Bjælken og splinten – altid et aktuelt emne

Jesu ord om splinten og bjælken fra Matt 7,3-5 synes at have fået fornyet aktualitet. Den muslimske stand-up-komiker Omar Marzouk benyttede det i hvert fald nogle gange under sin udsendelse om religiøs humor forleden, endda med et hip til ”sine egne”: ”Hvorfor ser du splinten i dit eget øje, medens du slår dine brødre med en bjælke!” Ja, ja, såmænd.

Jeg skrev fornylig et blogindlæg imod biskop Kjeld Holm og hans forsøg på at indføre ‘relativisme’ som en kristen dyd. Det blev taget op på religion.dk, og jeg læste det igennem en ekstra gang: holder det nu vand? Jo, det kunne vist godt gå. Men det spørgsmål blev mere nærgående, da Kristeligt Dagblad citerede en stump fra den artikel: ”For er der noget, vi i kirkelige kredse vogter os vel for, er det at sige noget ondt om islam. Uha, uha, tænk, om muslimerne lyttede med og derved kom til at føle sig udenfor! Det må endelig ikke ske. Men er det ikke et gevaldigt svigt?”

Var jeg mon her for hård? Havde folkekirken trods alt ikke taget nogle skridt til at oplyse om islam? Kunne man virkelig sige, at den var så følgagtig overfor islam, som jeg antydede?

I artiklen mod Kjeld Holm pegede jeg på den ‘mekanisme’, der består i, at vi danskere føler, at vi skal tage godt imod de fremmede, og at det er af den grund, at vi ikke går i lag med at kritisere islam. Lad mig derfor til en afveksling pege på en ‘mekanisme’, som jeg har peget på før, men som er så uhåndtérlig, at der godt kan peges på den flere gange. Jeg vil kalde mekanismen ”den omvendte farisæisme”, det er det samme fænomen, som jeg tidligere har kaldt ”den ny farisæisme”, se her.

Denne ‘mekanisme’ består i, at man opnår den skønne følelse af at gøre noget rigtigt, som man kommer ind i ved al farisæisme, men uden selv at være klar over, at der er tale om farisæisme, og uden at få bebrejdelser fra andre for farisæisme. Og man bruger netop Jesu ord om splinten og bjælken til at komme ind i den situation, hvor man ikke kan anklages for farisæisme, men alligevel kan sole sig i bevidstheden om at være et godt menneske, der er på rette spor.

Hvordan kan man dog gøre det?

Jo, man excellerer i den øvelse altid at regne med, at man selv har en bjælke i øjet. Man har taget Jesu ord til sig ud over al måde. Man anvender det med stor fromhed på sig selv i sin sammenligning med andre: aldrig falder det én ind at prale med noget, man har gjort; aldrig tænker man, at man selv er bedre end andre; altid har man den tanke med i baghovedet, at de andre sikkert er mindst lige så gode, som man selv er.

Det vil sige: det er ikke noget, man skal anvende i sit personlige liv. Det er ikke noget, man behøver bebyrde sin opfattelse af sine nærmeste med. Nej, det er noget, man kun anvender om sit folk. Det er noget, der kun kommer frem, når talen falder på, hvordan de fremmede, specielt muslimerne, er i sammenligning med os. Her gælder det om at få øje på alle de bjælker, man bare kan fremtrylle, i sit eget folks øje. For – ikke sandt – så er man jo af den rigtige slags mennesker, så forstår man Jesu ord her og retter sig smukt efter det.

Det er ganske omkostningsfrit. For man mener det jo ikke alvorligt. I alle andre situationer kan man ganske frejdigt holde fast ved, at vi danskere er blandt de bedste i verden. Man kan uden at blues det mindste hylde danske håndboldhold og fodboldhold og tennisspillere. Men når talen kommer på de fremmede, når man kommer ind på, hvordan vi i vesten har behandlet andre folkeslag, når det på nogen måde kommer til sammenligning mellem andre og os, så er man på pletten med sine bjælker og stikker dem ind i øjet på vort folk, på dets historie, på dets væremåde, på dets sprog og kultur. Nej, vi skal sandelig ikke tro, vi er noget, vi danskere.

