Det er fromhed, det handler om

Jyllands-Posten har gennem nogle dage bragt omtaler af en undersøgelse, som Als Reseach har lavet for bladet. Undersøgelsen handler om, hvordan unge etniske danskere og unge med indvandrerbaggrund oplever deres liv, muligheder og frihedsgrader, og den viser, at de muslimske unge oplever, at det er ”ligesom i Korsbæk”, hvor alle vogtede på alle, som én af dem siger, se her.

En leder i JP gengiver undersøgelsens resultat således: ”Godt halvdelen af alle unge nydanskere omtalt i undersøgelsen må ikke have en kæreste. En fjerdedel oplever, at familien vælger deres ægtefælle. En fjerdedel oplever social kontrol i forhold til deres fritid, sociale liv og uddannelse. Og et overvældende flertal oplever, at sex skal undgås inden ægteskabet. Mange unge nydanskere lever altså med en udpræget overvågning og social kontrol, hvor ikke mindst familiens og farens ære er vigtigere end det enkelte individ,” se her. Og avisen har også gengive diverse politikeres reaktion på undersøgelsen. Social- og integrationsminister Karen Hækkerup er bekymret og overrasket over omfanget af den sociale kontrol, og hun bebuder en række tiltag for at komme problemerne til livs, se her. Desuden skyder hun skylden på de sidste ti års udlændingedebat, noget, JP betragter som naivt sludder og valgflæsk.

Men der er så at sige ingen, der lægger vægt på den religiøse side af sagen, for, ikke sandt, vi véd jo alle, at religion ikke betyder noget i vort samfund, så hvorfor dog ulejlige vor tankevirksomhed med noget, der så udpræget hører fortiden til! Dette er imidlertid at vende det blinde øje til virkeligheden. For problemerne, hvis vi skal kalde det problemer, har i høj grad noget med religion, det vil sige: med islam, at gøre.

Og når det er konstateret, vil mange sikkert formode, at nu kommer vi frem til den sædvanlige muslim-bashing. For sådan gør jeg jo altid, tror man. Og sandt nok, jeg er ikke muslim. Ligeledes sandt: Jeg tillader mig at kritisere islam. Og endnu mere sandt: jeg mener ikke, vi af hensyn til integrationen skal tilbageholde vor kritik. Men jeg har også altid ment, at vi skulle forsøge at sætte os ind i den muslimske tankegang. Derfor er det forkert at nøjes med at være forarget. Derfor er det ikke nok at finde på nye integrationsforslag. Ja, man kan endda spørge, om det egentlig ikke er uetisk at søge at sætte en kile ind mellem de unge og deres forældre, hvilket man jo gør, når man vil prøve at gøre de unge muslimer til lige så ‘frigjorte’ individer som os normal-danskere.

Når man griber til den slags forslag, skyldes det, at undersøgelsen også viser, at mange unge muslimer finder det acceptabelt, at deres forældre således ”holder dem i kort snor”. Men netop det burde da få os til at søge længere ind i den muslimske tankegang. Hvad er det, der får de unge til at gå med til en sådan social kontrol, acceptere, at de ikke må gå ud i det danske natteliv, og indrømme forældrene en næsten enerådende bestemmelsesret over, hvem de skal giftes med? Hvad ligger bag? Hvad foregår der inde i hovederne på disse unge mennesker?

To ting vil jeg her pege på. Den ene er, at det ligger i hele den muslimske kultur, at en muslim er bedre end en ikke-muslim. Den anden er, at de mener, at den muslimske måde at tackle kønsforskellen på er bedre end den vestlige.

De to ting hænger sammen. Når muslimske unge kan overbevises om, at en muslim er bedre end en ikke-muslim, hænger det sammen med, at de hører forældrene og andre i de muslimske miljøer beskrive situationen sådan. Og når en sådan beskrivelse står til troende hos dem, skyldes det, at det virker plausibelt for dem ud fra det, de ser i vore samfund.

Der er to ting, muslimer kan forarges over i vort samfund; det er alkoholforbruget og de frie forhold kønnene imellem. De to ting gribes an på to diametralt modsatte måder af dem og af os. Muslimerne vil mene, at problemer med disse to ting skal ordnes gennem samfundet. Vi vil mene, at den enkelte selv skal gøre sig sine erfaringer. Muslimerne vil mene, at den enkeltes frihed skal begrænses; vi, at den skal bibeholdes. Muslimerne vil hævde, at der er gjort tilstrækkelig overbevisende erfaringer på de to områder til, at samfundet kan afsige dommen: alkohol skal forbydes, kønnene skal holde adskilt. Vi vil mene, at både alkohol og sex er kommet for at blive, og at hver enkelt slægt på ny selv må gøre erfaringer med fænomenerne.

Man kan sige, at der er tale om to forskellige former for etik: for muslimernes vedkommende en etik, der ser på samfundets vé og vel og underspiller individernes rettigheder; det fromme individ tænkes at underkaste sig de regler, der udspringer af samfundets erfaringer med henholdsvis alkohol og sex. Og for det vestlige menneskes vedkommende er der tale om en etik, der regner samfundets vé og vel som afhængig af enkeltindividernes lykke og trivsel og er villig til at tage det kaos og den usikkerhed med, der udspringer af, at hvert individ for sig skal erfare sig frem med alkohol og sex.

