Økonomernes krystalkugle

Valget kommer denne gang til at handle om økonomi. Det er alle kommentatorer enige om, og så skal det jo nok passe. I den anledning er det ret forstemmende, at så få politikere har mod til at indrømme al økonomis akilleshæl: Det er svært at spå, især om fremtiden.

Det har imidlertid en lektor i statskundskab ved Aalborg Universitet prøvet at gøre noget ved. Han hedder Poul Thøis Madsen og skriver i Politiken, se her. For det første opregner han alle de fejlskud, vismændene har foretaget op gennem nullerne. Før krisen bedømte de så at sige hele tiden statsbudgettets overskud til at blive mindre end det faktisk blev, efter krisen var det omvendt. Det får Thøis Madsen til at konkludere, at det er meget store fejlskøn, der er tale om fra økonomernes side på den korte bane.

Man skulle så tro, det var vanskeligere på den lange bane. Men det behøver ikke være tilfældet, hedder det, i hvert fald er der nogle ting, der ligger relativt fast, fertiliteten, dødeligheden, tilbagetrækningsalderen, m.m. Dog kan man bemærke sig, siger Thøis Madsen, at ”der i 2008 var et overskud på 60 mia. i de offentlige kasser. Dvs. at man på et år var i stand til at skabe et overskud, som er større end de 47 mia., som langsigtede fremskrivninger peger på, der vil mangle i 2020”. Og det betyder videre – og det er så min vurdering – at den økonomiske grundsætning, som jeg i et tidligere indlæg gjorde opmærksom på som den, de fleste danskere holder sig til, sætningen: ”Det går nok altsammen”, måske ikke er så tosset alligevel.

Det er efter min mening fortrinligt, at der er nogen, der tager sig på at gøre opmærksom på usikkerheden ved de økonomiske fremskrivninger. De kortsigtede fremskrivningers usikkerhed burde vi sådan set allerede være klar over, for de bliver taget op til bedømmelse hvert halve år. Men de langsigtede har den fidus knyttet til sig, at når endelig det skelsættende år, 2020, oprinder, så har alle lykkelig glemt, hvad økonomer regnede sig frem til i 2011. Det er ikke min kloge bemærkning, det er Thøis Madsens. Men jeg tror, jeg tilslutter mig den.

En anden, der har blik for økonomiens noget usikre forudsigelser, er Tom Jensen på Berlingske Tidende, se her. I et udmærket indlæg gennemgår han et ”faktatjek”, der er blevet foretaget på avisen af Lars Løkkes påstand om, at regeringen står for økonomisk ansvarlighed i modsætning til Helle Thorning. Efter ovenstående er det jo i sig selv temmelig betænkeligt, at Mikael Svarer, økonom fra Aarhus, i denne faktatjek kun er i stand til at sige, at der sandsynligvis bliver balance på budgettet i 2020. For hvad véd vi om 2020? Så at sige intet.

Men det stiller ikke oppositionen i et bedre lys. Tom Jensen er snu nok til at gennemgå de kritikpunkter, som man fra rød bloks side har haft til regeringens politik og mener at kunne konstatere, at var disse kritikpunkter blevet imødekommet, ville underskuddet på statsfinanserne være meget større. Han konkluderer: ”Men det er vanskeligt at komme frem til andet end at der, hvis S-SF havde haft magten siden 2008 og både dengang, nu og fremadrettet havde omsat egne ord til handling, ville have været et offentligt udgiftsniveau, som var højere end nu. Samt nogle mærkbart højere skatter…” Jeg tror sådan set nok, han har ret. Men under alle omstændigheder kan det anbefales at læse hele hans indlæg igennem. Han giver f.eks. links til mange interessante overvejelser og kendsgerninger.

Er vi ikke snart færdige med alt dette kedelige økonomi? Nej, ikke helt. På en hjemmeside, der hedder ”Dine penge” fortæller professor Jakob Brøchner Madsen noget interessant, omend ret nedslående, om boligpriserne, se her. Han har set på boligpriserne over tid og fundet frem til noget, han kalder ligevægtspriserne. For, hedder det, ”Professor Jakob Brøchner Madsen forudså allerede fra 2003, at boligpriserne var på vej op i tynde luftlag drevet af faktorer som forventninger til endeløse prisstigninger, som var løsrevet fra de håndgribelige værdier af tegl, mørtel og træ samt den arbejdskraft, det kræver at bygge et nyt hus. Jakob Brøchner Madsen har omsat de håndgribelige faktorer til et niveau for ligevægt i huspriserne, og dermed kan han beregne en indikator for, om priserne er over eller under ligevægten. Og lige nu tyder hans tal på, at prisen på en villa i Danmark ligger mellem 10 og 30 procent over ligevægten”.

Af en graf, der ledsager artiklen, fremgår det, at priserne i 2007 lå godt 60% over ligevægtsprisen. Så noget er altså boligpriserne gået ned. Men efter Brøchner Madsens opfattelse slet ikke nok. Heller ikke efter min.

Hvorfor nævner jeg boligpriserne? Såmænd, fordi det var alt for høje boligpriser, der satte krisen i gang, og eftersom det var lån til høje spekulationspriser på ejendomme, der har svirpet slemt til den ene bank efter den anden, så er det forhold, at boligpriserne stadig ligger for højt, et tegn på, at krisen bliver langvarig. Som også lektor Jens Lunde siger i samme artikel: ”Det er en international erfaring, at boligpriserne er »stive« i et faldende marked, så derfor vil et større boligprisfald tage lang tid”. Så hvis vi skal igennem et sådant prisfald, før kurven knækker, kan det altså godt tage lang tid.

Og ligegyldigt, hvilken regering vi får, er jo altså problemet det, om vi til den tid har flere muligheder for at kickstarte økonomien, eller vi så langt ude i fremtiden har brugt alle de muligheder, vi har til alt dette kickstarteri.

Nå, i dag erfarer vi så, at væksten ikke er gået helt i stå her i landet, den er på 1%. Godt nok er det ”kun” væksten i den offentlige sektor og i visse eksporterhverv, der er steget, det private forbrug er ikke, men alligevel regnes det for en positivt tegn. Hvad det da også er. Men pas nu på! En gammel mand som jeg kan huske ‘mimsen’, den lavere moms, man besluttede sig for at køre med et stykke tid i begyndelsen af halvfjerdserne, også for at kickstarte økonomien. Det måtte man holde op med efter et stykke tid. Det virkede ikke, og man havde ikke råd mere. Det samme kan ske igen. Derfor er det nødvendigt nu at spise brød til.

Jeg slutter med at erklære mig enig med Tom Jensen, når han skriver: ”Man kan stemme på blå blok, hvis man er til det. Man kan stemme på rød blok, hvis man er til det. Men i det mindste kan man vel kræve af sig selv – og af de politikere, der stiller op – at det sker på et nogenlunde oplyst grundlag”. Om man er blevet oplyst ved mine betragtninger, lader jeg gerne stå hen i det uvisse, men i det mindste tror jeg, man kan blive det ved at følge mine links.

Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.