En velpudset (og selvpudset) glorie

I dagens Kristelige Dagblad (altså for den 29. maj 2012), tager Liv Holm Andersen, radikal indvandringsordfører, til genmæle overfor en Tv-anmeldelse, som Sørine Gotfredsen den 24. maj bragte. Anmeldelsen handler udelukkende om en debat i Deadline, som Liv Holm den 23. maj havde med Morten Uhrskov Jensen angående den bog, han fornylig har udgivet: ”Indvandringens Pris. På vej mod et fattigere Danmark”. Liv Holms artikel finder man her, Sørine Gotfredsens anmeldelse er ikke på nettet, men Morten Uhrskov Jensen har på sappho.dk en omtale af sin bog; dèr findes der tillige en anmeldelse af samme.

Nu er jeg i den heldige situation, at jeg faktisk har set den debat i Deadline, som Sørine Gotfredsen anmelder, og jeg kan derfor til fulde bekræfte hendes iagttagelse, når hun skriver, at ”en politiker blev kørt over”. Sådan set vil jeg måske egentlig hellere sige ”nedsablet”, men da dette lyder så krigerisk, vil det allerbedste måske være at ændre på et andet ordvalg, hun har. Hun skriver, at ”debatten var et fantastisk eksempel på, hvad der sker, når blød humanisme står over for hårde kendsgerninger”. Jeg er enig, hvis jeg blot må have lov til at rette ”blød” til ”naiv”. Jeg kunne da godt henregne mig selv til de bløde humanister, men jeg ville føle mig gået for nær, hvis nogen kaldte mig en ”naiv humanist”. Men netop det er, hvad man af debattens forløb tvinges til at kalde Liv Holm Andersen.

Altså, vi kunne her se, hvad der sker, når en naiv humanisme står overfor de hårde kendsgerninger. Og debatten var forfærdelig, når man betænker, at Liv Holm er de radikales integrationsordfører. For hvis det, hun sagde i debatten, og som hun nu fremturer med i sin artikel, er, hvad der får et regeringsparti til at handle, som det gør, så stander landet i våde; i rigtig stor våde, endda.

Det korte af det lange er, at hun i debatten anerkendte Morten Uhrskovs tal, altså anerkendte, at Danmark om føje år med stadig indvandring vil være et fattigere land end det er nu. Hans tal støttes af en undersøgelse fra Nationalbanken for en fire-fem år siden, hvori det påvistes, at kun en ”super-indvandrer” var en økonomisk gevinst for Danmark, det vil sige, de almindelige indvandrere, der kom hertil uden særlige forudsætninger, hvis børn vi skulle uddanne og som vi skulle tage os af som gamle, ville være en økonomisk belastning for landet.

Man skulle synes, at hvis de radikales integrationsordfører havde bare en lille forbindelse til det radikale partis organisation, så ville det være muligt for hende at finde nogle tal, der viste en anden fremtid for landet. Men det havde hun åbenbart ikke været i stand til. Eller også mente hun, det måtte være nok i debatten at vise sig som en blød humanist.

Det var i hvert fald, hvad hun gjorde til sidst, og hvad hun også gør til sidst i sin artikel. Hun skriver: ”Men lad os nu lade tallene ligge, for det interessante er jo, hvilket samfund man ønsker. Og der tror jeg, det er temmelig klart, hvad jeg på den ene side ønsker, og hvad makkerparret Gotfredsen og Uhrskov på den anden side ønsker. For jeg mente faktisk dét, jeg sagde i ”Deadline”, kære Sørine Gotfredsen: Man kan – og bør – diskutere, hvad et ”rigt” samfund egentlig er!”

Det er det, der får mig til at sige, at ”blød humanist”, det er hun ikke, hun er ”naiv humanist”. Og en naiv humanist er én, der er mere opsat på at gøre det gode end på at gavne sit land. En naiv humanist er én, der véd, hvad det gode er, og som gennem sin politik vil tvinge os andre til at være ”gode”. En naiv humanist er én, der pudser sin glorie med en brasso, udvundet af andres sved og tårer: hun mener, Danmark som land skal tvinges til at gøre det gode, dvs., modtage så mange fremmede som muligt, men at det er ”de andre”, dvs. de danskere, der bor i de forskellige ghettoer, der kommer til at betale, det ser hun stor på.

Og så er hun ikke længer blot en naiv humanist, så er hun ligefrem en fæl hykler. Man er lige ved at kunne tilføje ordet ”løgner”. Men man må vist desværre erkende, at den løgn, hun arbejder med, er udbredt i det parti, hun tilhører, så det mere er en partiløgn end en personlig løgn. Hvilket jo sådan set kun gør det værre.

