Hvornår bliver vore muslimer vore landsmænd?

Ja, for de er det ikke for øjeblikket. Og de, der ikke betragter dem som landsmænd, er ikke os islamkritikere, det er de pæne og velmenende islamforsvarere. Til tider kan denne pænhed antage næsten groteske former, og ingen af de pæne mennesker tænker over den nedvurdering af muslimer, der ligger i deres såkaldte forsvar for islam.

Dette sker bl.a. i et læserbrev i Jyllands-Posten den 12-8 2011, skrevet af Ann Lübbers, se her. Hun hører til de efterhånden ganske mange, der klandrer Dansk Folkeparti for medskyld i Breiviks massakre. Nå nej, undskyld, jeg glemte, at alle disse anklagere jo altid siger: ”Naturligvis ikke – men”, dvs., man indrømmer, at Dansk Folkeparti selvfølgelig ikke har medskyld i massakren, men kommer så altid bagefter med et lille ‘men’, der trækker hele denne indrømmelse tilbage. I tilfældet her: ”DF er ikke skyld i tragedien i Norge. Det ville være en absurd forenkling. Men det virker lige så absurd at påstå, at retorikken slet ingen betydning har.”

Dette læserbrev er interessant derved, at det bringer et par eksempler på den retorik, man mener har betydning. Ann Lübbers bringer bl.a. et citat fra Mogens Camre. Her hedder det: »Ja, naturligvis, vi skal bare give muslimerne Nørrebro, centrum, Vesterbro, dele af Aarhus og Odense. Danskerfrit område er vel et rimeligt krav fra vore besættere. I dag Kosovo, i morgen Danmark (?) Den altovervejende del af dem ønsker ikke vore værdier eller vor levevis – de ønsker at overtage vort land. De er her, fordi ekspansion ind i og undertvingelse af Vesten er på islams dagsorden, og vi oplever nu fortroppen« (Camre JP 16/2 2008).

Og ikke sandt, alle vi, der læser det i denne sammenhæng, springer let og elegant hen over det mest væsentlige spørgsmål og kaster os med forargelse i stemmen over det uvæsentlige, nemlig over Camres påstand om, at muslimerne ønsker at overtage vort land. Hvad er det dog for noget at sige: at muslimerne er her, fordi ekspansion ind i Vesten og undertvingelse af Vesten nu står på islams dagsorden? Det er jo nøjagtig det samme, som Breivik påstår i sit manifest. Og så må det da være sandt, at vi her har én af kilderne til Breiviks monstrøse opfattelse, den, der sluttede med massakren på Utøya.

Men dette var altså det uvæsentlige spørgsmål.

Hvad er da det væsentligste spørgsmål, vil man vel spørge. Det er, om det er sandt, hvad der her står. Det er sikkert ikke sandt, hvad Camre siger, at overtagelse af Vesten står på muslimernes dagsorden. Men at de ønsker at overtage Nørrebro, centrum, Vesterbro, dele af Aarhus og Odense, det synes desværre at være altfor sandt. Mange af deres unge erklærer disse områder for muslimske områder; på Nørrebro har man hørt om jøder, der bliver slået, fordi de er jøder, og af politiet advares mod at bevæge sig ind i det kvarter; man har hørt om offentlige myndigheder, politi og brandvæsen, der formenes adgang til disse ghettoer, fordi de ikke er muslimer, osv.

Men det mærkelige ved den umiddelbare reaktion, vi har, når vi læser læserbrevet, er, at ingen af os drømmer om at gøre disse ghetto-muslimer ansvarlige for Breivik-massakren; ingen drømmer om at sige, at vel har de ikke skyld i det, Breivik har gjort, men de har været med til at skabe en atmosfære, hvori hans sære opfattelse fik en vis begrundelse. Altså, skemaet ”de har naturligvis ingen skyld – men”, det anvendes kun på dem, der er medlemmer af vort samfund. De stakkels muslimer drømmer man ikke om at anvende det på.

Hvorfor ikke?

