Godt brølt, løve!

Alle taler om Vollsmose i disse dage. Men hvem har de rigtige svar på alle vore spørgsmål? Det plejer ærlig talt ikke at være DR, der giver de grundigste analyser. Men i dette tilfælde er det. I Deadline 22.30 den 23-8 var der ikke færre end tre gæster, der alle gav en fremragende analyse af, hvad der foregår i bydelen, en analyse, der for mig at se står i skærende kontrast til mange af de meldinger, der ellers kommer – fra politikere, fra journalister, fra eksperter.

Lad mig tage én ting først! Den socialdemokratiske integrationsordfører, Trine Bramsen, har udtalt til Politiken, at de bøller, der invaderer en skadestue og truer og slår om sig med køller, må finde et andet land at udøve deres voldsregimente i. »Hvis de vil ud og slås med køller, så er der steder i verden, hvor man kan slås med køller. Vi kan bare ikke acceptere, at der kommer mindre hære og angriber skadestuer på den måde. Så må de finde et andet sted, hvor de kan udøve det«. Forfærdet indvender journalisten, at sådanne steder finder der da ikke i verden, se her. Og det er jo, hvad de fleste af os naivt tror. For vi vil jo ikke være ved, at der findes kulturforskelle. Alle mennesker vil da i grunden det samme.

På den baggrund var det godt at høre én af aftenens deltagere, Mehmet Yksekkaya, gøre rede for, at sådanne lande faktisk findes. Mange steder i Mellemøsten hersker der netop sådanne tilstande, kampe mellem klaner breder sig ofte til hospitaler, intet synes helligt i sådanne kampe.

Den anden deltager, Mehmet Necef, lagde lige så stille en anden af de ”kloge” politikere ned, Zenia Stampe. Hun var i BT ude med en melding om, at det er forkert at sige til voldsmændene, at de bare kan rejse hjem. ”De har måske aldrig sat deres ben i det hjemland, og derfor kan man heller ikke tørre ansvaret af på det hjemland. Den her voldskultur, den er altså vokset frem i Danmark. Og derfor er det os, der må tage ansvar for det”, se her. Ikke sandt, den sædvanlige melding om, at det hele er vores skyld. Men den hopper Mehmet Necef ikke på. Han forklarede langsomt og tålmodigt, at mange ting forsvinder fra ens kultur, når man slår sig ned i et fremmed land. Andre ting bibeholdes. Muslimer laver jo ikke sådan lige om på deres opdragelse. Og de opdrager altså anderledes end vi gør. De lader deres drenge få meget langt tøjr, mens de holder pigerne inden døre, næsten som i fængsel. Og så håber de på og regner med, at selv om drengene, fra de var 14 til de er 25 år, næsten har fået lov til at gøre fuldstændig, hvad de vil, så skal de nok rette ind, når de kommer til at stifte familie og får børn.

Når dertil kommer, at de fleste muslimer synger med på den melodi, at de udgør et forfulgt mindretal, at danskerne er ude efter dem, at specielt politiet ikke er til at stole på, når altså de fleste muslimer så beredvilligt indtager den offerrolle, som vi andre lægger for dem lige til højrebenet, hvorfor skulle så ikke deres unge spille den melodi også? Hvordan skulle der under de omstændigheder komme ”danske” unge, ansvarsbevidste, selvstændige og samfundsopbyggende unge, ud af det? Det lader sig simpelthen ikke gøre.

Forud for disse to udmærkede samfundsanalytikere var der et interview med en forsker, Jakob Moll, der havde sat sig lidt ind i narkotikaproblemerne i Odense. Så vidt han havde kunnet finde ud af, var der ikke blot HA’ere og Bandidos-rockere i Odense, men også indtil flere indvandrerbander. Der var det nye ved situationen, at der syntes at være ved at komme et samarbejde i stand mellem de ”gammeldanske” bander og indvandrerbanderne; man var vist blevet enige om at dele det givtige narkotikamarked mellem sig. Han havde snakket med en pusher, der boede i Vollsmose – vist en dansker, så vidt jeg husker. Han havde i hvert fald udtalt, at der var den fordel ved at have kontakt med indvandrerbanderne, at de i løbet af ingen tid kunne stille med op til 50 mand, der var parat til lidt af hvert. Dette sidste har vi jo også forstået, at politiet har mærket noget til. For de kan ikke operere i Vollsmose uden at være virkelig mange til stede. Også de skal altså kunne stille med et enormt mandskab for at kunne hamle op med indvandrerbanderne.

