, at han i fængslet må komme til at indse dens djævelske falskhed. Så måske der kan blive et menneske ud af ham.

Men som sagt: Hvis han er en ”ensom ulv”, hvis der er en brist i den ellers ret stringente argumentation, så er der kun ringe eller slet ingen risiko for, at hans udåd vil smitte. Og så behøver vi heller ikke at tage særlige forsigtighedsforholdsregler fremover.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold. Bogmærk permalinket.

18 svar til Hvordan kom det dertil?

  1. For mig at se har Anders Breivik taget konsekvensen af de skrækscenarier som den ydre højrefløj har bygget op omkring islams tilstedeværelse i Europa. Jeg mener, hvis islam er en dødelig trussel for “vores” kultur og fremtid. Hvis muslimer ikke kan integreres, hvis muslimer og ikke-muslimer ikke kan leve fredeligt sammen men at de første før eller siden vil forsøge, at tage magten fra de sidste – ja så står “vi” jo overfor et problem som man ikke kan løse vha. snak og demokrati. Grundlovene i de demokratiske vestlige stater – for slet ikke at tale om de internationale konventioner – sætter simpelthen alvorlige grænser for de anti-muslimske tiltag. DK er således jo alt andet lige blevet mere multietnisk i de ti år hvor DF har været støtteparti… Man kan ikke gøre Europa muslim-frit vha. demokratiske tiltag, så simpelt er det.
    Hvis man altså virkelig tror på at islam er så farlig som Lars Hedegaard og Co. påstår, så må man gribe til mere bastante tiltag. At ville snakke sig ud af det problem som man råber op om svarer til at ville slukke en skovbrand med en vandpistol. Det er simpelthen ikke troværdigt.
    At han gik efter socialdemokraterne er også logisk nok. Hvis Europa skal gøres muslim-frit må man først gå efter de politiske kræfter, som vil modsætte sig de “nødvendige” tiltag. Hitler gik jo også først efter kommunisterne og socialdemokraterne før han gik i gang med jøderne. Drabs fantasier rettet mod muslimernes ”hjælpere” hører med til den ydre højrefløjs anti-muslimske retorik, se f.eks. http://undallslund.wordpress.com/
    Men jeg vil tro, at den gruppe af islam-kritikere, eller burde vi ikke kalde dem for islam-hadere?, der er villige til at tage den yderste konsekvens af de skrækscenarier om den muslimske magtovertagelse, der står for døren, hvis vi ikke griber ind nu, helst vil vælge en strategi hvor man vil slå til efter storstilede islamistiske terrorangreb. I kølvandet på sådanne ville man kunne have et håb om at det vil være muligt at vinde et flertal i befolkningen for voldsomme tiltag overfor landets muslimer. Anders Breivik havde den unge fanatikers utålmodighed, han kunne ikke vente, han ville slå til nu.

  2. Se i øvrigt http://jp.dk/indland/article2497735.ece
    der er også andre islam-hadere som forbereder sig på at gå fra talefasen til krigsfasen.

  3. Claes siger:

    Ja, det er alt sammen meget godt – men det har nu ikke meget med kristendom at gøre.

  4. Bjørgit siger:

    Skrækkeligt, at folk der siger, at de er kristne, kan rumme så megen foragt og had for andre!. Foragt har intet med kærlighed at gøre. Hvad stiller vi op med den foragt- der florerer alle vegne–

  5. Ricardt Riis siger:

    @ Karen M. Larsen!
    Vi er vist alle i færd med at gætte på, hvad der fik Breivik til at foretage denne bestialske handling. Du skriver: ”Hvis man altså virkelig tror på at islam er så farlig som Lars Hedegaard og Co. påstår, så må man gribe til mere bastante tiltag. At ville snakke sig ud af det problem som man råber op om svarer til at ville slukke en skovbrand med en vandpistol. Det er simpelthen ikke troværdigt.” Det vil Lars Hedegaard være temmelig uenig med dig i, se sappho.dk. Jeg også. Selv om jeg ikke har den samme overbevisning om islams magt som Lars Hedegaard.