Svar: Fordi man i grunden ikke regner dem med til samfundet. De er stadig at regne for nogen, der står udenfor, eller – endnu værre – som nogen, der ikke rigtig kan gøres ansvarlige for det, de gør.

Jeg drømmer ikke om på nogen måde at trække nogen linie fra det, Breivik har gjort, tilbage til Dansk Folkeparti. Jeg siger blot, at hvis man vil trække en sådan linie, ville det dog være mere naturligt at trække den tilbage til disse ghetto-muslimer. Det er dem, der ved deres handlinger har fået Breivik og andre til at få den tanke, at muslimerne er i færd med at overtage Europa. I stedet trækker man linien tilbage til dem, der gør opmærksom på disse separatistiske handlinger. Det er ganske absurd.

Og det er i virkeligheden ganske nedværdigende overfor muslimerne. De anerkendes ikke som ansvarlige individer. Nej, nej, de er stadigvæk børn, fremmede, gæster, og hører ikke med til den udsøgte skare af landets egne borgere, der kan få tildelt et ansvar.

Dette er, som man vil forstå, hvis man da ikke læser det, som Fanden læser bibelen, ikke et forsøg på at få aben til at ende hos muslimerne. Overhovedet ikke. Det er derimod et forsøg på at afsløre den nedladende holdning, man hos landets godhedsapostle har overfor muslimerne. Den kommer til udtryk i det omtalte læserbrev. Men den kommer desværre også til udtryk i mange, mange andre artikler i denne tid.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Islam. Bogmærk permalinket.

10 svar til Hvornår bliver vore muslimer vore landsmænd?

  1. Karen E. Hansen siger:

    Tak fordi du forsøger at påpege en af de groteske sider ved hele denne debat, som man nok ikke bør kalde foranlediget af tragedien i Norge, men snarere en afsløring af en meget mudret og fordomsfuld debat i Danmark, som er latent til stede hele tiden.
    Opdelingen i deskriptiv multikulturalisme og normativ ditto rækker vist ikke. Multikulturalismen som ideologi spiller en stor rolle og er forbundet med en voldsom moralisme. Som sådan er den (naturligvis) også dobbeltmoralsk
    Spillet understøttes for mig at se af, at de imamer og andre muslimer, som udtaler sig (jeg er altid i tvivl om, hvor repræsentative de er), altid afbøjer spørgsmålene ved at sige, at “det har ikke noget med religion at gøre”.
    Bestræbelserne for at gøre ghettoen til “rent område” sker med henvisning til religiøse skillelinier – men religionen må ikke inddrages i problemet.
    Det rammer ganske godt, at du kalder det en nedladende holdning fra godhedsapostlenes side; men det er også et spil, der sikrer dem et moralsk “helle”, og er med til at forhindre det eneste, som kan gøre muslimer til medborgere: At man i samtalen forventer svar på spørgsmålene, også fra dem, og ikke viger udenom eller bare hader dem, der stiller kritiske spørgsmål til islam.
    Det er som oftest det, der sker i den offentlige debat.

  2. @Ricardt Riis: “Hvornår bliver vore muslimer vor landsmænd? Ja, for de er det ikke for øjeblikket. Og de, der ikke betragter dem som landsmænd, er ikke os islamkritikere,”

    Tak til dig, for at du som udgangspunkt for dette blog-indlæg, som jeg i øvrigt ikke vil kommentere, erklærer, at du – og andre islamkritikere – betragter muslimerne i Danmark som vore landsmænd. Alvorligt talt: Det er et godt og vigtigt udgangspunkt for samtalen om det multikulturelle og -religiøse samfund.

    Venlig hilsen
    Mogens

  3. Mark Pedersen siger:

    Hvorfor vil du ikke kommenterer resten, Mogens? Måske fordi Pastor Riis rammer mere plet end du bryder dig om?

  4. Mark Pedersen siger:

    “kommentere”, i infinitiv…

  5. Ricardt Riis siger:

    @ Karen E. Hansen!
    Tak for indlægget og for deltagelse i det møjsommelige arbejde med at gøre debatten lidt mere fremkommelig!

