Som Fanden læser bibelen

På en pressekonference med den pakistansk-muslimske leder Tahir ul Qadri fremkom han med den i mine ører højst besynderlige påstand, at blasfemi ifølge det ny testamente skal straffes med døden. Tahir ul Qadri er stifter af den verdensomspændende muslimske bevægelse Minhaj ul Quran (Koranens vej), så det er ikke en hr. hvemsomhelst, der udtaler sig. Han skulle på konferencen promovere sin bog ”Fatwa mod selvmordsangreb og terrorisme”.

Helle Merete Brix referer i Den korte Avis således: ”Politikens journalist Jakob Sheikh vil vide, hvad ul Qadri mener, straffen for blasfemi skal være. Det får ul Qadri til at begive sig ind i et meget langt svar, hvori den religiøse leder blandt meget andet erklærer, at støtten til dødsstraf for blasfemi også kan findes i Det Nye Testamente”, se her. Og så tager man sig som kristen teolog til hovedet: Hvor i alverden står der noget om det i det ny testamente?

Heldigvis har vi i dag Google. Og et hurtigt opslag på dette udmærkede internetsted afslører, at ul Qadri havde nævnt, at det sted, han mente krævede dødsstraf for blasfemi, var Matt 12,31-32 om synd mod helligånden, se her. Lad os da se, hvad der står dèr: ”Derfor siger jeg jer: Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker, men bespottelsen mod Ånden skal ikke tilgives. v32  Og den, der taler et ord imod Menneskesønnen, får tilgivelse, men den, der taler imod Helligånden, får ikke tilgivelse, hverken i denne verden eller i den kommende”.

Her konstaterer vi den første forskel på muslimsk og kristen tekstudlægning. Muslimerne fik statsmagten ind under sig fra allerførste færd. Og de er derfor tilbøjelige til at udlægge teksten, sådan at den handler om, hvad statsmagten skal indføre af love og bestemmelser. Og det vil sige, at når det hedder, at den, der taler imod Helligånden, ikke får tilgivelse ”i denne verden”, så tolker de det uden videre sådan, at statsmagten skal straffe de mennesker, der taler imod Helligånden. Den kristne kirke, derimod, fik først sent godkendelse af statsmagten, og hvad der siges her om, hvad der skal ske ”i denne verden”, kan den kun tolke om menighedens tilgivelse eller ikke-tilgivelse, ikke om statsmagtens ditto.

Men lad os blot foreløbig lade det stå hen i det uvisse, hvordan ordet om bespottelse af Helligånden skal forstås! Hvis muslimer vil have ordet tolket på den måde, så er det, der falder først i øjnene, jo ikke ordet om bespottelse mod Helligånden, der ikke tilgives, men ordet om bespottelse mod Menneskesønnen, som der er tilgivelse for. Og derfor: lad os så sige, da, at muslimer kan hente legitimitet til at straffe bespottelse mod Helligånden fra det ny testamente, så henter de fra nøjagtig det samme sted befaling til ikke at straffe bespottelse mod Guds sendebud. De kan altså ifølge dette skriftsted fra det ny testamente frit lave alle de Kristus-karikaturer, de vil, de kan frit lave alle de Muhammed-karikaturer, de vil, for, ikke sandt, der står jo, at al synd og bespottelse, undtagen bespottelse mod Helligånden, skal tilgives menneskene. Og bespottelse af Muhammed kan bestemt ikke på nogen måde være identisk med bespottelse af Helligånden.

Det vil videre sige, at Muhammed tog grundigt fejl, da han som betingelse for ikke at plyndre Mekka i 630 forlangte ti navngivne mennesker udleveret til henrettelse, mennesker, som han anså for sine fjender, skønt nogle af dem ikke havde gjort andet end nægtet, at han var en af Gud sendt profet, ja, enkelte af dem havde vist hånet ham, men ikke løftet våben imod ham. Så dette med, at budbringeren gerne må forhånes og bespottes, sådan som det ny testamente tillader det, det er ikke noget, han har taget til sig.

Nå, dette er blot ét eksempel blandt mange på, at man blander kristendom og islam sammen. At mange almindelige danskere gør det, er måske forståeligt, for de forstår al religion ud fra den religion, de mener at kende, nemlig kristendommen. Og når den er fredelig, så er alle religioner fredelige, mener de. Og når en muslimsk lærd blander de to religioner sammen, er det måske også forståeligt, for kan han give sin religion, islam, lidt af den fredens aura, der svæver om kristendommen, så er det jo udmærket. For ham, altså. Eller, hvis han, som i dette tilfælde, kan lade forstå, at kristendommen er lige så hård i sin fordømmelse af blasfemi, så vinder han også nogle point til sin religion, selv om det er snydepoint. Går den, så går den.

