Krænkende karaktérmord på Breivik?

Der sker noget i Oslo for tiden i retssagen mod Breivik. Det har hele tiden været spændende at følge med i retssagen, men i går fik spændingen et ekstra hak opefter, for da blev Breivik så vred, at han brød ind i et vidnes forklaring. Og det nåede da også frem til danske avisers internetsites, se Politikens udgave her.

Det vidne, der blev afhørt, var professor i psykiatri Ulrik Fredrik Malt. Malt havde læst de to retspsykiatriske rapporter, der foreligger, og gav udtryk for, at den hetz, der havde rejst sig imod de to første psykiatere på grund af deres diagnose: paranoid skizofreni, var meget uretfærdig. Han var ikke enig i diagnosen, omend han indrømmede, at han som én, der ikke havde talt med Breivik personligt, kun kunne udtale sig med stort forbehold. Men han mente, at de to psykiatere havde gjort yderst værdifulde iagttagelser.

Ejheller kunne han godtage den diagnose, de to senere psykiatere havde afleveret: at Breivik er narcissistisk og dyssocial. I stedet prøvede han at få lov til at fremlægge to andre diagnoser til overvejelse for retten. Det fik han dog ikke umiddelbart lov til, forsvaret gjorde indvendinger. Man mente ikke, at det på nuværende sene tidspunkt var rigtigt at inddrage flere diagnoser; hvordan skulle forsvaret sådan lige på stående fod kunne imødegå de synspunkter, der nu blev gjort gældende? Forsvarets indvending blev dog ikke taget til følge af retten. Men på sin vis er det glædeligt, både, at der kom indvendinger fra forsvaret, og at man brugte tid på at diskutere det rimelige i indvendingen. Det er en retsstat værdig.

Men Malt fik altså lov til at antyde, hvad han – med mange forbehold – mente kunne være den rigtige diagnose at stille. Han kom dog ikke så langt, før han blev afbrudt af en vred Breivik. Den afbrydelse vender vi tilbage til. For efter afbrydelsen fortsatte Malt med sin gennemgang af de symptomer, som de sygdomme, han mener, der er tale om, giver. Det er blandt andet overfladisk munterhed, paranoide forestillinger, overdreven interesse for et emne og ændret seksuel adfærd. Derudover fremhævede psykiatriprofessoren blandt andet: empatisvigt, ensomhed og depressioner.

Og jeg må tilstå, at dette læste jeg igennem med stor interesse. Den diagnose, Malt ville foreslå, var Asbergers-syndrom, kombineret med Tourettes syndrom. Om denne diagnose holder, er jeg ikke i stand til at afgøre. Men der er altså mennesker, der lider af Asberger. Og de er kendetegnet ved mangel på direkte empati; indirekte empati kan de derimod godt præstere. Det vil sige: de har ingen umiddelbar medfølelse med andres lidelser, men de har med deres forstand erfaret, hvordan andre er i stand til at føle, og kan derfor godt sige, at de og de handlinger er barske. Ligeledes har de ofte et meget snævert fokus. Det kan gøre dem til nærmest eksperter på ganske bestemte områder, fordi de er i stand til at lukke alt uvedkommende ude. De kan også rammes af depressioner, og Malt mente, at den isolationsperiode, som Breivik beskriver, han har haft omkring 2006, hvor han igennem næsten et år lukkede sig ude fra sine venners selskab og spille World of Warcraft, var udtryk for en sådan lettere depression.

Deres manglende empati betyder derimod ikke, at de ikke er venlige og rare mennesker, i hvert fald ikke, hvis de tillige er godt begavede. For de har erfaret, hvordan andre føler, og kan derfor godt indgå i sociale sammenhænge. Deres mangel viser sig først, når den sociale sammenhæng kræver selvudlevering, som f. eks. et ægteskab gør det. Og det mener altså Malt stemmer godt med Breiviks livshistorie.

Hvad der imidlertid slog mig mest ved Malts vidneudsagn, var, at hans diagnose gav en forklaring på det mærkelige forhold, at Breivik helt alene kunne udvikle en teori om tempelriddere, en teori, som gav ham carte blanche til at foretage sin afskyelige gerning. Havde han været normal, ville han have diskuteret denne teori med sine venner og nok være nået frem til en anden konklusion. Men fordi han havde denne sygdom, fordi han derfor kunne lukke sig inde i sig selv, derfor kunne teorien udvikle sig for fuld udblæsning uden at møde indvendinger.

Så skal også den detalje med i billedet, at denne sygdom ofte er ledsaget af tics, altså ufrivillige bevægelser af forskellig slags, og af manglende evne til direkte øjenkontakt. Disse to ting mente Malt at have konstateret hos Breivik, ligesom han henholdt sig til især den første af de to psykiatriske rapporter; for her mente man at kunne konstatere noget af det samme. Dog måtte Malt indrømme, at disse tics i Breiviks tilfælde var under stærk kontrol af ham selv, selv om han ikke evnede at kontrollere dem fuldt ud; Malt mente således, at dette, at Breivik kom til at smile under afhøringen af vidnerne om drabene på Utøya, var et tegn på en ikke helt kontrolleret tic. Breivik selv har forklaret det som tegn på, at han bevidst søgte at holde ofrenes lidelser borte, de var ikke til at leve med, hvis han tog dem på sig i fuldt omfang.