    Ja, det er muligt, at man ikke kommer særlig lagt med at skelne mellem to slags brug af begrebet ‘multikulturel’. Jeg syntes blot, jeg kunne finde et eksempel på en svigagtig brug af ordet hos Bo Lidegaard.

    At ‘godhedsapostlene’ får et moralsk helle, tror jeg er rigtigt. Det vil jeg tænke lidt mere over.

    @ Mogens!
    Jeg har igennem lang tid været talsmand for, at vi skulle give ‘vore muslimske medborgere’ al den frihed, vort samfund bare kan trække. Så det er for mig ikke noget nyt, at jeg betragter muslimerne som vore landsmænd. Men hvor er der dog lang vej igen!

    De angreb, der i sin tid blev rettet mod missionsfolkene fra den kulturradikale elite var hårde og uforsonlige. Man gjorde nar af både deres seksualmoral – de var snerpede – og af deres afholdenhed fra spiritus – de forsagede livets glæder. Og på begge områder mente man, at de hyklede godt og grundigt. Det undså man sig ikke for at give udtryk for.

    Men når der kommer fremmede til landet, fremmede, som har nogenlunde de samme holdninger til sex og alkohol, uha, så er de eksotiske, så bøjer man sig for deres anderledeshed, så er man parat til at tage dem i forsvar overfor os, der påpeger de mange betænkelige ting i deres religion.

    Ikke engang så langt som til at give vore muslimer lidt godmodigt drilleri kan man strække sig. Skønt det dog ellers er næsten det sikreste tegn på, at man hører med i flokken: at man bliver drillet.

  6. Ann Lübbers siger:

    @Ricardt. Det er med stor interesse at jeg læser din udlægning af mine ord. Jeg har stor respekt for folk der ikke deler mine holdninger. Jeg holder eksempelvis JP fordi jeg ikke gider at læse en stribe af debatindlæg som jeg er enige i – det er altid sjovere at blive udfordret på sine holdninger – og sundere. For verden er ikke sort/hvid – der er masser af nuancer i vores meningsudvekslinger, hvis man ellers gider at lytte efter hvad modparten siger.

    Jeg undrer mig derfor over dit blogindlæg hvor du forholder dig et af mine debatindlæg og udlægger mine ord på den mest skamløse måde. I stedet for at konfrontere mig med din holdning, udlægger du min tekst og tolker på hvad du nu mener at jeg mener og hvad du mener jeg står for – og jeg skal da lige love for at du forholder dig ganske frit til teksten.

    Du begår en række fejlslutninger – den værste du begår, er at du siger at hvis man kritiserer dem der kritiserer islam, så forsvarer man islam. Det er ganske enkelt plat manipulation og dårlig retorik. Hvis du ikke er med os er du imod os. Sludder.

    Jeg skriver jo netop at det er ligegyldigt hvor man befinder på den politiske eller religiøse skala – så nytter det ikke at dæmonisere hinanden – og for nu at skære det ud i pap for dig – det vil sige – hvis en muslim taler hadsk om kristne eller jøder eller danskere og siger der hvor islam hersker, bor kærligheden og der hvor kristendommen regerer, der er der kun had og vold, så er det ikke en skid bedre end hvis Camre eller Krarup bruger lignende retorik. Jeg skelner ikke mellem mennesker – jeg lytter og læser deres ord og vil til enhver tid tage afstand til folk der ikke respekterer andres holdninger, men udelukkende skaber fjendebilleder der øger afstanden mellem mennesker.

    Du skal dog have ros for at kalde mig for en godhedsapostel. Tak – jeg bestræber mig på at være et godt menneske. Apostel. Nej. At kalde mig for det vil både være en hån mod de rigtige apostle der forkyndte den tidlige kristendom – og en hån mod demokratidebatten.

    Jeg forkynder ikke. Jeg har holdninger, men jeg bevæger mig på det verdslige område, ikke det gejstlige. Jeg bruger ikke religiøse argumenter. Jeg holder mig fra prædikestolen. Til gengæld stiller jeg mig gerne op på talerstolen.