Og vi kunne forstå, at vi på mange måder står overfor en næsten håbløs opgave. For det, som en ung kan tjene ved at gå ad den slagne landevej – få sig en uddannelse, komme i lære, blive håndværker eller lærer eller jurist, eller hvad véd jeg – står jo på ingen måde mål med, hvad han kan tjene ved at gå ind i narkotikabranchen. Hvordan skal vi kunne hamle op med den branche? Når dertil kommer, at de fleste unge er fjendtligt indstillet overfor danskere, og derfor ser ned på og håner og latterliggør alle de initativer, der udspringer fra os, hvor velmente de end er, så bliver opgaven næsten umulig.

Jeg har nogle gange i det ovenstående brugt ordet ”muslimer”. Er det ikke for galt? Er det ikke at mistænkeliggøre alle muslimer? De fleste muslimer er dog fredelige mennesker, der kun vil leve et ordentligt og pænt liv her i Danmark. Og i hvert fald, skulle der være noget i deres kultur, der er anderledes, f. eks. mistroen mod danskerne, så er det ikke noget, der har spor med islam at gøre.

Ak ja, sådan vil vi gerne se på sagen. Men hvis vi nu husker lidt tilbage, kan de fleste så ikke huske en tid, hvor netop Vollsmose kom i søgelyset, fordi der var imamer derude, der selv ville agere dommere blandt muslimerne? Vi fordømte naturligvis enhver sådan tendens til parallelsamfund, men efter at vi havde fordømt det, glemte vi det. Men når vi nu hører, at mange i bydelen er bange for at gå til politiet, så ringer i hvert fald hos mig en klokke. Aha, her har vi denne ”dem” og ”os”-tankegang igen. Ikke hos danskerne, men hos muslimerne. Og gad vidst, om det kun er frygt for banderne, der får muslimer til at undlade at gå til politiet! Det kunne i lige så høj grad være ønsket om at være en god muslim, som holder egne stridigheder indenfor egne grænser.

En anden ting, som randt mig i hu, da jeg her i disse dage så tv, var en bog af Nikolai Sennels om de indvandrere, han havde mødt i fængslet. Den udkom for nogle år siden og blev formelig sablet ned af etablissementet. Det kunne ikke passe, mente man, at disse indvandrerdrenge var anderledes end os andre. Specielt tænkte jeg på det, da jeg så et interview på nyhederne TV2 med en 18årig indvandrerdreng. Han havde ikke selv været iblandt de 60-70 indvandrere, der havde invaderet skadestuen, men prøvede at forklare, hvorfor de gjorde det. Og – hed det i hans fremstilling – han forstod godt, at sådan gjorde de, når de blev ”sure” på danskerne.

”Sure”, det var noget, vi andre holdt op med at blive, da vi fyldte 8 år. Så virkede det trick ikke mere. Men åbenbart virker det i indvandrerkredse, i hvert fald når det er samfundet, de andre, danskerne, de bliver ”sure” på. Det svarer meget godt til Sennels’ beskrivelse i sin tid. En indvandrerung går utrolig meget op i sin ære, og hvis nogen ”ødelægger hans dag”, så bliver han ”sur”, det vil sige: han har en meget kort lunte, der skal ingenting til, før han nok skal vise dig, hvor stor han er, eller hvor mange kammerater han kan få skrabt sammen til at hjælpe sig.

Som sagt, det var en særdeles grundig analyse, vi fik i Deadline i går aftes. Men jeg gad vidst, om det siver ind hos de politikere og journalister, der især kunne have god brug for at blive klogere. Alene det, at der opstilles en kulturforskel mellem muslimerne og os! Hvordan kan man tillade sig det? Er det ikke i sig selv med til at uddybe kløften mellem dem og os, med til at øge risikoen for, at der opstår parallelsamfund? Man vil ikke anerkende, at muslimer har en anden kultur. Men hvad vil man så sige til det, Mehmet Necef gjorde opmærksom på: Vi hører aldrig om vietnamesere eller tamiler, der forfølger deres fjender ind på hospitaler. Så det er jo ikke, fordi vi, der vil hævde en kulturforskel, er imod de fremmede; vi bruger bare vores iagttagelsesevne. Og så ser vi altså, at muslimerne skiller sig ud, ikke vil lade sig integrere, men vil leve i et parallelsamfund, adskilt fra os andre.

Vi fik ikke noget svar på, hvad vi skal gøre. Og jeg kommer heller ikke med noget forslag til løsning i dette indlæg. Jeg opfordrer blot til, at vi anerkender kulturforskellen, anerkender, at de har deres egne normer, som ikke uden videre stemmer overens med vore normer.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Islam. Bogmærk permalinket.

4 svar til Godt brølt, løve!

  1. Inger Andreasen siger:

    Godt skrevet.

  2. Pingback: Emil – hvorfor ikke Hassan? « Ricardt Riis

  3. Pingback: Nyttige idioter? | ricardtriis

  4. Pingback: En underdrivelse hos Akkari | ricardtriis

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s