Hvorfor ikke åbne dørene for konvertitter?

I en særdeles interessant kronik i Kristeligt Dagblad den 14-2 fremhæver Mogens S. Mogensen og Niels Nymann Eriksen det absurde i, at de flygtninge, der er konverteret til kristendommen, sendes tilbage til det land, de kom fra, med besked om at holde deres kristendom hemmelig, se her.

Tillad mig i den anledning at komme med nogle betragtninger over, hvorfor flygtningenævnet kommer frem til sådanne afgørelser.

Det skyldes for det første, at man deler den i Danmark (og det øvrige Europa) særdeles udbredte anskuelse, at der ikke er synderlig forskel på islam og kristendom. Vi er på vore breddegrader nået frem til den opfattelse, at religion ikke betyder noget som helst, religion er en privatsag, religion er ikke noget, man går og skilter med, og hvis man endelig hører til de mærkelige mennesker, der har en religion, så opfattes man som lidt af en mærkværdighed, på linie med dem, der tror på hønisser.

Det er første trin. Næste trin er, at man forestiller sig muslimerne i sit eget billede. Af mange grunde er det næsten umuligt for os europæere at forestille os, at andre mennesker kan være anderledes end os. Og er de det i praksis, så kan det ikke fejle, at vi mener, de da må have et inderligt ønske om at blive ligesom vi. Måske vi bruger udviklingsteorien for at forklare sagen: med tiden vil de udvikle sig, så de bliver lige så oplyste som os (dvs. ligeså ikke-religiøse). Måske vi forestiller os de fremmedes religion på linie med deres andre skikke: deres madvaner er forskellig fra vore, det er deres religion også; men begge dele må vel være udskiftelige. For ingen af delene betyder jo noget særligt.

Det har så betydet, at vi nægter at se virkeligheden i øjnene, den virkelighed, der fremtræder i vore ghettoer. Alt, hvad der rører sig dèr, har sociale, ikke religiøse årsager, for det er vi da bombesikre på: religion betyder ikke noget; det gør det ikke hos os, og da vi danner de fremmede i vort billede, så betyder det heller ikke noget hos dem. Basta.

Det er den slags tanker, der ligger bag flygtningenævnets afgørelser om at nægte asyl til de muslimer, der er konverteret til kristendommen. Man er bange for pro-forma-omvendelser. Og det kan man vel tænke sig er en mulighed for den, for hvem religion ikke betyder noget. Men fordi man ikke har blik for, at disse mennesker kommer fra lande, hvor religion er et altomfattende system, oven i købet et altomfattende system af tvang, eller altså: fordi man ikke kan forstå eller ikke vil forstå, at muslimer er anderledes, tænker anderledes, er opdraget anderledes, og ser helt anderledes på deres religion, derfor bliver det forkerte afgørelser, man træffer, når man nægter beskyttelse til dem, der er konverteret fra islam til kristendom.

Jamen, vil man ikke åbne en ladeport for asylansøgere med en mere lempelig praksis?

Det tror jeg for det første ikke, man vil. Men jeg tror for det andet, at om der så kom nogle flere ind på den konto, så ville de være langt lettere at integrere end de ikke-konverterede muslimer.

Det første først! Jeg var glad for at læse kronikken, men sad alligevel bagefter med en sær fornemmelse af, at de to kronikkører var for svage i deres argumentation. De nævner den politiske angst for ladeporten, men imødegår denne angst ved at henvise til en vejledning til den kirke, der eventuelt skal døbe de pågældende. Den skal sørge for en grundig og tilpas lang dåbsundervisning. Og man fortsætter: ”En obligatorisk del af undervisningen er at fortælle dåbskandidaterne, at det ikke vil forbedre deres asylsag at blive døbt”. Her slår de dog vist sig selv for munden. For er det ikke netop det, deres øvrige argumentation i kronikken går ud på: at dåbskandidaterne ved at lade sig døbe udsætter sig for fare ved at vende tilbage og derfor bør have asyl her i landet?

Hvorfor ikke i stedet slå på, at vi har misforstået muslimerne, også på det punkt? At det er et langt større vendepunkt for dem at skifte religion, end det er for os; at religion for dem betyder langt mere end for os; at det derfor i langt de fleste tilfælde virkelig er en ændring i deres grundsynspunkter, hvis de skifter religion; at der er mange, der siger, at den religion, der har forfulgt dem på den måde, altså islam, den religion, der er så hårdhændet imod dem og deres familie, den vil de ikke mere støtte. Jeg ved godt, at det sommetider kan være som at tale til en mur, når man siger den slags ting. Men når der er så mange vidnesbyrd om, at det, vi siger, ikke er helt forkert, er det så ikke bedre at blive ved og ved med at sige det? Det forekommer mig.