  7. Ricardt Riis siger:

    @ Ann Lübbers!
    Jeg tog blot dit læserbrev som et eksempel på den tendens, der fra Politiken har bredt sig ud over store dele af debatten om Breivik-massakren. I dit tilfælde viser tendensen sig i denne udtalelse: ”DF er ikke skyld i tragedien i Norge. Det ville være en absurd forenkling. Men det virker lige så absurd at påstå, at retorikken slet ingen betydning har.”

    Den retorik, du giver eksempler på, omhandler ikke blot ironiske og mindre pæne udtalelser om muslimer, den indeholder også en påstand om noget faktisk, nemlig Camres påstand om, at muslimerne vil overtage ”Nørrebro, centrum, Vesterbro, dele af Aarhus og Odense.” Jeg prøver at underbygge, at mange muslimer i ghettoerne faktisk tænker sådan og i hvert fald handler sådan. Det, jeg så anklager debatten for, i nogen grad altså også mig selv, selv om jeg naturligvis prøver at være en lysende undtagelse, er, at vi tilsyneladende ikke drømmer om at sige, at de HANDLINGER, som muslimerne i ghettoerne foretager sig, har været medvirkende til massakren. I stedet mener vi, at de ORD, hvormed denne ghetto-mentalitet beskrives af Camre, har haft medindflydelse.

    Det vil sige, jeg er ikke ude på at få dæmoniseringstendenserne fordelt ligeligt mellem danskere og muslimer. Jeg taler i det hele taget ikke om dæmonisering. Bevares, jeg kan da godt se, at når Camre siger: ”Danskerfrit område er vel et rimeligt krav fra vore besættere”, så vil nogen måske opfatte det som en dæmonisering af muslimer. Men jeg ser bort fra en eventuel dæmonisering i tonefaldet og indrømmer ham, at ja, det ser ud til, at ikke så få muslimer i ghettoerne ønsker at gøre dem til ”danskerfrit område”.

    Og hvad jeg anklagede (og stadig anklager) dig for, er, at du gør holdt ved retorikken og kun interesserer dig for den. Hvorfor dog ikke spørge, om mon ikke den tendens til ghetto-mentalitet, som findes i de mange muslimske ghettoer, har haft mere indflydelse på Breivik end beskrivelsen af denne tendens? Det virker besynderligt at lægge mere vægt på ord end på handling.

    Og når jeg prøver at finde et svar på det spørgsmål, er det lige så meget min egen sorte sjæl, jeg prøver at udgranske, som det er din. Jeg mener, der har været en tendens, lige fra de første muslimer kom til landet, gående ud på, at vi da endelig må tage godt imod dem, ikke kritisere dem eller deres religion, prøve at give dem lov til beholde alle de særegenheder, de har med sig fra Langtbortistan. Derfor blev der stor ståhej i medierne, da nogle præster dannede et indvandringskritisk netværk. Det kunne man sandelig da ikke! Tænk på, hvordan indvandrerne ville føle det, når den slags kom frem! Og sige noget negativt om islam eller om muslimer, det gik heller ikke an. For ikke sandt, integrationen må vi have til at lykkes, vi må gøre vort til, at de fremmede kan føle sig hjemme hos os.

    Alt sammen udmærkede og velmente tanker og forestillinger. Når de altså forekommer i begyndelsen af indvandringsfasen. Men de er jo fortsat langt ud over, hvad rimeligt er. De er fortsat så længe, så jeg mener, man må have en forklaring på det. Den finder jeg i den tanke, at vi danskere i grunden ikke regner vore muslimer med til vore landsmænd. Vi siger, at de er det, naturligvis. Vi prøver på alle måder at gøre livet her i landet tilpas for dem. Men kritisere dem? Tildele dem et ansvar for det, de gør, f.eks. sige, at deres ghetto-dannelser i lige så høj grad kan have været en dråbe i Breiviks voldsbæger som omtalen af dem? Nej, dèr sætter mange grænsen.

    Det var mit ærinde.