Hvordan i alverden kan hun – og partiet? – lulle sig ind i den løgn, at ”tallene viser, at der ikke er gjort nok på integrationsfronten”. ”Den tidligere VK-regering har spildt 10 år på at ligge i hængekøjen eller hænge i Pia Kjærsgaards og det yderste højres skørter. Det er tungt at få vendt, men Danmarks nye politiske flertal vil gå en anden vej: en vej, der bygger på inklusion af flest mulige medborgere – nydanske som etnisk danske.” Det passer jo simpelthen ikke. Men hun – og partiet – var i sin tid i stand til helt overhøre de røster fra folk, der havde med indvandrerne at gøre i det daglige, når de påpegede, at de gang på gang havde oplevet, at alle integrationsanstrengelser gik fløjten, så snart vedkommende blev gift med én fra hjemlandet. Det var i Nyrups tid.

Og de var sidenhen i stand til helt at lukke ørerne for de mange indvandrerpiger, der var glade for 24-års reglen, fordi den gav dem større mulighed for selv at være medbestemmende om, hvem de skulle giftes med. Ok nej, alle den slags tiltag var de radikale imod, ud fra en forestilling om, at alle mennesker var lige som vi danskere. Kulturforskelle? Det er småting. Religiøse forskelle? Uha, hvordan man man være så racistisk at mene, at de spiller nogen rolle. Så derfor – så snart den nye regerings integrationspolitik kommer på banen, så skal vi se løjer! Så vil alle indvandrere med ét slag blive lige så gode som danskerne; nu er de nemlig inkluderede. Så vil al tale om sharia ophøre; for når man får lov til, sådan helt og fuldt, at være medlem af verdens bedste samfund, så kan man da ikke ønske sig tilbage til middelalderen. Så vil ghettodannelserne ophøre. For vi er jo så gode, vi danskere, specielt den radikale del af os, og så vil indvandrerne da kun ønske at kunne bo sammen med os og kun komme sammen med os. Familiesammenføringer? Jamen, hvis en tyrk, der er født og opvokset i Danmark, bliver forelsket i sin kusine fra Tyrkiet, så skal vi da ikke lægge ham hindringer i vejen for at få hende med til Danmark. For det er enhver radikal jo overbevist om: alle ægteskaber verden over bygger på forelskelse og kærlighed, hvad ellers?

”Det interessante er ikke tallene, men hvilket samfund man ønsker”, mener Liv Holm. Jo, jo, sandt nok. Men ønskerne skal nu have en vis forbindelse med virkeligheden. Og hvis Liv Holm Andersens forbindelse med indvandrernes kulturelle virkelighed er så skrøbelig, som det ser ud til, og hvis hun – og hendes parti – har noget at sige med hensyn til regeringens politik på det område, så er der grund til at være virkelig nervøs.

Én ting til (men det kan man springe over, hvis ikke man gider mere)!

Der skete det i debattens forløb, at Liv Holm Andersen blev fuldstændig sat til vægs af Morten Uhrskov Jensen. Dette replikskifte nævner Sørine Gotfredsen, men Liv Holm springer over den side af sagen. Forståeligt nok, sådan set. For det må være utrolig flovt for hende sådan at blive ”kørt over”.

Hun ville nævne noget positivt ved indvandringen og omtalte derfor en artikel i Politiken, som under henvisning til et speciale fra Aarhus Universitet hævdede, at indvandrerne var en gevinst for det danske samfund. De to studerende havde i deres speciale regnet ud, at “For hver 12.000 personer, som slår sig ned i Danmark, øges eksporten med over to mia. kr. – dvs. 166.000 kr. per indvandrer.” (Morten Uhrskov har beskrevet episoden her). Det havde Politiken slået op som en stor og positiv nyhed. Og det tog også Liv Holm op i sin iver efter at sige noget positivt om indvandringen.

