Godkender vi tortur?

Jeg er ikke nogen fan af Villy Søvndal. Men man kan altså også gøre skarn uret. Og det forekommer mig, at man har gjort ham uret i sagen om, hvorvidt vi i specielle tilfælde skal godkende tortur. Og det forekommer mig også, at medierne har forkludret dette spørgsmål ikke så lidt med deres hurtige skud fra hoften.

Det begyndte, som jeg har oplevet det, med Søvndals tese om, at vi – dvs. vi danskere, inklusive vore efterretningstjenester – aldrig vil gøre brug af oplysninger, der var fremkommet under tortur. Jacob Mchangama har citatet på sin blog, se her. Samme dag var han ude med en præcisering – nogle vil kalde det en korrektion, ja, der er endda dem, der vil sige, at han foretog en kovending. Nu hed det, at vi naturligvis udveksler oplysninger også med lande, der anvender afhøringsmetoder, som vi ikke godkender.

Hvad er der galt? Er der tale om en kovending?

Det er udtrykket ”gøre brug af” eller ”anvende”, vi skal have fat på. Mchangama gør rigtigt opmærksom på, at vi har ratificeret FN’s torturkonvention, og at dette forhindrer os i at anvende oplysninger fremkommet under tortur i en retssag. Og det er formentlig denne anvendelse af ordet ”anvende”, Søvndal har tænkt på i sit første udsagn. Blot er han så i næste omgang blevet klar over, at det måske ikke er alle, der med denne udtalelse tænker på FN’s torturkonvention. Nogle kunne tænkes at tænke på det arbejde, efterretningsvæsenerne udfører. Og så rejser sig det spørgsmål, om vi skal nægte at anvende oplysninger om en påtænkt terrorhandling her i Danmark, blot fordi disse oplysninger stammer fra et land, om hvilket vi ikke er sikre på, at det ikke anvender tortur.

Så derfor måtte Søvndal ud og forklare sig nøjere: hvis vi får oplysninger fra det pakistanske efterretningsvæsen om, at de har mistanke om, at der vil foregå en terrorhandling må Nørreport station i København, så vil vi naturligvis tage vore forholdsregler for at undgå denne terror, uden først at spørge, om oplysningerne er fremkommet under tortur, noget, vi formentlig heller ikke nogensinde vil kunne få sikker viden om.

Og det kalder man så en kovending. Det bebrejder man ham så. Det får man til at fylde utrolig meget i de nyhedsmedier, der så åbenlyst har for lidt stof at fylde sendefladen ud med. Egentlig er det ret flovt for vore medier, at de i den grad er villige til at lade sig forarge ud over alle grænser selv af noget, der ikke er odiøst på nogen måde. Som Søvndal selv siger det: han regnede med, at det var en selvfølge, at efterretningstjenesten ville bruge en eventuel oplysning om en planlagt terrorhandling, også hvis den kom fra et land, der måske/måske ikke udøver tortur.

Én af dem, der bebrejder ham det, er den indisk/danske blogger på Jyllands-Posten Mrutyuanjai Mishra, se her. For at kunne forarges, må han imidlertid misforstå Søvndal (og Jacob Mchangama) ikke så lidt. Han skriver således: ”Danmark vil ikke selv anvende tortur, men andre må altså godt. Med andre ord, vi vil ikke lave det beskidte arbejde, men vi har ikke noget imod, at andre gør det. Det er det signal, som nu både Udenrigsministeren og Justitsministeren har sendt rundt til verden”. Vrøvl! Det er ikke det signal, Danmark sender ud til omverdenen. Det er en fordrejning af værste skuffe. Hvad Mishra ikke tager hensyn til, er, at de lande, der anvender tortur, jo ikke sender oplysningerne videre vedlagt en seddel, hvorpå der står: ”Denne oplysning er fremkommet via tortur”. Vi handler altså i øjeblikkets hede på de oplysninger, vi får, uden at vide, om de er fremkommet ved tortur.

Men hvis så et terroranslag bliver afværget, hvis terroristerne bliver fanget, så vil man ikke kunne anvende de oplysninger, man oprindelig fik, i en retssag mod de pågældende, hvis det viser sig, at de er fremkommet ved tortur. Men hvis der er sket så meget i mellemtiden, mon man så ikke vil have nok andre beviser.

Derfor tager Mishra fejl, når han anklager Mchangama for at bruge Headley-sagen til at vise, hvordan vi ikke kan afvise oplysninger, der muligvis er fremkommet ved tortur. Headley var, som man måske husker, den amerikaner, der havde planer om et terroranslag mod Jyllands-Posten i København, men blev opdaget af amerikanerne, inden anslaget blev fuldført. Mishra anklager Mchangama ved at hævde, at alle oplysningerne i denne sag er fremkommet ved ganske almindeligt politiarbejde og ved en almindelig retssag. Javel, det er de måske nok. Men er det nu også 100% sikkert.

Mchangama skriver: ”Vi ved ikke præcist, hvordan PET og FBI fik færten af Headley. Men lad os forestille os, at de pakistanske myndigheder har været involveret, og at deres oplysninger stammer fra et medlem af Lashkar-e-Tayyiba, som muligvis er blevet tortureret”. Så altså: Mishra har igen overset, at vi er nødt til at bygge vore forholdsregler på en større eller mindre grad af viden. Argumentet hos Mchangama (og vist også Søvndal) er, at vi naturligvis skal bruge den viden, vi får, til at tage vore forholdsregler, og altså bruge den uden først at skaffe os sikker viden om, hvordan den er fremkommet. Bagefter, når Headley eller andre terrorister skal for retten, kan vi derimod ikke bruge nogen viden fremskaffet ved tortur.

Jeg véd ikke, hvor det er, denne forargelse har bragt os hen. Men det forekommer mig, at det har været meget vanskeligt for diverse medier at skille skidt fra kanel i denne sag. Det er, som om man i sin store lyst til selvanklage forlanger, at vi danskere skal tage ansvar for alt i denne verden, som vi bare har den mindste berøring med. Vi kan ikke nøjes med at anklage de andre, dem, der sådan virkelig i den virkelige verden bruger tortur, nej, vi må også anklage os selv, hvis vi på nogen måde er involveret. Det er en farisæisk lyst til at ville være ren og uplettet, der egentlig er ret modbydelig. Og når den så tillige bygger på misforståelser, der næsten er villede misforståelser, så bliver det altså bare for meget.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s