Og fordelen ved en sådan ‘bjælkeleg’ er, at man opnår den dejlige følelse af at være på rette spor, som man næsten ikke oplever ellers. Det er næsten lige ved, at man med god samvittighed kan begynde at se lidt ned på de andre debatdeltagere, der tillader sig at sige det ligeud og ikke nøjes med at underforstå det: at vi danskere har en bedre kultur end f.eks. mange muslimske lande, at vi danskere skal prøve at integrere muslimerne i den danske kultur, og at det er noget, vi skal gøre, fordi den danske kultur ikke blot er den tilfældige kultur, vi har her i landet, men faktisk er bedre end den muslimske.

Sådan tænkte man i begyndelsen af debatten om de fremmede, i firserne og halvfemserne; da kaldte man raskvæk os, der var kritiske overfor islam, for individer, der luftede vores indre svinehund. Og siden er der kommet andre skældsord til: islamofober, f.eks., hvilket var ord, der forhindrede enhver fornuftig debat om islam. Og hvorfor? Jo, selvfølgelig, som jeg forklarede det med i mit forrige indlæg, for at vore fremmede ikke skulle føle sig udenfor. Men tillige, siger jeg nu, fordi man derved kan føle sig som et godt menneske, for man gør jo præcis det, Jesus siger, man skal gøre: man ser bjælken i sit eget øje, altså ikke i sit eget personlige øje, men i sit folks øje.

Og det er, vil jeg hævde, en værre gang farisæisme. Den følelse af at være bedre end os islamkritikere, er ikke til at tage fejl af: det er farisæisme af værste skuffe.

Jamen, hvordan undgår man da farisæismens farer?

Den undgår man ved at lytte til Luther. Han hævder, at man på enhver måde skal vige, når det gælder kærligheden, men stå fast, når det gælder troen. Alt, hvad vore muslimske medborgere kræver for at kunne leve efter deres religiøse regler, skal vi give efter for, for så vidt det ikke ligefrem strider mod vore love. Men samtidig skal vi fastholde forskellen mellem islam og kristendommen, samtidig skal vi ikke stikke vores tro under stolen, samtidig skal vi måske endda ligefrem gå i kødet på vore muslimske landsmænd og fortælle dem åbent, at vi betragter vores tro som mere menneskelig end deres. Med eksempler, der kan vise det.

Man kunne f.eks. også nøjes med at lytte til Jesus. For på trods af al hans bjælkesnak holder han sig sandelig ikke tilbage, når det drejer sig om skælde farisæerne ud. ”Hyklere!” ”Blinde vejledere!” ”Blinde tåber!” ”Slanger!” ”Øgleyngel!” er blot et skønsomt udvalg af de skældsord, han anvender. (Se hele kapitel 23 i matthæusevangeliet!) Hvorfor er vi da så bange for at sige sandheden overfor vore muslimske landsmænd?

Eller man kunne høre på Paulus. Han vender sig imod dem, der vil retfærdiggøres ved lovgerninger, dvs., mod dem, der tror, at de blot ved at foretage sig én eller anden ydre gerning opnår Guds velbehag. Denne ydre gerning kan så være at lade sig omskære, at spise den rette, tilladte mad, at undlade at bære byrder på sabbaten, osv., alt sammen ting, der er lige til at anvende på muslimerne. Blot kunne vi jo ikke drømme om at anvende dem på muslimerne. Dels fordi vi stadig betragter dem som gæster, der gerne skulle føle sig hjemme hos os, dels fordi vi endelig ikke vil have nogen til at tro, at vi anser os (eller vores religion) for bedre end dem (eller deres religion).

Men man kunne såmænd også nøjes med at rette sig efter den almenmenneskelige regel, der siger, at man skal sige sandheden. F. eks. den historiske sandhed. Af og til har man indtryk af, at selvfølgelige historiske sandheder er ved at blive udraderet, ikke af muslimerne, men af os selv. Den sandhed, at det er den muslimske verden, der igennem mange hundrede år har ført hellig krig mod os, og ikke omvendt, den nedtones til fordel for diverse bortforklaringer. Den sandhed, at det tyrkiske rige frem mod 1683 udgjorde en enorm trussel for Europa og ikke var til at slutte fred med, før det eftertrykkeligt viste sig, at det kristne Europa var stærkest, den overses.

Og mange flere sandheder.

Men altfor mange foretrækker den behagelige nydelse, det er at vide, at man så sandelig ser bjælken i sit eget øje.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Islam. Bogmærk permalinket.