Det andet: at de muslimer, der konverterer, vil integrere sig langt bedre end de ikke-konverterede, vil man sandsynligvis også benægte. Da det for nogen tid siden blev foreslået, at vi, når vi udvalgte flygtninge fra FN’s flygtningekvote, skulle foretrække kristne fremfor muslimer, fordi de var mere integrerbare, vakte det voldsomt røre blandt den folkelige elite. Jeg kan ikke mere huske, hvor mange menneskerettigheder, vi overtrådte, hvis vi fulgte det råd, men det var ikke helt få. Og dog var det, forslaget gik ud på, ikke andet, end hvad mange andre lande foretager sig: man sorterer i flygtningene. Men den folkelige elite gjorde altså også det gennem sin protest, at den fornægtede, at landet er et gammelt kristent land, og at kristne derfor – alt andet lige – lettere falder til her end muslimer. Men uha nej, man må endelig ikke kunne mistænkes for, at man lægger vægt på det kristelige i landet Danmark.

En sådan lempeligere praksis for konverterede muslimer skulle nok følges op med dannelsen – indenfor eller udenfor den folkekirkelige ramme – af nogle indvandrermenigheder, som de pågældende kunne henvises til, når de fik opholdstilladelse her i landet. Og den ville nok også skulle følges op af en vis politimæssig overvågning af de omvendte. For der er mange muslimer her i landet. Og de bryder sig ikke om at se forhenværende muslimer. Det er ikke blot farligt for en konverteret muslim at rejse tilbage til Afghanistan, det kan også være farligt at færdes her i landet. Men også på det punkt kan samkvemmet med ligestillede formentlig være en hjælp.

Logikken er sådan set klar nok. Jo flere fremmede vi kan indoptage i landet, eller altså: jo lettere de er at integrere, des flere kan vi tage ind. Og da den konverterende muslim netop frasiger sig alle de anderledes værdier, der ligger i islam, og tilslutter sig de kristne værdier, vil han lettere kunne integreres. Der sker altså ikke noget ved at lempe på praksis. Det er sådan set bare om at komme i gang.

Men indrømmet: den folkelige elites ”religion” står i vejen. Den ”religion”, der siger, at religion ikke betyder noget, og siger, at man endelig ikke må gøre forskel på muslimer og kristne, ja, man skal helst på alle mulige og ikke mindst umulige måder vise, hvordan islam og kristendom er ét fedt. Og så længe den er fremherskende, vil der nok ikke ske noget. Men godt, at nogen råber op om det forkerte i den nuværende praksis!

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Islam. Bogmærk permalinket.

3 svar til Hvorfor ikke åbne dørene for konvertitter?

  1. Karen m. Larsen siger:

    Måske det lige skal bemærkes, at asylmyndighederne for nogle år siden også fortalte en homoseksuel iraner, der søgte om asyl, at det kunne han ikke få fordi han bare kunne praktisere sin seksualitet i det skjulte. Det er jo en kendt sag, at mænd i Iran kan blive henrettet for at have sex med mænd, men pointen var vel, at der ikke er noget problem, hvis man ikke bliver opdaget. Mon ikke logikken i forhold til muslimer, der konverterer til kristendommen, er den samme?

    Ti års borgerlig, DF støttet regering, har ikke bare været præget af kulturkamp mod islam men også ved en slående uvilje til at give asyl til kristne og homoseksuelle fra den muslimske verden. Måske fordi mistilliden til muslimer er så stor, at man ikke tror på, at de virkelig kan konvertere til kristendommen eller være homoseksuelle? Måske al denne her snak om taqiya har medført en dyb mistillid til alle med muslimsk baggrund?

  2. Karen E. Hansen siger:

    Indvandrerkirker har vi, også men en slags tilknytning til folkekirken (f.eks. Massoud Fouroozandeh’s “Church of Love” – og ja det er heller ikke uden vanskeligheder at være konvertit i Danmark. Men jo flere jo bedre, som du skriver.
    Det bliver interessant at se, om en ny regering, som gør meget ud af sin store forskel til den tidligere, har et andet syn på forskellen mellem kristendom og islam. Det er muligt, at der til vanskeligheden med at ville se denne forskel skal tilføjes en politisk korrekt uvilje mod at erkende, at kristne, og ikke mindst frafaldne, faktisk bliver forfulgt af muslimer.
    Det kunne jo blive opfattet som kritik!

  3. Pingback: Mission og Kjeld Holm | ricardtriis

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s