Nå ja, Malt gjorde også meget ud af at påpege, at det jo selvfølgelig ikke var alle med Asbergers-syndrom, der ville udvikle sig til massemordere.

Men tilbage til Breiviks afbrydelser! Jeg plejer at læse de referater af retssagen igennem, som Verdens Gang har lagt ud på nettet, se her. Forinden jeg læste gårsdagens referat, havde jeg dog lige skimmet det noget kortere referat, som avisen også gav, herunder Breiviks udfald mod Malt og mod dommeren: ”Administrator. Det er helt latterlig at jeg ikke skal få kommentere dette. Det blir kringkastet. Det er krenkende”. Dommeren afbryder Tv-udsendelserne og siger, at Breivik nok skal få lejlighed til at kommentere Malt senere. Og så fortsætter Malt.

Men efter at have læst denne indvending fra Breivik, specielt ordet ”krænkende”, var jeg naturligvis meget spændt på, dels, hvad det da var, Malt havde sagt, som Breivik opfatter som krænkende, dels, hvordan Malt ville svare på denne påstand om at være krænkende. Min egen hjerne gav sig til at udforme svar, Malt kunne give, alt mens jeg læste hans indledende analyser. For ordet ”krænkende” sad i mig og kunne ikke sådan viskes ud.

”Krænkende”, ”karaktérmord”, det er den anklage, som Breivik i sin vrede lader falde ned over Malt. (Ordet ”karaktérmord” kom godt nok først senere, nemlig i Breiviks mere officielle kommentar, men jeg havde snuppet det, da jeg skimmede det kortfattede referat). Egentlig er der noget fuldstændig vanvittigt i disse ord. Sådan taler den mand, der har gennemført 77 mord, altså ikke karaktérmord, hvor det kun er æren, der bliver berørt, og hvor mordet ikke er uopretteligt, men ægte mord, hvor legemet bliver ødelagt, og hvor derfor mordet er irreversibelt. ”Krænkende”, sådan føler den mand sig behandlet, der selv har krænket mange mange flere, ikke med ord, men med handlinger, onde, kyniske, henrettelseslignende mord.

Hvad skulle nu Malt svare på denne anklage? Sideløbende med min læsning gav jeg mig til at give forslag til svar: Han kunne sige, at han gjorde meget ud af ikke at krænke de døde og deres pårørende, men at han ikke kunne tage sig af, om Breivik blev krænket. Han kunne sige, at det var ham magtpåliggende, at de mange, der led af Asbergers-syndrom, ikke skulle føle sig krænket, fordi han forklarede en massemorders handlinger med denne diagnose, men at han, stillet overfor Breivik og hans ugerning, måtte indtage den objektive iagttagers rolle og bruge sin forstand til at analysere denne ugerning, uanset om Breivik ville blive glad eller fornærmet. Eller han kunne måske endda sige, at Breivik skulle tage og holde sin mund fuldstændig lukket; han, der i sit manifest havde givet en tempelridder, dvs., sig selv, mandat til at være på én gang anklager, dommer og bøddel, han skulle prise sig lykkelig for ikke at blive stillet overfor en sådan dommer, men overfor en retsstats rimelige og afbalancerede domstol, med både anklager og forsvarer og uafhængige vidner. Når han tog afstand fra tankerne i manifestet, så kunne man måske overveje, om man skulle tage hans påstand om at være krænket alvorlig, for så havde han i sin verdensanskuelse bevæget sig ind i det rum, hvor vi andre befandt os, men ikke før.

Dog, intet af dette sagde Malt. Han sagde: ”Jeg ønsker ikke å krenke tiltalte, så hvis du opplever at jeg krenker deg så skal jeg prøve å formulere meg på en annen måte”. Og det lyder jo lidt tamt oven på mine fantasier. Men jeg forstår ham da godt. Han er klar over, at han står overfor en værdig modstander, hvad begavelse angår. Han har gjort opmærksom på, at man ikke kan tage den anden psykiatri-rapport helt alvorlig, for ved de udspørgninger, der foregik, har jo Breivik lært, hvad han skal sige for at få den diagnose, han ønsker sig. Så Malt indtager den sædvanlige professionelle, eftergivende holdning, om han dog ikke derved kunne trænge lidt mere ind til Breiviks personlighed.

Tilbage står imidlertid for mig – og formentlig for mange andre også – oplevelsen af en Breivik, der kom til at røbe sig, en Breivik, der – meget mod sin vilje – kom til at give Malts diagnose ret: han mangler den empati, der gør, at han kan have umiddelbar fornemmelse af en situation. Situationen i retssalen havde han ikke nogen fornemmelse af. Han så kun på sin egen interesse. Den er at få udbredt sit budskab. Det var til det formål, at han dræbte de 77 mennesker. Og retssagen ser han som en platform for dette formål. Det spil vil naturligt nok dommeren ikke spille med i. Derfor afbrød hun transmissionen. Men når så Breivik føler sig krænket og taler om karaktérmord, så afslører han derigennem en indsnævring af perspektivet, en manglende evne til at føle med andres krænkelser, og derigennem giver han, uden at vide det og uden at ville det, Malts diagnose ret.

