Hvad er koranen for Dem?

Det spørgsmål får en tyrkisk født forfatterinde, Necla Kelek, stillet i et interview med hende, i anledning af, at hun udgiver en ny bog på tysk den 12. marts: ”Kulturernes kaos, debatten om islam og integrationen”, se en dansk oversættelse af dele af interview’et her, og det hele interview (på tysk) her.

Hun er ikke en fru hvemsomhelst. Hun tog en doktorgrad i sociologi i begyndelsen af nullerne. Den handlede om virkningen på integrationen af tyrker i Tyskland, når der fortsat fandt en stor indvandring sted. Den var i alt væsentligt positiv overfor integrationsmulighederne. Men i 2006 syntes hun med sin bog ”Den fremmede brud” at være kommet til et helt modsat resultat. Heri fremhæver hun de integrationsvanskeligheder, der opstår, når en stor del af de ægteskaber, der indgås indenfor den tyrkiske minoritet, er arrangerede ægteskaber mellem en ægtefælle i Tyskland og én fra Tyrkiet. Det gav anledning til en vældig debat i Tyskland, noget, vi dog ikke mærkede noget til her i landet, se en wikipedia-artikel om hende her.

Nu er hun så på banen igen med en bog om integrationsproblemer. Men hvorfor bliver hun dog spurgt om, hvad koranen er for hende? Er det ikke et utidigt og alt for nærgående spørgsmål? Hun har også måttet svare på, hvornår hun sidst besøgte en moské; hun svarede, at det skete i Casablanca og i Cairo, da hun besøgte henholdsvis Marokko og Egypten for to måneder siden. Med andre ord: hun anser sig selv for at være en god og from muslim, hun er ikke nogen muslimsk ateist, der holder sig tilbage fra moskeer og alt religiøst.

Men hun har så sandelig også blik for de problemer, der er for forholdet mellem muslimerne og det tyske samfund. Hun kan godt se, at der er mange tyrkiske familier, hvor ligestillingen mellem kønnene er slået igennem, men hun kan også se, at en stærk gruppe i de store byer afviser enhver åbning mod mere liberale værdier. ”De forsvarer af al magt en patriarkalsk machokultur og kvindekontrol. Det bliver forstærket af, hvor let det er at gifte sig med ægtefæller fra de oprindelige hjemlande”. (I parentes: man mangler åbenbart en 24-års-regel i Tyskland).

Og så kommer det med koranen (Det kan desværre ikke ses i den danske oversættelse). Kelek bliver spurgt, om en indførelse af en islamisk religionsundervisning i de tyske skoler og den påtænkte islamiske teologuddannelse ved flere universiteter kan få noget at sige. Og hun svarer: ”Det håber jeg meget. Det statslige uddannelsessystem må kontrollere islam, for moské-menighederne og islam-foreningerne har slet ikke udviklet noget koncept for en moderne formidling af troen. Det er givet, at deres repræsentanter vil forsøge at oprette en konservativ læreinstitution, personmæssigt og indholdsmæssigt. Så ville den islamiske uddannelse i Tyskland ikke adskille sig fra den i Egypten eller i andre traditionelt orienterede samfund. Det giver alt sammen kun mening, hvis koranfortolkningen bygger på historisk-kritiske metoder”.

Og så er det jo nærliggende at spørge, hvad koranen er for Kelek. Så det spørger interview’eren om. Og på det svarer så Necla Kelek:

”[Koranen er] en bog, der er skrevet af mennesker og som indeholder meget, som ingen relevans har i dag, f.eks. hvad angår kvinders rettigheder og religionsfrihed. Islam kan kun ændre sig, hvis den løsriver sig fra forestillingen om, at alle koranvers er bogstavelige åbenbaringer fra Allah, som er evigt gyldige og skal følges nøje. Religion eksisterer for mig for at hjælpe folk med at finde en personlig mening i tilværelsen. Den bør ikke opdele folk i kollektiver, såsom mand-kvinde, troende-ikke-troende. De, der indser det, kan finde noget positivt i Koranen, som kan forenes med ideen om menneskets frihed”.