Men altså: muslimen – også den unge muslim – vil gerne være from, vil gerne gøre det rigtige. Og, siger han eller hun, det er jo ganske klart, at det at leve som de danske unge, det er ikke det rigtige. Når så mange unge drikker sig fuld hver weekend, når så mange unge går i seng med tilfældige partnere, så er der ikke noget at sige til, at mange af dem har depressioner, tager stoffer, dropper ud af uddannelser, osv. Så den måde at leve på er ikke blot uislamisk, den er også højst uheldig. Derfor er det tydeligt ud fra disse forhold, vil muslimerne sige, at en muslim er bedre end en dansker. Men det er også ud fra disse forhold påkrævet, at han eller hun bliver ved med at være bedre end en dansker. Han, eller i hvert fald hun, må afholde sig fra alkohol og afholde sig fra sex før ægteskabet. Det er ikke blot, hvad den sande islam kræver, det er også det bedste for de unge.

Man kan altså – ikke uden brod mod os danskere – argumentere for, at en islamisk levevis er bedre og mere ”langtidsholdbar” end en dansk. Og vil nogen forarges over den ufrihed, en sådan fromhed fører med sig, så må man nok gøre sig klart, at en imam eller en anden from muslim vil reagere med at sige, at det, der skal til, ikke er mindre islam, men mere islam. Vi må holde endnu bedre øje med hinanden, at den eller den familie ikke skejer ud og begynder at drikke alkohol. Vi må værne endnu bedre om vore unge, at de ikke skal blive som danskerne: drikke sig fra sans og samling, gå i seng med tilfældige partnere, få etableret ægteskaber, der ikke har forældrenes godkendelse, osv.

Det betyder alt sammen, at det ikke blot er familiens eller faderens ære, der er på spil. Det er ikke blot det, om familien kan blive anset for en god familie af de andre muslimer i miljøet, der betyder noget. Det er også tale om, at de unge selv kan indse, at denne muslimske samfundsetik er bedre end den kristne individualetik. De unge retter sig jo selv efter de muslimske regler; de unge vil selv, meget aktivt, være muslimer. Som det hedder i en af artiklerne i JP: ”Ikke alene finder unge med indvandrerbaggrund sig i, at familien bestemmer, om de må have kærester, og hvem de skal giftes med. De unge er selv med til at holde hinanden nede, for mange deler de holdninger, der danner grundlaget for den sociale kontrol” (se her).

Det er meget væsentligt at have dette muslimske fromhedsideal for øje. Om Karen Hækkerup skriver JP bl.a. i samme artikel: ”Lige så indigneret er hun [altså Karen Hækkerup, rr] over rapportens dokumentation af, at hver tredje dreng med indvandrerbaggrund ikke mener, at piger skal have samme frihed som drenge. Hun mener, at integrationsindsatsen skal tænkes helt forfra, og hun håber, at samfundet kan skubbe på for et nyt ungdomsoprør, for den sociale kontrol retter sig mod begge køn. Det nye ungdomsoprør skal anspores ved at gå i dialog med de unge og ved at stille muligheder og udveje til rådighed for unge, der ikke længere vil finde sig i den sociale kontrol”.

Her er det på sin plads at være klar over, hvilke kræfter man er oppe imod. ”Samfundet skal skubbe på for et nyt ungdomsoprør”, hedder det. Men skal samfundet det? Skal samfundet i det hele taget blande sig i den etiske diskussion, der foregår mellem vestlig individualetik og muslimsk samfundsetik? Måske hun som politiker skulle nøjes med at sørge for, at en sådan diskussion i det hele taget kommer til at foregå. For at vi kommer til at diskutere islam, har venstrefløjen, understøttet af de radikale, gjort utrolig meget for at forhindre.

Det har man bl.a. gjort ved at hævde, at vi, der argumenterede imod islam, skulle holde vores mund, for en sådan argumentation kunne kun medvirke til at skubbe de moderate muslimer over i de ekstremistiskes rækker, og det kunne ingen jo være interesseret i, vel! Det var det rene vrøvl. Vi, der argumenterede imod islam, tog jo tværtimod muslimerne alvorlig på deres religion.

Derimod er det indlysende, at muslimske forældre vil stejle over det, hvis man ligefrem fra det offentliges side forsøger at slå en kile ind mellem dem og deres børn; det kan vække muslimer til modstand, almindelig saglig argumentation imod islam ikke.

Hvad skal vi så gøre?

Selvfølgelig skal vi sætte ind mod uacceptabel social kontrol. Når beboerrådsformanden i Mjølnerparken får overvågningskameraernes billeder op på sin computer, fordi han så kan se, hvilke muslimske kvinder der går med tørklæde og hvilke ikke, så er det uacceptabelt. Og vi kan forbyde trusler fra muslim mod muslim, men jo ikke forhindre det særlig effektivt. Familiens overvågning af sine medlemmers gøren og laden kan vi heller ikke stille meget op imod.