Jeg forstår da godt, at Breivik bliver gal. For hvis han sådan af Malt får en psykiatrisk diagnose hæftet på sig, så fratages jo hans manifest enhver form for gyldighed. Så længe han kan få retten til at anse ham for normal, kan han håbe, at alle betragter hans budskab, det i retten og det i manifestet, som noget, der måske har noget på sig. Men så snart han bliver betragtet som syg, så mister budskabet al sin kraft. Det er det, vi andre arbejder for skal ske. Men det er det, Breivik ikke for nogen pris ønsker. Derfor var konfrontationen i dag noget af det væsentligste i retssagen.

Til sidst kun en enkelt detalje, der viser, at selv Breiviks strålende begavelse kommer til kort overfor kendsgerninger, når de bliver lagt rigtigt frem. Malt havde taget det problem op, om der foreligger grandiose vrangforestillinger. I den forbindelse havde han henvist til det første telefonopkald fra Breivik til politiet under massakren på Utøya. Her præsenterede han sig som kommandør for én eller anden forening til befrielse af Norge. Det tog Malt frem, dels for at vise et tilfælde af en grandios vrangforestilling, dels for at give et eksempel på, hvordan han ikke formåede at sætte sig ind i det menneskes situation, han talte med; han tænkte ikke over, om vedkommende forstod, hvad han sagde, han havde ikke taget højde for, at han dog skulle give nogle flere informationer, så modtageren kunne forstå ham. Han afleverede bare en besked, så måtte modtageren selv prøve at forstå den.

Det fik Breivik mulighed for at svare på. Han svarede således: ”Jeg ønsker å gratulere Malt med godt gjennomført karaktermord. I begynnelsen ble jeg ganske krenket, men etter hvert synes jeg det var ganske komisk. Premissene som ble skissert stemmer ikke. Det ble hevdet at jeg har sagt at jeg er kommandør for en stor her. Jeg har sagt helt fra begynnelsen at jeg bare har vært i kontakt med seks personer”.

Og dette svar i sig selv kan man tage som en yderligere bekræftelse på, at Malts diagnose nok ikke er helt forkert. For Breivik har kun noget at indvende imod ”anklagen” for grandiose vrangforestillinger. Det kan han forstå. Eller rettere: han kan forstå, at han danner et ret dårligt billede af sig selv, hvis det alt for tydeligt fremgår, at han har sådanne grandiose forestillinger. Han har under retssagen brugt megen energi på at nedtone dem (for de findes i stort tal i manifestet), og det er også, hvad han prøver her. Men den anden del af Malts analyse: at han under telefonsamtalen også afslørede sig som én, der ikke forstod modtagerens situation, den del besvarede han ikke, for den har han ikke forstået.

Så altså: både hans afbrydelse under retssagen og hans telefonopkald fra Utøya viser os en Breivik med visse mangler i følelseslivet, mangler, der godt kan skyldes et Asberger-syndrom. Vi får se, hvilken endelig afgørelse retten når frem til.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold. Bogmærk permalinket.

3 svar til Krænkende karaktérmord på Breivik?

  1. Tak for en rigtig interessant status-redegørelse af fænomenet Breivik.

    Det første der slog mig, da jeg havde læst dit indlæg, var: Godt, jeg ikke står i en situation, hvor jeg er afhængig af, at skulle ”forhandle” mig til rette med en person af hans kaliber.

    For uanset, hvilken diagnose, der bliver hæftet på Breivik – så er han jo 100 % uden for pædagogisk / medmenneskelig rækkevidde. Hans ”horisont” – rækker ikke til andre end ham selv. Og selv om han udefra set, som du beskriver, ”afslører” sig selv i nogle af sine reaktioner, så er spørgsmålet – om han selv er i stand til at se det? Eller om det preller fuldstændig af på ham?

    En af de ting, jeg hæfter mig ved i din beskrivelse, er hans forhold til andres følelser – som han takler meget logisk og forstandsmæssigt – uden at have reel empati for andre. Forskellen på empati og indirekte empati – er en ret interessant og relevant skelnen. Men er i nogen tilfælde måske også noget af det – man nogen gange vil kunne lade sig ”narre” af? På afstand. Men jo også kun på afstand. For hvis mennesker kommer personlig tæt på – så bliver indirekte empati meget tydelig og ”mærkbar”.

    Venlig hilsen Ulla

  2. finn mogensen siger:

    det onde findes altså, at tro han kan forbedre sig er måske naivt. for hvordan hjælper man nogen som ikke vil. det er normalt for skizofrene at benægte problemet. som er den diagnose. han fik.det har været fremme at gud står bag, det kan ikke passe forde vi siger i troesbekendelsen, vi forsager dvælen og alle hans gerninger.

  3. Pingback: Utøya, fire år senere | ricardtriis

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s