    Men fremfor at gætte ud i det blå er det anbefalelsesværdigt at læse, hvad Breivik selv skriver i sit manifest. Det er det, jeg har forsøgt, uden på nogen måde at være nået til vejs ende. Bl.a. havde jeg fuldstændig overset nedenstående. Det er en mand ved navn Allan Hansen, der har oversat det og bringer det på denne adresse: http://www.sappho.dk/hojreekstremistisk-terror-bor-modes-med-total-fordommelse.htm. Breivik fortæller om nogle ungdomsoplevelser i Oslos etnisk blandede natteliv. Det hedder:
    ”- Som 15-årig (tidspunkt: 20.00): Røveriforsøg af en pakistansk bande udenfor en koncert. Heldigvis kendte jeg en hård pakistansk bølle (fra den pakistanske A bande i Oslo), der sagde til dem, at jeg var under hans beskyttelse. Der var ca. 10 andre truende situationer, hvor jeg og mine venner var uskadte.

    – Som 16-årig (tidspunkt: 16.30) Overfald – en ældre og meget stærkere/større pakistaner slog mig uden provokationer foran Majorstuenhuset. Han ville åbenbart nedgøre mig foran min ‘ven’ Arsalan, som åbenbart havde bedt ham om at gøre det. Der sluttede, for min del, mit venskab med ham og jeg genoptog kontakten med mine gamle venner.

    – Som 17-årig (tidspunkt: 01.30): Forsøg på overfald og røveri. Vi var to, de var tre. To pakistanere og en wannabe-pakistaner. Vi var faktisk på vej hjem efter at have været til den samme fest. Wannabe-pakistaneren vendte sig pludselig mod mig uden provokation og råbte efter de andre to. Mig og min ven var nødt til at løbe, fordi vi var ubevæbnede på det tidspunkt.

    – Som 17-årig (tidspunkt: 23.30). Overfald og røveriforsøg: Vi var 10, de var 12 marokanere. Sted: Tåsen, Oslo. De røvede og tæskede lokale norske unger ved Tåsen Centret. De havde gjort det mange gange før. De boede der ikke, men rejste til Tåsen fra en muslimsk enklave i Øst-Oslo. Jeg var til en fest på Tåsen, da vi hørte, at de lige havde tævet en af mine venners lillebror. Vi tog derned for at jage dem ud af kvarteret. De havde våben, vi havde våben. Jeg blev ramt med en billard-kø i hovedet. Kampens resultat: VI lavede en aftale med dem. De lovede, at de aldrig mere ville vende tilbage og chikanere Tåsen-ungerne igen.

    – 18 år. (Tidspunkt: 01.00) Overfald af en pakistansk bande udenfor en natklub. En af mine venner blev angrebet helt uden provokation af en bande på seks personer. Jeg bad ham om at løbe, for vi var i undertal. Resultat: Brækket næse.

    – 19 år (tidspunkt: 02.00. Forsøg på røveri af to pakistanere i en bar. Mine venner var tæt på, så jeg sagde, at de skulle fucke af eller jeg ville slå deres ansigter ind (et effektivt psykologisk våben – de fleste pakistanere har en neanderthal-mentalitet, så man inviterer til overgreb, hvis man viser svaghed). Pakistanere er tit mere kujonagtige end nordafrikanske muslimer. (Jeg ville ikke have brugt den strategi mod marokkanere).