15 svar til Bjælken og splinten – altid et aktuelt emne

  1. Jørgen Aagaard siger:

    Riis, det undrer mig, at du er så optaget af at din kultur/religion er bedre end den muslimske. Ja, det håber jeg da den er for dig – du har vel haft hele dit liv i DK. Kulturen er som familien – et vilkår. Det er meningsløst at diskutere hvilken kultur, der er bedst. Jeg er lykkelig for at leve i DK og håber at Hassan er det samme for at bo i muslimien.
    Ang. bjælken i øjet. Det er svært at diskutere etik uden at have bevidstheden om bjælken i eget øje – som du antyder, er det noget af det, der ligger i vores kultur. Og jeg må da indrømme at jeg undertiden kommer til at føle mig bedre end andre, fordi jeg gør eller siger noget, jeg mener er rigtigt. Det er en svaghed, jeg har. Og jeg er enig med dig – det er forkasteligt. Men det har endnu aldrig fået mig til at gøre eller sige noget, som jeg finder forkert.
    Selvfølgelig skal vi gøre som Luther siger – forfægte vores tro og ikke stikke den under stolen. Hvis vi gør det respektfuldt, får det også betydning. Og det kan vi så rose os af.

  2. Claes siger:

    Ja, du skal endelig ikke tro, at du er noget – den gamle lov fra jante

  3. Ricardt Riis siger:

    @ Jørgen Aagaard!
    Du skriver: ”Jeg er lykkelig for at leve i DK og håber at Hassan er det samme for at bo i muslimien.” Det er irrelevant. Problemet er ikke den Hassan, der bor i ”Muslimien”, men ham, der bor her. Han medbringer jo hele sin kultur, den kultur, der er et (uforanderligt?) vilkår. Og hvordan skal den sådan lige passes ind i vores (lige så uforanderlige?) kultur?

    Det problem, jeg har oplevet, og som jeg tager stilling til, er, at så mange af mine landsmænd gør alt, hvad de kan for at ”please” de nytilkomne (muslimerne). Det har desværre altfor ofte medført, at de har set ned på deres egen kultur, og ligeså på os, der forsøger at forsvare den. Hvad værre er, det har også medført, at de fordrejer den historiske sandhed, så de muslimske angreb på Europa forties eller nedtones. Jeg skal sent glemme Martin Schwarz Laustens bog om tyrkerfrygten, hvor han nedladende kaldte frygten for den tyrkiske ekspansion i 1500- og 1600 tallet for ”greuel-propaganda”. Og jeg er langt fra sikker på, at jeg med de to ”mekanismer”, jeg skildrer, har fundet sandheden om denne tendens. Den er mig stadig højst besynderlig.

  4. Jørgen Aagaard siger:

    Rimeligt er det at du sætter spørgsmålstegn ved om kulturen er et vilkår i den forstand, at den er uforanderlig. Kulturen er selvfølgelig foranderlig. Men den er en måde at tænke på – og opleves derfor som et vilkår.

    Indvandringshistorien i DK har varet ca. 40 år – historisk set en kort periode. Vi har skullet, og skal til stadighed, lære at tackle de problemer det medfører – og det stiller vores egen kultur til skue og gør den synlig for os selv. Det kan måske være med til at give os fornøden selvbevidsthed.

    Der er overvejende mediefokus på den negative side ved indvandringen. Der er også positive historier. Efterkommerne af de første, tyrkerne, der kom i starten, bor i dag i parcelhuse i DK. Om 2 eller 3 generationer er de danskere.

  5. Inger Andreasen siger:

    @Jørgen Aagaard

    Er det du siger så ikke:

    Religionstvang er lige så godt som religionsfrihed!

    Diktatur er lige så godt som demokrati!

    Kvindeundertrykkelse er lige så godt som lighed for loven for mænd og kvinder!

    Bare man er vandt til det…..

  6. Jørgen Aagaard siger:

    @Inger Andreasen

    Nej, jeg siger ikke disse 3 ting er lige godt. Jeg glæder mig over at bo i DK fordi der er høj grad af frihed, lighed og demokrati. Og det sætter jeg pris på fordi jeg har levet hele mit liv i DK i moderne tid.
    Hassan har lært nogle andre værdier via sin kultur, som for ham er forudsætning for et godt liv. Og det kan sagtens være diktaturet, fordi det er trygt. Han ser måske med gysen på, at man i de demokratiske lande sætter sin regering på valg med 4 års mellemrum. Meget utrygt.
    Nej, det er for enkelt at sige, det bare er fordi man er vant til det. Man har, via sin kultur, et tankesæt i sig som godtgør, at det er den bedste måde at leve på. Og så kan man selvfølgelig også blive et lykkeligt menneske med det.