Men her havde hun gjort regning uden vært. Morten Uhrskov havde også læst Politikens artikel. Men i modsætning til Liv Holm havde han undret sig, og oven i købet undret sig så meget, at han havde kontaktet én af forfatterne for at få et link til selve afhandlingen. Og han kunne så, da han læste afhandlingen, konstatere, at Politiken ikke blot havde vinklet artiklen på en særlig måde – det kunne måske tillades – men også tilbageholdt oplysninger, der var særdeles relevante – hvilket er ganske utilladeligt. For når man – altså Morten Uhrskov – læser afhandlingen, tegner der sig et helt andet billede. Det viser sig nemlig af afhandlingen selv, at ganske vist øges eksporten, når indvandrere slår sig ned i Danmark, men importen øges betydelig mere. Uhrskov lægger tallene frem: en 10%s forøgelse af indvandrerne fra et bestemt land vil betyde en forøgelse af eks- og import på henholdsvis 1,29% og 3,28%. Og det vil sige, at hvis antallet af danske indvandrere øges med 12.000 personer vil det føre til en eksportforøgelse på 2,1 mia kr, og en importforøgelse på 5,5 mia kr.

Afhandlingen er på engelsk og ligger her på internettet. Jeg kan supplere Uhrskovs iagttagelser med, at afhandlingen regner med, at det, man kalder indvandrere udgør 9,1% af befolkningen. At det er så stor en procentdel, undrer mig i høj grad. Men man har åbenbart to procentdele: én, som man bruger til at berolige befolkningen med, og én, som man bruger, når man laver rigtige, videnskabelige undersøgelser.

For det andet er forholdene endda lidt værre, end Uhrskovs gennemsnitstal viser. For på side 86 skriver forfatterne, at jo større kløften er mellem Danmark og det pågældende land, des større vil indflydelsen være på importen, mens der kun kunne konstateres en indflydelse på eksporten, når kløften ikke var alt for stor.

Summa summarum: Sørine Gotfredsen har fuldstændig ret i sin beskrivelse af debatten. Og hun har desværre også ret i, at dette er ret uhyggeligt.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret, Samfundsforhold. Bogmærk permalinket.

3 svar til En velpudset (og selvpudset) glorie

  1. Svend Jespersen siger:

    Tjah, de radikale har jo gennem årene haft stort besvær med at få idealisme til at gå hånd i hånd med realisme på andre punkter. Det tog dem helt frem til den seneste balkankrig at finde ud af, at nedrustning og pæne taler ikke var et realistisk forsvar mod angrebslystne krigsherrer.

    Måske er der stadig håb om, at de også på andre punkter vil lade realimen og fornuften få overtaget.

  2. Morten - - - siger:

    @ Svend Jespersen

    Det er rigtigt. Jeg var værnepligtig under “Den Kolde Krig”, og jeg husker det radikale, helt forældede, materiel, vi med møje forsøgte at vedligeholde for at bevare et ydre skin af “beredthed”.

    Det var først, da nogen påpegede, at det rent faktisk var livsfarligt at sende danske unge ud i en konflikt med så ringe beskyttelse, som koldkrigsmateriellet var, at der skete noget! Netop i forbindelse med Den Jugoslaviske Borgerkrig. Jeg husker det godt, og jeg husker også godt, at ingen tænkte på os levende mennesker i den teoretiske debat om “fred”.

    En naiv humanist af Livs støbning er slet ingen humanist, det er sandt. Han/hun er en sentimental kyniker. Og sentimentale kynikere er først og fremmest forfængelige mennesker, som dybest set kun har sig selv på dagsordenen.

    I forgårs ringede en pakistansk pige til mig, fordi hun var blevet slået alvorligt. Og i går ringede hun igen fra hospitalet (jeg har været gift ind i en pakistansk familie – derfor har jeg en for en dansker usædvanlig stilling og indsigt). Hun er blevet banket for Gud ved hvilken gang i hendes unge liv. Denne gang af sin ægtemand. Tidligere var det onklerne.

    Disse mennesker har væsener som Liv og Zenia ingen empatiske følelser for. For det er ikke dem, man for tiden skal have ondt af, men mændene. Dog: Det skal ingen komme og sige, for så reagerer de med hellig forargelse – thi de er Verdens Bedste Mennesker. Og ingen skal komme og sige andet! Ingen!

    Zenia gik til den anløbne Cems begravelse – men ikke til den terrordræbte familiefar Anders’. Ham, der blev skudt af muslimer på Café Vaaren, alene fordi han var dansker. Det siger alt. Pardon, men: Alt.

    – – –

  3. Claes siger:

    Men de radikale er ikke pacifister længere. I Danmark er det ikke noget pacifistisk parti. Før i tiden var der i Danmarks Retsforbund en store pacifist fraktion, som bogstaveligt udvandrede fra et møde, når Viggo Starcke gik på talerstolen. Han mente det var nødvendigt med et nationalt forsvar. Det kunne de ikke klare.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s