    – 20 år (tidspunkt: 22.00) Trusler og forsøg på overgreb. Vi var tre, de var fire. Mig og to venner skulle til at bestille på Burger King, da en norsk pige gik igennem køen. Da hun gik forbi mig, sagde hun ‘flyt dig, din lort’. Jeg var selvfølgelig meget overrasket, og jeg formåede at fremstamme ordene ‘sut min pik, kælling’, mens jeg var helt perpleks. Hun løb over til sine venner, fire marokkanere, der sad på et hjørne og bare ventede på at komme op at slås. De nærmede sig mig (jeg var alene på det tidspunkt) og fortalte mig, at de ville smadre mig, så snart jeg forlod Burger King. Jeg havde tåregas på mig, som altid når jeg går ud sent. Men jeg besluttede mig for afskrækkelses-strategien, så jeg ringede til mine to venner, Erling, en relativt lille adopteret columbianer, og hans ven, en relativt stor kristen fra Uganda. Da jeg havde etableret mit forsvar og tydeligvis ikke var interesseret i at slås med disse vilde (hvilket altid er min politik med alle muslimske bøller under normale omstændigheder). Jeg begyndte at forhandle og tilbød ‘den muslimske luder’ en undskyldning. Resultatet var, at vi gik, og muslimerne fulgte efter os, indtil det lykkedes os at slippe af med dem. Det mest irriterende ved sådan et møde er, at du ikke kan kontrollere, hvornår du støder ind i dem igen. Heldigvis bor de fleste muslimske vilde som dem her i øst-byen.” osv.

    Min pointe med dette er, at vi ikke kan blive ved med at hævde, at det er det ekstreme højres retorik, der har fået Breivik til at blive den, han er, uden også at medindregne de oplevelser med muslimer, han selv nævner. Du kan have ret i at sige, at han gjorde, hvad han gjorde, fordi han var ung og utålmodig, men spørger man om, hvorfra han har sin voldstendens, tyder dette citat på, at han har den fra det miljø, han færdedes i som ung.

  6. Karen M. Larsen siger:

    Richardt:

    Når folk fra venstrefløjen har forsøgt sig med at ville forklare islamisk-inspireret terror med at terroristerne reagerer på den diskrimination og foragt som muslimer udsættes for så plejer man fra højrefløjen side af at afvise det med vrede.

    Hvis man har accepteret sådanne forklaringer mht. islamisk inspireret terror så må man også gøre det mht. den højrenationalt inspirerede. Her har visse vensteorienterede debattører klart et problem. Har man ikke villet acceptere den mht. den islamisk inspirerede kan man ikke nu troværdigt gøre det mht. den højrenationaltinspirerede. Her har visse højreorienterede debattører klart et problem.

  7. Karen E. Hansen siger:

    Håber alle stadig holder fast ved, at oplysningerne skal give plads til eftertanke…..

  8. Karen M. Larsen siger:

    Karen:

    Ja, man kunne jo tænke over hvorfor man bruger en standart overfor islamisk-inspireret terror og en anden overfor den højrenationalistiske…

  9. Karen E. Hansen siger:

    Ja, tænke over at det tilsyneladende er tilfældet hos flere parter i debatten!
    Men hensigten var – også – at give det en tanke, at noget tyder på, at Breivik kan have lært en del om vold som omgangsform og æres-markør i Oslos indvandrerkvarterer.
    For mig at se udelukker den ene eftertanke ikke den anden – som Richard Riis er eksempel på; men understreger netop, at det farligste må være at dele medmennesker op i faste grupper.

  10. Karen:

    Jeg har ikke set Richardt Riis forsøge, at forklare islamisk inspireret terror med andet end islam. Men det kan naturligvis være, at jeg har overset indlæg, hvor han har forklaret den med at terroristerne har lært volden og foragten af den vestlige imperialisme eller racismen vendt mod muslimer i Vesten – men jeg lader mig da gerne overraske. Det ville da være en fornyelse hvis du og Richardt kunne overveje, om overgreb begået i islams navn kunne have andre troværdige forklaringer end hvad der står I Koranen og Muhammeds forbillede.