  8. Karen E. Hansen siger:

    Undskyld, men det nævnte netværk er ISLAM-kritisk, hvilket vel turde være ganske selvfølgeligt for et udsnit af landets kristne præster. Om det også er indvandringskritisk kan vel være et spørgsmål om afledte problematikker.
    Men du har helt ret i at påpege det forbløffende (og dobbeltmoralske) i forargelsen over det!

  9. Ricardt Riis siger:

    @ Karen E. Hansen!
    Der findes i dag et islamkritisk netværk, sandt nok. Men jeg gamle mand tænkte tilbage på en tid i halvfemserne, hvor et indvandringskritisk præstenetværk blev dannet. Det er vist nedlagt igen. Jeg meldte mig under fanerne. Det gjorde en del kolleger også. Men mange af dem ville ikke have deres navne frem. For netværket blev mødt med omfattende kritik, ikke mindst i Kristeligt Dagblad. Og Bent Christensen, dengang præst på Lolland, som var én af initiativtagerne, måtte flere gange præcisere, at netværket hed indvandringskritisk netværk og ikke indvandrerkritisk netværk. Altså, hvad vi ville, var at standse tilstrømningen, ikke at genere de indvandrere, der var kommet ind i landet. Det havde vore kritikere i kampens hede ikke lige lagt mærke til.

    Dette var en bemærkning fra en gammel mand, der såmænd ikke husker alt for godt. Men dette mener jeg nu er rigtigt nok. Og tak for indvendingen, så fik jeg lejlighed til at præcisere.

  10. Ann Lübbers siger:

    @Ricardt
    Hvis man udlægger andre menneskers tanker og holdninger, så må man sørge for at have hold i sin analyse. Du bruger en anledning til at tale om din egen dagsorden, og det er hvad det er, men du lægger mig ord i munden som jeg aldrig har sagt eller givet udtryk for. Og det er det jeg reagerer på.

    Jeg har intet imod uenighed, men uenigheden skal ikke være kunstigt skabt fordi man ønsker at skabe en modstander som man polemisk kan gå i rette med.

    Jeg har masser af holdninger til ghettoer, og jeg tror faktisk ikke vi er så uenige på det punkt. Der er nok nuancer hvor vi har forskellige holdninger. Men jeg er ikke tilhænger af ghetto-dannelse. Jeg mener ikke de fremmer integrationen. Men det var ikke det mit indlæg handlede om – og nej, jeg mener ikke at man kan stille muslimer i ghettoerne til regnskab for en norsk terrorists handlinger.

    Og ja, jeg opfatter det som ganske problematisk hvis man siger at kristendom er lig med kærlighed, og islam er lig med had og drab, især når vi lige nu har set et menneske i kristendommens navn udnævne sig selv som en moderne korsridder der var berettiget til at nedslagte sagesløse mennesker.

    Og på den baggrund opfordrer jeg ganske stille og roligt til at man reflekterer lidt over hvad man egentlig siger og måske revurderer og nuancerer sine holdninger en smule. For enten har vi en dialog hvor vi forsøger at blive klogere – eller også står vi blot på hver vores talerstol og råber ad hinanden.

    Så – jeg har ikke en sort sjæl du behøver at granske i, og jeg vil gerne have mig frabedt at blive omtalt som en godhedsapostel over for muslimer blot fordi jeg tillader mig at forholde mig kritisk til DF. Du aner intet om min holdning til islam, men det burde fremgå nu at jeg hverken hylder den ene eller den anden religion. Religion kan altid misbruges til hvad som helst – og her kan hverken kristendommen eller islam klare frisag.

    Derfor. Jeg har ikke berøringsangst – hverken over for antidemokratiske imamer der undergraver de demokratiske værdier, eller politikere fra DF der benytter sig af en retorik der i min optik heller ikke fremmer en sameksistens mellem mennesker.

    Og som du selv peger på. Du var med i et netværk med en nuance som jeres kritikere ikke lagde mærke til – jamen, så ved du jo hvad jeg prøver at sige.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s