  7. Inger Andreasen siger:

    Jeg tror ikke du har ret i, at man automatisk bliver lykkelig med det der er trygt, hvis trygheden er en følge af at man tilpasser sig en umenneskeligt og grusom kultur.
    Og der ikke tryghed i et islamisk diktatur medmindre man selvfølgelig underkaster sig, der er ingen retssikkerhed alene det giver en kæmpe utryghed, der er accept af tortur, mennesker bliver henrettet uden videre.
    De mange muslimer der flygter fra de islamiske lande og ikke tager deres kultur med sig tyder også på at det ikke er særligt lykkeligt at leve der.

  8. Karen E. Hansen siger:

    Richard Riis!

    Tak for endnu et forsøg på at forstå denne besynderlige trang til selvudslettelse.

    Anledningen var denne gang Keld Holms relativisme. Og det er muligt, at den væsentligste forklaring ligger i den og i, hvad Jørgen Aagaard kommenterer dit indlæg med: “Alle kulturer og religioner er lige gode, enhver kan være salig i sin egen tro og kultur.”
    Men jeg tror, at den undvigelse af ligeværdig kritik og fortielse af historiske kendsgerninger, som du refererer til, mest af alt netop er en undvigelses-manøvre. Vi undviger konfrontationer og “ballade” ved at fire på loven og vore værdier, og nogle forsøger at undvige, eller udskyde sammenstødet, ved at banke løs på “budbringerne”. De, der kaldes “islamofober”, plejer jo heller ikke at true eller gribe til vold, men bruger ordene og argumenter. Så de er “nemmere”.
    Breiviks eksempel blev i samme stil brugt til et forsøg på at lukke munden på kritikerne.
    Men forudsætningen for, at et samfund kan fungere med udbredt personlig religionsfrihed og forskellig kulturel bagage, er, at ordet er frit, at debatten kan føres, at alle synspunkter kan kritiseres – også Muhammeds 🙂 – og at der er en grundlæggende konsensus om denne frihed.
    Dertil er vi langtfra nået. Og den relativisme, der søger at undvige konfrontationen med islamismen (som ganske rigtig ligner farisæismen meget), den medvirker til at opstemme en bølge af frustration hos alle de europæere, der er blevet “banket på plads” med deres naturlige protester mod islamiseringen (også forbudt ord at sige).
    Det kan blive rigtigt farligt.
    Så Jørgen Aagaards fredssøgende relativisme er langt farligere end din islamkritik.
    Så bliv endelig ved!

  9. Inger Andreasen siger:

    Men hvad er årsagen til relativismen er det “kun” bjælken i øjet, er det uvidenhed ,eller en modvilje mod at se de ubehagelige sider af virkeligheden i øjnene?

  10. Morten - - - siger:

    Efterkommerne af de første tyrkere bor nu mest i Ishøj. Det kan være et håb, at 24-årsreglen og Tilknytningskravet gør det muligt at fordanske dem, ved at forpurre familiesammenføringer, men man må ikke overse, at indtil videre har praktisk taget hver eneste af i hvertfald kvinderne, giftet sig med mænd fra “hjemlandet”. Det har medvirket til at mangfoldiggøre dem, som det turde være bekendt. Jeg forstår ikke, at du kan fæstne dig ved, at der er en udvikling henimod ejerskab af parcelhuse. Det er der ganske vist, men er den ikke snarere ubetydelig, end dominerende?

    Vi er blevet holdt hen med løfter såsom, at “bare vent – om et lille bitte øjeblik kommer der et muslimsk ungdomsoprør, der vil feje alle de gamle autoriteter af banen. Når først de får øje på mulighederne her, så skal du bare se!” Vores eget lille, forkølede ungdomsoprør ville være for vand at regne i sammenligning, lovede stemmerne.

    Det gjorde der jo også, kom et oprør. Men det var tørklædepiger vi fik, og det var vores, ikke deres, autoriteter, der blev fejet af banen.

    Jeg tror ikke på, Jørgen Aagaard, at hvis vi bare ser smilende til, så bliver de danskere om 2 eller 3 generationer. De er næppe heller tyrkere i kulturel henseende længere, men det er ikke det samme.

    Sagen er, at deres måde at leve i det danske samfund på, ikke er egnet til at gøre dem til danskere. Hvordan i alverden skulle de dog kunne blive det ?