  11. Dan Ritto siger:

    Hej Richardt! ja, manifestet er en ordentlig mundfuld at slæbe sig igennem. Du skriver at der ikke er indholdsfortegnelse i det eksemplar du har, men det er der vist i mit. Jeg sender det gerne til dig, hvis du synes det gør læsningen lettere.

    Til gengæld er der ingen sideangivelse i mit eksemplar, hvilket er ret træls når man ikke orker at læse det i ét hug! Det gør det nødvendigt at lave en udskrift, og 1500 sider er altså en ordentlig mundfuld at printe ud!

  12. Karen E. Hansen siger:

    Selvfølgeligt kan de det. Både de historiske hændelser og myterne omkring dem spiller en rolle for begge parter (Europa var i 1000 år truet af muslimske militærmagter). Der var (er) en dyb ydmygelse i ikke at være stærkest. – Hvad jeg søger at forstå er, hvilken rolle Muhammeds forbillede spiller i dag (lader mig også gerne belære). Men det er svært at benægte, at han også er krigeren, og den der gerne så en kritik hævnet med vold (Ibn Ishaq). Modsat en anden, som i dagens KD citeres for den med bjælken i eget øje…
    Man fornemmer arven efter ham i megen selvransagelse i disse dage.

    Men aner jeg en sprække i din placering af Richardt Riis? Trods alt et menneske – selv om han vist ikke er rigtig venstreorienteret 😉 ?

  13. Karen:

    Jesus ses jo også som et forbillede i islam (kun som profet men Muhammed er jo også kun en sådan) – blandt sufier kan man faktisk se Jesus rost for hans fredelige sindelag. Moses og Elias, for nu at nævne to store skikkelser fra jødedommen, var til gengæld vel ikke de rene fredsduer? Alligevel er der vel ikke grund til at se jødedommen som en voldsreligion? Og ja, i ca. 1000 år var de kristne områder truet af erobring fra islam – men når vi når frem til mellemkrigstiden er næsten hele den muslimske verden blevet underlagt de vestlige kolonimagter. Begge dele hører med til historien og har efterladt sine spor.

  14. Claes siger:

    Kan man finde det meget omtalte manifest på nettet?

  15. Ricardt Riis siger:

    @ Claes
    Ja. På religion.dk under en rubrik, der vist hedder tema: terror, findes der et link til en pdf fil med manifestet på.

  16. Morten - - - siger:

    @ Karen M. Larsen

    Er der ikke grund til at se den mosaiske tro som en voldsreligion … ? Jeg vil da mene, at den – på lige fod med islam – er en krigerreligion, udviklet i en krigertid. Men den jødiske kultur er siden stærkt præget af den europæiske udvikling, eftersom en stor del af jøderne har været bosat her.

    Der er ikke i udgangspunktet stor forskel på den mosaiske tro og islam, når bortses fra kvaliteten af de respektive hellige skrifter. – De har udspring i sammen kultur. Men jødernes er udvalgt og udviklet langsomt, og ikke pludseligt opfundet til lejligheden.

    – – –

  17. Morten - - - siger:

    P. S. Vi må ikke tro, at budskabet i Det Gamle Testamente er universelt, bare fordi Jesu budskab er det – eller bare fordi de gamle skrifter indeholder megen visdom, udviklet over lang tid, som de er.

    Det er tidsbundent. Det ses tydeligt. Siden kommer Jesus, som ikke er tidsbunden, med sin universelle lære. – Så universel, faktisk, at det først er i vor tid, vi rigtigt føler, vi begynder at forstå ham og kan efterleve hans ord … Og måske først i fremtiden, vi helt kan leve i hans ånd.

    Men det er ikke tilfældet med Den Mosaiske Tro, Islam, og Det Gamle Testamente. De har ikke noget tidløst budskab, men afspejler blot deres samtid, som er Den Moderne Verdens fortid

  18. Pingback: Er Breivik sindssyg? « Ricardt Riis

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s