Interview’et slutter med dette spørgsmål: ”En liberal forståelse af Koranen kan altså kun lykkes, hvis den sætter sig igennem i de centrale områder af troen Islam. Fandt du på din rejse gennem landene i det “arabiske forår” nogle tilløb til dette?”

Herpå svarer Kelek: ”I Tunesien, Egypten prøver repræsentanter for traditionel islam med kun begrænset held at udnytte den revolutionære bevægelse til deres egne formål. Men revolutionerne var intet andet end et råb om personlig frihed og fremskridt, og det er på længere sigt uforeneligt med islam i disse menneskers forståelse. Jeg tror ikke, at fundamentalismen i Nordafrika er en model for fremtiden. Og jeg tror heller ikke, den er det blandt muslimer i Europa”.

Jeg skrev for tre år siden en jublende artikel om Muhammed Sven Kalisch, se her. Han er en tysk konvertit til islam, der bekender, at Muhammed måske slet ikke har eksisteret. På trods af det og på grund af et omfattende, rationelt islam-studium blev han ansat som lærer ved Münster Universitet. Her ville man uddanne muslimske religionslærere. I ham så jeg en mulighed for at forene vestlige liberal tænkning med islam. Blot har jeg ikke hørt noget til ham siden. Og jeg kunne dengang ikke finde ud af, hvordan præcist han så på islam, f.eks. hvorvidt han kunne gå med til, at islam er en åbenbaringsreligion.

I de forløbne år er min jubel derfor aftaget lidt. Men jeg vil stadig tillade mig at glæde mig over en person som Necla Kelek. Og da også ønske hendes projekt al mulig fremgang. Ikke fordi jeg er kommet til at tro på den teoretiske mulighed for at sammensmelte vestlig tankegang og islam. Men fordi det måske mere er den praktiske handlen, man bør se på. Altså: vestligt og liberalt sindede muslimer, der gerne vil have islam til at passe ind i demokratiske og vestlige tankegange, prøver at klare sig, som de kan bedst: man klipper en tå og man skærer en hæl på koranen og på de traditionelle muslimske trossætninger i det håb, at så må den muslimske kæmpefod da kunne presses ned i de små sko. Og kan de således leve med afklippede tæer og beskårne hæle, så dem om det. Al mulig fremgang for det!

Men jeg mangler stadig at se sådan mere detaljeret, hvordan de får tingene til at gå op. Og jeg er forberedt på, at Kelek vil møde stærk modstand fra mere traditionelt tænkende muslimer. Bare det ønske, hun giver udtryk for: at det tyske undervisningssystem skal kunne kontrollere islam, det må være nok til at vække adskillig modstand. En modstand, oven i købet, som jo sådan set er forståelig nok: hvem ønsker at få sin religion kontrolleret af en fremmed magt? Vi mangler også at få svar på, hvor meget af den traditionelle islam der bliver tilbage, når en historisk kritik har været omkring koranen. Javist, vi kan håbe, at jihad-tankerne bliver bortelimineret. Men vil forestillingerne om mandens dominans over kvinden blive det? Vil tanken om straf for frafald blive det? Det hele hænger jo sammen indenfor islam, gudsbilledet, profetens ”åbenbaringer” og den magt, der må anvendes for at udbrede islam og for at fastholde folk indenfor islam. Slår man hul på ”systemet” ét sted, falder det hele sammen. Eller: man kan ikke få noget, der hedder ”islam à la carte”, hvor man selv udvælger det fra islam, man kan lide.

Det hænger alt sammen fast på den påstand, at koranen er Guds eget åbenbarede ord. Falder denne påstand, falder islam som sådan, for mig at se. Og jeg kan derfor ikke rigtig forestille mig, at Necla Kelek kan få held til at underkaste koranen en historisk kritik samtidig med, at hun stadig kan blive betragtet som troende muslim.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Islam. Bogmærk permalinket.

Et svar til Hvad er koranen for Dem?

  1. Pingback: Imamuddannelse på et teologisk fakultet? | ricardtriis

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s