Men vi kan gå meget hårdere i flæsket på islam i det hele taget, vi kan vise os mere stolte over det samfund, vore frihedsrettigheder har skabt, vi kan skamme muslimerne ud for umenneskelighed i alle de tilfælde, hvor deres samfundsregler forkramper livet for det enkelte individ, vi kan håne dem, fordi de ikke selv tror mere på deres regler, end at de altfor ofte føler det fornødent at gribe til vold for at håndhæve dem, vi kan belære de unge om de muligheder, samfundet giver dem, hvis familien slår hånden af dem og måske endda forfølger dem. Der er nok at tage fat på.

Men vores modstander er altså ikke ”bare” gammeldags forestillinger, som tiden for længst er løbet fra, det er en hel religions tanker, det er en lang kulturs erfaringer, det er en samfundsetik, der har kunnet overbevise mange mennesker i historiens løb og stadig gør det. Det bør vi skrive os bag øret.

Dette indlæg blev udgivet i Islam. Bogmærk permalinket.

3 svar til Det er fromhed, det handler om

  1. Karen E. Hansen siger:

    Du har naturligvis ret; men med til billedet hører også, at sammenligningsgrundlaget (det danske) er fortegnet. Nørrebro eller “det progressive segments” åndløshed er dog ikke alt, hvad man kan kalde dansk kultur.
    Det er de færreste forældre (og unge), der for alvor synes det er en god ting at drikke sig fra sans og samling og gå i seng med tilfældige partnere.
    Desuden findes der jo også kristne i dette land, som mener, at ægteskab og familie er værd at værne om.
    Det falske alternativ kan da være med til at holde indvandrer-unge fast i den sociale kontrol..
    Den egentlige forskel kommer frem i den større tillid, danske forældre viser deres børn og unge. At man synes vold og straf er en dårlig måde at give moral videre på, at vi mener. at selvstændighed og dømmekraft er bedre end lydighed og frygt for “familiens ære” – og at en ligeværdig kærlighed er det bedste grundlag for at gifte sig… i stedet for familiens plan og tvang.
    Alt det burde, som du siger, kunne fremføres i en åben debat med islam i stedet for at begrænses af den hysteriske frygt for “tonen” i debatten. Til den svarer desværre de naive ideer om at fremkalde et ungdomsoprør “fra oven”.

  2. Det her giver da i hvert fald grund til at overveje, hvor kulturelt bestemt f.eks. et fænomen som ‘at være kærester’ er. Jeg synes det er helt forståeligt, at muslimer forsøger at afgrænse sig fra de elementer i dansk kultur, som for dem at se fører til dårlig moral.
    Og i den forbindelse må jeg nok sige, at jeg ikke helt køber din skelnen mellem (vestlig) individualetik og (mellemøstlig) samfundsetik. Jeg tror at etnisk danske unge er mindst lige så styret af deres omgivelsers forventninger som unge af anden etnisk baggrund.
    Så når du f.eks. skriver, at “hvert individ for sig skal erfare sig frem med alkohol og sex” – så ligger der jo også deri en forventning om, at det hele altså skal prøves af, og så er det jo alligevel ikke individet der selv afgør, hvad han eller hun vil forsøge sig med eller holde sig fra.

  3. Ricardt Riis siger:

    @ Karen E. Hansen!
    Ak ja, det er altid svært at ramme rigtigt. Og lige så lidt som det er min mening at nedgøre muslimerne, er det min hensigt at nedgøre danskerne og deres livsvaner. Jeg har blot haft til hensigt at redegøre for, at der er en vis logik i den muslimske tankegang, som vi ikke må overhøre; vel at mærke, når man er bundet af det fromhedssyn, som muslimerne er bundet af: at de er bedre end os i kraft af, at de har Guds åbenbaring; derfor ser de jo på os, som de gør: vi er dekadente, nedsunket i alkoholistisk og seksuel nydelse. Et fortegnet billede? Javist, det er derfor, vi skal være stolte af os selv og vor frihed. Men billedet er jo heller ikke helt forkert. Friheden, det må vi indrømme, er farlig at omgås. Blot siger vi jo: hellere den med dens udskejelser, end tvangen med dens døde stilstand. Men altså: Meningen var ikke at give en objektiv beskrivelse af muslimerne og os, men at prøve at trænge ind i den muslimske tankegang.

    @ Nikolaj Christensen!
    Min skelnen mellem individualetik og samfundsetik er ikke sociologisk, handler altså ikke om, hvordan mennesker faktisk handler. Den er filosofisk, handler altså om, hvordan begrundelsen for etikken er. Vi havde f.eks. tidligere en samfundsetisk begrundelse for at nægte abort, men gik så over til at have en individualetisk begrundelse for at tillade det, ligesom vi i dag har en samfundsetisk begrundelse for at forbyde narkotika (bortset fra alkohol), skønt man godt kan advokere for en individualetisk begrundelse à la den, vi har for alkohol.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.