    – – –

  11. MP siger:

    @ Jørgen Aagaard:

    Hvis du havde ret, ville udvikling og forandring være en umulighed. Mennesker er påvirket, men ikke determineret af deres kultur. Og ganske meget er nedlagt i selve kroppen, når det kommer til, hvad der er godt og skidt. Kroppen giver os vedvarende signaler om, hvad der er opbyggende og nedbrydende for os – og psyken har tilsvarende signaler, når der foregår noget skadeligt. Så reagerer den i form af nedtrykthed, depression, aggression, stress.

    Et massivt undertrykkende samfund kan undertrykke aggressionerne og fastholde folk i situationer, de egentlig lider ved, men det er ikke det samme, som at de ikke føler smerten og ikke har behov for hjælp.

    Er der ikke noget med, at 90 % eller deromkring af alle afghanske kvinder i en undersøgelse mødte kriterierne for depression? Det er altså de færreste mennesker, der trives med at være lukket inde hele livet og blive snydt for både intellektuel stimulering og kærlig omsorg – og i stedet få hyppige tærsk. Der er vel også en grund til, at fænomenet selvafbrænding er ret hyppigt i Afghanistan blandt kvinder, men totalt fraværende i Danmark? (For mere info kan du google self immolation og tjekke efter, om Fatima er så lykkelig i sit land, som du håber.)

    Ingen opdragelse gør det mindre smertefuldt at få næsen og ørerne skåret af. Nogle former for opdragelse gør, at offeret ikke skriger. Men lad dig ikke narre til at tro, at smerten af den grund ikke er der.

    Din mangel på empati chokerer mig. Og din fatalisme er uværdig for et menneske uanset kultur. Vi mennesker er ikke bastet til vores vilkår, men har tværtimod fuldt personligt ansvar for vores handlinger – uanset opvækst. Vi vælger frit, om vi vil videreføre vores oprindelseskultur eller forkaste de uappetitlige dele af den. Jeg har truffet sådanne til- og fravalg i forhold til min kultur. Og det har du garanteret også.

    Et enkelt konkret eksempel fra den virkelige verden. Min far blev slået meget som barn. Hvad var hans reaktion? Han svor, at hans børn aldrig skulle opleve at blive slået. Det holdt han. Han har aldrig løftet en hånd mod os, og jeg er vokset op i den tryghed, han ikke fik. Kudos til ham.

    Vi mennesker ER frie, selv i de værste situationer, og de, der påstår noget andet, svigter deres medmennesker. På globalt plan.

    PS: Du skriver, at kultur er en måde at tænke på og derfor opleves som et vilkår. Oplever du dine tanker som et vilkår? Hvis ikke du kan foretage dén tankebevægelse: at overveje, og at skifte mening – er du en sjælden undtagelse blandt mennesker. De fleste kan godt. Det er grundlæggende et spørgsmål om mod og vilje, om man gør det eller ej. Ikke om evne.

    Friheden – den er det egentlige menneskelige vilkår, som ingen kan undslippe. Ansvaret – det er dit, mit og alles vilkår.

  12. Claes siger:

    Demokrati er i vor kultur knæsat som – det gode. Men demokrati rummer indre modsigelser, som gør, at det i det højeste kan karakteriseres som det mindst dårlige. Den ideelle styreform er nok ikke fundet endnu, men vil bane sig vej med udviklingen, siger en udviklings optimist.
    notadyzech

  13. Morten - - - siger:

    @ Claes

    Den næste styreform bliver vel nok en slags konsensus på det kollektive plan, en art anarki i positiv forstand. I sig vil den imidlertid indeholde alle tidligere styreformer i reminiscens, ligesom demokratiet gør det. Og den vil ikke nødvendigvis lægge sig i forlængelse af demokratiet.

    Den form for styre vil være bedre egnet til at modstå misbrug, end nutidens demokrati er det. Om det bliver i Danmark, vi kommer til at opleve det, eller et helt tredje sted, er ikke godt at vide. En dag stivner den moderne kultur, som vi lever i, og bliver statisk – ligesom alle de andre moderne kulturer før denne, lige siden jæger- og samlerkulturen var den højest udviklede kultur på kloden. Så om vi når at frembringe det næste udviklingstrin, inden andre tager over, er ikke godt at vide. Men man har da lov at håbe.

    – – –

  14. Pingback: Den barmhjertige samritaner med bjælken i øjet. | Jørgen Aagaard

  15. Pingback: Hvem er racist? « ricardtriis

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s