Desværre må man tilføje, at han i dette tilfælde fik held med sit snyderi. Helle Merete Brix fortæller mere om konferencen: ”Ul Qadris tilhængere klapper begejstret, når han fremsætter en kraftfuld pointe. Den religiøse leder er i øvrigt ikke alene på scenen. Bag ham sidder et tavst panel bestående af blandt andre repræsentanter for den danske efterretningstjeneste samt kirkesamfund i Norge og Norges jødiske samfund. Også generalsekretær i Danske Kirkers Råd Mads Christoffersen er i panel. Efter talen benytter han lejligheden til at takke ul Qadri for hans tale og erklære, at Danmark ikke blot er et sted, hvor man strides – en deltager har fra salen nævnt det ubehagelige i at man her i landet tegner fornærmelige tegninger af islams grundlægger Muhammed – men også går ind for dialog. Og han fremhæver sin organisations samarbejde med Muslimernes Landsorganisation”.

Aha! Dialog! Det lyder da udmærket. Hvad mon det fører til?

Det fortæller Brix også. Efter at ul Qadri har påstået, at det ny testamente indeholder en bestemmelse om dødsstraf for blasfemi, refererer hun, hvad han så siger: ”Muhammed har blot videreført denne bestemmelse, påstår ul Qadri. Han vil derfor ikke tale direkte mod et blasfemiforbud. For så taler han imod både Koranen, Biblen og Jesus Kristus. Ingen af de kristne deltagere i panelet kommenterer dette”.

Ja, det står der: ”Ingen af de kristne deltagere i panelet kommenterer dette”. Hvorfor dog ikke? Et menneske påstår noget forkert om det ny testamente. Er det ikke en kristens pligt at søge at rette det, at prøve at fortælle, hvordan ordet skal udlægges, at imødegå denne påstand? Men ak! Sådan er det ikke i den form for dialog, man deltager i, når muslimer er den anden part. Så forventes man endelig ikke at fornærme disse yderst nærtagende mennesker. Så betragtes det som uhøfligt overfor den høje, fremmede gæst at være uenig med ham. Så får han lov til uimodsagt at komme med et falsk vidnesbyrd om, hvem Jesus var og hvad han sagde.

Og ærlig talt, det er da ikke så svært at indse, at Jesus ikke kan gå ind for nogen straf for bespottelse. Han blev jo selv dømt for netop det: bespottelse. Da ypperstepræsten spurgte ham, om han var Kristus, den højlovedes søn, svarede han: ja, jeg er. Og så siger ypperstepræsten: »Hvad skal vi nu med vidner? I har selv hørt bespottelsen”. Og, hedder det så: de dømte ham alle skyldig til døden. Et kernepunkt i den kristne forkyndelse er opstandelsen, og ved at hævde, at Jesus er opstået fra de døde, hævder man samtidig, at dommen for bespottelse var illegitim. Gud stillede sig ikke bag den. Og så kan man da ikke indenfor kristendommen tænke sig, at han stiller sig bag nogen form for straf for bespottelse af religionen.

Det var det samme med Luther. Han blev anklaget af paven. Ét af anklagepunkterne lød: ”At brænde kættere er imod Helligåndens vilje” (se her). Og det må indrømmes, den katolske kirke havde udviklet sig til en sådan jordisk magtfaktor, at den mente, den skulle understøttes af et blasfemiforbud. Sådan går det jo ofte med religiøse institutioner, der bliver for magtfulde. Sådan er det såmænd også siden gået med de lutherske kirker. Det har været svært at fastholde Jesu opfattelse: at ordet virker ved sin egen kraft.

Ikke desto mindre er det jo netop det, der skal fastholdes overfor muslimerne. Det kunne de tilstedeværende kristne notabiliteter godt have mumlet noget om. Det gjorde de ikke. Og det er det egentlig besynderligt, mere besynderligt end at en muslimsk lærd misforstår det ny testamente.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Islam. Bogmærk permalinket.

Et svar til Som Fanden læser bibelen

  1. Lars Hougaard Clausen siger:

    Hvilket missil af en prædiken!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s